Skolebeskrivelse for Stensballeskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Transkript

1 Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE

2 ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7 Fokus på naturfag... 7 Opfølgning og nye indsatsområder... 9 Videndeling på medarbejderområder... 9 Sprogpolitisk handleplan... 9 Evalueringskultur Udvikling af det tværfaglige samarbejde Specialområdet Læring med it Den røde tråd Internt samarbejde Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Inklusion Trivsel og sundhed - indsats mod mobning Trivsel og Sundhed kost og bevægelse Pædagogisk Lærings Center (PLC) Udfordringer Tabeller Rammebetingelser Resultater Lærernes uddannelsesniveau Midler til efteruddannelse Elevtal og SFO-andel Elevfravær Procedure ved fravær Kommentar: Skolebeskrivelsen består af flere elementer: Samlet vurdering af skolen er skrevet af chefen for undervisningsområdet Side 3-14 er - bortset fra afsnittet Samlet vurdering af skolen - skrevet af skolen Side er opsamlinger og tabeller samlet af Børn og Unge på baggrund af oplysninger fra skolen og de centrale systemer 22

3 Tlf.: Fax: Hjemmeside: Skoleleder: Henry Holm-Barreth. Viceskoleinspektør: Karen Fauerby Afdelingsleder: Jan Rye Ledende pædagog: Inge Jørgensen er placeret i et villakvarter på nordsiden af Horsens Fjord. Skolen er afdelingsopdelt i indskoling (0.-3.), mellemtrin (4.-6.) og udskoling (7.-9.) fordelt med 3-4 spor. SFO har pr. 1. juni elever (inklusiv 84 førskolebørn), SFO2 har 25 elever. Skolens ca. 777 elever kommer primært fra parcelhuskvartererne omkring skolen. En mindre del kommer fra mindre landsbysamfund som Serridslev, Haldrup, Meldrup og Blirup. Skolen har i de seneste år været i moderat vækst på grund af et omfattende parcelhusbyggeri i området. 3 3

4 Samlet vurdering af skolen arbejder med de forskellige overordnede indsatsområder og har derudover valgt at sætte fokus på trivsel og sundhed og udvikling af pædagogik og struktur i overbygningen Skolen anvender SMTTE-modellen som et fælles værktøj (sammenhæng, mål, tegn, tiltag, evaluering) Sprogvurderingen i børnehaveklassen viser, at overraskende mange elever har mindre gode forudsætninger for en sund læseudvikling, når det drejer sig om fonologisk opmærksomhed. Her er der brug for i et samarbejde med dagtilbud at få sat fokus på dette område. Skolen har dog på alle klassetrin gode læseresultater. I forhold til folkeskolens afgangsprøve ligger skolens resultater pænt over gennemsnittet for Horsens Kommune, og eneste områder, der skiller sig lidt ud, er dansk orden. Resultaterne i 2011 er dog ikke helt på højde med s overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne ligger på 69 %, hvilket er over gennemsnittet for Horsens skolevæsen, og der er tale om en markant fremgang i forhold til sidste år. Frekvensen har over de sidste tre år været meget svingende. Lærernes uddannelsesniveau i forhold til de opgaver, de bliver sat til at løse, er på alle områder inden for linjefag eller lignende kompetencer. Elevfraværet på er på 10,1 dage i gennemsnit pr. elev, og der tale om sygdom og ekstraordinær frihed. Den ekstraordinære frihed er fordelt på 70 % af skolens elever, som i gennemsnit har 4,6 dages fravær. 4 4

5 Andelen af elever i SFO er høj både i 0. klasse, 1. klasse og 2. klasse, hvor den er en del over gennemsnittet for kommunen. Faldet fra år til år er mindre, end hvad man normalt ser. SFO2 har hovedsageligt elever fra 4. klassetrin. Vurderingen er foretaget af Børn og Unge på baggrund af kvalitetsrapportens forskellige data, svar på spørgeskema, dialogmøder med skolen og skolens selvevaluering. 55

6 Rammebetingelser Budget 2011 Skolen: Løn: Øvrig drift: SFO: Løn: Øvrig drift: Personaletal 4 ledere, 2 sekretærer, 3 servicearbejdere, 18 pædagoger, 60 lærere/børnehaveklasseledere. 6 6

7 Pædagogiske processer Indsatsområder og resultater Fokus på naturfag Mål indgår i et treårigt fælleskommunalt projekt Fokus på naturfag og arbejder således mod de fælleskommunale mål for projektet. Lokalt understøttes projektet med en række tiltag på de naturfaglige områder. Tovholdere for det lokale arbejde er styregruppen, som består af naturfagskoordinator, naturfagsvejleder, matematikvejleder, it-vejleder, tovholdere for fagligt netværk for naturfag og natur/teknik samt viceskoleleder. Tiltag deltagelse i Dansk Naturvidenskabsfestival uge 39, 3., 6. og 8. årgang fysikshow for 3. årgang deltagelse i masseeksperiment i forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival, mange klasser deltagelse i temadag Naturfagene ud af boksen med EnergiHorsens deltagelse i First Lego League, 3 hold, robotprogrammering med Lego Mindstorms deltagelse i Lego WeDo kursus, robotprogrammering for skolens yngste klasser besøg af MobilLab, et mobilt naturfagslokale workshops omkring naturfag NaturVerset naturfagsvejleder har afsluttet sin uddannelse og indgår i Vejlederforum og PLC 7 7

8 Evaluering Energi Horsens Fondens Interesse- og effektmåling: evalueringen viser, at der stadig kan udvikles på naturfagsundervisningen med henblik på at fange og fastholde elevernes interesse Opfølgning og nye tiltag styregruppen for naturfag fortsætter 2 lærere deltager i temadag Naturfagene ud af boksen 2011 med Energi Horsens igangværende tiltag fortsætter 9 hold deltager i First Lego League 3., 6.,og 8. årgang deltager i Dansk Naturvidenskabsfestival to klasser (2. og 7. årgang) deltager i projekt Samspil, et projekt, der skal styrke samarbejdet mellem uddannelse og erhverv på alle uddannelsesniveauer og derigennem styrke kvalitet og interesse for de teknisk-naturvidenskabelige fag NaturVerset søges realiseret. Efter flere forgæves forsøg på at ansøge om midler til Energi-kuben går vi nu nye veje. Skolebestyrelsen er inddraget i processen fokus på kønsproblematikken 8 8

9 Opfølgning og nye indsatsområder Videndeling på medarbejderområder Der er i årets løb afviklet en lang række netværksmøder i forskellige regi. Det sidste og afgørende led i videndelings-processen er fra de faglige skolerepræsentanter og ud til den enkelte lærer. I år har vi som supplement til de faste fagteam, udvalg og vejledningsopgaver afholdt to workshop arrangementer med skolens egne fagspecialister inden for de forskellige fagområder. Tilbagemeldingerne på denne form var så positive i forhold til at videndele, at vi vil fortsætte med formen i det kommende skoleår. Sprogpolitisk handleplan Tiltag s læsevejledere er tilknyttet Vejlederforum en ny læsevejleder er under uddannelse workshops om faglig læsning og læsning med it på pædagogiske aftener kommende dansklærer har dansklektioner i børnehaveklasserne opstart på samarbejde mellem sprogvejleder fra daginstitutionsområdet og læsevejledere fra skolen samt ledelse fra daginstitution og skole opstart på samarbejde mellem læsevejledere, itvejleder og ledelse med henblik på udarbejdelse af Læsepolitisk Handleplan for Evaluering resultaterne evalueres ved de obligatoriske test og prøver 9 9

10 spørgeskemaundersøgelse vedrørende læsning og læseundervisning på mellemtrin og overbygning resultaterne er foreløbig tydeligst i indskolingen. Der skal arbejdes på at fastholde de gode læseresultater på mellemtrin og i overbygning Opfølgning og nye tiltag Sprogpolitisk Handleplan for med afsæt i Sprogpolitisk Handleplan for Horsens Kommune 2011 handleplan for samarbejde mellem daginstitution, SFO og skole omkring sprog, læsning og skrivning SFO ens rolle i forhold til sprog- og skriftsprog beskrives udviklingsprojekt for læsevejlederen på Dagnæsskolen og omkring fortsat læseindsats på mellemtrinnet projekt Vi læser for livet, faglig læsning og skrivning på mellemtrinnet og i overbygningen. Et projekt med konsulentstøtte fra DLF Evalueringskultur Vi fortsætter den igangværende udvikling. For os handler det om både at indarbejde en højere grad af systematik i den løbende evaluering, således at arbejdet bliver et dynamisk værktøj - men i lige så høj grad at udvikle indholdet fra en fokus på status til en fokus på udviklingspotentialer og praksis nær målfastsættelse. Udvikling af det tværfaglige samarbejde har i dette skoleår fået etableret et stabilt samarbejde med PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Der er aftalt en fast møde virksomhed omkring arbejdet med børn med særlige behov. Samarbejdet med BFR (Børnefamilierådgivningen) er ikke optimalt systematiseret endnu. 10

11 Specialområdet Vi har organiseret to nye tiltag i bestræbelserne på at optimere samspillet internt på skolen og med PPR: der er etableret en klar struktur for arbejdet for støttepædagogerne i forhold til børn med mellemform vi har etableret et Resurseforum, hvor konsultation med PPR i forhold til særlige tematikker kan drøftes mellem lærere, pædagoger, ledelse, resursecenter og PPR Læring med it Der er fortsat behov for at arbejde med læring med it. Der er fortsat en række tekniske udfordringer, som opleves forstyrrende og ikke fremmende for ønsket om at blive mere digital i undervisningen. Skolen har ansøgt ABT-fonden (Arbejdskraftbesparende Teknologi) om midler til et særligt it-projekt. Vi afventer svar i starten af det nye skoleår. skolens it-vejleder er meldt til de nødvendige uddannelser i forhold til dennes kompetenceudvikling det er besluttet at alle klasser fra klasse skal have Smart Boards i klassen. 0. og 1. klasse får, som de sidste, Smart Boards i der er en efterspørgsel på udstyr til mediebehandling, idet flere og flere arbejder med små filmklip som en del af undervisningen aftaler om forventninger til årgangenes arbejde med it og medier er ikke færdiggjort Den røde tråd Der er et øget systematiseret samarbejde med institutionerne omkring førskolebørnene. Der er fortsat lokalemæssige udfordringer. I skoleåret er de søgt løst ved at omdanne faglokaler og it-lokaler til midlertidige klasselokaler for enkelte klasser, således at de nye børn fik de bedst mulige rammer. 11

12 Internt samarbejde der er etableret et vejlederforum, hvor vejledere kan dele deres erfaringer omkring vejlederarbejdet, drøfte nye tiltag, pædagogiske praksis og udfordringer med ledelsen årgangsteamsamarbejdet søges styrket men lider under nogle strukturelle modstillinger. Dette er sat til drøftelse i forbindelse med den overordnede strukturdebat på skolen. ledelsesteamet har nu et år på bagen. Der er brugt tid på at forventningsafstemme samt drøfte, hvilke nye tiltag der skal til for at styrke skolens profil. Det arbejdes der videre på i det kommende skoleår Mål og indholdsbeskrivelse for SFO SFO har udarbejdet version 1 med konkrete tiltag og mål. Denne er fremlagt og godkendt i skolebestyrelsen. Mål og indholdsbeskrivelsen tages op igen til foråret 2012, idet vi ønsker at bruge den som et dynamisk værktøj i videreudviklingen af SFO ens virksomhed. Inklusion Inklusion er et tema, vi skal have fokus på i det kommende skoleår. Vi ser en stor opgave i at delagtiggøre forældrene i forståelsen af denne opgave. Vi har derfor inddraget skolebestyrelsen i arbejdet for at få forældrevinklen på og for at afdække behovet for at informere om opgaven, og hvilken betydningen det får for det enkelte barn/forældrepar i forhold til hele skolens virke. Trivsel og sundhed - indsats mod mobning har i 3 år været med i projekt 50 skoler knækker mobbekurven. Projektet har bidraget til, at vi har fået udarbejdet en handleraket, som den enkelte lærer/pædagog kan bruge i forhold til elever og klasser. 12

13 Der er lavet trivselsundersøgelser på 4., 6. og 8. årgang, som peger på, at der fortsat er et højt trivselsniveau. Der er en stigende tiltro fra eleverne til, at det er en god idé og en hjælp at henvende sig til en voksen, hvis man oplever mobning eller tendenser mod mobning. Trivsel og Sundhed kost og bevægelse Skolebestyrelsen har efter grundige overvejelser taget initiativ til at få en ny leverandør til vores skolebod med henblik på at skabe et endnu sundere tilbud. Vi opfordrer løbende børn og forældre til at cykle eller gå i skole. Der er lavet konkurrencer mellem klasserne på mellemtrinnet om, hvilken klasse der kan levere flest fodgængere og cyklister. Pædagogisk Lærings Center (PLC) Vi har taget imod de nye idéer fra kommunens nye bibliotekskonsulent. Vi er opsatte på at arbejde os ind at tænke skolebiblioteket som et pædagogisk læringscenter frem for et pædagogisk servicecenter. Hvordan vi konkret vil gøre, skal vi drøfte i det kommende skoleår. Udfordringer Skolen har et stort ønske om at fastholde eleverne på skolen i hele grundskoleforløbet. Vi har i det kommende skoleår fastlagt en møderække med alle interessenter. Ud over møderne med lærere har vi inviteret til stormøde med forældre, elever og skolebestyrelse for at få gode idéer til den forandringsproces, som skal resultere i en struktur, der øger mulighederne for brugen af holddannelse og organisatorisk fleksibilitet, især i udskoling. Vi har en række udfordringer i forhold til lokaler, især når førskole-børnene tropper op 1. maj, men også den stigende interesse for SFO2 giver os anledning til grundige 13

14 logistiske overvejelser. Vi har brug for at etablere mere varige løsninger end de nuværende. Vi vil gerne udnytte it i undervisningen bedre, men driftsudfordringerne tvinger os i defensiven. Bag driftsudfordringerne gemmer sig både tekniske men også pædagogiske problemstillinger. Det optimale vil være at få de to elementer til at understøtte hinanden. 14

15 Tabeller Rammebetingelser Tabel 4.3 Elevtal og skoleoplysninger Antal elever Antal klasser Klassetrin Særlige opg. HK gnsnt / klasse 2009/ klasse 2008/ klasse 2007/ klasse Datagrundlag: KMD Elev 5. september 2008, 2009, 2010 samt indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune maj-august 2010/2011. Tabel 4.12 Elevoplysninger *Elevtal pr. klasse Elevtal pr. lærer Fravær i dage pr. elev HK gnsnt. 20,2 11,4 11,7 2010/ ,4 13,3 10,1 2009/ ,7 13,9 9,3 2008/ ,4 13,8 9,5 2007/ ,3 13,6 8,7 Datagrundlag: KMD Elev og UNI-C. *Elevtal pr. klasse er opgjort som antallet af elever i normalklasser og er således ekskl. Elever i specialklasser m.v. Vedr. elevtal pr. lærer er tallene fra UNI-C. Elevtal pr. lærer angiver antal elever pr. fuldtidsansat, beregnet på baggrund af lærernes samlede ressourcetid og ledernes undervisningstid fratrukket undervisningstid i specialklasser for begge personalekategorier. På elevsiden indgår elever i specialklasser ikke

16 Tabel 4.13 Læreroplysninger Lærernes undervisningstid Procent/år Timer/år Lektioner/uge HK gnsnt. 34,4% ,9 2010/ ,8% ,0 2009/ ,3% ,3 2008/ ,6% ,8 2007/ ,2% ,5 Datagrundlag: UNI-C pr. 5. september 2010 og Undervisningstiden er i denne opgørelse set i forhold til nettotimetallet på Tallet siger ikke noget om, hvor meget den enkelte lærer underviser, idet ledelse, læsevejledere, skolebibliotekarer, firkøbte lærere m.v. også indgår i opgørelsen. Kolonne 2 vedrører lærernes undervisningstid i timer pr. år og er beregnet ud fra oplysninger fra UNI-C på baggrund af skolernes indberetninger pr. 5. september Således er den samlede undervisningstid divideret med antal lærerårsværk, dvs. totale ressourcetid delt med Begge tal er opgjort af UNI-C. UNI-C inddeler lærernes tid i 5 kategorier: 1. Undervisning, 2. Ikke undervisning. 3. Individuel tid, 4. Ledelsestid og 5. Ferie. Tabel 4.14 Oplysninger om IT og undervisningsmidler Antal elever pr. nyere (under 5 år) pc med internetopkobling Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler med IT Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler uden IT HK gnsnt. 3, /2011 3, /2010 5, /2009 4, /2008 4, Datagrundlag: Kolonne 2: Indberetning fra skolerne i Horsens Kommune

17 Tabel 4.15 Økonomioplysninger Gennemsnitlig elevudgift i kr. (inkl. Specialklasser) Nettoudgifter *Budget til specialklasser, enkeltintegr. og hold i kr. Budget til modtagelsesklasser og hold HK gnsnt / / / / Datagrundlag: Børn og Unge, økonomisystemet Prisme. Elevudgifter for skoleåret 2010/2011 opgøres som skolens R2009 udgifter. Budgettet til specialklasser, enkeltintegrerede og hold samt budgettet til modtagelsesklasser og hold er beregnet ud fra tildelt personaleressource, lønudgifter. *Justeret beregning i forhold til 2008/2009. specialklasseomregning, vikardækning og ledelsestid er medregnet. Tabel 8.15 Elever der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog Antal elever HK gnsnt / / / / Datagrundlag: Skolernes indberetninger maj/juni

18 Resultater Tabel 6.1a Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse i skoleårene Afgangsprøve HK gnsnt Dansk, læsning 4,6 7,0 6,4 5,5 Dansk, retstavning 5,4 8,0 6,5 6,0 Dansk, skriftlig 5,8 7,9 6,6 6,1 Dansk, orden 6,0 8,5 4,7 5,4 Dansk, mundtlig 6,5 8,2 8,6 7,2 Matematik, færdighedsregning 8,1 8,3 7,9 6,3 Matematik, problemregning 7,8 7,5 7,2 5,7 Engelsk, mundtlig 7,4 8,4 8,0 6,9 Engelsk, skriftlig * 7,9 8,2 7,4 Fysik/kemi 5,5 6,0 6,2 5,4 Biologi, skriftlig 7,3 9,0 7,6 7,2 Geografi, skriftlig * 6,2 8,8 9,0 8,2 Kristendomskundskab * 6,7 6,5 6,9 Obligatorisk projektopgave 7,3 9,0 9,3 7,4 Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI-C. *: Prøvefag til udtræk 18 18

19 Tabel 6.2 Overgangsfrekvenser Overgang til Ungdomsuddannelse 50% 43% 69% 10. klasse tilbud 35% 49% 28% Andet 37% 7% 3% HK gnsnt., ungdomsuddannelse 0% 0% 59% HK gnsnt., 10. klasse tilbud 0% 0% 37% HK gnsnt., andet 0% 0% 4% Datagrundlag: Ungdommens Uddannelsesvejl. Horsens/Hedensted Tabel 8.1 Gennemførelse af planlagte timer Antal Gennemførte timer planlagte som planlagt timer Planlagte timer gennemført ved ekstern vikar Aflyste timer Timer Timer % Timer % Timer % HK gnsnt % 0 3% 0 1% 2010/ % 116 1% 125 2% 2009/ % 311 1% 112 0% 2008/ % 154 1% 144 1% 2007/ % 33 0% 164 1% Datagrundlag: Indberetning fra skolerne i Horsens Kommune, juni 2011 for klasse (begge inkl.). Omlagte timer betragtes som gennemførte timer som planlagt. *Tallene er afrundede. Det kan betyde, at nogle skoler i realiteten aflyser under 1 pct. af timerne

20 Lærernes uddannelsesniveau Tabel 8.2 Lærernes uddannelsesniveau, dansk Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 76% 23% 1% 2010/ % 40% 0% 2009/ % 42% 0% 2008/ % 47% 0% 2007/ % 66% 3% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.3 Lærernes uddannelsesniveau, matematik Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 64% 32% 4% 2010/ % 53% 0% 2009/ % 71% 0% 2008/ % 53% 13% 2007/ % 71% 3% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august

21 Tabel 8.4 Lærernes uddannelsesniveau, engelsk Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget 21 Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 87% 11% 2% 2010/ % 9% 0% 2009/ % 8% 0% 2008/ % 9% 0% 2007/ % 25% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.5 Lærernes uddannelsesniveau, natur/teknik Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 40% 50% 10% 2010/ % 57% 0% 2009/ % 43% 33% 2008/ % 14% 71% 2007/ % 14% 67% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.6 Lærernes uddannelsesniveau, geografi Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 66% 33% 1% 2010/ % 67% 0% 2009/ % 80% 0% 2008/ % 78% 0% 2007/ % 40% 27% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011

22 Tabel 8.7 Lærernes uddannelsesniveau, biologi Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 80% 18% 3% 2010/ % 11% 0% 2009/ % 10% 0% 2008/ % 33% 0% 2007/ % 0% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.8 Lærernes uddannelsesniveau, fysik/kemi Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 83% 17% 0% 2010/ % 0% 0% 2009/ % 0% 0% 2008/ % 0% 0% 2007/ % 0% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august

23 Midler til efteruddannelse Tabel 8.11 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, dansk Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt ,47% ,0 0, ,5 0,09 0,21% ,0 0,07 0,67% ,0 0,19 0,35% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.12 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, naturfag Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt ,16% ,0 0, ,4 0,10 0,22% ,0 0,04 0,40% ,0 0,13 0,23% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august

24 Tabel 8.13 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, specialpædagogik Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt ,48% ,5 0, ,0 0,09 0,21% ,0 0,08 0,79% ,0 0,08 0,14% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.14 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, andre fagområder Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt ,63% ,0 0, ,0 0,35 0,81% ,0 0,46 4,26% ,0 0,59 1,06% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august

25 Elevtal og SFO-andel Tabel 8.16 SFO-andelen i skoleåret 2010/2011 HK gnsnt klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse Antal % Antal % Antal % Antal % 0 83% 0 73% 0 62% 0 43% % 74 81% 53 70% 40 45% % 61 80% 54 60% 23 32% % 64 74% 40 56% 43 46% % 51 76% 67 71% 15 20% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.17 SFO2-andelen i skoleåret HK gnsnt Antal % Antal % Antal % Antal % - 29% - 17% - 13% - 1% % 6 6% klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august

26 Elevfravær Tabel 9.1 Elevfravær for hele skolen fordelt på fraværstyper Alle fraværstyper Elevtal Dage pr. elev Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Dage Elever Dage Elever Dage Elever HK , Datagrundlag: KMD Elev Procedure ved fravær Hver måned ser vi elevfraværet igennem. Er der elev, som har et uforklarligt højt elevfravær, tager skolen kontakt til hjemmet. I første omgang er det klassens lærere, der kontakter hjemmet. Hvis fraværet fortsat er for højt, vil skolens resursecenter og sidenhen også skolens ledelse blive inddraget i processen. Viser det sig, at hjemmet har brug for hjælp til at nedbringe fraværet, tager skolen initiativ til at arrangere et netværksmøde, hvor relevante aktører, både interne og eksterne, inddrages

27 27

28 Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Telefon: BØRN OG UNGE