Analyse af vækstproblemerne på torvet i Haderslev by (ved Gravene)

Transkript

1 Analyse af vækstproblemerne på torvet i Haderslev by (ved Gravene) udarbejdet af Christian Nørgård Nielsen, dr.agro, cand.silv, HD www. Skovbykon.dk 30. april

2 Resultater fra prøvegravningen den 17. april 2013 Lindetræerne på Haderslev torv er dels døde dels præget af meget dårlig vitalitet. Undertegnede deltog, sammen med Rune Forum og Christina Bess Hansen, i kommunens analysegravning den 17. april i år. Formålet var at fastslå årsagerne til beplantningens ringe succes Der blev udgravet tre plantehuller på pladsen som vist i figur 1. Plantegruben blev gravet ud indenfor jernringen (figur 2). Karakteristika for de 3 huller: Figur 1. Den omtrentlig placering af de tre prøvegravninger. 1. Træet i plantegrube 1 var stærkt degenereret og plantegruben lå tærrænmæssigt højt på torvet, som hælder svagt mod syd. 2. Træet i plantegrube 2 havde været dødt i nogle år og man fandt kun den døde stub i plantegruben (se rapportens forside). Plantegruben lå tærrænmæssigt lavt på torvet. 3. Træet i plantegrube 3 var blandt de mest vitale på torvet (se figur 3), og dette træ blev ofret for at undersøge hvor effektivt dets rødder havde kunne udnytte gartnermakadammen. Figur 2. Træet blev fjernet og vækstmediet blev gravet op til cirka en meters dybde indenfor jernringen, som omgav plantegruben. 2

3 Figur 3. Det mest vitale træ på pladsen fra prøvegravning 3. Bemærk de meget korte og tætte skud og knoppernes tætte placering. Dette er udtryk for konstant mangel på vand. Undersøgelserne viste følgende forhold: 1. Bortdræning af vand. Der blev i hullerne 1 og 2 gravet ned til drænrøret, som befandt sig i en dybde af cm under overfladen. Samtidigt undersøgtes jorden for tegn på iltmangel og dårlig lugt fra anerob forrådnelse. Der fandtes ingen tegn på vandstuvning og iltmangel i nogen af de 3 gruber. Alt tyder på at drænene har fungeret tilfredsstillende. 2. Røddernes fordeling. I ingen af de to første huller fandtes trærødder i den makadam-opbygning, som var lavet fra cirka 25 cm dybde og nedefter. Derfor blev også grube no. 3 gravet op med et af de to mest vitale træer på pladsen, for at undersøge om rødderne på dette træer formåede at vokse ned i makadammen. Der fandtes fra dette træ finrødder i de øverste 10 cm af makadammen, men ikke dybere. Derimod voksede træets rødder ud under jernringen (som omgav trægruben) ind under brostensbelægningen, som omgav trægruberne (se figur 4). 3

4 Figur 4. Rod fra grube 3 går ind under brostensbelægningen. Figur 5. Manglende beskyttelse af plantegrubens overflade har trods det sandede substrat i nogen grad forseglet overfladen. 3. Plantegrubernes overflade var alle glatte, sammentrådte og måske endda overkørte af biler. Dette skyldes at der ikke var etableret nogen form for beskyttelse af plantegrubens overflade. Denne stampning af overjorden forsegler plantegruben og nedsætter diffusion af ilt ned i jorden og bortledning af CO2 fra jorden. 4. Makadamopbygningens kvalitet. Ved nærmere undersøgelser nede i de gravede huller kunne fastslås at den sandede muldjord som var iblandet stenene var stærkt komprimeret. Jorden var fugtig og gold, trods det høje indhold af sand. Der fandtes ingen rødder i makadammen (se figur 6 og 7). 5. Træernes tidlige vækststagnation. Det er dog ikke kun den lave kvalitet af makadamopbygningen, som er skyld i den høje dødelighed blandt torvetræerne. Undersøgelser dels på det stærkt svækkede træ i grube no. 1 og på den døde stub i grube no. Figur 6. Det komprimerede vækstsubstrat imellem stenene i makadam en. Alle de viste hulrum er den hårde vækstjord efter fjernelse af makadammens sten. Figur 7. Billed af makadamopbygningen. Bemærk de mange sten. Pilen peger på et hulrum efter fjernelse af en sten. Det røde farveskær skyldes fejlbelysning. 4

5 2 viste at træerne aldrig blev rigtigt etablerede i trægruberne efter plantning. Træerne dannede aldrig genvækst fra de overskårne rødder ved optagning i planteskolen (se figur 8). Den høje dødelighed kan føres tilbage til en dårlig etablering som meget vel kan skyldes manglende vanding (eller for megen vanding) i de første to år efter plantning. På det lidt længere sigt skønnes at sammenslemning af jordoverfladen samt færdsel på plantegruben har været en videre hæmsko for røddernes udvikling i de øverste 25 cm plantejord. Disse træers rødder nåede ikke engang at udfylde den øverste plantejord, og nåede selvsagt aldrig ned i makadamopbygningen. Det levende træ, som blev gravet op i grube no. 3 havde delvist udfyldt plantegrubens øverste 25 cm og sendt finrødder cirka 10 centimeter ned i makadammen, hvorfra de dog ikke kunne udvikle sig længere. Figur 8: Manglende regeneration fra overskårne rødder fra optagningen i planteskolen tyder på dårlige etableringsvilkår. Flertallet af træer på pladsen nåede aldrig rigtig at slå rod. 5

6 Den lyse-grønne skygge viser væksten i planteskolen Figur 9 a og b. I det hensygnende træ fra grube 1 (til højre) viste årringsanalyser at det næsten ikke havde haft tykkelsestilvækst gennem de mange år på pladsen. Træet har med andre ord netop lige kunne holde sig i live. Det mest vitale træ fra grube 3 (til venstre) havde dog kunnet opvise en vis tykkelsesvækst mens det stod på torvet. Gennem de første 2 år var årringene dog ikke dannet hele vejen rundt om stammen. Dette er tegn på vanskelig etablering. Træet vurderes at have stået mindst 7 år på pladsen. Væksten har været acceptabel, men en større årringsbredde - som udtryk for et større vitalitet - havde været ønskelig. Iagttagelserne fra makadammen og rodudviklingen understøttes af årringsvurderingerne fra stammeskiver i stammen fra træerne fra grube 1 og 3 (se figur 9): Den ekstremt dårlige etablering i træet fra grube 1 har medført at træet stort set ikke har opvist stammetilvækst i de mange år det har stået på pladsen. Det mere vitale træ fra grube 3 havde dog vist en tålelig tilvækst, men dette kunne ikke henføres til udnyttelse af makadamopbygningen. Tilvæksten skyldes at træets rødder havde fundet vej ud under brostenene. Konklusion fra prøvegravningen Designet og planlægningen af træplantningen var god nok. Konceptet med makadamopbygning er rigtig tænkt. Det er blot forkert implementeret. Der er begået følgende fejl: a) jorden i makadamopbygningen blev komprimeret (for meget jord iblandt stenene), b) træernes etablering lykkedes aldrig - måske p.g.a. manglende vanding gennem de første 2-3 år. Endvidere burde man have beskyttet jorden i plantegruberne. Som situationen er nu, kan den forhåndenværende makadam IKKE genbruges. Det anbefales at skabe et nyt rodrum for nye træer. 6