OBM5494 Ferritslev Savværk, Rolsted sogn, Åsum herred, tidl. Odense amt. Sted nr

Transkript

1 , Åsum herred, tidl. Odense amt. Sted nr KUAS nr. Haundrupvejens gamle forløb fundet i grøft C. Denne sås som en brolægning, i skiftende bevaringsstand. I fylden blev herover blev fundet enkelte fragmenter af munkesten, formentlig fra Ferritslev ødekirke der har ligget på den anden side af Haundrupvejen. Indholdsfortegnelse Abstract Undersøgelsens forhistorie Administrative data Topografi, terræn og undergrund Målesystem Øvrige data Udgravningsmetode Undersøgelsens resultater Fremtidigt arbejde på stedet Anlægsliste Anlægsbeskrivelse Fotoliste /9

2 Abstract Der blev ikke fundet nogle forhistoriske anlæg på arealet. Til gengæld blev Haundrupvejens gamle forløb fundet i grøft C. Denne sås som en brolægning, i skiftende bevaringsstand. I fylden blev herover blev fundet enkelte fragmenter af munkesten, formentlig fra Ferritslev ødekirke der har ligget på den anden side af Haundrupvejen. I grøft C s vestlige ende ses desuden i tilknytning til brolægningen en anden stensætning. Enten har det været del af en indkørsel til matriklen eller det er rester af den gård der har ligget på arealet til en gang i 1800 tallet. Undersøgelsens forhistorie Da der på arealet tidligere var registreret affaldsgruber med ældre romertidskeramik (Sb ), og området lå centralt i landsbyen i umiddelbar nærhed til Ferritslev ødekirke der blev nedrevet i 1555, blev der derfor gennemført en arkæologisk forundersøgelse. Administrative data 30. maj 008 skriver Jesper Hansen til Faaborg-Midtfyns kommune, Plan og Kultur og gør opmærksom på tilstedeværelse af fortidsminder på arealet. 9/6 008 anmoder bygherre om en pris på en forundersøgelse. 15/1 009 fremsendes budget for forundersøgelse til bygherre og Kuas. 3/ 009 godkender Kuas budget. 1/6 010 godkender bygherre budgettet. 8/6 010 er undersøgelsen afsluttet og arealet frigives til byggeri. Topografi, terræn og undergrund Landskabet er kraftigt ændret i dag, ser man på højkantskortene fra 1800ér tallet ses det at størstedelen af arealet er en bakketop med og terrænet falder mod sydvest. Her ses et bækløb med en vådbundssignatur omkring. Dette stemmer fint over ens med at der i søgegrøfterne A og B først fandtes undergrund i 3-4 m s dybde og at den overliggende fyld bar præg af at være nyere tids opfyld i et vådbundsområde. Målesystem Alle søgegrøfter og anlæg blev opmålt med en Gps af typen Trimbel 5800, derved opnås en nøjagtighed på cm i planet og,5 cm i koten. Opmålingen blev foretaget af udgraveren. Øvrige data Undersøgelsen blev foretaget med en rendegraver med 1,5 m rabatskovl. Denne blev stillet til rådighed af bygherre. Undersøgelsen blev foretaget af arkæolog mag. art. i perioden 3-8/ Administrativ ansvarshavende var Jesper Hansen. Vejret og iagttagelsesforholdene var generelt gode i forbindelse med undersøgelsen. Kamera D3 blev anvendt Udgravningsmetode /9

3 Der blev trukktet grøfter med rendegraver hvor det var muligt pga. af bestående bygninger. Efterfølgende blev opmålt med gps, hvor der var anlæg/stensætninger blev afrenset og fotograferet og beskrevet. Undersøgelsens resultater Der blev ikke fundet nogle forhistoriske anlæg på arealet. Til gengæld blev Haundrupvejens gamle forløb fundet i grøft C. Denne sås som en brolægning, i skiftende bevaringsstand. I fylden blev herover blev fundet enkelte fragmenter af munkesten, formentlig fra Ferritslev ødekirke der har ligget på den anden side af Haundrupvejen. I grøft C s vestlige ende ses desuden i tilknytning til brolægningen en anden stensætning. Enten har det været del af en indkørsel til matriklen eller det er rester af den gård der har ligget på arealet til en gang i 1800 tallet. Fremtidigt arbejde på stedet Der bør ikke foretages yderliger på arealet. Skal der foretages bygge og anlægsarbejde i forbindelse med Haundrupvejen eller nord for denne, bør dette dog overvåges med henblik på evt. rester af ødekirken. Odense Bys Museer d /9

4 Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af Kampagne: A B C D E Landtransport opfyld fra ny vej F Naturfænomen Nedsivningsfæ nomen G Stolpehul Udateret H Stolpehul Udateret J Afgrænsning Dige K? Udateret L M recent forstyrrelse N Landtransport Vej med brolægning O Kadavergrube P Landtransport Vej Q M1 Målepunkt i profil af anlæg J M Målepunkt i profil af anlæg J 4/9

5 Anlægsbeskrivelse E Landtransport, opfyld fra ny vej, Opfyld fra nyere tids opbygning af Ørbækvej, indeholder tegl, vinkeljern o.lign. F Naturfænomen, Nedsivningsfænomen, Nedsivning fra jord der er fyldt på i nyere tid. G Stolpehul, Udateret Stolpehullerne G og H er ca. 10 cm dybe, ret lyse i fylden. Dette skyldes sikker udvaskning til undergrunden af snehvidt sand. G er meget kantet i siderne og delvist også i snit. Ca. 10 cm dyb. H har ruden bund og sider og ligeledes ca. 10 cm dyb. Fylden består i begge anlæg af meget lysebrunt sand med hvide sandpletter. Meget lidt humus.begge er stolephuller. H Stolpehul, Udateret Stolpehullerne G og H er ca. 10 cm dybe, ret lyse i fylden. Dette skyldes sikker udvaskning til undergrunden af snehvidt sand. G er meget kantet i siderne og delvist også i snit. Ca. 10 cm dyb. H har ruden bund og sider og ligeledes ca. 10 cm dyb. Fylden består i begge anlæg af meget lysebrunt sand med hvide sandpletter. Meget lidt humus.begge er stolephuller. J Afgrænsning, Dige, Anlægget markerer et brunt meget humøst fyldskifte. Hvori stensætningen på foto ses (mellem M1 og M). Stenene varierer i størrelsen fra 17x13 cm til ca. 40x5 cm, Mellem stenene fandtes enkelte skår af fynsk sortgods, (bestemt af Jesper Langkilde). Desunden blev fundet enkelte løse knogle af ko/hest. Ingen af genstandene blev hjemtaget. De nederste af stenene ligger på undergrunden af hvidt sand.konstruktion er muligvis rest af et stendige, men det kan ikke udelukkes at der kan være tale om en rest af en syldstenssokkel. 5/9

6 K,?, Udateret fundtom, nedsivning? M, recent forstyrrelse, Recent forstyrrelse, mindst 1, m dyb. N Landtransport, Vej med brolægning, Brolægning af marksten. Afgrænsningen af brolægningen blev indmålt med gps. Efterfølgende blev fire delområder afrenset med skov, ske og kost. Disse blev indmålt og fotograferet og benævnt udsnit 1-4 i mapinfo.i udsnit 4 blev lavet et snit på tværs af brolægningen. Herved fremkom et gråsort smudslag der indeholdt enkelte gule teglstumper, glasskår og stenkulsfragmenter.sammenfattende må brolægning tolkes som en del af Haundrupvejens gamle forløb. Dette kan dog ikke 100 % udelukkes at det er en del af en staldlænge fra en 1800-tals gård. Da der dog ikke fandtes noget tegn på syldsten virker det dog ikke sandsynligt. O, Kadavergrube, I denne grube fremkom et svineskelet, nyere tids. Da gruben ligger uden for kendte 1800-tals gårdstomter formodes en relation til disse. P Landtransport, Vej, I dette område kunne fremgraves brolægning, samtidig sås der lidt større sten i profilen. Området tolkes som indkørslen fra Haundrupvej til en gård der har ligget på Savværksmatriklen i 1800-tallet. I mulden oven over stenene fandtes enkelte skår af hornmalet keramik, fynsk sortgodt og en enkelt munkesten. Ingen af delene blev hjemtaget. 6/9

7 Q,, en blev påbegyndt men ikke gravet tilbunds, da der i søgegrøftens længderetning lå aktive kloakrør der ikke måtte ødelægges. 7/9

8 Fotoliste Billede Motiv Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf Kampagne D3/4937 Stensætningen vestenden af søgegrøft C D3/4938 Stensætningen vestenden af søgegrøft C D3/4939 Stensætningen vestenden af søgegrøft C D3/4940 Grøft C fra vest mod øst D3/4941 Grøft C fra vest mod øst D3/494 Brolægning i grøft C D3/4943 Brolægning i grøft C D3/4944 Brolægning i grøft C D3/4945 målepunkt M1 og M i D3/4946 målepunkt M1 og M i D3/4947 målepunkt M1 og M i D3/4948 målepunkt M1 og M i D3/4949 målepunkt M1 og M i D3/4950 Brolægning N, udsnit 1 D3/4951 Brolægning N, udsnit 1 D3/495 Brolægning N, udsnit 1 D3/4953 Brolægning N, udsnit D3/4954 Brolægning N, udsnit D3/4955 Brolægning N, udsnit D3/4956 Brolægning N, udsnit D3/4957 Brolægning N, udsnit 3, bemærk lavning i brolægning, muligvis hjulspor 8/9

9 Billede Motiv Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf D3/4958 Brolægning N, udsnit 3, bemærk lavning i brolægning, muligvis hjulspor D3/4959 Brolægning N, udsnit 3, bemærk lavning i brolægning, muligvis hjulspor D3/4960 Brolægning N, udsnit 4, brolægning delvist ødelagt inden der blev fyldt stabilgrus på. D3/4961 Brolægning N, udsnit 4, brolægning delvist ødelagt inden der blev fyldt stabilgrus på. D3/496 Brolægning N, udsnit 4, brolægning delvist ødelagt inden der blev fyldt stabilgrus på. D3/4963 Brolægning N, profil, udsnit 4, set fra øst 9/9