Tidsbegrænset afgræsning hvorfor og hvordan.

Transkript

1 KvægInfo nr.: 1352 Dato: Forfatter: Troels Kristensen Af seniorforsker Troels Kristensen Afd. for JordbrugsProduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Tidsbegrænset afgræsning hvorfor og hvordan. Tidsbegrænset afgræsning vil være et middel til at reducere kvælstof (N)-overskuddet på afgræsningsmarker. Det vil desuden medvirke til, at også større besætninger og brugere af AMS stadig kan få køerne på græs, idet det nødvendige areal til afgræsning vil være mindre og dermed kan ligge tættere på stalden. Men tidsbegrænset afgræsning indeholder udfordringer vedrørende optimering af markens brug og N-omsætning samt koens græsoptagelse. Tidsbegrænset afgræsning vil være et middel til at reducere kvælstof (N)-overskuddet på afgræsningsmarker. Det vil desuden medvirke til, at også større besætninger og brug af AMS stadig kan få køerne på græs, idet det nødvendige areal til afgræsning vil være mindre og dermed kan ligge tættere på stalden. Men tidsbegrænset afgræsning indeholder udfordringer vedrørende optimering af markens brug og N-omsætning samt koens græsoptagelse. N-overskuddet på markniveau påvirkes markant af den andel af N optaget ved afgræsning der tilbageføres via husdyrgødning. Målsætningen er derfor, at en given græsoptagelse nås på kortest mulig tid, uden at det har negative konsekvenser for græsmarksudnyttelsen og koens produktion. Og uden at det påfører kvægbrugere ekstra arbejde eller økonomiske omkostninger. Ingen adgang til staldfoder før udbinding øger græsningsintensiteten umiddelbart efter udbinding, men kan have negative konsekvenser for køernes foderoptagelse og næringsstofomsætning set over hele døgnet. Græsningsintensiteten over døgnet er desuden styret af malkning og mørke, ligesom græsningstiden og specielt starten på en græsningsperiode, er stærkt socialt styret. Optagelsen pr. min. øges ved stigende afgrødemasse pr. ha og tildeling af nyt areal øger på kort sigt græsoptagelsen. Afgræsningssystemet har derimod ingen indflydelse på græsoptagelsen pr tidsenhed, når der skal være den samme udnyttelse af græsvæksten over sæsonen. Kun ved større mængder tilskudsfoder og specielt ved fyldende suppleringsfoder påvirkes græsningstiden. For at opretholde græsoptaget og reducere tilbageførslen af N til marken kræves mere viden om, hvornår køerne afsætter gødning og mulighederne for at reducere opholdstiden på marken uden at påvirke køernes græsoptagelse. Introduktion Afgræsning i dansk kvægbrug er baseret på høj mælkeydelse og på at udnytte intensive kløvergræsmarker med stor græsproduktion og moderat anvendelse af N-tilførsel. Under disse forhold er der målt op til 429 kg N/ha/år i overskud i storfolde med kløvergræs der udelukkende anvendes til afgræsning. N-overskuddet i det nuværende græsningssystem synes imidlertid at være højere end nødvendigt. Når græsningsperioden gennem dagen ikke er begrænset, bliver der afsat forholdsvis meget N på marken via gødning og urin i forhold til den mængde N, køerne optager ved afgræsning. Afgræsning vil også i fremtiden spille en vigtig rolle i kvægbruget begrundet i forhold som dyrevelfærd og økonomi, idet de billigste foderenheder fremskaffes ved afgræsning. Et forhold der yderligere forstærkes ved EU reformen, der afkobler hektarstøtten fra produktionen, således at tilskudsniveauet på bedriften bliver uafhængig af afgrødevalget. På grund af den stigende besætningsstørrelse bliver det dog i stigende grad et problem at finde tilstrækkelige arealer indenfor en rimelig afstand fra malkestalden, hvor malkekøerne kan græsse. Ud fra disse præmisser er det nødvendigt at udvikle græsningssystemerne mod et lavere N-overskud og at justere dem til større brug, hvor arealet til afgræsning er en begrænsende faktor. Udgangspunktet herfor er, at afgræsningsarealerne til malkekvæg stadig skal være produktive med en varighed på 2-4 år baseret på kløvergræs, og at afgræsningen kan tilrettelægges således at arbejdet i forbindelse med afgræsning ikke overstiger arbejdsforbruget ved udelukkende staldfodring.

2 Målet er derfor at få en given græsoptagelse på kortest mulig tid, uden at det har negative konsekvenser for græsmarksudnyttelsen og koens produktion, og uden at det påfører kvægbrugeren ekstra arbejde eller økonomiske omkostninger. Udfordringen set ud fra marken og N effektivitet I tabel 1 er vist en typisk N omsætning på en afgræsningsmark. Marken gødes med handelsgødning, 200 kg N pr ha, og ved et udbytte på 7000 kg tørstof, er der antaget en fixering på 72 kg N. Ved afgræsning med køer der antages at optage 9 kg tørstof, svarende til halvdelen af deres energibehov, kan det umiddelbart beregnes, at overskuddet (gødnings N + N fiksering N bortført med afgrøden) er 27 kg N pr ha. Det faktiske overskud afhænger af, i hvilket omfang køerne afsætter gødning på marken under afgræsning. Det antages, at køerne tildeles foder på stald, svarende til 9 kg tørstof med 15 % råprotein. Et niveau som vil sikre, at produktionen i staldperioden ikke er påvirket af N-mangel. Som det fremgår, kan der derfor regnes med en effektivitet på 24 % ved omsætning af foder-n til mælkeprotein, svarende til niveauet i praksis. Tabel 1. Illustration af betydning for N balance på markniveau af forskelle i tilbageførsel af N fra de græssende dyr. Græsmarken - forudsætninger Udbytte Tilførsel 7000 kg tørstof med 22 % råprotein eller 35 g N/kg ts 200 kg N i handelsgødning, 72 kg N i fixering Koen - forudsætninger Udbytte Tilførsel 25 kg mælk, 129 g N dagligt Græs 9 kg tørstof Staldfoder 9 kg tørstof med 15 % råprotein eller 24 g N/kg ts Ko-balance, g N dagligt Tilførsel Græs 9 x 35 g 315 Staldfoder 9 x 24 g 216 Ialt 531 Fraførsel Mælk 129 (24% effektivitet) Gødning ab dyr 402 Markbalance, kg N pr. ha årligt Tilførsel Handelsgødning og fixering 272 Fraførsel Græs 245 (778 græsdage pr ha) Overskud før husdyrgødning 27 Overskud afhængig af husdyrgødningens tilbageførselsmetode (kg N/ha/år) N tilbageført Overskud ialt N i husdyrgødning følger FE (her samme som ts) N i husdyrgødning følger N N i husdyrgødning følger timer på græs - ved 3 timers afgræsning ved 6 timers afgræsning ved 9 timers afgræsning Såfremt der ikke indregnes tab til eller tilførsel fra atmosfæren ses det, at overskuddet efter tilførsel af husdyrgødning varierer fra 66 til 212 kg N pr ha, afhængig af hvorledes tilbageførslen antages styret. Traditionelt

3 har der hidtil været regnet med at N følger proportionelt med de optagne FE, hvilket i eksemplet vil give et overskud på 183 kg. Faktorer der påvirker N-overskuddet En væsentlig faktor for niveauet af N overskud er tilførslen af N som handelsgødning. Regnes der med at den ekstra græsvækst fra 1 kg ekstra N udnyttes til afgræsning, giver det ekstra græsningsdage, hvilket i ovenstående eksempel vil betyde en øget fraførsel på ca. 350 g N, altså en marginal udnyttelse på 35 %. En øget belægning vil isoleret set reducere overskuddet, idet det vil øge udnyttelsen af græsvæksten. Den interne N-omsætning vil derfor øges, og der vil være en lille forøgelse af bortførslen med mælk. Tilskudsfoderets indhold af N vil direkte afspejle sig i N-overskuddet, såfremt N ikke er begrænsende for koens produktion. Øges N indholdet i staldfoderet med 25 %, vil det øge N udskillelsen med 13 %, hvilket igen vil øge overskuddet tilsvarende på markniveau (dog ikke når N antages at følge N). Øges mængden af tilskudsfoder vil det nedsætte græsoptagelsen pr ko, og dermed give anledning til ekstra græsdage. I ovenstående eksempler vil overskuddet være uforandret, såfremt der gives 1 kg ts. ekstra med 12 % råprotein, som antages at reducere græsoptagelsen med 0.5 kg ts. og øge mælkeydelsen med 1 kg mælk. Ved højere proteinindhold i tilskudsfoderet vil N overskuddet per ha stige. I bestræbelserne på at reducere overskuddet, er det derfor nødvendigt at se på om græsoptagelsen kan ske betydeligt hurtigere end ved en ligelig fordeling af FE optagelsen over døgnet. Antages optagelsen at kunne ske på 3 timer og at gødningsafsætningen er ligeligt fordelt over døgnet vil overskuddet kunne reduceres til 66 kg N. Der er imidlertid en meget begrænset viden om, hvornår køerne afsætter gødning og mulighederne for at reducere opholdstiden på marken uden at påvirke koens græsoptagelse. Udfordringer for koen Koens udfordring i relation til at reducere N-udskillelsen på marken er at sikre den forventede græsoptagelse på kortest mulig tid, samtidigt med at døgnets samlede foderoptagelse udnyttes optimalt til produktion. Hvad bestemmer optagelsen? Såfremt græsudbuddet ikke er begrænsende, er koens græsoptagelse en kombination af fysiologisk og fysisk regulering. Ved afgræsning af energirigt græs vil der oftest være tale om en fysiologisk regulering, mens der ved mere udviklet græs må antages at være en fysisk begrænsning. Hertil kommer at optagelsen også må forventes at være styret af koens lyst til afgræsning. F.eks. fandt Rook et.al. (1994), at græsningstiden faldt ved supplering med tilskudsfoder når der kun var et tilbud svarende til 4 cm græs, mens den blev fastholdt eller øget såfremt græshøjden var 6 til 8 cm. Tilsvarende er det erfaringen fra praksis, at køer, som er tildelt et foder umiddelbart før udbinding, har mindre appetit på græsset end køer, som udbindes efter en periode uden adgang til staldfoder, ved samme totale daglige tildeling. Patterson et al. (1998) fandt også, at faste øgede græsoptagelsen umiddelbart efter udbinding, men ikke den samlede optagelse over døgnet. Vaughan et al. (2002) fandt ingen effekt på græsoptagelsen, der dog kun var 4 kg tørstof, ved tildeling af foder 2.5 time før afgræsning eller ved tildeling efter afgræsning. Den sidste gruppe havde intet staldfoder haft de sidste 3 timer før afgræsning. Græsoptagelsen kan teoretisk beregnes ud fra produktet af - afgræsningstid - antal bid pr tidsenhed - optagelse (tørstof, energi, næringsstoffer) pr bid. Koens græsningsadfærd Koens tid kan opdeles i afgræsning, drøvtygning og hvile. Ideelt set bør koen kun være på græs i den tid, hvor hun er aktivt afgræssende. Rook et al. (1994) fandt en gennemsnitlig optagelse på 14,2 kg tørstof ved afgræsning i storfold med 4 til 8 cm græs og en tildeling af 4 kg tilskudsfoder, opnået ved en græsningstid på 10 timer, 82 bid pr min og 0,28 g tørstof pr bid. Det svarer til 23 g ts pr min. Græsningen var fordelt på i gennemsnit 8,2 perioder over døgnet. Pulido & Leaver (2001) fandt en nedgang i græsningstiden, men en øget optagelse fra 17,1 til 26,8 g tørstof pr min, når græshøjden blev øget fra 4,5 til 8,9 cm. Bargo et al. (2003) angiver typetal på 58 bid pr min, 0.47 g pr bid og en græsningstid på 574 min uden suppleringsfoder, med en reduktion på 12 min pr kg tilskudsfoder. Såfremt der tildeles mere fyldende foder må denne effekt antages at være mere markant (Bargo et al., 2003). Gibb et al. (2002b) fandt ingen effekt på græsningsadfærd eller optagelse ved at øge tilskudsfoderet fra 0 til 6 kg ved afgræsning af 7-8 cm højt græs. Gibb et al. (2002a) fandt, at såvel bidstørrelsen som græsningstiden blev reduceret ved tildeling af 8 kg stivelsesholdigt tilskudsfoder, i forhold til protein- eller cellevægsrigt foder i samme mængde.

4 Ved rotationgræsning øges bid-størrelsen op til 0,65-1,2 g pr bid, men først ved bid størrelser over ca. 1,2 g reduceres bidfrekvensen. Ved kombination med faste før udbinding fandt Barrett et al. (2003) en optagelse på over 3 kg ts pr time, ved en kombination af mere intens afgræsning og større bid. Tilsvarende blev vist af Patterson et al. (1998) for faste i 6 timer i forhold til 1 time, mens en yderligere faste kun havde begrænset effekt. Forhold ved græsmarken der påvirker græsoptagelsen Mange forhold knyttet til marken vil påvirke relationerne mellem de tre bestemmende størrelser for den samlede græsoptagelse. F. eks. kan bidstørrelsen øges fra 0,28 g til 1 g enten ved at øge græshøjden fra 6 til 13 cm ved et tilbud på 1200 kg tørstof pr ha eller ved at øge tilbuddet til 3200 kg tørstof ved en højde på 6 cm. Samtidigt kan det forventes at antal bid pr min reduceres, således at den forøgede bidstørrelse kun delvis kommer til udtryk i nedsat græsningstid eller øget optagelse. Ovenstående er kun gældende for den første afgræsning i en fold. Før folden er tilstrækkeligt nedbidt til at der er opnået en tilfredsstillende udnyttelse af græsset, ændres såvel tilbud som densitet, således at bidstørrelsen nedsættes væsentligt. Der er derfor ikke ud fra græsningsadfærden argumenter for, at græsoptagelsen pr tidsenhed vil være forskellig, afhængig af om der afgræsses i storfolde eller rotationssystemer, når der forudsættes samme optagelse pr ko og samme udbytte pr ha. Faktorer ved koen der påvirker græsoptagelsen Rook & Huckle (1996) fandt en meget lille variation i græsningstid mellem køer afhængig af ydelse, laktationsstadie mv, mens Pulido & Leaver (2001) fandt en øget optagelse pr min og længere græsningstid ved stigende ydelse. Phillips & Rind (2002) fandt at de dominerende køer havde nedsat græsningstid ved lavt græstilbud og høj belægning. Sandsynligvis fordi de brugte tid på, at hævde deres position. Hvornår på dagen skal køerne ud? Fordelingen af afgræsningen over døgnet er påvirket af nattemørke, tidspunkt for malkning og tildeling af suppleringsfoder. Gibb et-al. (1998) viste at tørstofoptagelsen pr bid ved storfoldsafgræsning var markant forskellig afhængig af tidspunkt på dagen, 0,35 g tidligt på dagen mod 0,48 g sent på eftermiddagen. Bidfrekvensen umiddelbart efter morgen- og aftenmalkningen var ens, men blev reduceret midt på dagen og øget umiddelbart før mørkningen. Tilsvarende ses ved rotationsgræsning (Barrett et al., 2001). Orr et al (2001) fandt samme daglige optagelse uanset om køerne blev tildelt et nyt stykke efter morgen- eller aftenmalkningen. Der var en tendens til at intensiteten umiddelbart efter malkning var højest når det nye stykke blev tildelt om aftenen, men udtrykt pr time for hvert halvdøgn var der ingen forskel. Under ideelle betingelser er der meget begrænset afgræsning om natten. I systemer med malkning ses typisk øget intensitet efter malkning, såvel morgen som aften. Desuden er der typisk en intens periode midt på dagen og umiddelbart før mørket (Gibb et al, 2003 a,b). Jung et al (2002) fandt, at en markant højere andel af tiden blev brugt på græsning de tre første timer efter udbinding, ca. 85 %, mod kun omkring 50 % i de følgende 5 timer. Soriano et al (2000) fandt at halvdelen af tiden ved 13 times afgræsning, fordelt på to halvdøgn blev brugt til græsning. Der var en markant periode, efter malkning, hvor der var tildelt et nyt stykke, hvor alle køer græssede i mindst to timer. Desuden var der en høj intensitet umiddelbart før og efter mørke, men perioden var kortere. Variationen mellem køer i græsning kommer typisk til udtryk udenfor de intensive perioder, altså om natten og midt på dagen. Rook & Huckle (1996) finder at der er betydeligt større effekt af omgivelserne end af de enkelte køers behov i de variationer, der ses i afgræsningsmønsteret. Det stemmer godt overens med, at køernes afgræsning er mere synkroniseret, end hvad der kan forventes ud fra de enkelte køers behov. Dog således at især starten på græsning er stærkt socialt styret (Gibb et al., 1998). Fodring set over et helt døgn Et væsentligt element i forbindelse med afgræsning i en begrænset del af døgnet er at afklare konsekvensen heraf på kravene til staldfoderet, såvel mængde, typer og fordeling over døgnet. Som nævnt vil faste før udbinding sandsynligvis være en metode til at sikre en større græsoptagelse umiddelbart efter udbinding, men samtidigt er det velkendt at koens foderoptagelse og udnyttelse af foderet reduceres ved store udsving over døgnet i foderoptagelse og følgende omsætning. Timingen af tilskudsfoder i forhold til et ædelystfoder påvirker vomomsætningen, men ofte ses ikke nogen effekt på produktionen. Nielsen et al. (2003) fandt at specielt de højtydende køer faldt i ydelse ved en stor forskel i N-indholdet i staldfoder og afgræsningsgræsset (15 % råprotein i døgnrationen), når der kun blev afgræsset i et halvdøgn. Valk et al. (1994) fandt en positiv effekt på ydelsen, ved at blande græs og majs, frem for at fodre majs et halvdøgn og græs det andet halvdøgn (17 % råprotein i døgnrationen).

5 Konklusion N-overskuddet på markniveau påvirkes markant af, hvor stor en andel af N-optaget ved afgræsning der tilbageføres via husdyrgødning Afgræsningssystemet har ingen indflydelse på græsoptagelsen pr tidsenhed, når der skal være den samme udnyttelse af græsvæksten over sæsonen Faste før udbinding øger græsningsintensiteten umiddelbart efter udbinding Kun ved større mængder og ved fyldende suppleringsfoder påvirkes græsningstiden Optagelsen pr min øges ved stigende afgrødemasse pr ha Tildeling af nyt græs øger på kort sigt græsoptagelsen Græsningsintensiteten over døgnet er styret af malkning og mørke. Græsningstiden, og specielt starten på en græsningsperiode, er stærkt socialt styret. Litteraturliste

6 KvægInfo nr.: 1352 Dansk Kvæg