KPT ILU 1200-C17.4 Ilulissani illoqarfiup Qeqqa Fredericiap Aqq., Ilulissat. Ilulissat Bymidte Fredericiap Aqq., Ilulissat ILU 1200-C17.

Transkript

1

2 KPT Ilulissani illoqarfiup Qeqqa Fredericiap Aqq., Ilulissat Qaasuitsup Kommuniani kommunimut pilersaarutip p tapiata normua 14. Immikkoortortaq pillugu pilersaarut imm C17.4. Ilulissani illoqarfiup qeqqa KPT Ilulissat Bymidte Fredericiap Aqq., Ilulissat Kommuneplantillæg nr. 14 til Qaasuitsup Kommuneplan med tillæg. Delområdeplan for Detailområde C17.4. Centerområde i Ilulissat Imm. Niuertarfinnut atugassiaq aalajangersakkanik Nyt detailområde med nye bestemmelser i nutaanik malitseqartinneqartoq Ilulissani illoqarfiup qeqqa. eksisterende centerområde i Ilulissat. Kommunip pilersaarutaanut tapiliusssaq Attaveqaatinut, Sanaatornermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqarpoq ulloq: Tamanut nalunaarutigineqartoq: Ulloq Paasissutissat amerlanerit uunga saaffiginnilluni pissarsiarineqarsinnaapput: Qaasuitsup Kommunia Pilersaarusiornermut immikkoortortaqarfik Kommunip allaffia Postboks Ilulissat plan@qaasuitsup.gl Oqarasuaat Aamma takukkit: Kommuneplantillægget er vedtaget af Udvalg for Infrastruktur, Anlæg og Miljø den Offentligt bekendtgjort: d Yderligere information: Qaasuitsup Kommunia Planafdelingen Rådhuset Postboks Ilulissat plan@qaasuitsup.gl Tlf Se også: 2

3 Imarisai Indhold Immikkoortortap Ilulissani sumiiffia Detailområdets beliggenhed i Ilulissat NASSUIAANEQ... 4 A: Tunuliaqut... 4 B: Immikkoortortaq ullumikkut... 5 C: Kommunimut pilersaarutip tapiata siunertaa... 5 D: Kommunimut pilersaarutip tapiata imarisai... 6 E: Pilersaarutinut allanut attuumassuteqarnera... 6 PINGAARNERTUT AALAJANGERSAKKAT... 8 AALAJANGERSAKKAT IMMIKKUT IT TUT ATUUT TUSSANNGORTITSINERMI ATSIORNEQ INATSISITIGUT SUNNIUTIT NAJOQQUTASSIAQ - KOMMUNIMUT PILERSAARUT AAMMA KOMMUNIMUT PILERSAARUTIP TAPIA20 ILANNGUSSAQ 1 Atuuffia ILANNGUSSAQ 2... REDEGØRELSE... 4 A: Baggrund... 4 B: Delområdet i dag... 5 C: Kommuneplantillæggets formål... 5 D: Kommuneplantillæggets indhold... 6 E: Forhold til anden planlægning... 6 OVERORDNEDE BESTEMMELSER... 8 DETALJEREDE BESTEMMELSER VEDTAGELSESPÅTEGNING RETSVIRKNINGER VEJLEDNING - KOMMUNEPLAN OG KOMMUNEPLANTILLÆG BILAG 1 Anvendelse BILAG

4 Nassuiaaneq Redegørelse Kommunimut pilersaarutip tapiata uuma Qaasuitsup Kommuniata kommunimut pilersaarutaani imi nassuiaat allanngortissanngilaa. Nassuiaammi ataani allassimasumi immikkoortortaq C17.4 allaaserineqarpoq kiisalu kommunimut pilersaarutip tapiata aalajangersagartai tamakkiisut tunngavilersorluakkallu itisilerneqassapput erseqqissaaffigineqassallutillu. Immikkoortortaq immikkoortortallu niuffannermuit atorneqartut allat pillugit nassuiaatit kommunimut pilersaarutip tapiani nr. 59 kommunimut pilersaarutip Ilulissanut nunaqarfiinullu tunngasunut nassuiaatit Dette kommuneplantillæg ændrer ikke ved redegørelsen i Qaasuitsup Kommuneplan Nedenstående redegørelse er en beskrivelse af detailområde C17.4 samt uddybning og konkretisering af Kommuneplantillæggets overodnede og detaljerede bestemmelser. Redegørelse for delområdets øvrige detailområder findes i Kommuneplantillæg nr. 59 til Kommuneplan for Ilulissat og bygder. Kommunimut pilersaarutip tapia suliarineqarpoq sanaartorumasinnaasumik kissaatitut saaffiginnissut toqqammavigalugu, illoqarfiup qeqqa pillugu immikkoortortaq pillugu pilersaarut allannguuteqartinneqassasoq, Ilulissat illoqarfiata qeqqani quleriinnik arfinilinnik sanaartorsinnaaneq piviusunngorsinnaaqqullugu. Ilulissat ukiuni kingullerni ineriartorsimavoq marlunnik pingaarutilinnik inuutissarsiorfiusoq aalisarneq takornariaqarnerlu. Illoqarfiup qeqqa niuffannermut takornariaqarnermullu illoqarfimmut qitiulluinnarpoq, taamaattumik nunaminertat illoqarfiup qeqqaniittut annertuumik unammillernartumik atugassaqarfiupput, illoqarfiup qeqqa takornariaqarnikkut annertusiartortumik ineriartorneq naapertorlugu ineriartortariaqarmat. Kommunimut pilersaarutip tapia piviusunngortinneqarpoq pingaarnertut ersarissaataasumillu aalajangersakkat allannguuteqartinnerisigut Qaasuitsup kommunia pillugu mut pilersaarut sanaartukkap portussusissaa isikkussaalu, angallannermut atugassarisaasullu allannguuteqartinnerisigut aqqusinermi angallannermi isumannaallisaaneq tikikkuminassuserlu eqqarsaatigalugit. Tamanna illoqarfiup qeqqani sanaartukkat qaninnerunissaannik inissamillu atuilluarnerunissamik periarfissiinissamik kissaateqarnermik aallaaveqarpoq. Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en anmodning fra en potentiel bygherre om, at den gældende delområdeplan for bymidten ændres, således at det muliggøres at bygge op til 6 etager i Ilulissat bymidte. Ilulissat har de seneste år udviklet sig til at være en by med to hovederhverv fiskeri og turisme. Bymidten er det handelsmæssige og turistorienterede centrum i byen, der er derfor et stort pres på anvendelsen af arealerne i bymidten, idet bymidten skal kunne udvikle sig i takt med den stigende turisme interesse. Kommuneplantillægget er tilvejebragt ved en ændring af de overordnede og detaljerede bestemmelser i Qaasuitsup Kommuneplan for bebyggelsens højde og udformning, samt de trafikale ændringer og vilkår i henhold til trafiksikkehed og tilgængelighed. Dette er udfra ønsket om en mulighed for en fortætning og øget udnyttelse af bymidten. 4

5 Nassuiaaneq Redegørelse Immikkoortortaq C17.4 Detailområde C17.4 Immikkoortortaq Ilulissat illoqarfiata qeqqaniippoq. Immikkoortortaq tamanut atugassianngorlugu aalajangersaavigineqarsimavoq pisortat allaffissornerannut, niuffannermut, allaffinnut, pisortat namminersortullu sullissinerannut, paaqqinnittarfinnut, neriniartarfeqarnermut kiisalu inissianut. Ullumikkut Ilulissani aqquserngit pingaarnersaata isuini sanaartorfigineqarsinnaasuni immikkut toqqakkani quleriinnik tallimanik sanaartortoqarsinnaavoq, kussangajaannguaq. Immikkoortortaq C17.4 ullumikkut immikkoortortaq C17.1-mut ilaavoq, kussangajaannguullu avannamut isuaniippoq Fredericiap Aqq. Qatserisartoqarfiup kommunillu allaffeqarfiata akornanniilluni. Immikkoortortamut Fredericiap Aqqusernagut appakaattoqarsinnaavoq immikkoortortap Kussangajaannguamut attavigisaanut. Immikkoortortami diskotekeqarpoq, cafeqarluni, takornariaqarnikkut ingerlatsiveqarluni, katersortarfeqarluni kiisalu pisiniarfeqarluni. Immikkoortortaq C17.4 immikkoortortamit C17.1-imiit peerneqassaaq, immikkoortortamullu sanaartukkat imminnut qaninnerusinnaanerannik ammaassisoqasaaq taamaalilluni illoqarfiup qiterilissallugu aqqusinermit pingaarnermit immikkoortortallu allanngutsaalisassaasut umiarsualiveqarfiup tungaaniittut Knud Rasmussen-illu illu inunngorfia/katersugaasivik ikaarsaarfianniissalluni. Delområdet ligger i Ilulissat bymidte. Området er udlagt til fælles formål i form af offentlig administration, butikker, kontorer, offentlig- og privat service, institutioner, restaurationsvirksomhed og boliger. Det er idag tilladt at opføre ny bebyggelse i op til 5 etager på udvalgte byggefelter i hver sin ende af Ilulissats hovedgade, Kussangalannguaq. Detailområdet C17.4 er i dag en del af detailområde C17.1, og ligger i den nordlige ende af Kussangajaannguaq, mellem Fredericiap Aqq., brandstationen og rådhuset. Adgang til området sker fra Fredericiap Aqq., der forbinder området til Kussangajaannguaq. Inden for området ligger diskotek, cafe, turistvirksomhed, forsamlingshus og butikker. Detailområde C17.4 udskilles fra detailomr. C17.1, og der åbnes op for at området kan have en større bebyggelsestæthed og dermed fremstå som byens centrum i overgangen mellem hovedgaden og de bevaringsværdige områder ved havnen og Knud Rasmussens fødehjem/museet. Kommunimut pilersaarutip tapiata uuma siunertaraa nutaamik sanaartortoqarnerani 25m tikillugu sanaartortoqarsinnaanera sanaartukkallu pioreersut ataqatigiissumik pioqatigalugit kiisalu angallannikkut Formålet med dette kommuneplantillæg er at muliggøre at ny bebyggelse kan opføres i op til 25m i samspil med eksisterende 5

6 Nassuiaaneq Redegørelse tikikkumiassutsikkullu isumannaassutsikkullu pissutsit atugassarisat eqqarsaatigalugit. Immikkoortortap atorneqarnissaanut aalajangersakkat illoqarfiup qeqqata atorneqarnissaanut siunertat makkuupput paaqqinnittarfiit, pisiniarfiit, kulturikkut sunngiffimmilu siunertat aammalu neriniartarfeqarneq,hotel-it unnuisarfiillu allat. bebyggelse og med fokus på den infrastrukturelle tilgængelighed og sikkerhed. Områdets anvendelse fastlægges til centerformål som offentlige institutioner, butikker, kultur- og fritidsformål samt restaurations, hotel og overnatningsformål. Immikkoortortap atorneqarsinnaanera allannguiffigineqanngilaq. Illoqarfiup qeqqatut atuuffiusutut immikkoortoq suli atuutissaaq. Immikkoortortamik nutaamik pilersitsisoqassaaq, C17.4, tamatumani nutaanik aalajangersagaliortoqassaaq, sanaartukkat imminnut qininnerulersinnaanerannik piviusunngortitsisumik, nutaamik sanaartortoqartillugu quleriit 6 angullugit portutigisumik annerpaamillu 25 m. tikillugu portutigisumik. Immikkoortortaq aqquteqartinneqassaaq Kussangajaannguamit Fredericiallu aqqusernganit. Der ændres ikke ved delområdets anvendelse. Området skal fortsat anvendes til centerfunktioner. Der udlægges et nyt detailområde, C17.4, for hvilket der laves nye bestemmelser, som muliggør en fortætning af detailområdet, hvor ny bebyggelse kan opføres i op til 6 etager med en maksimal højde på 25 meter. Området skal vejbetjenes fra Kussangajaannguaq og Fredericiap Aqq. Kommunimut pilersaarutip tapiata nr. 14-ip, Nunamut pilersaarusiortarneq toqqaannartumik sunniuteqarfigissanngilaa. Kommuneplantillæg nr. 14 påvirker ikke direkte Landsplanlægningen. Kommunimut pilersaarutip tapia nr. 14 tunngavigalugu immikkoortortaq C17-imut aalajangersakkat tamakkiisut Qaasuitsup kommunia pillugu mut pilersaarummiittut allannguuteqartinneqarput Med Kommuneplantillæg nr. 14 ændres de overordnede bestemmelser for delområde C17 i Kommuneplan for Qaasuitsup Kommunia Immikkoortortaq C17.4-mut pilersaarummut tapiliussakkut matumuuna aalajangersakkat ersarissakkat nutaat suliarineqarput, nunaminertanik pilersaarusiornermi nunaminertanillu atuisarneq pillugu Inatsisartut Inatsisaat nr. 17. november 2010-meersoq Naapertorlugu. For detailområde C17.4 er der med dette tillæg udarbejdet nye detaljerede bestemmelser, iht. Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse. Pissutsit makkua eqqarsaatigalugit kommunimut pilersaarummi aalajangersakkat tamanut atuuttut innersuussutigineqarput: Teknikkikkut atortorissaarutit Eqqaavilerineq / anartarfilerineq Qimmiliveqarneq Containerit For regulering af følgende forhold henvises til Kommuneplanens generelle bestemmelser: Tekniske anlæg Renovation Hundehold Containere Immikkoortortaq C17 pillugu Kommunimut pilersaarutip tamakkiisumik aalajangersagai taarserneqassapput Kommuneplanens overordnede bestemmelser for Delområde C17 erstattes af de overordnede bestemmelser i nærværende kommuneplantillæg. 6

7 Nassuiaaneq Redegørelse kommunimut pilersaarutip tapianit ersarissakkami. Immikkoortortaq C17.4, kommunimut pilersaarutip tapiata ersarissakkap atuuffigisaa, tamanna ullumikkut kommuni pillugu pilersaarummut tapiliussaq nr. 59 kommuni pillugu pilersaarut tapiliussat ilanngullugit atuutsinneqarput. Aalajangersakkat ersarissakkat immikkoortortaq C17.4-mut tunngasut kommunimut pilersaarutip tapia nr. 14 akuersissutigineqarpat taarserneqassapput. Aalajangersakkat ersarissakkat immikkoortortaq C17ip sinneranut atuuttut atuutiinnassapput. Detailområde C17.4, som nærværende kommuneplantillæg dækker, er i dag omfattet af kommuneplantillæg nr. 59 til Kommuneplan for Ilulissat med tillæg. De detaljerede bestemmelser for detailområde C17.4 erstattes ligeledes med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 14. De detaljerede bestemmelser for resten af Delområde C17 ophæves ikke. Immikkoortortap iluani itsarsuarnitsanik naammattuuisoqarsimaneranik Qaasuitsup Kommunia ilisimasaqanngilaq, tamannali peqquteqarpoq immikkoortortami misissuisoqarsimannginneranik. Immikkoortup ilaani nunami suliaqarnerit, eqqissimatsisarneq aamma allatigut kulturikkut eriagisassanik kulturikkut kingornussatut illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 11, 19. maj 2010-meersup ataaniipput. Nunami suliaqarnermik anginerusumik suliaqarnermi sanaartortitsisup Nunatta Katersugaasivia Toqqorsivialu pilersaarusiornermi ilaatissavaa, tak. 11, imm. 4 kiisalu -it aamma 32. Nunamik assaanermi itsarnitsanik nassaartoqassagalu arpat, itsarnitsamut kalluisuusut sulinerit unitsinneqassapput. Matuma kingorna Nunatta Katersugaasivianut Toqqorsivianullu erngersumik sanaartortitsisoq attaveqassaaq. Nunatta Katersugaasiviata assaanermik suliaqartoq nalunaarfigissavaa sulineq aallarteqqissinnaassanersoq imaluunniit misissuisoqareernissaata tungaanut sulineq unitsinneqassanersoq imaluuniit eqqissisimatitsinissamik suliaq aallartissanersoq naliliisoqarsimanersoq nalunaarutigineqassalluni. Siuliini taaneqartunik unioqqutitsineq akiliisinneqarnermik kinguneqarsinnaavoq. Pigisat nassaarisat Namminersorlutik Oqartussat pigaat qinnuigineqarnerullu kingorna erngersumik tunniunnerqa ssapput. Qaasuitsup Kommunia er ikke bekendt med, at der ligger fortidsminder inden for området, men dette skyldes udelukkende, at der ikke er foretaget nogen form for undersøgelse af området. Jordarbejder inden for delområdet er underlagt Inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse. Bygherren skal ved større jordarbejder inddrage grønlands Nationalmuseum og Arkiv i planlægningen, jf. 11 stk.4, samt og 32. Hvis der under jordarbejder findes et jordfast fortidsminde, skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Derefter skal bygherre straks rette henvendelse til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Nationalmuseet meddeler snarest den, der udfører arbejdet, om arbejdet kan fortsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretaget en undersøgelse, eller der er taget stilling til, om fredningssag skal rejses. Overtrædelse af ovenstående kan medføre bødestraf. De fundne genstande tilhører Grønlands Selvstyre og skal efter anmodning straks afleveres. 7

8 Pingaarnertut aalajangersakkat Overordnede bestemmelser ILU 1200-C17 Pilersaarusiorneq aamma nunaminertat atorneqartarnerat pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 17, 17. november 2010-meersoq naapertorlugu kommunip pilersaarutaata tapiani uani immikkoortortap ilaanut malittarisassat aalajangersakkallu immikkut ittut Kommunalbestyrelsip aalajangersarpai. Kommunalbestyrelsen fastlægger i det efterfølgende overordnede og detaljerede bestemmelser i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse for det delområde, der er omfattet af dette kommuneplantillæg. 1. Immikkoortitap normua 1. Delområdenummer 2. Sumiiffik - illoqarfik / nunaqarfik 2. Lokation - by/bygd 3. Siunertaq 3. Formål 4. Atorneqarnissaa immikkut ittumik 4. Anvendelse specifik 5. Atorneqarnissaa 5. Anvendelse 6. Pissutsit atuuttut 6. Eksisterende forhold 7. Sanaartorfik 7. Bebyggelse C17 Ilulissat. Qitiusumik ingerlatsiveqarfiit ataatsimoorussamillu pisoqarfiusartut. Ataatsimoorfissatut siunertallit. 1. Aaliangiunneqarpoq nunaminertaq qitiusumik ingerlatanut, soorlu pisortat allaffeqarfiinut, niuertarfinnut, allaffinnut, pisortat namminersortullu inuleriviinut, neriniartarfinnut, hotel-inut aamma inissianut atorneqassasoq. 2. Kussanngajaannguaq atuarlugu nutaanik sanaartornermi imlt. sanaartukkat allanngortillugit atorneqarnerini quleriit alklersaat taamaallaat pisisartunut tunngasunik atorneqassasut atuupput, tassaasinnaasunik pisiniarfiit, cafét, neriniartarfiit, akunnittarfiit, vandrehjemmi, takornarianik isumaginnittartut, nujalerisut assigisaallu. 3. Immikkoortup C17-ip annikitsortalersukkatut im-mikkoortut makku imarai: C m2-it missaannik angitigisoq, C m2-it missaannik angitigisoq, C m2-it missaannik angitigisoq aamma C m2-it missaannik angitigisoq. 1. Nunaminertap annertussusiata 13 ha missiliorpaa. 1. Nutaanik sanaartortoqarsinnaavoq quleriinnik marlunnik affarmillu portussusilinnik. 2.immikkoortortaq C17-imi piffinni toqqartukkani nutaamik sanaartortoqarsinnaavoq quleriit tallimat tikillugit. 3. immikkoortortaq C17.4-mi nutaamik sanaartortoqartillugu quleriit arfinillit tikillugit sanaartortoqarsinnaavoq. C17 Ilulissat. Centerområder. Fælles formål. 1. Områdets anvendelse fastlægges til centerformål inden for offentlig administration, butikker, kontorer, offentlig- og privat service, institutioner, restaurationsvirksomhed, hotel og boliger. 2. Ved nybyggeri eller ændret anvendelse af bebyggelse langs med Kussangajannguaq gælder, at stueplan kun må anvendes til publikumsorienterede funktioner som butikker, caféer, restauranter, hoteller, vandrehjem, turistoperatører, frisører o.l. 3. Delområde C17 indeholder detailområ-derne: C17.1 på cirka m2, C17.2 på cirka m2, C17.3 på cirka m2 og C17.4 på cirka m2. 1. Området omfatter et areal på cirka 13 ha 1. Ny bebyggelse kan opføres i op til 2½ etage. 2. På udvalgte placeringer i detailområde C17.1 kan ny bebyggelse opføres i op til 5 etager. 3. I detailområde C17.4 kan ny bebyggelse opføres i op til 6 etager. 8

9 Pingaarnertut aalajangersakkat Overordnede bestemmelser ILU 1200-C17 8. Inissaq sinneruttoq 8. Restrummelighed 1. Nunaminertaq tamakkerluni sanaartorfigineqareerpoq inissamik sinneruttoqanngilaq 1. Området er fuldt udbygget og uden restrummelighed 9. Angallanneq pilersuinerlu 9. Trafikbetjening og forsyning 1. Nunaminertaq aqqusinertigut maanngaanniit sullinneqarpoq Kussanngajaannguaq, Alanngukasik, Nuisariannguaq aamma Kaaleeraq Poulsenip Aqq. 2. Kussanngajaannguaq 10 m-imik silissusilerneqassaaq. 3. Kussanngajaannguaq aqquserngup qeqqanit uuttukkamit (immikkut ittumik killeqarfilimmik) 12 m-imik aqqusinermut sanaartorfissamit ilaqartuuvoq. 1. Området vejbetjenes fra Kussanngajaannguaq, Alanngukasik, Nuisariannguaq og Kaaleeraq Poulsenip Aqq. 2. Kussangajaannguaq udlægges i en bredde af 10 m. 3. Kussanngajaannguaq er omfattet af en 12 m vejbyggelinie (en klausuleret zone) målt fra vejmidten. 4. Alanngukasik aqquserngup qeqqanit uuttukkamit (immikkut ittumik killeqarfilimmik) 12 m-imik aqqusinermut sanaartorfissamit ilaqartuuvoq. 5. Nuisariannguaq aqquserngup qeqqanit uuttukkamit (immikkut ittumik killeqarfilimmik) 12 m-imik aqqusinermut sanaartorfissamit ilaqartuuvoq. 4. Alanngukasik er omfattet af en 12 m vejbyggelinie (en klausuleret zone) målt fra vejmidten. 5. Nuisariannguaq er omfattet af en 12 m vejbyggelinie (en klausuleret zone) målt fra vejmidten. 10. Eqqissisimatitat allanngutsaaliukkallu 10. Fredede og bevaringsværdige træk 11. Immikkut aalajangersaaffigisat 11. Klausulerede zoner 6. Fredericiap Aqq., Mathias Storchip Aqqutaa aamma Aaron Mathiesenip Aqquserna qeqqanit uuttukkamit (immikkut ittumik killeqarfilimmik) 10 m-imik aqqusinermut sanaartorfissamit ilaqartuuvoq. 7. Immikkoortortami aqquserngit sinneri aqquserngup qeqqanit uuttukkamit (immikkut ittumik killeqarfeqartitamik) aqqusinermut sanaartorfissamik 3 mimik ilaqartuupput. 8. Immikkut ittumik killeqarfeqartitaq teknikkikkut pilersuinermut atugassiaavoq, taassumalu iluani sunilluunniit sanaartortoqaqqusaanngilaq. 1. B-7, B-8, B-9, B-10, B-11, B-15, B-17, B- 20. B-25, B-26, B-31, B-750, B-963 aamma B-964 eriagisarialiupput. Illut taakkua ingutserneqassanngillat silatimikkulluunniit allanngortinneqassanatik kommunalbestyrelsi akuersiteqqaarnagu. Nunaminertaq immikkut eriagisarialittut toqqagaanikuuvoq ( 2- nunaminertaq) 1. Mittarfiit eqqaat piumasaqaatitalinnik killeqarfeqarput, akornusersorneqannginnissamut tunngasunik, ilaatigut narsaamanermut narlusuunut aamma tumaajusannut, ilaatigullu mittarfiup sammiviata nangissutaatut mikkiartortarnermut qangattarsartarnermullu tunngatillugit. 6. Fredericiap Aqq., Mathias Storchip Aqqutaa og Aaron Mathiesenip Aqquserna er omfattet af en 10 m vejbyggelinie (en klausuleret zone) målt fra vejmidten. 7. Områdets øvrige veje er omfattet af en vejbyggelinie (en klausuleret zone) på 3 m målt fra vejmidten. 8. Den klausulerede zone er forbeholdt teknisk forsyning, og inden for den må der ikke opføres nogen form for bebyggelse. 1. B-7, B-8, B-9, B-10, B-11, B- 15, B-17, B-20. B-25, B-26, B-31, B-750, B-963 og B-964 er bevaringsværdige. Disse bygninger må ikke nedrives eller på anden måde gives et ændret ydre uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Området er udpeget som særligt bevaringsværdigt område ( 2-område) 1. Der er fastlagt klausulerede zoner omkring lufthavnen i form af hindringsfri flader som består af, dels et horisontalt plan og en konisk flade og dels af ind- og udflyvningsflader i banens forlængelse. 2. Området er beliggende inden 9

10 Nassuiaaneq Redegørelse 12. Immikkut aalajangersakkat 12. Særlige bestemmelser 2. Nunaminertaq akornusersuuteqarfiunngitsussap iluaniippoq, taamaalillunilu mikkiartortarfimmut qangattarsartarfimmullu ilaalluni. Illuliat sanaartukkallu portunerpaaffissaat aamma aqqusernit portunerpaaffissaat (kipkote), mittarfimmit qanoq unngasissuseqarnerannut, Ilulissallu qeqqanniit sanimorluinnaq titarlugu ungasissusiannut attumassuteqarput. 3.Nunaminertaq mittarfimmut akornusersuuteqarfiunngitsummit appasinnerusumiippoq, narsaamanermullu narlusuumut ilaalluni, illut sanaartukkallu allat portunerpaaffissaq (kote) 73,0 meteri aqqusernillu kote 67,0 qaangerlugu pilersitsivigeqqusaanngitsumi. 1. Illulianut pioreersunut ilassutaasimasut illuliat isikkuinut ilusaannullu naleqqussarneqassapput for det hindringsfri plan ved lufthavnen og er omfattet af ind- og udflyvningsflader. Den maksimale kipkote for bygninger og anlæg og anlægskote for veje er variabel og afhænger af afstand til landingsbanen og en vinkelret afstand fra centerlinjen. 3. Området er beliggende under det hindringsfrie plan for lufthavnen og er omfattet af den horisontale flade, hvor bygninger og andre anlæg ikke må opføres over kote 73,0 meter og veje ikke må anlægges over kote 67,0 meter. 1. Tilbygninger til eksisterende bygninger skal tilpasses den eksisterende bygnings udtryk og formsprog 10

11 Aalajangersakkat immikkut ittut Detaljerede bestemmelser Kommunimut pilersaarutip tapiata ersarissakkap kommuni pillugu pilersaarut kommuni pillugu pilersaarut tapiliussat ilanngullugit aalajangersakkat taarsissavai, C17.1-ip immikkoortua tamanna, kommunimut pilersaarutip tapianut ersarissakkamut C17.4-mut nuutsinneqassaaq Pisut ilaanni immikkut ittuni pingaanertut aalajangersakkaniit immikkut ittumik akuersissuteqartoqarsinnaavoq. Nærværende kommuneplantillæg afløser de detaljerede bestemmelser fra tillæg nr. 59 til Kommuneplan for Ilulissat med tillæg, for den del af detailområde C17.1, som med nærværende kommuneplantillæg overføres til detailområde C17.4. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra de detaljerede bestemmelser. 13. Immikkoortortap atorneqarfissaa 13. Delområdets anvendelse 1. immikkoortortaq 1200-C17.4 aorneqarsinnaavoq anguniakkanut ataatsimoorussanut pisorta allaffissornerannut, pisiniarfinnut, allaffinnut, pisortat namminersortullu sullissinerannut, paaqqinnittarfinnut, neriniartarfinnut, hotelinut inissianullu. 1. Detailområde 1200-C17.4 må anvendes til fælles formål i form af offentlig administration, butikker, kontorer, offentlig- og privat service, institutioner, restaurationsvirksomhed, hotel og boliger. 2. Nunaminertat atorneqanngitsut imaluunniit sanaartukkanut, aqqusinernut teknikkikkullu atortunut immikkoortinneqareersut atoneqassanngillat. 2. Arealer der ikke anvendes eller er udlagt til bebyggelse, veje og tekniske anlæg skal anvendes som friarealer. 14. Sanaartukkat annertussissaat inissisimaffiilu 14. Bebyggelsens omfang og placering 3. Immikkoortumi immikkoortortaq pilersorniarlugu teknikkikkut atortorissaarutinik ikkussuisoqarsinnaavoq. Atortorissaarutit taakkua sanaartukkat nunaminertallu sanaartorfigineqanngitsut eqqarsaatigalugit inissinneqartassapput aamma ilusilersorneqartassapput. 1. Sanaartukkat nutaat, sanaartorneqareersunik allilliinerit kiisalu allanngortiterinerit alliliinerillu; tummeqqat assigisaallu ilanngullugit, ilanngussaq 2-imi sanaartorfigineqartussat iluini taamaallaat sanaartorneqarsinnaapput. 3. Inden for delområdet kan der opføres tekniske anlæg til områdets forsyning. Disse anlæg skal placeres og udformes under hensyntagen til bebyggelsen og anvendelsen af ubebyggede arealer. 1. Ny bebyggelse, udvidelse af eksisterende bebyggelse samt om- og tilbygninger, herunder trapper, terrasser o.l., må kun opføres inden for de på Bilag 2 viste byggefelter. Sanaartugaareersut isatereernerinik nutaanik illulianik sanaartukkat Ilanngussat 2-imi sanaartorfissat takutitat iluini taamaallaat sananeqaqqusaapput. 2. B-699-imut ilassutaasumut atatillugu tummeraqarfik Fredericiap Aqqutaata eqqaani aqqusinermut sanaartorfissiap iluani inissinneqarsinnaavoq. B-699-imut sanaartorfissamut atuuppoq sanaartukkat nutaat ima sananeqarsinnaallutik sanaartugaareersut allineqarsinnaallutik illup silataata iigaata pioreersup isuanit uuttorlugu 50 cm-inik allillugit. Opførelse af ny bebyggelse, som sker, efter eksisterende bebyggelse er nedrevet må ligeledes kun ske inden for de på Bilag 2 viste byggefelter. 2. I forbindelse med tilbygning af B-699 kan trappetårn placeres inden for vejbyggelinien omkring Frederciaq Aqq. For byggefeltet på B-699 gælder, at nybyggeri må opføres, så det eksisterende byggeri udvides med 50 cm målt fra yderkanten af den eksisterende facade. Illulli avannaatungaani ilassummut tamanna atuutinngilaq. Dette gælder ikke for den tilbygning, 11

12 Aalajangersakkat immikkut ittut Detaljerede bestemmelser B-699-ip kangiatungaani illu silataata iigaata isuanit 280 cm-inik allineqarsinnaavoq. B-699-ip kitaatungaani illu silataata iigaata isuanit 280 cm-inik allineqarsinnaavoq. Illumut pioreersumut sanaartorfissami nutaami tassani taamaallaat ataatsimik annaassiniarfittut tummeraqarfiliortoqarsinnaavoq. iluseqartinneqassaaq. Sanaartugaareersup ingutserneqarnerata kingorna nutaamik sanaartornerit ilanngussaq 1-imi sanaartorfigineqartussat iluini taamaallaat sanaartorneqarsinnaapput. Ilanngussaq 2-ip sanaatorfissat takussuserpai. 3. Sanaartukkat annertunerpaamik marlunnik quleriinnik portutigisut sananeqarsinnaapput aamma annertunerpaamik illup portussusia 25 meteriussaaq. 4. Sanaartorfissanut ataasiakkaanut qaffasissusissatut pilersaarutit ilanngussaq 3- mi takutinneqartut malillugit, annertunerpaamik illut portussusissaannut aalajangersarneqarput. 5. Illut pioreersut ikuallannerminni assigisaanniluunniit pisoqarnerani toqqavimminni napparneqaqqissapput aamma angissusia allanngortinneqassanngilaq. 6. Toqqaviit pisariaqartitat sinnerlugit portuneroqqusaanngillat, tassa imaappoq; nunap qaanit meteri ataaseq sinnerlugu toqqavik portussussuseqaqqusaanngilaq. 7. Nunap qaanit meteri ataaseq sinnerlugu portutigusumik betonimik toqqaviliortoqartillugu illup silataa qallersorneqartassaaq imaluunniit illup tamarmiusup isikkuanut toqqavik malunnaatilimmik saqqumminerussanngitsoq uppernarsaasiisoqartarlunilu. 8. Illut pioreersut allanngortiterneqarnerini allillerneqarnerinilu illup qaliata nutaap pingaarnertut illup portussusaa malillugu imaluunniit pingaarnertut illup portussusaa inorlugu portussusiliissoqassaaq. som ligger på nordsiden af bygningen. I østsiden af B-699 må byggeri udvides med 280 cm målt fra yderkanten af den eksisterende facade. I vestsiden af B-699 må byggeri udvides med 280 cm målt fra yderkanten af den eksisterende facade. I det nye byggefelt til den eksisterende bygning må der kun opføres et redningstrappetårn. 3. Bebyggelse må opføres i maks. 6 etager og med maks. bygningshøjde på 25 m. 4. Den maksimale bygningshøjde er fastlagt ud fra det på Bilag 3 viste niveauplan for det enkelte byggefelt. 5. Eksisterende bebyggelse kan i forbindelse med brand eller lignende genopføres på sokkel og opføres i samme omfang. 6. Fundamenter må ikke gives en større højde end nødvendigt, dvs. at fundamentets mindstehøjde ikke må overstige 1 m over oprindeligt terræn. 7. Betonfundamenter, der er højere end 1 m over terræn, skal således beklædes som ydervægge. 8. ved om- og tilbygning af eksisterende bebyggelse skal den nye tagrygs højde holdes som hovedhuset eller under hovedhusets. 9. Mindre bygninger som transformerstationer, tekniske anlæg og lignende kan opføres inden for kommuneplantillæggets område, såfremt de tilpasses omgivelserne. 15. Sanaartukkap silatimigut isikkua 15. Bebyggelsens ydre fremtræden 9. Sanaartukkat minnerit soorlu sakkortusaaviit, teknikkikkut atortuusiviit assigisaallu avatangiisinut nalimmassarneqassappata kommunimut pilersaarutip tapiata aalajangersagartaasa iluini sanaartorneqarsinnaapput. 1. Sanaartukkani silatimi iikkat atortunik 1. Bebyggelsens facader kan makkuninnga atuiffigineqarsinnaapput: Qisuk, fremstå i følgende materialer: savimineq, pladenik atortussiat, aamma Træ, metal, pladematerialer og pinngortitamit ujaqqat. Aammattaaq silatimi natursten. Endvidere kan mindre iikkat mikinerit igalaalersukkatut facadepartier fremtræde i glas. iluseqartinneqarsinnaapput. 12

13 Aalajangersakkat immikkut ittut Detaljerede bestemmelser 2. Qaliat assigiimmik sivinganilittut iluseqanngikkunik illuinnaatigut sivinganilittut (annerpaamik 45 gradinik), imaluunniit manissutut iluseqassapput. Ilassutaasuni qaliaq sanaartugaareersup qaliatulli iluseqartinneqassaaq. 2. Tage skal udformes som symmetriske sadeltage eller med énsidig taghældning (højst 45 grader), eller som fladt tag. Ved tilbygning skal taget udformes som taget på den eksisterende bebyggelse. 3. Qaliat pappinik qalissianik qernertumik imaluunniit qasertoq taartumik qalipatilinnik qallersugaassapput. 4. illut qisuit silataat qalipanneqarsimassapput. 5. Qaliap aamma silatip ilusilersugaaneranut atasuutitatut seqerngup kissaanik uunnaaviit/seqerngup qinnguaanut cellit ivertiterneqarsinnaapput. 6. Sanaartugaareersuni nutaanilu qaliaasuni aniinganeriusinnaasut qaliamilu igalaat tulluarsaakkatut inissinneqassapput. Aniinganerit qalianilu igalaat qaliap pingajorarterutaa sinnerlugu angissuseqassanngillat. 7. Igalaatut ataqatigiissitaanatik iikkani pututut ilusilerlugit illuni nutaani igalaat suliarineqassapput. Pisuni immikkut ittuni pisiniarfinni igalaarujussuit akuerineqarsinnaapput. 8. Igalaat qisunnik, saviminernit imaluunniit taakku marluk akulerunnerisigut suliarineqassapput. Igalaat qisunnit sanaat tamakkerlugu qalliisumik qalipanneqassapput. Igalaat foliamik qallersorneqaqqusaanngillat. 9. Allagartat ilumikkut qaamikkullu qullillit angallannermut sanilerisanullu akornusersueqqussanngillat. 10. Allagartat matunik, igalaanik imaluunniit illup sananeqaataanik qalleeqqusaanngillat. Pisiniarfiit igalaavi sualuttumik erseqqilluinnartumillu allagartaliiffigeqqusaanngillat. 3. Tage skal beklædes med tagpap i farverne sort eller mørkegråt. 4. Træhuse skal overfladebehandles. 5. Der kan opsættes solfangere/ solceller som en integreret del af tag og facadekonstruktion 6. Eventuelle kviste og tagvinduer på eksisterende og ny bebyggelse skal placeres harmonisk i tagfladen. Den samlede længde af kviste og tagvinduer må ikke overstige 1/3 af tagfladens længde, tagfladens længde. 7. Ved nybyggeri skal vinduer udføres, så de fremtræder som huller i facaden og ikke som sammenhængende vinduesbånd. Ved butikker kan større glaspartier i særlige tilfælde tilladelse. 8. Vinduer skal udføres med rammer af træ, metal eller en kombination heraf. Trævinduer skal males med heldækkende maling. Vinduer må ikke afdækkes med folie. 9. Belysning i og på skilte må ikke være til gene for færdsel og naboer. 10. Skiltene må ikke dække døre, vinduer eller bygningsdetaljer. Massiv og dominerende afdækning af forretningsvinduer må ikke finde sted. 16. Aqquserngit aqqusineeqqat biilinullu uninngasarfiit 16. Veje, stier og parkering 17. Nunaminertat sanaartorfiusussanngitsut kiisalu suli sanaartorfigineqanngitsut 11. Opsætning af skilte kræver 11. Allagartalernerit Qaasuitsup Kommuniata Qaasuitsup Kommunes tilladelse. akuersissuteqarnissaannik piumasaqarfiupput. 1. Sanaartukkani nutaani aamma atorneqarnerinik allanngukkani, Qaasuitsup Kommuniata kommunimut pilersaarutaani imi nalinginnaasumik aalajangersakkanut naapertuuttumik unittarfittut inissanik pisariaqartutut amerlassuseqartunik pilersitsisoqassaaq. 1. Immikkoortortami qimmilivinnik pilersitsisoqaqqusaanngilaq imaluunniit sukujuit soorlu biilit nalunaarsorneqarsimanngitsut assigisallu inissinneqassanngillat. 1. Ved nybyggeri og ændret anvendelse skal der etableres det fornødne antal p-pladser i henhold de generelle bestemmelser i Qaasuitsup Kommuneplan Der må ikke placeres hundehold eller ske oplag af løsøre som uindregistrerede biler o.l. inden for området. 13

14 Aalajangersakkat immikkut ittut Detaljerede bestemmelser 17. Friarealer og ubebyggede arealer 2. Immikkoortortaq tamakkerlugu, containerinik assigisaanillu inissiineq taamaallaat pisinnaavoq Qaasuitsup kommunianit akuersissummik pissarsinikkut. 2. Inden for hele området gælder, at opstilling af containere og lignende kun må ske efter godkendelse af Qaasuitsup Kommunia. 3. Sanaartorfigissaanerup sanaartornerullu nalaani nunaannarsaq sapinngisamik mianersuutissaaq. Nunaannarsaq aserugaq iluarsaateqqissaaq, immikkoortortamilu qaartiterinikkut imaluunniit assartuussinikkut siammartersimasat qaartiternerlukutat piiarneqassapput. 3. Terrænet skal skånes mest muligt under byggemodning og byggeriet. Beskadiget terræn skal retableres, og området skal renses for sprængstykker, der måtte være spredt ved sprængning eller transport. 18. Sanaartukkat avatangiisillu allanngutsaaliorneqarneri 18. Bevaring af bebyggelse 19. Ledninginut tunngassuteqartut kiisalu teknikikkut atortorissaarutit 19. Ledningsforhold og tekniske anlæg 4. Qaartiterinermut sanaartorfigissaanermullu atatillugu issoq naasimasullu pioreersut sapinngisamik eriagineqassapput, imaluunniit suliaralugillu toqqorneqassallutik sanaartukkat naammassineranut atatillugu inissinneqaqqissinnaasunngorlugit. 5. Sanaartukkat eqqaanni nunaminertat saligaatsuutillugillu eqqiluitsuutissapput. 6. Silami ilioqqakkat taamaallaat sanaartukkanut atatillugu inissinneqaqqusaapput. 4. I forbindelse med brydning og byggemodning skal den eksisterende muld og flora, så vidt det er muligt, bevares eller behandles og opmagasineres på en måde, så det kan lægges tilbage i forbindelse med afslutning af byggeri. 5. Arealer omkring bebyggelser skal holdes rene og ryddelige. 6. Udendørs oplag må kun ske i tilknytning til bebyggelse. 1. Immikkut ittumik aalajangersagaqanngilaq. 1. Ingen særlige bestemmelser. 1. Qaasuitsup Kommuniata kommunimut pilersaarutaani imi teknikkikkut pilersuinermut nalinginnaasumik aalajangersakkat innersuussutigineqassapput. 2. Immikkoortortap iluani teknikkikkut atortorissaarutit inissinneqarsinnaapput; immikkoortortap pilersorneqarnerani sakkortusaaviit ilanngullugit. Kalaallit Nunaanni nukissiuutinik pilersuisut, Nukissiorfiit, isumasioqatigalugu sakkortusaavinnik inissiisoqassaaq aamma immikkoortortap tamarmi takussunarsinnginnissaa isikkussuinermi taamaalilluni eqqarsaatigineqassaaq. 3. Sanaartukkat nutaat pisortat ingerlataannut innaallagissamut, imermut, kussineqarfimmut attavilissapput, kiisalu aalajangersimasumik innaallagissamit kiassarneq imlt. avataanit kiassarneq, imlt. Nukissiorfiit avatangiisinut ajoqusiinngitsut qinigassat allat, soorlu seqinermit kiassaanerit, nunap iluanit kiassaaffiit il.il. Pisortanit akuersissutit pisariaqartut, soorlu qaqugumulluunniit kiassaariaatsimut atuuttumut attaviliinissamut akuersissummik pissarsiniarneq sanaartortitsisup / nunaminertamik atugaqarnissamut piginnaaffeqartup nammineq akisussaaffigaa. 4. Sapinngisamik nunap iluanut matoorlugit imermut, kuuffissuarnut, innaallagissamut, 1. Der henvises til de generelle bestemmelser for teknisk forsyning i Kommuneplan for Qaasuitsup Kommunia. 2. Inden for området kan der placeres tekniske anlæg, herunder transformerstationer til områdets lokale forsyning. Placering af transformerstationer skal ske i samråd med Nukissiorfiit, Grønlands Energiforsyning, og de placeres, så de ikke kommer til at virke skæmmende for området som helhed. 3. Ny bebyggelse skal tilsluttes offentlig el, vand, kloaknet samt fast elvarme eller fjernvarme eller andre alternative miljørigtige energikilder som solvarme, jordvarme m.m. Det er bygherrens/arealrettighedshaverens eget ansvar at indhente den nødvendige myndighedstilladelse, f.eks. tilslutningstilladelse til den til enhver tid gældende opvarmningsform. 4. Forsyningsledninger til vand, kloak, el, telekommunikation, varme, osv. Skal så vidt muligt 14

15 Aalajangersakkat immikkut ittut Detaljerede bestemmelser telekkut attaveqaateqarfinnut, kiassarnermut il.il. pilersuinermi aqqutit inissinneqassapput, sapinngisamillu aqqusinniornernut tamanut atassuseqartinniarneqassallutik, aqqutigisanut matoorussanut inissinneqassallutik. 5. Nunap qaavatigut aqqutit ingerlatinneqartut sapinngisamik takussaajunnaarsarlugit qalipaateqartillugillu iluseqartinneqassapput. 6. Siunissami najukkami sukuluiaavimmut katersorneqarnissaanut piareersareerlugu immikkoortortami kuuffissualiortoqassaaq. 7. Errorfinnit anartarfinnillu imikoorutit tamarmik kusserngit aqqutigalugit kuutsinneqassapput. Imeq saqqumiinnartoq qalianeersorlu kussinniakkuussanngilaq, imatulli kuutsinneqassaaq sanaartukkanut, aqqusinernut, aqquteeqqanut aamma sanaartorfiunngitsunut avatangiisunut akornusiinngitsumik, soorlu kussianut kuutsitsinikkut. placeres under terræn, og skal så vidt muligt sammentænkes med vej- og stianlæg, hvor de skal placeres i ledningsgrave. 5. Ledninger, der føres over terræn, skal i farver og udformning gøres så lidt synlige som muligt. 6. Kloakering i området skal etableres således, at det er forberedt til opsamling i et fremtidigt lokalt rensningsanlæg. 7. Alt gråt og sort spildevand skal afledes via kloak. Overfladevand og tagvand må ikke ledes til kloakken, men skal bortledes således, at der ikke opstår gener for omkringliggende bebyggelse, veje, stier og ubebyggede arealer, f.eks. ved afledning til grøfter. 20. Pinngortitaq, avatangiisit kiisalu silaannaap pissusaanut tunngassuteqartut 20. Natur-, miljø- og klimaforhold 8. Pisortat kussernginut attaviliisoqarfiunngiffiani Kommunalbestyrelsip tungaanit tankiliisoqarnissaq pillugu piumasaqaateqartoqarsinnaavoq, tassunga errorfinnit anartarfinnillu imikoorutinut katersuivissamik, imaluunniit imikoorutinik anartarfiillu imaannik piiaanissamut qaqugumulluunniit avatangiisinut malittarisassiat najoqqutarisassallu atuuttuusut naapertorlugit allatut imikoorutinik suliarinniffiliortoqassalluni. 9. Nunap qaata ernga, qalianeersorlu pisortat kuuffissuannut kuutseqqusaanngilaq, imatulli kuutsinneqassalluni sanilerisani illunut, aqqusinernut, pisuinnaat aqqutaannut aamma nunatanut sanaartorfiunngitsunut akornusersuuteqartinnagu. 10. Pilersuivittut ledningit sapinngisamik mianersuunneqassapput, qaavisigullu sanaartortoqaranilu aalaakkaasuliortoqassanngilaq. Ledningeqarfinnik avataaneersup allanngortiterisinnaanera ledningimik piginnittumut aningaasartuutassaanngilaq, taamaallaallut ledningimik piginnittorlu isumasioqateqarluni pissalluni, aammalu ledningimik piginnittup ilitsersuutai malittarisassalu naapertorlugit pissalluni. 1. Nuna immerneqarlunilu aaqqissuuteqqinneqarsinnaavoq atortunit imermik mingutitsisinnaanngitsunik. Nunamik immiutissaq, soorlu assersuutigalugu betoniuppat, oqartussamit attuumassuteqartumit akuersissummik piniartoqartariaqassaaq. 2. Immikkoortortap Qaasuitsup Kommuniata eqqaavilerinermik aaqqissuussineri eqqakkallu pillugit malittarisassai qaqugukkulluunniit atuuttut ilaaffigai. 3. Sanaartorfissani ataasiakkaani eqqakkanut 8. I tilfælde hvor det endnu ikke er muligt at tilslutte til offentlig kloak, kan der fra Kommunalbestyrelsens side stilles krav om etablering af tank til opsamling af gråt og sort spildevand, eller at der etableres anden spildevandsbehandling i henhold til de til enhver tid gældende miljøbestemmelser og regler for bortskaffelse af spildevand og latrin. 9 Overfladevand, herunder tagvand, må ikke ledes til offentlig kloak, men skal bortledes således, at der ikke opstår gener for omkringliggende bebyggelse, veje, stier og ubebyggede arealer. 10. Forsyningsledninger skal så vidt muligt respekteres og må ikke overbygges eller befæstes. En evt. tredjeparts omlægning af ledningsanlæg er uden udgifter for ledningsejer, og må kun ske i samråd med ledningsejer og skal følge ledningsejers anvisninger og regler. 1. Opfyldning og retablering af terræn må kun ske med organiske materiale og materiale, som ikke indeholder stoffer, der kan forurene vandet. Indeholder opfyldningsmateriale f.eks. beton, må godkendelse indhentes hos relevante myndighed. 2. Området er omfattet af Qaasuitsup Kommunias til enhver tid gældende renovationsordninger og affaldsregulativ. 15

16 Aalajangersakkat immikkut ittut Detaljerede bestemmelser 21. Illuutileqatigiit kiisalu aningaasanut tunngassuteqartut 21. Ejerforening og økonomiske forhold 22. Atugaalernissaannut piumasaqaatit 22. Betingelse for ibrugtagning containerinut assigisaannillu eqqakkanik passussinermi atorneqartussanut nunaminertanik immikkoortitsisoqassaaq. 1. Sanaartorfigissaanermut aningaasaliineq qaqugumulluunniit atuuttutut Kommunalbestyrelsip malittarisassiai naapertorlugit pissaaq. Immikkoortortap ilaanut akiliinissamut peqqussummi biilinik inissiivinnik, immikkoortortap iluaniaqqusinniornernut, annaassiniarfissatut aqqusinniornernut aamma pingaarnertut matuukkatut kussinniornermut kommunip aningaasartuutaasa akilernissaannut malittarisassiat aalajangersarneqassapput. 1. Sanaartukkat nutaat atulerneqarsinnaanngillat Nukissiorfiit pilersuiveqarfianit atassusertinnerit allakkatigut akuersissutaannik saqqummiussisoqarsimatinnagu. 3. Der skal inden for det enkelte byggefelt afsættes areal til placering af affaldscontainere og lignende til affaldshåndtering. 1. Finansiering af byggemodning sker efter Kommunalbestyrelsens til enhver tid gældende retningslinjer. I en betalingsvedtægt for delområdet vil der blive fastlagt bestemmelser for betaling af kommunens udgifter til anlæggelse af parkering, interne veje, redningsveje, og hovedkloak. 1. Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der foreligger en skriftlig godkendelse af tilslutninger til Nukissiorfiits forsyningsanlæg. 2. Sanaartukkat nutaat atulerneqarsinnaanngillat piumasaqaatit uku naammassineqarsimatinnagit: - Biilinut inissiisarfiit pisariaqartitat pilersinneqarsimassapput. - Pisortat pilersuiffiutaannut atassusertinneq qulakkeerneqareersimassaaq. - Nunaminertamik aaqqissuusseqqinnerit naammassisimassapput. 2. Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før følgende betingelser er opfyldt: - De nødvendige parkeringspladser skal være etableret. - Tilslutning til offentlig forsyning skal være sikret. - Afsluttende terrænarbejder skal være udført. 16

17 Atuutussanngortitsinermi atsiorneq Vedtagelsespåtegning Kommunip pilersaarutaanut tapiliusssaq Attaveqaatinut, Sanaatornermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqarpoq ulloq: Kommunip pilersaarummut tapiussaq tamanut saqqummiunneqarpoq ulloq Kommuneplantillægget er vedtaget af Udvalg for Infrastruktur, Anlæg og Miljø den Kommuneplantillægget er offentligt bekendtgjort den Sakio Fleischer Attaveqaatinut, Sanaartornermut Avatangiisinullu ataatsimiititaliami siulittaasoq. Formand for Udvalg for Infrastruktur, Anlæg og Miljø Jens Mikkelsen Attavaqaaqaatinut, Sanaartornermut Avatangiisinutlu pisortaq Direktør for Infrastruktur, Anlæg og Miljø 17

18 Inatsisitigut sunniutit Retsvirkninger Siunnersuutip aamma pilersaarutip qanoq ittuuneri aamma atuuffiisa qanorittuuneri apeqqutaallutik inatsisitigut sunniutaat aalajangersarneqartarput. Tassa imaappoq: immikkoortortami siunnersuusiorfiusumi suut atuutsinneqassanersut aamma pilersaarut inaarutaasumik akuerineqareeruni qanoq atuutilissanersoq apeqqutaasarpoq. Kommunimut pilersaarummut inatsisitigut sunniutit atuuttut assingi kommunimut pilersaarutit tapiisa atuuffigissavaat. Retsvirkninger handler om, hvilken status og gyldighed, forslaget og planen har. Det vil sige, hvad der gælder, når der er lavet et forslag for et delområde, og hvad der gælder når planen er endeligt vedtaget. Der gælder de samme retsvirkninger for selve Kommuneplanen som for Kommuneplantillæggene. Kommunip pilersaarutaata tapiatut siunnersuut tamanut saqqummiunneqareerpat nunaminertat, illut sanaartukkallu pilersaarutitut siunnersuummi ilaasut kommunimut pilersaarutip tapissaatut siunnersuutip imaani allassimasut akerlianik atorneqarsinnaassanngillat imalunniit sanaartorfigeqqusaassanatik. Tamat peqataatinneqarnerisa nalaanni nutaamik sanaartornerit imaluunniit nunaminertamik atuinerup allanngortinneqarneri il.il. inerteqqutaalerallassapput. Tusarniaaneq naappat akerliusoqassanngippat kommunalbestyrelsip nunaminertaq siunnersuummi sanaartorfissatut immikkoortitaasoq imaluunniit kommunimut pilersaarutip tapiani allatut atorneqartussatut allaaserineqartoq allassimasut naapertorlugit siunertanut taakkununnga atorneqarsinnaalissaaq. Inatsisitigut sunniutaagallartut kommunimut pilersaarutip tapiata tamanut nalunaarutigineqarnissaata tungaanut atuutissapput taamaattoq siunnersuutip tamanut saqqummiunneqarnerata kingorna sivisunerpaamik ukioq ataaseq (1) atuutissallutik. Når forslag til kommuneplantillægget er offentliggjort, må arealer, bygninger og anlæg, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der strider imod det endelige kommuneplantillægs indhold. I den offentlige inddragelsesperiode indtræder således et midlertidigt forbud mod opførelsen af ny bebyggelse eller ændring af anvendelsen mv. Hvis der ikke er indkommet indsigelser, når indsigelsesfristen er udløbet, kan kommunalbestyrelsen tillade, at et areal inden for forslagets område bebygges eller i øvrigt udnyttes i overensstemmelse med kommuneplantillægget. De midlertidige retsvirkninger er gældende frem til kommuneplantillæggets offentlige bekendtgørelse dog højst ét (1) år efter forslagets offentliggørelse. Kommunimut pilersaarutip piviusunngortinneqarnissaa kommunalbestyrelsip akuerisartussaavaa, nunaminertamik atuisinnaanermut akuersissutit ilanngullugit akuerisartussaavai. Kommunimut pilersaarutip tapia akuersissutigineqareeruni aamma tamanut nalunaarutigineqareeruni, kommunimut pilersaarutip tapiani aalajangersakkat akerlianik imaluunniit nunaminertamik atuisinnaanermut akuersissuteqartarnermi piumasaqaatinut atuuttutunut akerliusunik pilersitsisoqaqqusaanngilaq. Taamaattoq immikkut ittumik pisoqartillugu aalajangersakkat immikkuualuttunit nikingassutit minnerit, kommunimut pilersaarutip tapiani aalajangersakkanut taakkua naapertuussimappata, akuersissutigineqarsinnaapput. Aalajangersakkani immikkuualuttunit nikingassutit anginerusut imaluunniit immikkut ittumik aalajangersakkanit nikingasoortoqarpallaartillugu aalajangersakkanik nutaanik suliaqarnissaq pisariaqartassaaq. Inatsisit malillugit nunaminertamik atuisinnaanerni malittarisassat suli atuupput. Tassa imaappoq: nunaminertamik atuinerit, illut sanaartukkallu kommunimut pilersaarutip tapiatut siunnersuutip (imaluunniit kommunimut pilersaarutitut siunnersuutip) tamanut saqqummiunneqannginnerini pilersinneqartut, allanngoratik atuutissapput aamma piginnittut allanngoraluarpata atuutissallutik. Paarlattuanik nunaminertamik atuinerit allannguinerit Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved tildeling af arealer. Når det vedtagne kommuneplantillæg er offentligt bekendtgjort, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med kommuneplantillæggets bestemmelser, eller vilkår for arealtildeling. Under visse omstændigheder kan der dog dispenseres fra mindre væsentlige afvigelser i de detaljerede bestemmelser, hvis de er i tråd med principperne for kommuneplantillæggets bestemmelser. Videregående afvigelser i de detaljerede bestemmelser eller afvigelser fra de overordnede bestemmelser kræver, at der laves nye bestemmelser for området. Reglerne for fortsat lovlig anvendelse gælder. Det vil sige, at hidtidig lovlig brug af arealer, bygninger og anlæg, som er etableret før offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg (eller kommuneplanforslag), kan fortsætte som hidtil også efter ejerskifte. Derimod må f.eks. ændret anvendelse eller opførelse af ny bebyggelse ikke være i strid med kommunetillægget (eller kommuneplanen). Kommuneplantillægget (eller 18

19 Inatsisitigut sunniutit Retsvirkninger ILU 1200-C02 imaluunniit nutaamik sanaartornerit kommunimut pilersaarutip tapiani (imaluunniit kommunimut pilersaarummi) aalajangersakkanut akerlioqqusaangillat. Kommunimut pilersaarutip tapia (imaluunniit kommunimut pilersaarut) immini nunaminertanik atugassanik, illunik sanaartukkanillu, pilersaarummi ilanngunneqartunik, pilersitsinissaminik kinguneqassanngilaq. Kommunalbestyrelsi illunik sanaartukkanillu pilersitsinissaminut pisussaatitaanngilaq, kommunimulli pilersaarutip piviusunngortinneqarnissaanik suliaqartuusussaalluni. Tamanna ima aamma paasineqassaaq:kommunimut pilersaarummut qinnuteqaat naapertuutinngippat kommunalbestyrelsi nunaminertamik atuisinnaanermut akuersissummik tunniusseqqussanngitsoq. Tunngaviusumik pilersaarummi immikkoortortami nunaminertamik aalajangersimasumik atusinnaanermut akuersissut imaluunniit sanaartornissaq periarfissaqaraluartoq kommunalbestyrelsip 32 atorlugu inerteqqutaagallartoq atussallugu aalajangersinnaavoq. Tamatuma kingorna immikkoortortami tassani nutaamik kommunimut pilersaarutip tapissaatut siunnersuummik kommunalbestyrelsi ukiup ataatsip iluani saqqummiussissaaq. Nunaminertaq naammaginanngitsumik tunngaviusumik pilersaarummik peqanngippat 32 atorlugu inerteqqutaagallartoq aamma atuutilersinneqarsinnaavoq, taamaattoq qinnuteqaat akuerisinnaajumallugu itigartissinnaajumalluguluunniit aalajangersakkanik immikkuualuttunik suliaqartoqartariaqassaaq. Kommunimut pilersaarut, kommunimut pilersaarutip tapia imaluunniit nunaminertamik atuisinnaanermut qinnuteqaatip suliarineqarnera il.il. pillugu kommunalbestyrelsip aalajangernera Naalakkersuisunut naammagittaalliutigineqarsinnaapput. Naammagittaalliorsinnaatitaasoq tassaavoq suliap inernerata namminerminut eqquisutut misigisimatitsineranik aamma pingaarutilimmik soqutiginnittoq kinaluunniit aalajangernermi eqqugaasoq. Naammagittaalliutit kommunalbestyrelsip aalajangernerminit nalunaarneranit kingusinnerpaamik sapaatipakun-neri arfineq-pingasut iluini tunniuneqareersimassapput. Naammagittaalliuutit Qaasuitsup Kommunianut, suliap kommunimi suliarineranik oqaaseqaasilioriarlutik Naalakkersuisunut ingerlatitseqqittussat imaluunniit naammagittaalliuutit toqqaannartumik Naalakkersuisunut nassiunneqarsinnaapput. Naalakkersuisut aalajangernerat eqqar-tuussivimmut suliareqqitassanngortinneqarsinnaapput. Naammagittaalliuutit Qaasuitsup Kommunianut nassiunneqartut uunga nassiunneqassapput: Qaasuitsup Kommunia Postboks Ilulissat kommuneplanen) medfører ikke i sig selv, at arealer, bygninger og anlæg, som er indeholdt i planen, skal etableres. Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at etablere bygninger og anlæg, men skal arbejde for kommuneplanens virkeliggørelse. Det betyder også, at kommunalbestyrelsen ikke må give arealtildeling, såfremt det ansøgte strider imod kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen kan vælge at nedlægge et midlertidigt 32-forbud mod konkret brug af areal eller etablering af byggeri i et delområde, selvom det gældende plangrundlag muliggør brugen. Kommunalbestyrelsen skal derefter inden for et år fremlægge et nyt forslag til kommuneplantillæg for delområdet. Der kan også nedlægges et 32-forbud for et areal, hvis der for et område ikke er tilstrækkeligt plangrundlag, men skal udarbejdes detaljerede bestemmelser for enten at imødekomme eller afvise en ansøgning. Kommunalbestyrelsens afgørelse i forbindelse med Kommuneplan, Kommune plantillæg eller arealsagsbehandling mv. kan ankes til Naalakkersuisut. Klageberettiget er den, til hvem afgørelsen er rettet, enhver, der skønnes at have en individuel og væsentlig interesse i sagens udfald. Klager skal indgives senest 8 uger efter, at kommunalbestyrelsen har meddelt sin afgørelse. Klager kan enten indsendes til Qaasuitsup Kommunia, der videresender klager til Naalakkersuisut med bemærkninger om sagens behandling i kommunen eller klager kan indsendes direkte til Naalakkersuitsut. Naalakkersuisuts afgørelse kan indbringes for domstolene. Klager, der indsendes til Qaasuitsup Kommunia indsendes til: Qaasuitsup Kommunia Postboks Ilulissat Klager, der indsendes til Naalakkersuisut indsendes til: Naalakkersuisut Namminersorlutik Oqartussat Imaneq 4, Postboks Nuuk Klager, der indsendes til Naalakkersuisut indsendes til: Naalakkersuisut Namminersorlutik Oqartussat Imaneq 4, Postboks Nuuk 19

20 Najoqqutassiaq Vejledning Kommunimut pilersaarutip tapia tassaavoq kommunimut pilersaarutip atuuttup tapia. Kommunimut pilersaarutip tapia kommunimut pilersaarummi ilassutinik allannguutinillu imaqarsinnaasarpoq, siunertap sorpiaanera apeqqutaalluni. Kommunimut pilersaarutip tapiani immikkoortortaq ataaseq kisimi nalinginnaasumik pineqartarpoq, tassa imaappoq; soorlu assersuutigalugu illoqarfiup, nunaqarfiup imaluunniit pinngortitami nuaminertap aalajangersimasup killigi aalajangersimasut aalajangersaavigineqartarput. Taamaattumik Kommunimut pilersaarutip tapiata atuarnerani kommunimut pilersaarut tamarmiusoq tamatigut attuumassuteqartillugu atuarneqartassaaq. Kommunimut pilersaarutip tapiani ataatsimi nunaminertap pineqartup sumut atorneqarnissaanik nassuiaateqartarpoq aamma aalajangersakkanik imaqartarluni. Kommunimut pilersaarutip tapiata atuutilinnginnerani kommunimut pilersaarutip tapiatut siunnersuut naalakkersuinermik sulialinnit akuerineqaqqaassaaq aamma inuit tusarniaaffigineqaqqaassallutik. Tamatuma kingorna kommunimut pilersaarutip tapiata inaarutaasumik akuersissutigineqarnissaanik suliaqartoqartarpoq, taannalu naalakkersuiner mik sulialinnit akuerineqassaaq tamanullu nalunaarutigineqassalluni. Ataani allassimasut itinerusumik makkua atuarsinnaavatit: Kommunimut pilersaarut sunaava? Kommunimut pilersaarutip tapia sunaava? Aalajangersakkat qanorittut piuppat? Pilersaarusioriaaseq qanorittuua? Tamanik tusarniaaneq qanoq pisarpa aamma tusarniaanermi akissutinik nassiussisarneq qanoq pisarpa? Kommunimut pilersaarutip tapia qaqugukkut atuutilertarpa? Kommunimut pilersaarut tassaavoq Qaasuitsup Kommuniani tamarmi illoqarfinni nunaqarfinnilu tamani innuttaasut suliffeqarfiit il.il. kommunalbestyrelsip siunissami ineriartortitsinissamik pilersaarutaanik paasisaqarsinnaanerinik pilersaarut. Kommunimi illoqarfiit nunaqarfiillu tamarmik aamma kommuni tamaat ataatsimut isigalugu kommunimut pilersaarut aqqutigalugu anguniakkat pingaarnertullu aaqqissuussinerit aalajangersarneqartarput. Kommunimut pilersaarut aqutsinermi sakkutut isigineqarsinnaavoq aamma kommunalbestyrelsip pisussaatitaaffigaa kommunimut pilersaarusiap suliarineqarnissaanik qulakkeerinninneq. Tamanna aningaasanik immikkoortitsisariaqarnermik aamma pilersaarummi allaaserisat naapertorlugit sanaartortariaqarnermik toqqaannartumik pisussaaffeqartitsinngilaq. Kommunalbestyrelsip kommunimi nunaminertamik atuinerit pilersaarusiorneqarnissaanik aqqutissiuussisussaatitaavoq. Inatsimmi kommunimut pilersaarut immikkoortunik sisamanik makkunannga imaqarnissaa aalajangersagaavoqt: Et kommuneplantillæg er et tillæg til den gældende kommuneplan. Kommuneplantillægget kan både indeholde tilføjelser og ændringer af kommuneplanen, afhængigt af, hvad formålet er. Som regel omhandler et kommuneplantillæg kun ét delområde, det vil sige fx et afgrænset område af en by, bygd eller det åbne land. Kommuneplantillægget skal derfor altid læses i sammenhæng med kommuneplanen som helhed. Et kommuneplantillæg består af en redegørelsesdel og en bestemmelsesdel. Før et kommuneplantillæg gælder, skal et forslag til kommuneplantillægget godkendes politisk og sendes i borgerhøring. Derefter udarbejdes det endelige kommuneplantillæg, som vedtages politisk og offentligt bekendtgøres. Du kan nedenfor læse mere om: Hvad er en kommuneplan? Hvad er et kommuneplantillæg? Hvilken slags bestemmelser findes? Hvordan er planprocessen? Hvordan foregår offentlig høring og indsendelse af høringssvar? Hvornår gælder et kommuneplantillæg? En Kommuneplan er kommunalbestyrelsens plan for den fremtidige fysiske udvikling, hvor borgere, virksomheder m.fl. kan orientere sig om planlægningen for hver by og bygd og for Qaasuitsup Kommunia som helhed. Kommuneplanen fastsætter mål og hovedstrukturer for hver by og bygd og for hele kommunen. Kommuneplanen er et slags styringsredskab, og det er Kommunalbestyrelsens forpligtelse at arbejde for kommuneplanens gennemførelse. Det medfører dog ikke direkte pligt til at afsætte midler og gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe en plan for arealanvendelsen i kommunen. Lovgivningen fastslår, at kommuneplanen skal indeholde følgende fire afsnit: En redegørelse for forudsætninger og mål for kommunens udvikling En hovedstruktur for hele kommunen samt for alle byer, bygder og det åbne land. Overordnede bestemmelser for areal anvendelse og bebyggelse i de enkelte delområder Bestemmelser for arealtildeling, der 20