BRUGERTILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE

Transkript

1 BRUGERTILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE FREDERIKSBERG KOMMUNE BEBOERE PÅ PLEJECENTRE FEBRUAR 2018

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING OG OPSUMMERING 3 2. METODE, FRAFALD OG LÆSEVEJLEDNING 6 3. TILFREDSHEDEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE 9 4. UDVIKLING OVER TID ÅBNE SVAR PRIORITERINGSKORT PROFIL AF RESPONDENTGRUPPEN 26 2

3 1. INDLEDNING OG OPSUMMERING 3

4 INDLEDNING I denne rapport præsenteres resultaterne af en brugertilfredshedsundersøgelse af plejecentre, som Epinion har gennemført for Frederiksberg Kommune. Undersøgelsen er en del af Frederiksbergs Kommunes løbende arbejde med at sikre høj kvalitet i ældreplejen. Undersøgelsen skal supplere andre metoder til kvalitetssikring af plejecentrene som eksempelvis tilsyn. Hvor tilsyn kan give et dybere indblik i borgernes hverdag, har denne undersøgelse til formål at tegne et bredere billede af brugernes tilfredshed med plejecentrene i Frederiksberg Kommune. Resultaterne af denne undersøgelse skal derfor ses som et værktøj, man kan bruge til at forbedre brugertilfredsheden på plejecentrene. Undersøgelsen bygger på 437 besvarelser, hvilket giver en svarprocent på 48%. Resultaterne i undersøgelsen er på de spørgsmål, hvor det er meningsfuldt, sammenlignet med den nationale undersøgelse som Epinion gennemførte for Sundheds- og Ældreministeriet i

5 OPSUMMERING Overordnet tilfredshed med plejecentrene Hovedparten af borgerne på Frederiksberg Kommunes plejecentre er i høj grad tilfredse med at bo på det pågældende plejecenter. 89% af borgerne giver således udtryk for, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med det plejecenter, som de bor på. Der er et højt tilfredshedsniveau med plejecentrenes faciliteter og aktiviteter. Selvom plejecentrenes udendørsområder vurderes højt med en indeksscore på 4,3, ligger den alligevel lavere end samme parameter for landsgennemsnittet, hvor scoren er 4,5. Der er også en høj grad af tilfredshed med den personlige pleje på plejecentrene. Hele 91% af borgerne, som modtager personlig pleje, er således enten tilfredse eller meget tilfredse med den personlige pleje samlet set. Størstedelen af borgerne, som modtager praktisk hjælp, er også tilfredse med denne. Således svarer 85%, at de er tilfredse eller meget tilfredse med den praktiske hjælp samlet set. Maden er det område, som borgerne udtrykker lavest grad af tilfredshed med. Samlet set vurderer 66%, at de er enten tilfredse eller meget tilfredse med maden, hvormed størstedelen af borgerne således er tilfredse med maden. Der er en meget høj grad af tilfredshed med personalet på plejecentrene. Således mener 93%, at personalet er venligt, 89% mener, at personalet udviser respekt og 88% mener, at personalet er omsorgsfuldt. Størstedelen (56%) mener, at personalet kommer hurtigt nok, når der kaldes. Dog mener 20% ikke, at det er tilfældet. Dette kan hænge sammen med, at der indgår kommentarer om underbemanding på plejecentrene i 21 af de åbne svar, hvilket svarer til 11% af kommentarerne. Resultaterne fra denne undersøgelse lægger sig generelt tæt op ad landsgennemsnittet, og næsten alle parametre adskiller sig ikke mere end 0,1 fra dette. Udvikling over tid Ved sammenligning med tal fra undersøgelser i 2012 og 2015 ses det, at indeksscoren er steget og at der således er fremgang at spore på samtlige spørgsmål, hvor der sammenlignes med

6 2. METODE, FRAFALD OG LÆSEVEJLEDNING 6

7 METODE OG FRAFALD n = 910 (100%) Totalpopulation Beboere frascreenet besøg af interviewer = 396 n = 514 (56%) Mulige deltagere Beboere der ikke ønskede at deltage eller ikke kunne træffes = 77 n = 437 (48%) Antal besvarelser (Andel af studiepopulation: 85%) Denne undersøgelse er gennemført som en totalundersøgelse blandt borgere, der bor på plejecenter i Frederiksberg Kommune. 12 plejecentre har deltaget i undersøgelsen og data blev indsamlet i perioden januar Undersøgelsen er blevet foretaget ved at anvende interviewere udsendt af Epinion, der er mødt personligt op på plejecentrene. Når interviewerne har præsenteret sig har de gjort beboerne opmærksomme på at deltagelse er frivillig og anonymt. Forud for interviewernes ankomst har hvert plejecenter frasorteret beboere, som de ikke mente ville være i stand til at deltage i undersøgelsen fx pga. demens eller øvrigt dårligt helbred. Derudover har det været op til den enkelte interviewer at vurdere, hvorvidt borgeren har været i stand til at deltage på forsvarlig vis. For at sikre en høj svarprocent har interviewerne typisk besøgt plejecentrene af flere omgange og på tidsrum hvor det blev vurderet som passende af personalet. Den nationaleundersøgelse fra 2017 anvender på enkelte parametre en anden spørgsmålsformulering end i nærværende undersøgelse. I tilfælde af at spørgsmålsformuleringen ikke er identisk er dette markeret, og der sammenlignes kun med den nationale undersøgelse i de tilfælde, hvor spørgsmålsformuleringen vurderes substantielt at have samme betydning. 7

8 LÆSEVEJLEDNING Frederiksberg Kommune har tidligere gennemført brugertilfredshedsundersøgelser på ældreområdet. Denne rapport præsenterer derfor resultaterne på omtrent samme måde for at lette fortolkningen af disse. Læsevejledning I tidligere rapporter har parametrenes indeksscore været angivet på en skala fra 0-100, hvor 0 er mest utilfreds og 100 er mest tilfreds. I denne rapport angiver indeksscoren gennemsnittet af besvarelserne på en skala fra 1-5, hvor 1 er mest utilfreds og 5 er mest tilfreds. Af hensyn til sammenligneligheden over tid, er resultater fra tidligere år omregnet til den simple fempunktsskala. Til højre fremgår en læsevejledning til de grafiske illustrationer. Graferne er baseret på de borgere, der har besvaret de enkelte spørgsmål. Det vil sige, at ved ikke, ikke relevant og blanke besvarelser ikke fremgår af graferne. Af illustrative årsager vises andele under 5 % ikke i graferne Spørgsmålet præsenteres til venstre ud for grafen, og i parentes er n angivet. n er antallet af borgere, der har besvaret spørgsmålet. 2. Procenttallene i figuren viser borgernes svar fordelt på de forskellige svarkategorier. De forskellige svarkategorier varierer, men fremgår over grafen. 3. Til højre for grafen fremgår indeksscoren. Indeksscoren angiver gennemsnittet af besvarelserne på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. 4. Længst til højre fremgår landsgennemsnittet for samme spørgsmål. 5. Pilen angiver, hvorvidt indeksscoren er højere eller lavere end landsgennemsnittet

9 3. TILFREDSHEDEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE 9

10 TILFREDSHED MED BOLIG OG AKTIVITETER Generelt ses det, at de ældre udtrykker stor tilfredshed med deres bolig, som de vurderer til en indeksscore på 4,4. Således vurderer 52%, at de er meget tilfredse med deres bolig. Af figuren fremgår det, at tilfredsheden med plejecentrenes faciliteter vurderes højt. Dette fremgår af indeksscoren, som er på 4,3 for vurderingen af udendørsområder og 4,2 for fælles lokaler. Værd at bemærke er det, at andelen af borgere der er meget tilfredse med udendørsområderne er hele 43%, mens den for fælles lokaler er 37%. Meget tilfreds Tilfreds Både tilfreds og utilfreds Utilfreds Meget utilfreds De arrangementer, der tilbydes her på stedet?* (n=342) De daglige aktiviteter, der tilbydes her på stedet?* (n=320) Jeres udendørsområder?* (n=298) 42% 33% 43% 52% 48% 50% 8% 8% 6% Indeks Landsgns. 4,3 4,1 4,1 4,1 4,3 4,5 Der er også stor tilfredshed med de arrangementer, som plejecentrene tilbyder, hvilket opnår indeksscoren 4,3. Under dette tema om bolig og aktiviteter findes den laveste tilfredshed ved parametret for daglige aktiviteter, hvor 85% dog er meget tilfredse eller tilfredse. Jeres fælles lokaler?* (n=383) Din bolig? (n=435) 37% 52% 54% 37% 6% 8% 4,2 4,2 4,4-0% 20% 40% 60% 80% 100% *I dette spørgsmål var formuleringen i den nationale undersøgelse fra 2017 anderledes end i nærværende undersøgelse, men det vurderes at de to spørgsmål substantielt måler det samme. 10

11 TILFREDSHED MED PERSONLIG PLEJE Den personlige pleje vurderes samlet set til indeksscoren 4,3, hvilket er det samme som landsgennemsnittet. Meget tilfreds Tilfreds Både tilfreds og utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Indeks Landsgns. Som det ses på figuren til højre, vurderes alle dele af den personlige pleje relativt højt. Således vurderes både hjælp til toiletbesøg, hjælp til at blive vasket og hjælp til at komme i bad til indeksscore 4,3. Hjælp til af- og påklædning vurderes lavest indenfor personlige pleje, men ligger stadig højt med en indeksscore på 4,2. Den personlige pleje samlet set? (n=340) Hjælpen til af- og påklædning? (n=210) 42% 37% 49% 51% 7% 10% 4,3 4,3 4,2 4,3 Det individuelle parameter, hvor der er den højeste andel af borgere, der er tilfredse og meget tilfredse, er Hjælpen til at blive vasket. Hele 92% af borgerne er således enten tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får til at blive vasket. Hjælpen til toiletbesøg? (n=184) Hjælpen til at blive vasket? (n=228) 41% 41% 48% 51% 9% 6% 4,3 4,2 4,3 - Selvom der er tale om sårbare situationer, som borgerne risikerer at opleve som grænseoverskridende, lader det til, at der er høj tilfredshed med måden, hvorpå situationerne håndteres ude på plejecentrene. Hjælpen til at komme i bad? (n=343) 46% 44% 6% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 4,3 4,4 11

12 TILFREDSHED MED PRAKTISK HJÆLP Den praktiske hjælp samlet set vurderes til indeksscoren 4,2, hvilket er det samme som landsgennemsnittet. Meget tilfreds Tilfreds Både tilfreds og utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Indeks Landsgns. Som det fremgår af figuren til højre, er der relativ høj tilfredshed på de forskellige parametre. Især hjælpen til rengøring vurderes højt, og 88% er enten meget tilfredse eller tilfredse, hvilket resulterer i en indeksscore på 4,2. Tilfredsheden med tøjvasken vurderes ligeledes som værende tilfredsstillende og opnår en indeksscore på 4,1. Den praktiske hjælp samlet set? (n=432) Tøjvasken her? (n=386) 35% 37% 50% 46% 12% 6% 8% 4,2 4,2 4,1 4,2 Det parameter, hvor der er den laveste andel af tilfredse borgere indenfor temaet om praktisk hjælp, omhandler hjælpen til indkøb. Dette parameter vurderes til indeksscoren 4,0, som trods alt er en relativt høj vurdering. Det er dog værd at bemærke, at det blot er 64 respondenter, der modtager hjælp til dette, og at vurderingen dermed bygger på et meget lille sample. Hjælpen til indkøb? (n=64) 31% 52% 6% 8% Hjælpen til rengøring? (n=430) 43% 45% 7% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 4,0 4,0 4,2 4,1 12

13 TILFREDSHED MED MADEN De forskellige parametre omkring måltidet vurderes meget forskelligt, mens den samlede vurdering af maden opnår en indeksscore på 3,7. Det, der hovedsageligt trækker op i forbindelse med måltidet, ser ud til at være rammerne omkring måltidet, der vurderes relativt højt med en indeksscore på 4,0. Derimod vurderes borgerens mulighed for at have indflydelse på maden blot til indeks 3,2. Således vurderer 8%, at de synes deres indflydelse på maden er meget dårlig, mens 26% mener, at deres indflydelse på maden er dårlig. Meget god God Hverken god eller dårlig Dårlig Meget dårlig Din mulighed for at have indflydelse på maden? (n=323) Rammerne omkring måltiden? (n=396) Smagen af maden? (n=428) 11% 24% 21% 40% 45% 56% 15% 26% 8% 19% 16% 12% Indeks 3,2 4,0 3,7 Smagen af maden vurderes af 21% til at være meget god, mens 45% mener, at maden er god. Dette leder til en indeksscore på 3,7. Samlet set om maden? (n=432) 24% 3,7 42% 21% 11% 3,7 0% 20% 40% 60% 80% 100% 13

14 TILFREDSHED MED PERSONALET Personalet på plejecentrene vurderes overvejende positivt. Især spørgsmålet angående personalets personlige egenskaber vurderes positivt. Således mener 89% af borgerne, at personalet udviser respekt overfor dem, mens 88% mener, at personalet er omsorgsfulde. Hele 93% mener, at personalet er venlige overfor dem. Anderledes ser det ud med hensyn til, hvorvidt borgerne mener, at dem der arbejder her, kommer hurtigt, når du kalder på hjælp. Blot 56% af borgerne svarer bekræftende til dette udsagn. Ja Både og Nej At personalet udviser respekt over for dig? (n=430) At personalet er omsorgsfulde? (n=430) At personalet er venlige? (n=436) 89% 88% 93% 9% 10% 7% I forhold til spørgsmålet om hvorvidt den hjælp, du får, er lige god, uanset hvilken medarbejder, der hjælper dig? er der ligeledes potentiale til forbedring. 19% af borgerne mener således ikke, at den hjælp, de får, er lige god uanset hvilken medarbejder, der hjælper dem. Det er dog værd at bemærke, at borgerne formentlig altid vil have personlige præferencer angående, hvem der plejer dem, uanset hvor ens personalet agerer. At dem, der arbejder her, kommer hurtigt, når du kalder på hjælp? (n=342) At den hjælp, du får, er lige god, uanset hvilken medarbejder, der hjælper dig? (n=413) 56% 68% 25% 13% 20% 19% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 14

15 SAMLET TILFREDSHED Hovedparten af borgerne, der bor på plejecenter i Frederiksberg Kommune er tilfredse med at bo på plejecenter samlet set. 89% af borgerne giver således udtryk for, at de samlet set enten er tilfredse eller meget tilfredse med at bo på plejecenter. Der er kun en meget lille andel på 2%, som samlet set er enten utilfredse eller meget utilfredse med at bo på plejecenter. Meget tilfreds Tilfreds Både tilfreds og utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Hvad synes du samlet set om at bo her? (n=435) 48% 41% 9% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Indeks 4,3 15

16 4. UDVIKLING OVER TID 16

17 UDVIKLING OVER TID Der er positiv udvikling at spore på samtlige områder på grafen. Dermed kan det tyde på en stigende tilfredshed med den service, som udbydes på plejecentrene i Frederiksberg Kommune. Hvad synes du om? 5, ,0 3,0 4,3 4,3 4,1 4,2 4,3 4,3 4,2 4,1 4,0 4,1 4,0 4,0 4,1 4,0 4,1 3,9 3,8 3,6 3,7 3,5 3,3 4,2 4,1 3,9 3,8 3,6 3,5 4,4 4,0 4,0 2,0 1,0 0,0 Samlet set om at bo her? Den personlige pleje samlet? Hjælpen til af- og påklædning? Hjælpen til at blive vasket? Hjælpen til at komme i bad? Hjælpen til rengøring? Maden her?* Den praktiske hjælp samlet set? De daglige aktiviteter, der tilbydes her? Din bolig? *I dette spørgsmål var formuleringen i undersøgelserne fra 2012 og 2015 anderledes end i nærværende undersøgelse, men det vurderes at spørgsmålene substantielt måler det samme. Spørgsmålene om indflydelse på maden, rammerne omkring måltidet og smagen af maden var ikke med i undersøgelserne fra 2012 og 2015, hvorfor det ikke er muligt at sige noget om udviklingen på disse parametre. 17

18 UDVIKLING OVER TID Der er positiv udvikling at spore på samtlige områder på grafen. Dermed kan det tyde på en stigende tilfredshed med den service, som udbydes på plejecentrene i Frederiksberg Kommune. Hvad synes du om? 5, ,0 3,0 4,1 4,3 4,3 4,2 4,3 4,1 3,6 3,7 3,8 4,1 4,0 3,2 2,0 1,0 0,0 De arrangementer, der tilbydes her på stedet? Jeres udendørsområder? Jeres fælleslokaler? Hjælpen til toiletbesøg? Tøjvasken her? Hjælpen til indkøb? 18

19 5. ÅBNE SVAR 19

20 HEADING 1 HEADING 2 HEADING 3 ÅBNE SVAR Maden Personlig pleje og praktisk hjælp Faciliteter og aktiviteter Der er mange kommentarer omkring maden. Mange synes ikke, at den smager af nok og savner krydderier, mens andre synes, at maden ikke er varieret nok eller at udvalget er for småt. Der er også en del negative tilkendegivelser angående muligheden for at have indflydelse på, hvad der bliver serveret. Mange kommenterer, at kødet ofte er sejt, at der ikke er nok grøntsager eller at de er udkogte. En del kommentarer går på, at beboerne gerne vil i bad oftere. Flere kommenterer, at deres tøj forsvinder, når de anvender plejecentrets vaskeservice. Enkelte kommenterer også, at de gerne vil have mere hjælp til indkøb eller gerne selv vil med ud og købe ind. Mange kommenterer, at de ønsker flere aktiviteter på plejecentrene. Der udtrykkes også ønske om bedre oplysning om, hvilke arrangemener der foregår. Enkelte mener, at gården på deres plejecenter ikke er handicapvenlig nok. Flere kommentarer går på, at beboerne ønsker mere plads i deres boliger. Især aftensmaden er ikke god. Der mangler smag. Jeg kunne godt tænke mig at have mere medbestemmelse i, hvad vi skal spise. De springer for tit mit bad over. Må nærmest tigge og bede om det hver gang. Jeg savner information om aktiviteter. Nogle gange passer oversigten ikke, den bliver ændret uden jeg får det at vide. Jeg kunne godt tænke mig, at personalet kom og fortalte, hvis der er aktiviteter. 20

21 HEADING 1 HEADING 2 HEADING 3 ÅBNE SVAR Personale - bemanding Personale ros! Det sociale De fleste af kommentarerne, der omhandler personalet går på, at de for ofte er underbemandede. Stor udskiftning i personalet er også et kritikpunkt, der går igen. En del udtrykker også utilfredshed med, at der er for mange vikarer, og weekendpersonalet beskrives som værende for ligeglade. Mange af kommentarerne handler om, at personalet ikke kommer hurtigt nok, når der kaldes. En stor del af kommentarerne udtrykker tilfredshed med personalet, som kaldes både enestående og hjælpsomme. Flere udtrykker, at personalet forsøger at gøre det bedste for beboerne, selvom de er under tidspres og nogle har sprogbarrierer. En del af besvarelserne handler om det sociale liv på plejecentrene. Nogle mener, at det er for hårdt at blive placeret så tæt sammen med demente borgere. Flere kommenterer negativt på det sociale omkring måltiderne og ønsker i højere grad at mødes mere med ligesindede og skabe relationer til deres naboer. Især normeringen om aftenen og weekend er alt for lille. Man føler dårlig samvittighed, når man spørger om hjælp og personalet er for ofte uvenlige, når de har for travlt. Personalet er søde og rare over for alle. Og det er de også indbyrdes. Det betyder meget. Det er meget nedbrydende, når åndeligt helt friske beboere ved måltiderne sættes sammen med andre, som er helt væk og meget demente og som slet ikke kan føre en samtale. 21

22 6. PRIORITERINGSKORT 22

23 PRIORITERINGSKORT (I) Hvilke faktorer kan mest effektivt øge den samlede tilfredshed? Hvad er et prioriteringskort? Et prioriteringskort rangerer de forskellige parametre af den samlede tilfredshed i fire kvadrater efter den gennemsnitlige tilfredshed og parameterets betydning for den samlede tilfredshed. Muligheder Tilfredshed: Høj Betydning: Lav Tilfredshed: Høj Betydning: Høj Styrker, fastholde Parametre i felterne til venstre har mindre betydning for den samlede tilfredshed, mens parametre i felterne til højre har stor betydning for den samlede tilfredshed. De forventede konsekvenser af et fald eller en stigning i tilfredsheden med parametre i de enkelte felter fremgår af teksten til venstre for prioriteringskortet. Prioriteringskortet fokuserer kun på parametrenes betydning for den samlede tilfredshed. Parametre med begrænset betydning i prioritetskortet kan derfor være vigtige i andre sammenhænge. Parametre placeret i dette felt kan nedprioriteres uden store konsekvenser for den samlede tilfredshed. Tilfredshed: Lav Betydning: Lav Parametre placeret i dette felt kan med fordel overvåges, og prioriteres hvis betydningen stiger. Svagheder Parametre placeret i dette felt kan med fordel fastholdes, da et fald forventes at have stor betydning for den samlede tilfredshed. Tilfredshed: Lav Betydning: Høj En stigning i tilfredsheden med parametre placeret i dette felt forventes at øge den samlede tilfredshed betydeligt. Udfordringer 23

24 Gennemsnitlig vurdering PRIORITERINGSKORT (II) Faciliteter, personlige pleje, mad og praktisk hjælp Gennemsnitlig tilfredshed med plejecentrene er udregnet på indeksskalaen fra 0 (Mest utilfreds) til 5 (Mest tilfreds). Parametret Smagen af maden kan med fordel forsøges forbedret, da dette parameter umiddelbart har en relativ stor betydning for den samlede tilfredshed med plejecentret. Hvis dette parameters indeksscore forbedres, vil det sandsynligvis medføre, at den samlede tilfredshed med plejecentret forbedres. Parametrene i kvadratet øverst til højre, har også stor betydning for den samlede tilfredshed. Det er derfor vigtigt at fastholde en høj indeksscore på disse parametre. Et fald i disse parametres indeksscore forventes formodentligt at påvirke den samlede tilfredshed med plececentret negativt. Indeksscoren på parameteret Din mulighed for at have indflydelse på maden er på et relativt beskedent niveau, men parameteret har imidlertid ikke umiddelbart en stor betydning for den samlede tilfredshed med plejecentret. 4,6 4,4 4,2 4,0 3,8 3,6 3,4 3,2 3,0 Muligheder Jeres fælles lokaler? Tøjvasken her? Din mulighed for at have indflydelse på maden? Svagheder Hjælpen til rengøring? Rammerne omkring måltidet? De arrangementer der afholdes? Hjælpen til indkøb? Din bolig? Hjælpen til af- og påklædning? De daglige aktiviteter? Smagen af maden? Hjælpen til at komme i bad? Hjælpen til toiletbesøg? Styrker, fastholde Hjælpen til at blive vasket? Udfordringer 0,35 0,40 0,45 0,50 0,55 Lille betydning for samlet tilfredshed Stor betydning for samlet tilfredshed 24

25 Gennemsnitlig vurdering PRIORITERINGSKORT (II) Personalet På denne side fremgår de parametre, der omhandler personalet på plejecentrene. Gennemsnitlig tilfredshed med personalet er udregnet på en indeksskala fra 1-3 (Nej = 1, Ja og nej = 2, Ja = 3). 3,0 2,9 Muligheder At personalet er venlige At personalet udviser respekt over for dig At personalet er omsorgsfulde Styrker, fastholde Af figuren fremgår det, at parametret At dem der arbejder her, kommer hurtigt, når du kalder på hjælp har relativt stor betydning for den samlede tilfredshed med plejecentret, men indeksscoren er ikke særlig høj på dette parameter. Det er derfor forventeligt, at den samlede tilfredshed med plejecentret stiger, hvis man formår at højne indeksscoren på dette parameter. Det samme gælder for parametret At den hjælp, du får, er lige god, uanset hvilken medarbejder, der hjælper dig. Det er ligeledes vigtigt, at man bibeholder en høj indeksscore på parametrene At personalet er omsorgsfulde og At personalet udviser respekt over for dig, da disse parametre har stor betydning for den samlede tilfredshed. 2,8 2,7 2,6 2,5 2,4 2,3 2,2 Svagheder At den hjælp, du får, er lige god, uanset hvilken medarbejder, der hjælper dig At dem, der arbejder her, kommer hurtigt, når du kalder på hjælp 0,30 0,35 0,40 0,45 0,50 0,55 Lille betydning for samlet tilfredshed Udfordringer Stor betydning for samlet tilfredshed 25

26 7. PROFIL AF RESPONDENT- GRUPPEN 26

27 PROFIL AF RESPONDENTGRUPPEN Under 70 år 7% Meget godt 12% 70% 30% år år år 18% 17% 23% Godt Både godt og dårligt Dårligt Meget dårligt 2% 14% 32% 38% Over 90 år 35% Ved ikke 1% Køn 70% af respondenterne er kvinder, mens 30% er mænd. Alder Respondentgruppen består fortrinsvis af ældre borgere, men da det er borgerens helbred og ikke alder, der er afgørende for visiteringen til et plejecenter, er der en lille gruppe respondenter (7%), der er under 70 år. 75% af respondenterne er 80 år eller ældre. Helbred 50% af respondenterne vurderer deres helbred som værende godt eller meget godt. Dette høje tal bør formentlig forstås relativt til respondenternes fremskredne alder. 27

28 EPINION AARHUS Hack Kampmanns Plads Aarhus C, Denmark T: E: EPINION KØBENHAVN Ryesgade 3F 2200 Copenhagen N, Denmark T: E: