NEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS

Transkript

1 NEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS Peter Kappel The il, Aa rhus Unive rsite t Inga Riber, LandboNord 25. JANUAR 2018 PETER KAPPEL THEIL OG INGA RIBER

2 Faringslængden? Antallet af dødfødte i kuldet Theil, 2015

3 STIVELSE OG ENERGIOPTAG (FRA TARMEN) Stivelse optag fra mave og tyndtarm 0-5 timer efter fodring 3

4 Optag af energi fra stivelse (fodring = 0 timer)

5 FIBRE OG ENERGIOPTAG (FRA TARMEN) Fibre optag fra blind- og tyktarm 4-24 timer efter fodring 5

6 Optag af energi fra fibre (fodring = 0 timer) Energi-optag ,5 2,5 4,5 6,5 Høj fiber blanding Normal blanding (lav fibre) Timer efter fodring

7 FIBRE OG ENERGIOPTAG (FRA TARMEN) Fibre optag fra blind- og tyktarm 4-24 timer efter fodring 7

8 I APRIL 2016 OPEREREDE VI 10 SØER - CA 1 MÅNED FØR TERMIN

9 ENERGI-STATUS UNDER FARING INGEN Energi mangel MODERAT Energi mangel Kraftig Energi mangel

10 HVORDAN ER SØERNES ENERGISTATUS UNDER FARINGEN? (INTENSIVT FORSØG MED 10 SØER)

11 FARINGSLÆNGDE OG ENERGISTATUS GENNEMGANG AF7 TIDLIGERE RÅMÆLKSFORSØG (N=166 FA RINGER) SØER BLEV FODRET 3 MÅ LTIDER PER DAG 16 Faringslængde, timer Tid fra fodring indtil SLUT af faring, timer

12 FARINGSLÆNGDEHOS SØER FODRET 3 DAGLIGEMÅ LTIDER Faringslængde, timer Faringer der trækker ud pga energimangel Tid fra fodring indtil SLUT af faring, timer

13 FARINGEN ER SOM ET MARATON-LØB SIDSTE GRIS SKALFØDES.inden blodsukkeret bliver for lavt (2 mmol/ L)

14 ENERGIMANGEL UNDER FARING OG DØDFØDTE

15 ENERGIMANGEL UNDER FARING OG FØDSELSHJÆLP

16 Hvordan forløber faringen når soen har meget eller lidt energi? # 2542 # 2672 Kl. 16 Fodring Fodring Kl. 17 Redebyg Redebyg # 2542 # 2672 Kl. 18 Rolig Redebyg Kl. 19 Rolig Redebyg Kl grise Rolig Kl grise Rolig Kl grise 1 gris Kl grise Kl grise Fødselshjælp x 4 Kl grise Kl grise Fødselshjælp Kl grise Kl grise Kl grise Kl grise I alt 20 Lev 19 Lev 1 død 4 døde Fødselshjælp 0 5

17 HVORDAN FORDELER START AF FARINGER SIG OVER DØGNET?

18 Hvor godt dækkes søernes energibehov med 2 daglige fodringer? (hvis begge fodringer sker i arbejdstiden) Fodring Fodring 0-3 timer: 19% af faringerne 3-6 timer: 31% af faringerne > 6 timer: 50% af faringerne

19 Hvor godt dækkes søernes energibehov med 3 daglige fodringer? (med 8 timers intervaller) Fodring Fodring Fodring 0-3 timer: 36% af faringerne 3-6 timer: 41% af faringerne > 6 timer: 23% af faringerne

20 DØDFØDTE (%) OG SOENS KULDNUMMER (Feyera et al., 2017)

21 Har energistatus under faringen betydning for soens mælkeydelse? a a a b a a a b Nok energi Moderat energi mangel Kraftig energi mangel MY d 2-4 MY uge 2 MY uge 3 MY uge 4

22 ANBEFALING VEDR. FODRING FØR FARING Flere måltider og hurtige faringer er vejen frem Anbefalet foderstyrke lige før faring: 3,0 FEso/ d (IKKE 2,5) SØER SKAL HAVE FLERE DAGLIGE MÅLTIDER (mindst 3 gerne 4) Lysin: 5,0 g st. ford lysin pr FEso (eller højere) Fibre: g/ dag (opnås ved 3,0 FEso/ d og 4-5% roepiller i blanding)

23 Erfaringer fra de fleste besætninger Den største effekt Søerne kommer bedre fra start Bedre mælkeydelse Flere fravænnede pr. fravænning 3,0 FEso/dyr/dag har ofte resulteret i MMA Fordeling på 3 fodringer fordelt mere jævnt reducerer denne udfordring.

24 Praktisk eksempel Ændring fra 2 til 3 daglige fodringer Før kl. 07:00 og 14:30 Nu kl. 7:00, 14:30 og 22:30 For små mængder til foderkasserne Før tildeling af roepiller oveni morgenfodringen Nu kl. 14:30-fodringen manuel og ingen (ekstra) roepiller Effekt Vides endnu ikke, igangsættes om 1 uge.

25 Hvis I vil afprøve det i to trin Antal fodringer vigtigere end mængden 3 fodringer har større effekt end 3,0 FEso Stivelsen er brændt af efter 5-6 timer Prøv først at ændre fra 2 til 3 fodringer Eller anderledes placering af de 3 nuværende fodringer Hæv derefter foderstyrken til 3,0 FEso/dyr/dag.

26 Dur det også i vådfoderbesætninger? Sandsynligvis, ja 3,0 er bedre end 2,5 FEso/dyr/dag Men 3 daglige fodringer kan give problemer Opmærksomhed på doseringsnøjagtighed En slat vigtigere end præcision, men undgå 0 kg suppe(!) Opmærksomhed på restmængder Sjældent et problem, hvis der alligevel fodres 3 gange dagligt senere i diegivningsperioden.

27 Resultater Nogle har været langt nede i foderstyrke Effekt ligger i tilstrækkelig fodermængde Blandede erfaringer på dødfødte/kuld Hvad er reelt ændret (fra/til)? Hvad skyldes tilfældige udsving?

28 I øvrigt.. God idé at notere tidspunkt for faringer Overvej videoovervågning Fodertider planlægges ud fra dette Standardfoderkurve til diegivende søer 5,50 FEso/dyr/dag 7 dage efter faring Seneste nye Start gerne lidt hårdere ud efter faring F.eks. 6,5 FEso/dyr/dag 7 dage efter faring.

29 Hvad gør man.. Hvis man allerede fodrer rigtigt og ønsker færre dødfødte? Er der en stor andel gamle søer? Er der mange enkeltsøer, der hiver gennemsnittet op? Faringsovervågning Fødselshjælp, håndtering af kolde og svage grise.

30 KONKLUSION HURTIGE FARINGER God energistatus under faring giver 1) Korte faringer (3,7 timer) 2) Få dødfødte (3,3%) 3) Mindre (INGEN!) behov for faringshjælp 4) Højere mælkeydelse Husk at ældre søer har flere dødfødte! (Også et tegn på energimangel?) Kan vi udnytte hele potentialet i denne undersøgelse, så får vi ikke problemer med at reducere den totale dødelighed til under 20% i 2020

31 Tak fordi I lyttede! Questions? Spørgsmål og kommentarer er velkomne