BILAG 1 FIGURER OG TABELLER

Transkript

1 BILAG 1 FIGURER OG TABELLER Projekt Undersøgelse af årsager til lav kompetencedækning i historiefaget Kunde Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Bilag nr. 1 Dato August Introduktion Dette bilag indeholder alle figurer og tabeller genereret på baggrund af analyser af data fra UVM og STILs kortlægning af kompetencedækning i folkeskolens fag 214/215. Figurernes nummerering følger ikke nummereringen i rapporten. Til hver figur hører en kort, forklarende tekst samt en tabel, som er placeret lige under figuren. For yderligere kommentering af figurerne samt analyse henvises til rapporten. Bilaget er inddelt i fem afsnit, som behandler følgende i forhold til kompetencedækning i historiefaget: Karakteristika ved lærerne generelt Indskoling, mellemtrin og udskoling Karakteristika ved skolerne generelt Karakteristika ved specifikke lærertyper Sammenhænge mellem skolers karakteristika og forekomsten af lærere med undervisningskompetence i historie, som ikke underviser i faget. 1/22

2 2. Karakteristika ved lærerne Figur 1. dækning opdelt på køn, klasse samlet, 214/ ,2 3,5 39, ,8 69,5 6,6 Kvinder Mænd Alle Undervisningskompetence i historie Figuren viser andelen af undervisningstimer i historie opdelt på undervisningskompetencer for hhv. kvinder, mænd og den samlede lærerpopulation. Af figuren fremgår det, at kompetencedækningen for mandlige lærere på knap 7 pct. er væsentlig højere end kvinders på knap 54 pct. Undervisningskompetence i historie Kvinder Mænd Chi-i-anden test af nulhypotese: ingen forskel i kompetencedækning mellem kategorier : χ2: p-værdi:, Anm.: Antal planlagte undervisningstimer. Signifikansniveauet er angivet som p-værdi. En p-værdi under,5 indikerer signifikant forskel i kompetencedækning mellem lærerkategorierne. Figur 2. dækning opdelt på alder, klasse samlet, 214/ ,5 36,2 35, 43,7 46,2 3, ,5 63,8 65, 56,3 53,8 69, år år år år år 65 år eller over Undervisningskompetence i historie Figuren viser kompetencedækning i historie opdelt på lærernes alder. Fordelingen er ikke helt entydig. Her ses, at lærere over 65 år har den højeste kompetencedækning efterfulgt af gruppen af årige. For lærere mellem år samt den yngste gruppe mellem år ligger kompetencedækningen omkring 1 pct.point lavere end hos de årige. 2/22

3 De ydre aldersgrupper, og 65 år eller over, er relativt små ift. til de mellemliggende grupper, og må antages at være stærk selekterede. Opgørelserne af disse grupper bør derfor tolkes med omhu. Undervisningskompetence i historie år år år år år år eller over Chi-i-anden test af nulhypotese: ingen forskel i kompetencedækning mellem kategorier : χ2: p-værdi:. Anm.: Antal planlagte undervisningstimer. Signifikansniveauet er angivet som p- værdi. En p-værdi under,5 indikerer signifikant forskel i kompetencedækning mellem lærerkategorierne. Figur 3. dækning opdelt på alder og køn, klasse samlet, 214/15 (1) Kvinder (2) Mænd 8 4,7 27,8 26,5 35,2 35,5 23, ,3 72,2 73,5 64,8 64,5 76, år år år år år 65 år eller over Undervisningskompetence i historie Figuren viser fordelingen af kompetencedækning i historie fordelt på hhv. køn og alder: del (1) viser opdelingen på alder for de kvindelige lærere, mens del (2) præsenterer opgørelsen for de mandlige lærere. Der ses, at kompetencedækning er højere for mænd end kvinder i alle aldersgrupper. Den største forskel ses for aldersgruppen årige, hvor kompetencedækningen er godt 2 pct.point lavere blandt kvindelige lærere sammenlignet med mandlige lærere. Til sammenligning er forskellen mellem kønnene knap 6,5 og 14 pct.point for hhv og årige. 3/22

4 Kvinder Mænd Undervisningskompetence i hikompetence i Undervisnings- Øvrige kompetencepetencer Øvrige komstorie historie år år år år år år eller over Chi-i-anden test af nulhypotese: ingen forskel i kompetencedækning mellem kategorier : χ2: χ2: 3.26 p-værdi:, p-værdi:, Anm.: Antal planlagte undervisningstimer. Signifikansniveauet er angivet som p-værdi. En p-værdi under,5 indikerer signifikant forskel i kompetencedækning mellem lærerkategorierne. Figur 4. dækning opdelt på lærernes undervisningskompetencer i øvrige fag Fransk Biologi Musik Håndarbejde/sløjd Billedkunst Engelsk Tysk Fysik/kemi Hjemkundskab Natur/teknik Idræt Matematik Dansk Geografi Kristendomskundskab Samfundsfag 4,5 48,2 49,3 51,8 51,9 52,9 53,8 55,9 56,5 57,6 59, 59,2 6,5 68, 7,6 74, 59,5 51,8 5,7 48,2 48,1 47,1 46,2 44,1 43,5 42,4 41, 4,8 39,5 32, 29,4 26, Undervisningskompetencer i historie Figuren viser kompetencedækning i historie opdelt på lærernes undervisningskompetencer i øvrige fag. Den laveste kompetencedækning ses blandt lærere med undervisningskompetence i fransk. Den højeste kompetencedækning ses for lærere med undervisningskompetence i samfundsfag samt kristendomskundskab. 4/22

5 Undervisningskompetencer i historie Samfundsfag Kristendomskundskab Geografi Dansk Matematik Idræt Natur/teknik Hjemkundskab Fysik/kemi Tysk Engelsk Billedkunst Håndarbejde/sløjd Musik Biologi Fransk Chi-i-anden test af nulhypotese: ingen forskel i kompetencedækning mellem kategorier : Ingen undervisningskompetence i historie χ2: p-værdi:. Anm.: Antal planlagte undervisningstimer; samme undervisningstimertimer kan indgår i flere gang på tværs af fag. Signifikansniveauet er angivet som p-værdi. En p- værdi under,5 indikerer signifikant forskel i kompetencedækning mellem lærerkategorierne. Figur 5. dækning opdelt på lærerenes undervisning i øvrige fag Fransk Billedkunst Musik Engelsk Natur/teknik Håndarbejde/sløjd Hjemkundskab Tysk Kristendomskundskab Biologi Dansk Matematik Idræt Fysik/kemi Geografi Samfundsfag 43,1 44,6 48,2 5, 5,3 52,4 52,8 54,1 57,6 57,7 58,7 58,8 59, 63,8 7,1 74, 56,9 55,4 51,8 5, 49,7 47,6 47,2 45,9 42,4 42,3 41,3 41,2 41, 36,2 29,9 26, Undervisningskompetencer i historie 5/22

6 Figuren viser kompetencedækning i historie opdelt på de fag, som lærerne underviser i. Resultaterne er meget sammenligneligt med den foregående figur, dvs. kompetencedækning opdelt efter underviserens linjefag. Dette indikerer blot, at lærerne er tilbøjelige til at undervise i de fag de har linjefag i, hvilket er forventeligt. Igen har lærere, som underviser i fransk, den laveste kompetencedækning med kun 43 pct., tæt efterfulgt af lærere med undervisning i billedkunst. Blandt lærere, som underviser i samfundsfag og kristendom, findes den højeste grad af kompetencedækning i historie. Undervisningskompetence i historie Samfundsfag Geografi Fysik/kemi Idræt Matematik Dansk Biologi Kristendomskundskab Tysk Hjemkundskab Håndarbejde/sløjd Natur/teknik Engelsk Musik Billedkunst Fransk Chi-i-anden test af nulhypotese: ingen forskel i kompetencedækning mellem kategorier : Ingen undervisningskompetence i historie χ2: p-værdi:. Anm.: Antal planlagte undervisningstimer; samme undervisningstimertimer kan indgår i flere gang på tværs af fag. Signifikansniveauet er angivet som p-værdi. En p-værdi under,5 indikerer signifikant forskel i kompetencedækning mellem lærerkategorierne. 6/22

7 3. Indskoling, mellemtrin og udskoling i forhold til kompetencedækning i historie Figur 6. dækning opdelt på klassetrin, 214/ ,6 48,9 46, 42, 29,8 26,4 25, ,4 51,1 54, 58, 7,2 73,6 74,2 3 kl. 4 kl. 5 kl. 6 kl. 7 kl. 8 kl. 9 kl. Undervisningskompetence i historie Figuren viser kompetencedækning i historie opdelt på klassetrin. Der ses en klar sammenhæng mellem kompetencedækning og klassetrinnet. Således stiger dækningen i takt med klassetrinet fra knap 44 pct. i 3. klasse til godt 74 pct. i 9. klasse. Den højeste stigning ses fra 6. til 7. klasse med godt 12 pct.point og fra 3. til 4. klasse med godt 7,5 pct.point. dækningen er næsten uændret fra 8. til 9. klasse med en stigning på,5 pct.point, mens den for øvrige klassetrin vokser med 3-4 pct.point. Fordelingen indikerer, at kompetencedækningen særligt stiger ved skiftene fra indskoling til mellemtrin og igen fra mellemtrin til udskoling. Undervisningskompetence i historie 3. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Chi-i-anden test af nulhypotese: ingen forskel i χ2: kompetencedækning mellem kategorier : p-værdi:, Anm.: Antal planlagte undervisningstimer. Signifikansniveauet er angivet som p-værdi. En p-værdi under,5 indikerer signifikant forskel i kompetencedækning mellem lærerkategorierne. 7/22

8 4. Karakteristika ved skolerne Figur 7. dækning opdelt på skolens beliggenhedsregion, klasse samlet, 214/ ,6 39,7 42,9 41,5 34, ,4 6,3 57,1 58,5 65,7 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Undervisningskompetence i historie I figuren ses kompetencedækning i historie opdelt på skolen beliggenhedsregion. Overordet ses en begrænset forskel mellem regionerne. Mellem 57 og 66 pct. af undervisningstimerne i historie varetages af lærere med uddannelseskompetencer i faget. Den højeste kompetencedækning ses på skoler i Region Nordjylland, mens den laveste ses blandt skoler i Region Syddanmark. Undervisningskompetence i historie Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Chi-i-anden test af nulhypotese: ingen forskel χ2: i kompetencedækning mellem kategorier : p-værdi:, Anm.: Antal planlagte undervisningstimer. Signifikansniveauet er angivet som p-værdi. En p-værdi under,5 indikerer signifikant forskel i kompetencedækning mellem lærerkategorierne. 8/22

9 Figur 8. dækning opdelt på skolens beliggenhedslandsdel, klasse samlet, 214/15 København Københavns omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland 62,5 65,6 62,6 5,8 59, 61,1 54,6 58,6 56,6 61,9 65,7 37,5 34,4 37,4 49,2 41, 38,9 45,4 41,4 43,4 38,1 34, Undervisningskompetence i historie Figuren viser kompetencedækning i historie fordelt på skolernes beliggenhedslandsdel. Denne opdeling klargør større forskelle i kompetencedækningen ift. beliggenhedsregion med en maksimal difference på 15 pct.point sammenlignet med 8,6 pct.point i den forudgående opgørelse. Igen ses den højeste kompetencedækning i Nordjylland efterfuldt af Københavns omegn med godt 65 pct. Den laveste kompetencedækning ses på Bornholm og Fyn med hhv. knap 5 og 55 pct. Undervisningskompetence i historie Byen København Københavns omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Chi-i-anden test af nulhypotese: ingen forskel i kompetencedækning mellem kategorier : χ2: p-værdi:, Anm.: Antal planlagte undervisningstimer. Signifikansniveauet er angivet som p-værdi. En p-værdi under,5 indikerer signifikant forskel i kompetencedækning mellem lærerkategorierne. 9/22

10 Figur 9. dækning opdelt på skolens beliggenhedskommune, klasse samlet, 214/ Undervisningskompetence i historie Landsgennemsnit Figuren illustrerer kompetencedækning i historie opdelt på skolernes beliggenhedskommune ekskl. de meget små ø-kommuner (Ærø, Læsø, Samsø og Fanø). Tabellen nedenfor viser de fem kommuner med hhv. højest og lavest kompetencedækning i historie. De 5 kommuner med højest kompetencedækning i historie Vallensbæk 89,4 Ishøj 88,2 Faaborg-Midtfyn 8,7 Tårnby 78,3 Gentofte 77,3 De 5 kommuner med lavest kompetencedækning i historie Lejre 46,9 Aarhus 46,6 Lemvig 46,4 Vordingborg 44,3 Svendborg 43, Chi-i-anden test af nulhypotese: ingen forskel i kompetencedækning mellem kategorier : χ2: p-værdi:, Anm.: Signifikansniveauet er angivet som p-værdi. En p-værdi under,5 indikerer signifikant forskel i kompetencedækning mellem lærerkategorierne. 1/22

11 Figur 1. Komplet oversigt over kompetencedækning i historie opdelt på skolernes beliggenhedskommuner Kommune Historie Alle fag* Albertslund 7,1 82, Allerød 75,9 88,4 Assens 47,5 65,7 Ballerup 49,3 72,1 Billund 64,1 81,4 Bornholm 52,2 82,5 Brøndby 58,7 83,3 Brønderslev 59,2 85,8 Dragør 77,2 91,6 Egedal 71, 84,8 Esbjerg 58,3 82,6 Favrskov 57,9 86,4 Faxe 61,3 84,4 Fredensborg 63,7 83,4 Fredericia 52,2 84,3 Frederiksberg 61, 88,4 Frederikshavn 7,8 85,1 Frederikssund 54,3 78, Furesø 57,3 8,6 Faaborg-Midtfyn 8,7 88,8 Gentofte 77,3 89, Gladsaxe 63,7 78,4 Glostrup 76,2 93,7 Greve 59,9 77,3 Gribskov 58,5 71,1 Guldborgsund 54,4 72,9 Haderslev 68, 79,9 Halsnæs 61,1 79,4 Hedensted 64,3 78,4 Helsingør 53,3 76,3 Herlev 71,7 86,3 Herning 63,7 77,9 Hillerød 59,5 77,5 Hjørring 62,5 8,2 Holbæk 69,5 79,2 Holstebro 69,3 82,2 Horsens 71,9 81,1 Hvidovre 66,9 81,1 Høje-Taastrup 53,3 73,1 Hørsholm 74,5 89,8 Ikast-Brande 66,2 85,5 Ishøj 88,2 87,3 Jammerbugt 72,3 79,8 Kalundborg 55,9 82,7 Kerteminde 52,1 71,6 Kolding 65,8 88,8 København 59,4 8,2 Køge 55,3 83, Langeland 52,5 82,5 Lejre 46,9 76,1 Lemvig 46,4 68,9 Lolland 5,3 73,9 Lyngby-Taarbæk 7,3 89,7 Mariagerfjord 67,6 83,8 Middelfart 52,2 82,6 Morsø 7,3 73,3 Norddjurs 58,8 75,9 Nordfyns 59,8 8,3 Nyborg 64,4 85,1 11/22

12 Næstved 64,4 79,6 Odder 47,4 75,3 Odense 54,3 76,8 Odsherred 65,9 68,7 Randers 64,3 82,7 Rebild 6,6 86,1 Ringkøbing-Skjern 6,6 81,6 Ringsted 59,8 77,8 Roskilde 63,6 8,3 Rudersdal 65,4 84,4 Rødovre 47,2 78,6 Silkeborg 54,9 79, Skanderborg 62, 81,8 Skive 59,7 78,6 Slagelse 69,8 85,3 Solrød 66, 86,6 Sorø 71,4 84,6 Stevns 51,5 76,1 Struer 71, 8,2 Svendborg 43, 77,6 Syddjurs 62,4 8,3 Sønderborg 5,8 78,4 Thisted 7,9 83,8 Tønder 51,7 73,6 Tårnby 78,3 87,4 Vallensbæk 89,4 9,1 Varde 56,6 8,1 Vejen 55,9 69,8 Vejle 55,2 8,7 Vesthimmerlands 6,3 77,3 Viborg 56,4 78,6 Vordingborg 44,3 73,3 Ærø 53,6 93,5 Aabenraa 65,4 88,7 Aalborg 65, 85,2 Aarhus 46,6 73,7 Samlet 6,6 8,6 Anm.: Christiansø, Fanø, Læsø og Samsø udeladt Kilde: * Styrelse for IT og læring (Juni 215) dækning i folkeskolen, 214/215 Figur 11. dækning opdelt på skolestørrelse (antal elever), klasse samlet, 214/ ,5 4,4 39,5 35,6 41, ,5 59,6 6,5 64,4 58,8 Under eller over Ukendt Undervisningskompetence i historie Figuren viser kompetencedækning i historie opdelt på skolestørrelse målt i forhold til det samlede antal elever. Her ses en svag stigning i kompetencedækningen i takt med stigning i skolestørrelse. Således varetages mindre end 57 pct. at historieundervisningen i de små 12/22

13 skoler (under 25) af lærere med undervisningskompetencer i faget, mens den tilsvarende andel er knap 65 pct. på de største skoler (75 eller større). Undervisningskompetence i historie Under eller over Chi-i-anden test af nulhypotese: ingen forskel i kompetencedækning mellem kategorier : χ2: p-værdi:, Anm.: Antal planlagte undervisningstimer. Signifikansniveauet er angivet som p-værdi. En p-værdi under,5 indikerer signifikant forskel i kompetencedækning mellem lærerkategorierne. Figur 12. dækning opdelt på omfang af skolens tilbud, klasse samlet, 214/ ,3 38,5 34,7 41,2 53, ,7 61,5 65,3 58,8 46,3.-6. kl..-9. kl kl. Andet Ukendt Undervisningskompetence i historie Figuren viser kompetencedækning i historie opdelt på omfanget af skolens tilbud af klassetrin. Ser man på de to store skolegrupper med tilbud af hhv..-6. og.-9. klasser, er differencen godt 8,5 pct.point. Skoler med et bredere udbud af klassetrin har højest kompetencedækning. Dette hænger godt samme med resultaterne i figur 6, som viste en positiv sammenhæng mellem klassetrin og lærernes kompetencer i historie. Tilsvarende ses en endnu højere i kompetencedækning på godt 65 pct. for den relativt lille gruppe at skoler, som kun tilbyder 7. til 9. klasser. Undervisningskompetence i historie.-6. kl kl kl Chi-i-anden test af nulhypotese: ingen forskel i kompetencedækning mellem kategorier : χ2: p-værdi:, Anm.: Antal planlagte undervisningstimer. Antal planlagte undervisningstimer. Signifikansniveauet er angivet som p-værdi. En p-værdi under,5 indikerer signifikant forskel i kompetencedækning mellem lærerkategorierne. 13/22

14 5. Karakteristika ved specifikke lærertyper: lærere, der (1) underviser i historie med undervisningskompetence, (2) underviser i historie uden undervisningskompetence; (3) har undervisningskompetence, men ikke underviser i historie Figur 13. Lærere opdelt på køn, undervisningskompetence og undervisning i historie i klasse, 214/ ,2 53,8 3,8 35,4 69,2 64,6 Underviser - Mænd Kvinder Underviser - Øvrige kompetencer Underviser ikke - Figuren viser fordelingen af lærerenes køn opdelt på (1) lærere med undervisningskompetence i historie, som underviser i faget (2) lærere uden undervisningskompetencer i historie, som underviser i faget og (3) lærere med undervisningskompetencer i historie, som ikke underviser i faget. Kvindelige lærer er overrepræsenteret i alle tre kategorier, men andelen af kvinder er højest i kategori (2), dvs. blandt lærere, som underviser i historie uden at have undervisningskompetence i faget. Knap 7 pct. af lærerne i denne kategori er kvinder. Modsvarende ses den laveste andel kvinder i kategori (1), dvs. blandt lærere, som både underviser og har undervisningskompetencer i historie. Her er kun lidt over halvdelen af lærerne kvinder. Underviser Underviser Mænd Kvinder Chi-i-anden test af nulhypotese: ingen forskel i fordeling af lærere mellem kategorier : Underviser ikke χ2: 266 p-værdi:, Anm.: Antal lærere. Signifikansniveauet er angivet som p-værdi. En p-værdi under,5 indikerer signifikant forskel i kompetencedækning mellem lærerkategorierne. 14/22

15 Figur 14. Lærere opdelt på alder, undervisningskompetence og undervisning i historie i klasse, 214/15 Underviser ikke - 2,1 38, 21,5 19,1 Underviser - 18,6 31,4 25,4 23,1 Underviser - 22, 36,8 22,3 17, år år år år år Over 65 år Figuren viser fordelingen af lærernes alder opdelt på (1) lærere med undervisningskompetence i historie, som underviser i faget (2) lærere uden undervisningskompetencer i historie, som underviser i faget og (3) lærere med undervisningskompetencer i historie, som ikke underviser i faget. Underviser Underviser år år år år år Over 65 år Chi-i-anden test af nulhypotese: ingen forskel i fordeling af lærere mellem kategorier : χ2: 118 p-værdi:, Underviser ikke - Anm.: Antal lærere. Signifikansniveauet er angivet som p-værdi. En p-værdi under,5 indikerer signifikant forskel i kompetencedækning mellem lærerkategorierne. 15/22

16 Figur 15. Lærere opdelt på, køn, alder, undervisningskompetence og undervisning i historie (1) kvinder Underviser ikke - 21,3 38,5 22,7 16,7 Underviser - 18,6 31,6 26,4 22,1 Underviser - 22,3 36,5 24,7 14,9 (2) Mænd Underviser ikke - 18, 36,9 19,2 23,5 Underviser - 18,8 31,2 23,2 25,2 Underviser - 21,7 37,1 19,4 19, år år år år år Over 65 år Figuren viser fordelingen af lærernes køn og alder opdelt på (1) lærere med undervisningskompetence i historie, som underviser i faget (2) lærere uden undervisningskompetencer i historie, som underviser i faget og (3) lærere med undervisningskompetencer i historie, som ikke underviser i faget. Kvinder Underviser - Underviser - Underviser ikke - Mænd Underviser - Underviser år år år år år Over Chi-i-anden test af nulhypotese: ingen forskel i fordeling af lærere mellem kategorier : Underviser ikke - χ2: 95 χ2: 47 p-værdi:, p-værdi:, Anm.: Antal lærere. Signifikansniveauet er angivet som p-værdi. En p-værdi under,5 indikerer signifikant forskel i kompetencedækning mellem lærerkategorierne. 16/22

17 Figur 16. Lærere opdelt på undervisningskompetence og undervisning i historie samt undervisningskompetencer i øvrige fag Samfundsfag 51,6 25,1 23,2 Kristendomskundskab 45,4 26,4 28,1 Geografi 44,4 29,6 26, Dansk 38,6 35,3 26,1 Idræt 37, 35,7 27,2 Tysk 35,7 36,7 27,6 Hjemkundskab 35,5 37,6 26,9 Matematik 35,1 33,6 31,3 Natur/teknik 34,7 34,9 3,4 Engelsk 33,3 38,5 28,2 Håndarbejde/sløjd 32,4 42,4 25,2 Billedkunst 32,3 4,4 27,2 Musik 3,3 44, 25,7 Biologi 28,8 44,4 26,8 Fysik/kemi 28,2 3,7 41,1 Fransk 24,6 46,9 28, Underviser - Underviser - Underviser ikke - Figuren viser sammenhængen mellem lærernes undervisningskompetencer i øvrige fag og om de underviser med/uden undervisningskompetence i historiefaget. Lærerne er inddelt i (1) lærere med undervisningskompetence i historie, som underviser i faget (2) lærere uden undervisningskompetencer i historie, som underviser i faget og (3) lærere med undervisningskompetencer i historie, som ikke underviser i faget. Lærere med undervisningskompetence i historie, som underviser i faget, er mest tilbøjelige til i øvrigt at have undervisningskompetencer i samfundsfag og kristendomskundskab, mens den tilsvarende gruppe af lærere er under halvt så stor for lærere, der også har undervisningskompetence i fransk. Det bemærkes, at gruppen af lærere, so har undervisningskompetence i historie, men ikke underviser i faget, er størst blandt lærere, som i øvrigt har undervisningskompetence i fysik/kemi. 17/22

18 Underviser - Underviser - Fransk Fysik/kemi Biologi Musik Billedkunst Håndarbejde/sløjd Engelsk Natur/teknik Matematik Hjemkundskab Tysk Idræt Dansk Geografi Kristendomskundskab Samfundsfag Chi-i-anden test af nulhypotese: ingen forskel i fordeling af lærere mellem kategorier : Underviser ikke - χ2: 861 p-værdi:, Anm.: Antal lærere; samme lærer kan optræde i flere fag, men kun en gang per fag. Signifikansniveauet er angivet som p-værdi. En p-værdi under,5 indikerer signifikant forskel i kompetencedækning mellem lærerkategorierne. Figur 17. Lærere opdelt på undervisningskompetence og undervisning i historie samt undervisning i øvrige fag Samfundsfag 59,8 29,8 1,4 Geografi 47,6 28,6 23,8 Kristendomskundskab 4,5 43,3 16,2 Idræt 38, 36,8 25,2 Dansk 37,9 37,4 24,7 Hjemkundskab 37,3 42,4 2,3 Tysk 37,1 37,9 25, Matematik 35,4 34,8 29,8 Håndarbejde/sløjd 34,7 42,2 23,1 Biologi 33,9 35,2 3,9 Natur/teknik 31,5 41,8 26,8 Engelsk 31,2 4,8 28, Fysik/kemi 3,3 24,7 44,9 Musik 29,4 44,2 26,3 Billedkunst 27,9 45,8 26,4 Fransk 26,3 4,7 33, Underviser - Underviser - Underviser ikke - 18/22

19 Figuren er sammenlignelig med den foregående figur og viser sammenhængen mellem, hvilke fag lærerne underviser i, og om de underviser med/uden undervisningskompetence i historiefaget. Lærerne er inddelt i (1) lærere med undervisningskompetence i historie, som underviser i faget (2) lærere uden undervisningskompetencer i historie, som underviser i faget og (3) lærere med undervisningskompetencer i historie, som ikke underviser i faget. Igen er lærere med undervisningskompetence i historie, som underviser i faget, mest tilbøjelige til i øvrigt at have undervisningskompetencer i samfundsfag og kristendomskundskab. Det bemærkes endvidere igen, at gruppen af lærere, som har undervisningskompetence i historie, men ikke underviser i faget, er størst blandt lærere, som underviser i fysik/kemi. Underviser Underviser Fransk Billedkunst Musik Fysik/kemi Engelsk Natur/teknik Biologi Håndarbejde/sløjd Matematik Tysk Hjemkundskab Dansk Idræt Kristendomskundskab Geografi Samfundsfag Chi-i-anden test af nulhypotese: ingen forskel i fordeling af lærere mellem kategorier : Underviser ikke χ2: p-værdi:, Anm.: Antal lærere; samme lærer kan optræde i flere fag, men kun en gang per fag. Signifikansniveauet er angivet som p-værdi. En p-værdi under,5 indikerer signifikant forskel i kompetencedækning mellem lærerkategorierne. 6. Sammenhænge mellem skolers karakteristika og forekomsten af lærere med undervisningskompetence i historie, som ikke underviser i faget Figur 18. Andel lærere med undervisningskompetencer i historie som underviser/ikke underviser i faget i klasse opdel på skolestørrelse, 214/ ,3 38,1 41,4 43, ,7 61,9 58,6 56,1 Under eller over Underviser i historie Underviser ikke i historie 19/22

20 Figuren viser andelen af lærere med undervisningskompetence i historie, som ikke underviser i faget, opdelt på skolestørrelse. Der ses kun en begrænset forskel mellem de fire skolekategorier. Den mindste andel på godt 38 pct. af lærere med undervisningskompetence i historie, som ikke underviser i faget, ses på de mellemsmå skoler ( elever). Den største andel med knap 44 pct. ses derimod på de største skoler (mindst 75 elever). Underviser i historie Under eller over Chi-i-anden test af nulhypotese: ingen forskel i fordeling af lærere mellem kategorier : Underviser ikke i historie χ2: 14,8 p-værdi:, Anm.: Beregningsenheden er lærer, men samme lærer kan optræde i flere gange, hvis personen underviser ved flere skoler. Undervisnings i historie er opgjort per skole, således kan samme person indgå i både underviser i historie og underviser ikke i historie, men ikke på samme skole. Signifikansniveauet er angivet som p-værdi. En p-værdi under,5 indikerer signifikant forskel i kompetencedækning mellem lærerkategorierne. Figur 19. Andel lærere med undervisningskompetencer i historie som underviser/ikke underviser i faget i klasse opdel på omfang af skolens tilbud, 214/ , 4,7 41,7 47,4 47, , 59,3 58,3 52,6 52,1.-6. kl..-9. kl kl. Øvrige Ukendt Underviser i historie Underviser ikke i historie Figuren viser andelen af lærere med undervisningskompetencer i historie, som ikke underviser i faget, opdelt på omfanget af skolens tilbud (klassetrin). Ser man på de to hovedskolegrupper med et udbud af hhv..-6. og.-9. klassetrin, ses der kun en meget begrænset forskel på godt et procentpoint: 41 pct. for.-9. klasse-skoler og 42 for -6 klasse-skoler. I den mindre gruppe af skoler, som kun tilbyder klasser, ligger andelen af lærere med undervisningskompetencer inden for historie, som ikke underviser i faget, næsten helt i midten af de to forudgående skolegrupper. Den statistiske test finder ligeledes ingen evidens for af en signifikant forskel mellem de tre skolegrupper. 2/22

21 Underviser i historie.-6. kl kl kl Chi-i-anden test af nulhypotese: ingen forskel i fordeling af lærere mellem kategorier : Underviser ikke i historie χ2: 5,84 p-værdi:,21 Anm.: Beregningsenheden er lærer, men samme lærer kan optræde i flere gange, hvis personen underviser ved flere skoler. Undervisnings i historie er opgjort per skole, således kan samme person indgå i både underviser i historie og underviser ikke i historie, men ikke på samme skole. Signifikansniveauet er angivet som p-værdi. En p-værdi under,5 indikerer signifikant forskel i kompetencedækning mellem lærerkategorierne. Figur 2. Andel lærere med undervisningskompetencer i historie som underviser/ikke underviser i faget i klasse opdel på skolens beliggenhedsregion, 214/ , 41,7 4,6 38,3 43, , 58,3 59,4 61,7 56,3 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Underviser i historie Underviser ikke i historie Figuren viser andelen af lærere med undervisningskompetence i historie, som ikke underviser i faget, opdelt på skolens beliggenhedsregion. Den laveste andel på 38 pct. ses blandt skoler i Region Sjælland, mens knap 44 pct. af lærerne med undervisningskompetence i historie på skoler i Region Syddanmark ikke underviser i faget. Underviser i historie Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Chi-i-anden test af nulhypotese: ingen forskel i fordeling af lærere mellem kategorier : Underviser ikke i historie χ2: 11, p-værdi:,3 Anm.: Beregningsenheden er lærer, men samme lærer kan optræde i flere gange, hvis personen underviser ved flere skoler. Undervisnings i historie er opgjort per skole, således kan samme person indgå i både underviser i historie og underviser ikke i historie, men ikke på samme skole. Signifikansniveauet er angivet som p-værdi. En p-værdi under,5 indikerer signifikant forskel i kompetencedækning mellem lærerkategorierne. 21/22

22 Figur 21. Andel lærere med undervisningskompetencer i historie som underviser/ikke underviser i faget i klasse opdelt på skolens beliggenhedslandsdel, 214/15 København Københavns omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland 58,8 57,6 58,2 51,6 58,1 58,4 57,4 6,6 62, 61, 56,3 41,2 42,4 41,8 48,4 41,9 41,6 42,6 39,4 38, 39, 43, Underviser i historie Underviser ikke i historie Figuren viser andelen af lærere med undervisningskompetencer i historie, som ikke underviser i faget, opdelt på skolens beliggenhedslandsdel. Den laveste andel under 4 pct. ses i hhv. Øst-, Vest og Sydjylland, mens den højeste andel ses på Bornholm med knap halvdelen af lærerne. Underviser i historie København Københavns omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Chi-i-anden test af nulhypotese: ingen forskel i fordeling af lærere mellem kategorier : Underviser i historie χ2: 23,6 p-værdi:,1 Anm.: Beregningsenheden er lærer, men samme lærer kan optræde i flere gange, hvis personen underviser ved flere skoler. Undervisnings i historie er opgjort per skole, således kan samme person indgå i både underviser i historie og underviser ikke i historie, men ikke på samme skole. Signifikansniveauet er angivet som p-værdi. En p-værdi under,5 indikerer signifikant forskel i kompetencedækning mellem lærerkategorierne. 22/22