Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Transkript

1 Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE

2 ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater Evalueringskultur Faglighed og inklusion... 8 Opfølgning og nye indsatsområder Inklusion Elevfravær Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Læsning Trivsel, sundhed og bevægelse Skolens fællesskab Udfordringer Tabeller Rammebetingelser Resultater Lærernes uddannelsesniveau Midler til efteruddannelse Elevtal og SFO-andel Elevfravær Kommentar: Skolebeskrivelsen består af flere elementer: Samlet vurdering af skolen er skrevet af chefen for undervisningsområdet Side 3-16 er - bortset fra afsnittet Samlet vurdering af skolen - skrevet af skolen Side er opsamlinger og tabeller samlet af Børn og Unge på baggrund af oplysninger fra skolen og fra de centrale systemer 2 2

3 Tlf.: Fax: Hjemmeside: bankagerskolen.dk Skoleinspektør: Bent Nielsen Viceskoleinspektør: Birger Dam Sørensen Pædagogisk afdelingsleder: Anette Frank Ledende pædagog: Gert Blaavand Afdelingsleder SFO2: Lisbeth Mørk er en udviklingsorienteret skole placeret i sydbyen. Det er en hus-opdelt åbenplan-skole, som siden starten i 1973 har vægtet åbenhed og stor indflydelse på eget arbejde. Lærerne og pædagogerne har altid arbejdet i team, hvor man selv har lagt skema og tilrettelagt undervisningen fleksibelt. Der har i alle årene været lagt vægt på værkstedsundervisning og holddeling. Skolens kerneopgave er at løse den undervisningsopgave, som er beskrevet i Folkeskoleloven. Samlet elevtal er 699 (pr. 1. juni 2011). Skolen er 3-sporet med 29 normalklasser, hvor der går i alt 672 herlige elever. Der er endvidere 4 taleklasser for klasse med i alt 21 elever (normaltbegavede børn med talevanskeligheder) samt 1 specialklasse for elever med generelle indlæringsvanskeligheder med 6 elever. Der er pr indskrevet 326 børn i SFO-Delfinen, heraf 73 i førskolegruppen. Der er indskrevet 76 børn i SFO2 (4.-7. klasse) og 96 børn i SFO3 (aftenklub). 3 3

4 Samlet vurdering af skolen arbejder målrettet med udviklingen af den daglige praksis og sætter gennem de fælles og de lokale indsatsområder fokus på udviklingen af evalueringskultur, naturfag, læsning, inklusion, rød tråd og trivsel. Skolen følger op på indsatsområderne både de fælles og skolens egne og bruger evalueringen til at formulere nye mål og justere indsatsen. I forhold til folkeskolens afgangsprøve er der tale om ret store udsving over de tre år, som er beskrevet i rapporten. Resultaterne i læsning og matematik problemregning ligger under skolens generelle niveau og kalder derfor på en særlig opmærksomhed. Skolen har da også formuleret en særlig indsats netop i forhold til faglig læsning, og en indsats her vil muligvis også have effekt i forhold til resultaterne i matematik, da det er i problemregning og ikke færdighedsregning, problemerne viser sig. Overgangsfrekvensen på ligger lidt under gennemsnittet for Horsens Kommune, men der er tale om en fastholdelse af den stigning, der var tale om i forhold til sidste år. Lærernes uddannelsesniveau i forhold til de opgaver, de bliver sat til at løse, er meget tilfredsstillende. Eneste område, hvor der fortsat er en udfordring, er i forhold til specialpædagogik. Fravær på skolen er på et gennemsnit på 10,0, hvilket er under kommunens gennemsnit. Fraværet skyldes hovedsageligt sygdom, hvor 625 elever har et fravær på 8,1 dage i gennemsnit. Ekstraordinær frihed udgør 3,8 dage i gennemsnit fordelt på 432 elever, hvilket er en stigning i forhold til sidste år. Ulovligt fravær er centreret 4 4

5 omkring 24 elever, som følges individuelt op på fra skolens side. SFO'ens dækningsgrad ligger meget højt. Den ser ud til at være meget stabil og SFO'en har godt fat i eleverne også på 3. klassetrin. SFO2 har også en dækningsgrad blandt de højeste i kommunen. Vurderingen giver ikke anledning til at pålægge skolen særlige initiativer ud over dem, skolen i forvejen selv har iværksat. Vurderingen er foretaget på baggrund af kvalitetsrapportens forskellige data, svar på spørgeskema, møder med skolen og skolens selvevaluering. 5 5

6 Rammebetingelser Budget 2011 Skolen løn: SFO løn: Skolen øvrig drift: SFO øvrig drift: kr. (uden SFO) kr kr. (uden SFO) kr. Personaletal 4 ledere 1,6 sekretærer 1 serviceleder og 2,5 servicemedarbejdere 51 lærere 4 børnehaveklasseledere 16 pædagoger i SFO 1 1 afdelingsleder og 3 pædagoger i SFO 2 og 3 2 køkkenassistenter i Skoleboden 2 serviceassistenter 6 6

7 Pædagogiske processer Indsatsområder og resultater 1. Evalueringskultur Mål Målet er at skabe de bedste forudsætninger for videndeling og refleksive processer blandt det pædagogiske personale. Vi afprøver en ny struktur på fagteamsamarbejdet og sætter fokus på mødekoordination og fagdidaktisk mødeindhold. Der arbejdes løbende med at revidere skolens testplan. De nationale test forøger testmængden, og det betyder, at andre test eventuelt skal udgå. Resultater Vi har ændret strukturen på fagteamsamarbejdet, og der er udpeget ansvarlige for hvert fagteam. Pædagogiske rådsmøder har i højere grad indeholdt videndeling f.eks. pædagogiske overvejelser om brug af Cooperative Learning og lektielæsning. Vurdering Videndeling og refleksive processer er blevet mere struktureret og rammesat, og generelt øget brug af intranet skubber til udviklingen. 7 7

8 2. Faglighed og inklusion a. Naturfagsprojektet Mål Fokus på overgangen mellem natur/teknik og overbygningsfagene. Evaluering i fagene er i fokus, herunder specielt den formative elevcentrerede evaluering samt fokus på den tværfaglige undervisning. Resultater Samarbejdet mellem naturfagslærerne er blevet intensiveret blandt andet i fagudvalgene. Vi har forsøgt at sikre kontinuiteten i naturfagene ved at lade en del af naturfagslærerne fortsætte i overbygningen eller ved at overbygningslærerne overtager klasserne allerede på 6. årgang. For at udvikle evalueringen har der været arbejdet med begrebskort og mindmaps. Skolens tre 7. klasser deltog i First Lego League konkurrencen, hvilket var en stor succes fagligt og socialt. På 8. og 9. årgang har der været afviklet tværfaglige forløb inden for forskellige områder. Vurdering Der har været arbejdet godt og seriøst med indsatsområdet over de seneste år men primært i overbygningsklasserne. Skolen har kun få liniefagsuddannede lærere i faget natur og teknik, og dette vil vi forsøge at råde bod på ved kommende læreransættelser. 8 8

9 b. Læsepolitisk handlingsplan Mål læsestund fortsætter udskolingen deltager i læsestunden tidspunkter for læsestund aftales i teamet og nedskrives større fokus på LUS (læseudvikling og iagttagelsesskema) i indskolingen intensivt kursus for elever i svære læsevanskeligheder på 3. årgang, VAKS ( vælg afkodningsstrategi ) fortsat fokus på faglig læsning Resultater Læsestunden har haft en særlig status i indskolingen, alle har investeret den daglige tid i læsningen, og ansvaret har været fordelt mellem lærerne. Det er tydeligt på læseresultaterne, at der i indskolingen arbejdes med læsningen. I vore læseresultater for børnehaveklasserne ses det også tydeligt, at der arbejdes med læseforberedende aktiviteter. LUS er blevet et mere aktivt redskab, hvor lærerne nu bruger det til at arbejde med nærmeste udviklingszone. VAKS kurset for elever i læsevanskeligheder fungerer godt, eleverne får gode strategier, som de anvender aktivt i klasseundervisningen samt hjemme. For at sikre at alle følger op, får både forældre og lærerne, omkring de udvalgte elever, et kursus i det lærte. Alle aktiviteter omkring læsning føles op af ledelsen til klassekonferencerne, alle testresultater samt evalueringer på de enkelte klasser afleveres til ledelsen forud for konferencen. Læsevejlederne hjælper og støtter de enkelte lærerteams omkring faglig læsning ved behov. Vurdering Skolens læseresultater i indskolingen er meget tilfredsstillende. 9 9

10 Det er fortsat en udfordring at få udskolingen til at deltage aktivt i læsestunden, hvorfor dette bliver en særlig indsats at følge op på næste skoleår. c. Inklusion Mål samarbejdet mellem lærere/pædagoger og ressourcecenteret øges ressourcecenteret styrker den vejledende funktion i forhold til lærere og pædagoger størstedelen af den specialpædagogiske bistand foregår i tæt forbindelse med klassemiljøet øget dokumentation af indsatsen Resultater Et nyt og forenklet indstillingsskema er taget i brug. Den nye procedure, hvor lærerne, før de indstiller et barn til ressourcecenteret, har fået sparring hos skolens psykolog, har bevirket bedre samarbejde om eleven mellem de forskellige personalegrupper. Personalet er blevet mere opmærksomt på at dele information med hinanden, både indenfor skolen, men også i samarbejdet med SFO erne. Dette har virket positivt i forhold til at samarbejde om eleverne og gjort inklusionen til et fælles anliggende. Vurdering Ressourcecentret har været drivkraften i udviklingen frem mod en mere inkluderende skole. Der vil fortsat være behov for stort fokus på området, således at der er en fælles forståelse af begrebet inklusion. d. Den røde tråd Mål Målet er en rød tråd gennem forløbet fra børnehave til skole, som sikrer børnene en god overgang

11 Resultater Der har været en god og synlig kobling mellem børnehavernes pædagogiske læreplan og børnehaveklassernes mål. Ny struktur med 6 grupper er gået fint i SFO en. I undervisningsdelen har det været lidt forvirrende for personalet. Børnene har profiteret socialt af strukturen. Vurdering Samlet set fungerer brobygningen mellem børnehaver og skole rigtig godt. 3. Trivsel Mål Det er en overordnet målsætning, at alle børn og ansatte på trives, er trygge og har det godt i hverdagen på skolen. Dette som en forudsætning for at børnene udvikler sig harmonisk. Resultater I det forløbne skoleår er der udarbejdet et værdiregelsæt, der angiver retningslinjer for god adfærd og trivsel. Alle klasser beskriver det forebyggende arbejde med trivsel. På 6. årgang har særligt uddannet personale undervist i grundlæggende konflikthåndtering. 23 elevmæglere fra 6. årgang er udvalgt til en særlig elevmægleruddannelse. På personaleplan har der særligt været arbejdet med en revision af voldspolitikken. Vurdering Arbejdet med god trivsel har en særlig høj prioritering på skolen, og planen er at udvide det forebyggende arbejde over de kommende år med basis i grundlæggende konfliktforståelse og elevmægling

12 Opfølgning og nye indsatsområder 1. Inklusion Skolen har endnu ikke formuleret en målsætning for arbejdet med inklusion og har derfor endnu ikke en fælles forståelse af begrebet. I kommende skoleår påbegynder vi lave en fælles målsætning. Skolen er dog i gang med at arbejde med inklusion. Vi ekskluderer sjældent elever til specialtilbud, men vælger så vidt det er muligt at inddrage hjælp fra skolens ressourcecenter samt at inddrage kommunens konsulenter indenfor specialområdet. For at undgå at vanskeligheder omkring en elev bliver uoverskuelige, har vi lavet et særligt tiltag: åben rådgivning, som skal støtte personalet, eleven samt forældrene. Ved dette møde deltager: skolens psykolog, en familierådgiver, en af skolens akt-medarbejdere samt afdelingslederen for området. Her tilstræbes det at etablere et godt netværk omkring eleven med det formål at inkludere eleven og få en fælles forståelse for, hvordan eleven støttes bedst muligt. Skolen har en skabelon til handleplaner, og disse er i funktion. 2. Elevfravær Status Det gennemsnitlige elevfravær var i 2009/10 10,1 dage pr. elev - heraf ca. 7 dage pga. sygdom og ca. 2 dage pga. ekstraordinær frihed (f.eks. ferierejser)

13 Mål Vi ønsker, at eleverne deltager mest muligt i undervisningen. Tiltag Vi fører nøje statistik med hver enkelt elevs deltagelse i undervisningen. Der er stor opmærksomhed på elever med unormalt stort fravær (f.eks. SMS om morgenen, møder med forældrene). Tegn Elevfraværet falder i de kommende år. Evaluering Ledelsen følger op på elevfraværet hver måned. 3. Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er næsten færdig med den obligatoriske del af beskrivelserne vedr. krop og bevægelse, medindflydelse, samspil med skolens undervisningsdel og samspil med førskoleområdet. Beskrivelse af planen vedrørende børn med særlige behov er under udarbejdelse. Vi forventer ikke at gå ud over den obligatoriske del i beskrivelserne. Særlige fokusområder for SFO i : at integrere de nye børn med generelle indlæringsvanskeligheder ekstra fokus på optimal klassedannelse i arbejdet med førskolegruppen Opfølgning Opfølgningen på de enkelte mål vil fremgå af den færdige mål- og indholdsbeskrivelse med udgangspunkt i 13 13

14 SMTTE-modellen (sammenhæng, mål, tegn, tiltag, evaluering). 4. Læsning Faglig læsning er et indsatsområde, særligt på 6. årgang: skolens læseresultater på 6. årgang har været for dårlige det er et mål, at eleverne får strategier til at angribe fagtekster, samt at vi kan se, at eleverne bliver bedre læsere skolen har søgt og fået lån en ekspert fra projektet Læs for livet. Eksperten skal holde et oplæg for alle lærere omkring faglig læsning og skrivning efterfølgende får 6. årgang en konsulent tilknyttet i 6 timer. Sammen med skolens læsevejleder skal der arbejdes med indsatsområdet Viden om tekster: eleverne i udskolingen har behov for at få en viden om, hvordan der arbejdes hensigtsmæssigt med forskellige tekster læsevejlederen underviser lærerne i modellering gennem modellering af tekster opnår eleverne større bevidsthed og opmærksomhed for tekster De store elever, særligt drengene, falder fra læsning: det forventes, at særligt drengene kan lokkes til at læse der etableres et læsehjørne med sofaer og diverse magasiner i udskolingshuset læsestund i udskolingen er et must og skal derfor skriftliggøres i årsplanen og følges op ved teamsamtalerne med ledelsen 14 14

15 5. Trivsel, sundhed og bevægelse Status Trivsel og sundhed har været centrale indsatsområder gennem det seneste. Vi ønsker at udvide arbejdet med disse områder ved at sætte fokus på bevægelseskultur, fordi vi tror på en sammenhæng mellem læring og trivsel, sundhed og bevægelse. Mål Det er en overordnet målsætning, at alle børn og ansatte på trives, er trygge og har det godt i hverdagen på skolen. Vi ønsker at styrke elevernes sundhed gennem sunde tilbud i skolens madbod. Fokus på introduktion og forankring af en synlig bevægelseskultur. Tiltag Udvidelse af ordningen med elevmægling og særlig indsats vedrørende konstruktiv konflikthåndtering på 1. og 6. årgang. Uddannelsesindsats over for det pædagogiske personale i forhold til bevægelseskultur og udvikling af idrætsfaget. Idræt som prøvefag for 9. årgang i foråret Tegn Trivselsundersøgelser blandt eleverne viser forøget trivsel. Elevmæglerne medvirker til at løse de fleste konflikter mellem eleverne på årgang. Eleverne køber mindre usund mad uden for skolen. Eleverne bruger i højere grad skolens faciliteter til at bevæge sig i og uden for undervisningen

16 Evaluering Opfølgning i foråret 2012 i forhold til konflikthåndtering og elevmægling. 6. Skolens fællesskab Status Der er tradition for fællesarrangementer i klasserne, på årgangene og i afdelingerne (husene). Mål Vi ønsker at højne fællesskabsfølelsen blandt eleverne på hele skolen. Vi ønsker at øge elevernes lyst og glæde ved at gå i skole. Det er værdifuldt, at eleverne fra forskellige klassetrin indimellem laver fælles projekter. Tiltag Der er fællesamling i de enkelte huse mindst en gang om måneden. Der planlægges en årlig temauge for hele skolen. Der afholdes skolefest i foråret 2012 for hele skolen. Tegn Øget trivsel blandt eleverne. Eleverne ser frem til skolefesten. Evaluering Skolefest og temauger evalueres hvert år i elevråd, pædagogisk råd og i skolebestyrelsen. Udfordringer Over de kommende år sker der et generationsskifte i lærerstaben. Det bliver en udfordring at rekruttere og fastholde de mange nye lærere samt at integrere dem i den eksisterende lærerstab

17 Tabeller Rammebetingelser Tabel 4.3 Elevtal og skoleoplysninger Antal elever Antal klasser Klassetrin Særlige opg. HK gnsnt / klasse 4 tale klasser 1 specialklasse 2009/ klasse 4 taleklasser 2008/ klasse 4 taleklasser 2007/ klasse 4 taleklasser Datagrundlag: KMD Elev 5. september 2008, 2009, 2010 samt indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune maj-august 2010/2011. Tabel 4.12 Elevoplysninger *Elevtal pr. klasse Elevtal pr. lærer Fravær i dage pr. elev HK gnsnt. 20,2 11,4 11,7 2010/ ,2 12,3 10,0 2009/ ,1 12,2 10,1 2008/ ,7 11,8 10,1 2007/ ,0 12,3 11,0 Datagrundlag: KMD Elev og UNI-C. *Elevtal pr. klasse er opgjort som antallet af elever i normalklasser og er således ekskl. Elever i specialklasser m.v. Vedr. elevtal pr. lærer er tallene fra UNI-C. Elevtal pr. lærer angiver antal elever pr. fuldtidsansat, beregnet på baggrund af lærernes samlede ressourcetid og ledernes undervisningstid fratrukket undervisningstid i specialklasser for begge personalekategorier. På elevsiden indgår elever i specialklasser ikke

18 Tabel 4.13 Læreroplysninger Lærernes undervisningstid Procent/år Timer/år Lektioner/uge HK gnsnt. 34,4% ,9 2010/ ,2% ,3 2009/ ,3% ,7 2008/ ,1% ,1 2007/ ,9% ,7 Datagrundlag: UNI-C pr. 5. september 2010 og Undervisningstiden er i denne opgørelse set i forhold til nettotimetallet på Tallet siger ikke noget om, hvor meget den enkelte lærer underviser, idet ledelse, læsevejledere, skolebibliotekarer, firkøbte lærere m.v. også indgår i opgørelsen. Kolonne 2 vedrører lærernes undervisningstid i timer pr. år og er beregnet ud fra oplysninger fra UNI-C på baggrund af skolernes indberetninger pr. 5. september Således er den samlede undervisningstid divideret med antal lærerårsværk, dvs. totale ressourcetid delt med Begge tal er opgjort af UNI-C. UNI-C inddeler lærernes tid i 5 kategorier: 1. Undervisning, 2. Ikke undervisning. 3. Individuel tid, 4. Ledelsestid og 5. Ferie. Tabel 4.14 Oplysninger om IT og undervisningsmidler Antal elever pr. nyere (under 5 år) pc med internetopkobling Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler med IT Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler uden IT HK gnsnt. 3, /2011 4, /2010 4, /2009 4, /2008 4, Datagrundlag: Kolonne 2: Indberetning fra skolerne i Horsens Kommune

19 Tabel 4.15 Økonomioplysninger Gennemsnitlig elevudgift i kr. (inkl. Specialklasser) Nettoudgifter *Budget til specialklasser, enkeltintegr. og hold i kr. Budget til modtagelsesklasser og hold HK gnsnt / / / / Datagrundlag: Børn og Unge, økonomisystemet Prisme. Elevudgifter for skoleåret 2010/2011 opgøres som skolens R2009 udgifter. Budgettet til specialklasser, enkeltintegrerede og hold samt budgettet til modtagelsesklasser og hold er beregnet ud fra tildelt personaleressource, lønudgifter. *Justeret beregning i forhold til 2008/2009. specialklasseomregning, vikardækning og ledelsestid er medregnet

20 Resultater Tabel 6.1a Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse i skoleårene Afgangsprøve HK gnsnt Dansk, læsning 4,7 6,0 4,9 5,5 Dansk, retstavning 5,1 6,4 5,9 6,0 Dansk, skriftlig 5,7 6,3 5,8 6,1 Dansk, orden 6,1 8,7 4,7 5,4 Dansk, mundtlig 6,0 6,8 7,7 7,2 Matematik, færdighedsregning 6,0 6,6 6,6 6,3 Matematik, problemregning 5,3 5,4 4,9 5,7 Engelsk, mundtlig 6,1 5,8 6,2 6,9 Engelsk, skriftlig * 1,0 7,4 Fysik/kemi 5,8 5,9 6,1 5,5 Biologi, skriftlig 6,1 7,8 7,2 Geografi, skriftlig * 5,6 7,2 7,0 8,2 Kristendomskundskab * 6,4 6,9 Obligatorisk projektopgave 5,9 6,3 6,4 7,4 Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI-C. *: Prøvefag til udtræk Tabel 6.2 Overgangsfrekvenser Overgang til Ungdomsuddannelse 51% 57% 57% 10. klasse tilbud 44% 38% 39% Andet 5% 4% 3% HK gnsnt., ungdomsuddannelse 0% 0% 59% HK gnsnt., 10. klasse tilbud 0% 0% 37% HK gnsnt., andet 0% 0% 4% Datagrundlag: Ungdommens Uddannelsesvejl.

21 Tabel 8.1 Gennemførelse af planlagte timer Antal planlagte timer Gennemførte timer som planlagt Planlagte timer gennemført ved ekstern vikar Aflyste timer Timer Timer % Timer % Timer % HK gnsnt % 0 3% 0 1% 2010/ % 50 0% 135 1% 2009/ % 424 2% 116 0% 2008/ / % 132 0% 138 1% Datagrundlag: Indberetning fra skolerne i Horsens Kommune, juni 2011 for klasse (begge inkl.). Omlagte timer betragtes som gennemførte timer som planlagt. *Tallene er afrundede. Det kan betyde, at nogle skoler i realiteten aflyser under 1 pct. af timerne. Lærernes uddannelsesniveau Tabel 8.2 Lærernes uddannelsesniveau, dansk Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 76% 23% 1% 2010/ % 35% 0% 2009/ % 38% 0% 2008/ % 38% 0% 2007/ % 45% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august

22 Tabel 8.3 Lærernes uddannelsesniveau, matematik Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 64% 32% 4% 2010/ % 42% 0% 2009/ % 42% 8% 2008/ % 54% 8% 2007/ % 54% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.4 Lærernes uddannelsesniveau, engelsk Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 87% 11% 2% 2010/ % 10% 0% 2009/ % 5% 10% 2008/ % 0% 0% 2007/ % 21% 16% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august

23 Tabel 8.5 Lærernes uddannelsesniveau, natur/teknik Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 40% 50% 10% 2010/ % 78% 0% 2009/ % 67% 11% 2008/ % 50% 22% 2007/ % 100% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.6 Lærernes uddannelsesniveau, geografi Antal klasser Undervisning varetaget af lærere med Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 66% 33% 1% 2010/ % 63% 0% 2009/ % 38% 0% 2008/ % 50% 0% 2007/ % 63% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.7 Lærernes uddannelsesniveau, biologi Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 80% 18% 3% 2010/ % 0% 0% 2009/ % 0% 0% 2008/ % 0% 0% 2007/ % 0% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011

24 Tabel 8.8 Lærernes uddannelsesniveau, fysik/kemi Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 83% 17% 0% 2010/ % 50% 0% 2009/ % 25% 0% 2008/ % 38% 0% 2007/ % 11% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.9 Lærernes uddannelsesniveau, specialpædagogik Antal lærere /klasser Uddannelsesniveau Liniefag el. lignende Andre kompetencer HK gnsnt. 78% 22% 2010/ % 14% 2009/ % 33% 2008/ % 25% 2007/ % 0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne, maj-aug Beregningsmetode varierer fra år til år. Se bemærk. i tekst

25 Tabel 8.10 Lærernes uddannelsesniveau, dansk som andetsprog Liniefag el. lignende Andre kompetencer HK gnsnt. 35% 65% 2010/ % 50% 2009/ % 50% 2008/ /2008 Antal lærere /klasser Uddannelsesniveau Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne, maj-aug Beregningsmetode varierer fra år til år. Se bemærk. i tekst. Midler til efteruddannelse Tabel 8.11 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, dansk Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt ,47% ,8 0, ,0 0,30 0,75% ,0 0,05 0,10% ,0 Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august

26 Tabel 8.12 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, naturfag Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt ,16% ,0 0, ,0 0,01 0,03% ,0 0,07 0,16% ,0 0,03 0,06% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.13 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, specialpædagogik Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt ,48% ,5 0, ,0 0,21 0,53% ,0 0,17 0,36% ,0 0,21 0,40% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.14 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, andre fagområder Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt ,63% ,5 0, ,0 0,42 1,05% ,0 0,51 1,07% ,0 0,33 0,61% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august

27 Elevtal og SFO-andel Tabel 8.16 SFO-andelen i skoleåret 2010/2011 HK gnsnt klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse Antal % Antal % Antal % Antal % 0 83% 0 73% 0 62% 0 43% % 68 83% 63 97% 59 74% % 57 86% 68 80% 47 67% % 0 0% 0 0% 0 0% % 65 82% 57 68% 43 25% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.17 SFO2-andelen i skoleåret HK gnsnt Antal % Antal % Antal % Antal % 0 29% 0 17% 0 13% 0 1% % 26 36% 28 39% 3 5% klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august

28 Elevfravær Tabel 9.1 Elevfravær for hele skolen fordelt på fraværstyper Alle fraværstyper Elevtal Dage pr. elev Dage Elever Dage Elever Dage Elever HK , Datagrundlag: KMD Elev Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Tabel 9.2 Elevfravær for normalklasser fordelt på fraværstyper Alle Ekstraordinær Sygdom Ulovligt fravær fraværstyper frihed Dage Elevtal Dage Elever Dage Elever Dage Elever pr. elev HK , Datagrundlag: KMD Elev 28 28

29 Tabel 9.3 Elevfravær for specialklasser fordelt på fraværstyper Elevtal Dage pr. elev Dage Elever Dage Elever Dage Elever HK , Alle fraværstyper Datagrundlag: KMD Elev Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær 29 29

30 30

31 31

32 Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Telefon: BØRN OG UNGE