NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge

Transkript

1 Børn og Unge Sagsnr Brevid Ref. PIWI Dir. tlf NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge 31. maj 2018 De seneste år har en række danske kommuner arbejdet med at omstille myndigheds- og foranstaltningsindsatserne for udsatte børn og unge med inspiration fra Sverige efter den såkaldte Svenske model. Modellen bygger på en række faglige principper, der særligt adskiller sig fra, hvad der kan betegnes som almindelig praksis i Danmark, ved at være karakteriseret af: Mindre udstrakt brug af institutionsanbringelser Kortere anbringelsesforløb 1 Flere danske kommuner med Herning som foregangseksempel har arbejdet med at implementere modellen fra Sverige. Omstillingerne i Danmark har været understøttet af Socialstyrelsen, som har samarbejdet med en række såkaldt partnerskabs- og referencekommuner, som på forskellig vis har omsat og udviklet principperne i en dansk kontekst. De centrale principper for omstillingen til den svenske model er følgende: Fokus på tidlig opsporing og indgang i sagerne både i relation til barnets alder og problemudviklingen Alle indsatser tænkes og tilrettelægges med fokus på almenperspektivet. Der arbejdes kontinuerligt med at tilrettelægge indsatser og forløb, som bringer de udsatte børn og unge så tæt på en almindelig hverdag som muligt herunder med et særligt fokus på stabil skolegang som beskyttelsesfaktor Der opstilles konkrete mål for indsatser og forløb og sagsbehandlingen tilrettelægges med hyppig opfølgning, koordinering og justering af indsatserne Indsatserne tilrettelægges i tæt samarbejde med barnets familie og netværk, som inddrages systematisk i hele sagsforløbet Den hyppigere dialog og opfølgning med børn, familie/netværk og leverandører muliggøres ved et lavere sagstal Der arbejdes så vidt muligt forsknings- og vidensbaseret, og sagsbehandlingen understøttes af tæt faglig ledelse og sparring. Grundlaget for omstillingen er, at der investeres i øgede sagsbehandlerressourcer med henblik på at sikre tættere opfølgning. Ifølge serviceloven skal der følges op på de igangsatte støtteforanstaltninger første gang efter 3 måneder og efterfølgende hver 6. måned. Den relativt lange periode mellem opfølgningerne medfører risiko for, at ikke-virksomme indsatser ikke standes eller korrigeres i tide med deraf følgende tab af fremdrift og risiko for problemeskalering hos barnet/den unge. Det lavere sagstal skal således understøtte, at sagsbehandlingen er 1 Brugen af andre anbringelsesformer og de kortere anbringelsesforløb angives som hovedforklaringen på, at udgifterne til området i Sverige er væsentlig lavere end i Danmark.

2 Side2/6 karakteriseret ved systematik, høj dokumentationskvalitet, hyppig dialog/inddragelse og opfølgning på den iværksatte støtte gennem tættere kontakt til barnet/den unge, familie, netværk og samarbejdspartnere. De danske kommuner, der indtil nu har investeret i en styrkelse af sagsbehandlingen, har typisk nedbragt sagstallet til mellem sager pr. rådgiver. I Roskilde Kommune er det aktuelle sagstal ca. 33 sager pr. rådgiver i børn og unge. Afhængig af den valgte model for omstilling vil en tilsvarende investering i sagsbehandlingsressourcer i Roskilde Kommune medføre, at der skal ansættes yderligere ca. 11 rådgiver- årsværk, som vil nedbringe det gennemsnitlige sagstal til cirka sager pr. rådgiver. Investering i sagsbehandling fører til færre driftsudgifter I overensstemmelse med erfaringerne fra Sverige, og flere af de danske kommuner, er forventningen, at investeringen i øgede ressourcer til sagsbehandling over en årrække medfører færre driftsudgifter til foranstaltninger. Det skyldes, at børnene og de unge hjælpes tidligere i problemudviklingen, fordi der omstilles til andre anbringelsesformer og kortere anbringelsesforløb baseret på fleksibelt sammensatte indsatser, der i højere grad modsvarer det enkelte barn/unges støttebehov. Investeringen er baseret på implementering af et ændret fagligt mindset hos både sagsbehandlere og leverandører, som forudsætter nye tilgange og forståelser, der skal understøttes via kompetenceudvikling og projektledelse. Baseret på erfaringerne fra andre kommuner er det forventningen, at omstillingen over nogle år vil medføre, at der anvendes andre foranstaltninger end i dag. Målet er: Flere børn og unge profiterer af forebyggende støtte Færre anbringelser og kortere anbringelsesforløb Flere anbringelser i familiebaserede anbringelsesformer (pleje- og netværksplejefamilier) Færre anbringelser på institution Støtten iværksættes på det rette niveau fra starten, og der arbejdes systematisk med at understøtte en bevægelse mod et børne/ungdomsliv, der er så almindeligt som muligt. Som led i omstillingen til den svenske model arbejdes der blandt andet med brug af en fællesmodel for dialog og tilrettelæggelse af indsatser. Modellen kaldes Indsatstrappen. Indsatstrappen illustrerer de forskellige indsatstypers grad af indgriben i barnet/den unges og familiens hverdag i forhold til at opretholde et almindelig børne/ungdomsliv. Det er et hovedprincip, at indsatserne til barnet/den unge og familien skal matche behovet dvs at man altid skal starte på det rigtige niveau, og at der fra dette udgangspunkt (uanset om det er højt eller lavt på indsatstrappen) skal være systematisk fokus på at bringe barnet/den unge tættere på et almindeligt hverdagsliv dvs. ned af indsatstrappen.

3 Side3/6 Tre omstillingsscenarier Investeringen i flere ressourcer til sagsbehandling vil medføre øgede udgifter fra Den økonomiske effekt på driftsudgifterne ved omlægningen forventes fuldt realiseret ved udgangen af Effekten vil afhænge af indfasningen af omstillingen. Der anbefales en af følgende tre modeller for indfasning: 1. Omstilling af børneområdet Målgruppen er børn i alderen 0-13 år 2. Omstilling af ungeområdet Målgruppen er unge i alderen 13-18/23 år 3. Omstilling af det samlede børne- og ungeområde Målgruppen er børn og unge i alderen 0-18/23 år. Omstilling af børneområdet En omstilling på børneområdet vil kræve en opnormering af sagsbehandlere i børneafsnit og for-visitationen, som er indgangen til myndighedsområdet. Opnormeringen vil medføre øgede udgifter til ansættelse af 6 rådgiverårsværk og vil betyde øgede udgifter på 3,4 mio. kr. inklusiv udgifter til kompetenceudvikling og projektledelse. En styrket indsats for de yngste børn vil i et forebyggelsesperspektiv være det område, hvor investeringen på længere sigt har størst effekt, da forskningen viser, at jo tidligere vi griber ind, desto større er effekten i forhold til at sikre en positiv udvikling for børn i mistrivsel. På kortere sigt vil denne model dog ikke medføre så store driftsbesparelser, da aktuel praksis afspejler, at få yngre børn modtager meget intensive og omkostningstunge foranstaltninger, eksempelvis i form af anbringelse på døgninstitution. Den økonomiske besparelse vil i denne model primært kunne realiseres gennem øget forebyggelse af anbringelser og flere anbringelser i barnets netværk frem for i plejefamilier. Omstilling af ungeområdet En omstilling af ungeområdet vil kræve en opnormering af sagsbehandlere i ungeafsnit samt i for-visitationen. Opnormeringen vil medføre øgede udgifter til ansættelse af 7 rådgiver-årsværk og vil betyde øgede udgifter på 4 mio. kr. inklusiv udgifter til kompetenceudvikling og projektledelse. En styrket indsats på ungeområdet vil medføre de største driftsbesparelser i forhold til investeringen, da den aktuelle praksis betyder, at flere unge modtager meget omkostningstunge foranstaltninger, hvorfor der er større besparelsespotentiale i en omstilling af

4 Side4/6 anbringelsesmønstret til fordel for flere anbringelser i pleje- og netværksfamilier samt kortere anbringelsesforløb. Modsat vil der i denne model ikke blive sat ind med en styrket indsats til de yngre børn, og dermed heller ikke i investering for den målgruppe, hvor forebyggelsesperspektiverne er størst på længere sigt. Omstilling af det samlede børn og ungeområde En omstilling af det samlede børn og ungeområde vil kræve en opnormering af sagsbehandlere i børneafsnit, ungeafsnit og for-visitationen. Opnormeringen vil medføre øgede udgifter til ansættelse af cirka 11 rådgiverårsværk, og vil betyde øgede udgifter på ca. 6,4 mio. kr. inklusiv udgifter til kompetenceudvikling og projektledelse. Denne model forudsætter således den største investering. En samlet omstilling af både børne- og ungeområdet vil omfatte både de yngste børn i målgruppen, hvor forebyggelseseffekten på længere sigt er størst, og målgruppen af unge, hvor den økonomiske besparelseseffekt på kortere sigt forventes at være størst. En samlet omstilling har betydelige organisatoriske fordele, idet der kan arbejdes med sammenhængende forløb for familier, der har børn i flere aldersgrupper, eller som skal skifte fra børneafsnit til ungeafsnit som følge af, at barnet bliver ældre. Med en samlet omstilling vil forældre og børn/unge opleve, at tilgang og metoder er genkendelige på tværs af afsnit, og at der er samme mulighed for hyppigere dialog og kontakt til den ansvarlige sagsbehandler. En samlet omstilling vil ligeledes danne grundlag for tværgående kompetenceudvikling, sparring og erfaringsudveksling for medarbejdere i børn og unge. Nedenfor ses en oversigt over investeringer og indfasning af forventede driftsbesparelser i de tre forskellige modeller: Børn År Investering Rådgivere Kompetenceudvikling og projektledelse Investering i alt Driftsbesparelse Flere netværksanbringelser m.m Samlet driftsændring

5 Side5/6 Unge: År Investering Rådgivere Kompetenceudvikling og projektledelse Investering i alt Driftsbesparelse Færre anbragte på institutioner/opholdssteder Samlet driftsændring Børn og Unge År Investering Rådgivere Kompetenceudvikling og projektledelse Investering i alt Driftsbesparelse Flere netværksanbringelser og færre anbragte på institutioner m.m Samlet driftsændring

6 Side6/6 Nedenstående tabel viser, at de forskellige modeller vil have forskellig økonomisk betydning. Den økonomiske effekt er vurderet på baggrund af nedenstående forventede ændringer i foranstaltningsmønstret over tid: Børn og Unge samlet Aktivitetstal (september 2017) Samlet til/afgang Udgift pr. sag Økonomisk effekt Forebyggende indsatser i form af Hjemmebaserede foranstaltninger efter Anbringelse slægt/netværk Anbringelse plejefamilie Anbringelse på institution I alt