TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET

Transkript

1 26. august 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET Dagens beskæftigelsestal fra ATP-statistikken for er det første hårde tegn på, at det danske arbejdsmarked er på vej mod vending. At den samlede beskæftigelse faldt med fuldtidspersoner skal dog ses i lyset af strejken i den offentlige sektor i. Den private beskæftigelse er steget en smule det seneste kvartal dækkende over tilbagegang for industrien, fremgang for serviceerhvervene og overraskende nok også fortsat fremgang for bygge- og anlægssektoren. Generelt peger billedet dog på opbremsning. Tallene indikerer, at en faldende arbejdsstyrke kan være med til at forklare, hvorfor arbejdsløsheden bliver ved med at falde kraftigt. ATP-statistikken viste et fald i lønmodtagerbeskæftigelsen på ca fuldtidspersoner fra 1. til, sæsonkorrigeret. Faldet i beskæftigelsen skal dog ses i lyset af strejken i den offentlige sektor i 2. kvartal De strejkende har ikke fået løn, hvorfor der ikke er indbetalt ATPbidrag. Den offentlige beskæftigelse faldt derfor knap fuldtidspersoner fra 1. til. Det viser tabel 1. Udviklingen må forventes at sætte sine spor i nationalregnskabet for det offentlige forbrug, der offentliggøres på mandag. Den private beskæftigelse steg godt fuldtidspersoner. Fra 4. kvartal 2007 til 1. kvartal 2008 steg den private beskæftigelse med fuldtidspersoner. Der er altså fortsat fremgang på det private arbejdsmarked, men fremgangen er ifølge tallene bremset op. Tabel 1. ATP-beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke fuldtidspersoner -- ATP-beskæftigelse -6,1 13,0 30,2 Heraf privat 1,7 16,7 35,3 offentlig -7,9-3,5-5,0 Arbejdsløshed -8,1-16,3-35,4 Arbejdsstyrke 1) -14,2-3,3-5,2 1) Baseret på sæsonkorrigerede tal. Udviklingen i arbejdsstyrken er her defineret via udviklingen i den registrerede ledighed og ATP-beskæftigelsen. Som følge af strejken i den offentlige sektor skal man være påpasselig med at tolke arbejdsstyrken. Kilde: Danmarks Statistik og AErådet. P:\GS\august 2008\atp 2. kvt 2008.doc

2 2 Sammenlignes 1. halvår 2008 med 1. halvår 2007, viser tallene en samlet beskæftigelsesstigning for lønmodtagere på godt fuldtidspersoner. Det er umiddelbart en lidt kraftigere fremgang end ventet i vores seneste prognose fra marts 2008, og det gælder selvfølgelig særligt for det private arbejdsmarked. Tallene tyder samlet på, at farten er ved at tage af det danske arbejdsmarked. Stigningen i beskæftigelsen i 1. halvår 2008 har været lidt kraftigere end ventet, men vi fastholder, at der vil ske en vending på arbejdsmarkedet i 2. halvår Denne vurdering skal bl.a. ses i lyset af den negative vækst i både 4. kvartal 2007 og i 1. kvartal 2008, samt de sløje vækstudsigter fremadrettet kombineret med en negativ produktivitetsvækst sidste år. Hvor kraftig vending vi får, afhænger bl.a. af,om de beskæftigedes arbejdstid vil fortsætte med at falde 1, samt hvor tilbageholdende virksomhederne vil være med at tilpasse arbejdskraften til vækstnedgangen. I lyset af den megen snak om arbejdskraftmangel kan de være mere tilbageholdende med afskedigelser end normalt. Man skal altid fortolke den kvartalsvise udvikling i ATP-beskæftigelsen forsigtigt. Betalingsforskydninger og forsinkede indbetalinger kan påvirke den sæsonkorrigerede udvikling 2. Ligeledes kan ændringer i den gennemsnitlige arbejdstid sløre billedet ift. den underliggende beskæftigelsesudvikling opgjort i hoveder. Samtidig kan påskens tidligere placering i år og den milde vinter have været med til at sløre den kvartalvise udvikling. For at modvirke sving i beskæftigelsen, der ikke har nogen økonomisk fortolkning, er det bedre at se på den halvårlige eller trendmæssige beskæftigelsesudvikling i ATP-statistikken. Det seneste halve år dvs. fra 2. halvår 2007 til 1. halvår er ATP-beskæftigelsen steget med fuldtidspersoner. Det dækker over en stigning i den private beskæftigelse på fuldtidspersoner og et fald i den offentlige beskæftigelse på fuldtidspersoner. Det viser tabel 1 også. Ser vi bort fra den offentlige sektor, der er stærkt påvirket af strejken i, er den halvårlige stigningstakt for den private sektor reduceret en smule sammenlignet med sidste kvartal, 1 Et forhold det ikke er sikkert ATP-statistikken fanger. 2 Det har man ved med flere lejligheder set inden for industrien, hvor beskæftigelsen har været urealistisk svingende.

3 3 mens der er tale om en større opbremsning sammenlignet med samme tid sidste år. Man skal som følge af strejken i den offentlige sektor være påpasselig med at sammenholde ATP-beskæftigelsen med udviklingen i arbejdsløsheden. Men selv når man ser bort fra udviklingen i den offentlige sektor, tyder tallene på, at arbejdsstyrken er faldet fra 1. til, idet arbejdsløsheden faldt godt fuldtidspersoner, mens den private beskæftigelse steg godt fuldtidspersoner. En faldende arbejdsstyrke kan dermed være med til at forklare, hvorfor arbejdsløsheden bliver ved med at falde kraftigt. Generelt tegn på opbremsning Tabel 2 viser beskæftigelsesudviklingen baseret på ATP-statistikken fordelt på hovederhverv. Som det fremgår, er beskæftigelsen det seneste kvartal steget en smule for de private serviceerhverv og for bygge- og anlægssektoren, mens den er faldet for industrien, for de offentlige erhverv samt øvrige erhverv. Tabel 2. Ændring i ATP-beskæftigelsen på hovederhverv fuldtidspersoner -- Industri -2,3-2,6-1,5 Bygge og anlæg 0,2 1,9 2,3 Private serviceerhverv 2,7 13,3 27,3 Offentlige og personlige tjenester -6,0-0,7 0,6 Restgruppe 1-0,7 1,1 1,6 I alt -6,1 13,0 30,2 1) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, energi- og vandforsyning samt uoplyst aktivitet. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Afrunding gør, at summerne ikke nødvendigvis passer med totalerne. Kilde: Danmarks Statistik og AErådet. I forhold til beskæftigelsesindikatorerne var faldet i industribeskæftigelsen og den fortsatte fremgang i de private serviceerhverv ventet. Det, der ikke var ventet, var, at beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren fortsatte med at stige. Det er overraskende, at beskæftigelsen tilsyneladende ikke falder her. Generelt peger udviklingen det seneste kvartal på opbremsning i beskæftigelsen, om end den halvårlige vækst for de private serviceerhverv og byggeog anlægssektoren fortsat er pæn.

4 4 Set over det seneste år er beskæftigelsen steget i alle hovedbrancherne undtagen for industrien. Igen findes den største stigning i beskæftigelsen indenfor de private serviceerhverv. I lyset af den udvikling der har været og de indikatorer, vi har for aktiviteten i bygge- og anlægssektoren, kan man frygte, at nedgang i bygge- og anlægsbeskæftigelsen bliver relativt kraftig, når vi ser fremad. Detaljeret erhvervsbeskæftigelse Tabel 3 viser beskæftigelsen på brancheniveau. Beskæftigelsen er det seneste kvartal steget i lidt under halvdelen af brancherne, mens den har ligget uændret eller er faldet i lidt mere end halvdelen af brancherne. Tabel 3. Erhvervsfordelt ændring i ATP-beskæftigelsen --Ændring fuldtidspersoner -- Landbrug, gartneri og skovbrug -0,3 0,6 0,8 Fiskeri -0,1 0,0 0,0 Råstofudvinding 0,0-0,1 0,0 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri -0,7-1,4-1,8 Tekstil- og læderindustri 0,1 0,0-0,2 Træ-, papir- og grafisk industri -0,5-1,1-1,5 Kemisk industri og plastindustri 0,5 1,4 1,6 Sten-, ler- og glasindustri -0,4-0,4-0,5 Jern- og metalindustri -1,3-0,1 2,3 Møbelindustri og anden industri 0,0-1,1-1,4 Energi- og vandforsyning 0,4-0,1-0,2 Bygge og anlæg 0,2 1,9 2,3 Autohandel, service og tankstationer 0,0 0,5 0,5 Engroshandel undtagen med biler 0,9 2,6 5,0 Detailh. og reparationsvirks. undt. Biler -0,2 3,5 5,0 Hoteller og restauranter 0,3 1,3 2,0 Transport -0,1-0,2 0,7 Post og tele -1,4-1,2-2,4 Finansiering og forsikring 0,8 1,3 2,7 Udlejning og ejendomsformidling 0,6 1,2 1,8 Forretningsservice 1,8 4,2 12,1 Offentlige og personlige tjenester -6,0-0,7 0,6 Uoplyst aktivitet -0,7 0,7 1,0 I alt -6,1 13,0 30,2 Anm.: På grund af omlægninger af ATP-bidragssatser i 2006 bliver branchen offentlige og personlige tjenesteydelser ikke yderligere opdelt. Sæsonkorrigerede tal. Afrunding gør, at summerne ikke nødvendigvis passer med totalerne. Kilde: Danmarks Statistik og AErådet

5 5 Det seneste halve år er beskæftigelsen steget mest inden for Forretningsservice, Detailhandel og reparationsvirksomhed samt Engroshandel. Beskæftigelsen er faldet mest inden for Møbelindustri og anden industri, Træ-, papirog grafisk industri, Post og tele samt Føde-, drikke- og tobaksvareindustri. Det er stort set de samme brancher, der har de største stigninger hhv. største fald, når man ser fra 1. halvår 2007 til 1 halvår 2008.