Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013
|
|
- Klaus Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj
2 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre til børn under 18 år. 1 Samtidig peger forskningen på, at børn af forældre med psykisk sygdom har en øget risiko for selv at udvikle psykisk sygdom eller få andre problemer i barndommen og senere i livet. En væsentlig indsats i projektet er at lave en kortlægning over indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien. I efteråret 2012 blev der gennemført en kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien i Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri. Børn, som er pårørende til forældre med psykisk sygdom, er ofte usynlige. De er ikke patienter, men er påvirkede af den hjælp og støtte, deres forældre modtager i psykiatrien og i kommunen. Børn tages sjældent med på råd eller inddrages, og der er begrænsede tilbud til dem. De får ikke altid den rette information og hjælp, og de har det ofte svært. En del af den støtte, børn har behov for, er, at de voksne patienter anerkendes og støttes i deres forældrerolle. Kortlægningen skal danne grundlag for det, som er hovedformålet med projektet - udvikling af metoder, indsatser, uddannelse af personale og øget samarbejdet mellem psykiatrien i de to regioner, med det fælles formål at styrke indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien. I resumeet gennemgås nogle af hovedtrækkene fra kortlægningen. På den baggrund samarbejder Psykiatri Skåne () og Region Hovedstadens Psykiatri () om projektet: Børn som pårørende i psykiatrien med økonomisk støtte fra EU og Interreg. IV A. Projektet løber over tre år fra OVERSIGT OVER STIKPRØVEN Ansatte i psykiatrien: Antal ansatte Antal ansatte i stikprøven Antal opnåede svar Opnåede svar i procent ,70% ,30% I alt ,00% Ledere i psykiatrien: ,90% ,30% Vil du læse mere om kortlægningen af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien, så besøg Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatris hjemmeside, hvor du kan finde hele rapporten. I alt ,50% 1 2 Focht-Birkerts & Beardslee 2000, Lier 1999, Skerving 2005, Östman
3 Kortlægning Kortlægningen af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien har fokus på personalets og ledelsens daglige praksis og indsats for børn som pårørende i psykiatrien. Formålet er at afdække, hvordan personalet, med afsæt i lovgivning, retningslinjer og vejledninger, gennemfører arbejdet med børn som pårørende i psykiatrien. Der er udsendt spørgeskemaer i det elektroniske system SurveyXact til en række af de største medarbejder- og ledelsesgrupper i psykiatrien i og. Der er udarbejdet to spørgeskemaer; et til medarbejderne og et til ledelsen. Der er lagt vægt på at skabe sammenlignelighed ved at stille de samme spørgsmål i både og. Retningslinjer og lovgivning Personalet i psykiatriens arbejde med børn som pårørende bygger på retningslinjer, vejledninger og lovgivning, som har en række fælles træk i både og. I både og skal alt personale følge retningslinjer og lovgivning om børn som pårørende. Alt personale har ansvar for at sikre, at de selv eller andre registrerer og dokumenterer, hvis en patient har børn. Samtidig har de ansvaret for at tilbyde samtaler eller andre tilbud til børn som pårørende. Det kan f.eks. være familiesamtaler med patienter med børn med det formål at oplyse børn om forældrens sygdom og forebygge bekymring og skyld hos børnene. Retningslinjerne har desuden til formål at sikre, at det kliniske personale har redskaber til at udføre pårørendesamarbejde med fokus på børnene, og at børn med behov for særlig støtte får denne ved kontakt til kommunen. opmærksom på børns behov og give information, råd og støtte, hvis barnets forælder eller anden voksen, som barnet permanent bor sammen med: 1. Har en psykisk forstyrrelse eller psykisk funktionsnedsættelse 2. Har en alvorlig fysisk sygdom eller skade 3. Er misbruger af alkohol eller andre beroligende midler Det samme gælder, hvis barnets forælder eller en anden voksen, som barnet permanent bor sammen med, uventet dør. Med børn menes alle børn fra 0-18 år. Hjælp og indsatser skal tilpasses i forhold til, hvad der er i barnets bedste interesse og efter barnets alder og modenhed. Barnombud og nøglepersoner For at sikre, at der er den nødvendige ekspertise og viden på afdelinger og modtagelser til at gennemføre f.eks. familiesamtaler, har man i både og trænet og uddannet en del af personalet til at have mere viden og i at have en rådgivende og koordinerende funktion i forhold til arbejdet med børn som pårørende. Disse hedder barnombud i og nøglepersoner i. Barnombud og nøglepersoner har typisk fået uddannelse i at afholde familiesamtaler med patienter med børn og særlige samtaler med børn omkring psykoedukation. Spørgeskemaet er derfor også sendt til alle barnombud og nøglepersoner, som desuden er blevet bedt om at besvare en række supplerende spørgsmål om deres arbejdsfunktion som barnombud eller nøgleperson. I Sverige har man desuden vedtaget en lov i 2010 Hälso- och sjukvårdslagen (1982:763) 2g med tillæg i Patientsäkerhetslagen (2010:659) 6 kapitel 5 Alt sundhedspersonale er Forpligtet til at være særlig 4 5
4 Tværgående analyse Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri Resultater fra kortlægningen er blevet samlet i en tværgående analyse af indsatsen for børn som pårørende i Psykiatri Skåne () og Region Hovedstadens Psykiatri (). Det mest slående resultat i kortlægningen er, at der ikke er særlig store forskelle mellem besvarelserne i de to regioner. På begge sider af Øresund er der et højt kendskab og et tydeligt engagement i spørgsmålet om børn som pårørende. Alligevel er det i begge regioner kun en lille procentdel af personalet, som informerer børn om forælderens sygdom og/eller informerer forælderen om, hvilke muligheder for støtte der eksisterer for deres familie og deres børn. Tal fra andre undersøgelser peger på, at ca. 1/3 af patienterne inden for psykiatrien har børn under 18 år. 2 I kortlægningen i projektet Børn som pårørende i psykiatrien oplyser størstedelen af medarbejderne, at mellem 1-25 % af deres patienter inden for det sidste halve år har haft børn under 18 år. Dialogen med patienten Flertallet af medarbejderne vurderer, at de i meget høj grad har ansvar for at tale med forældrene om deres børn. Og knap halvdelen af medarbejderne taler med patienten om, hvordan sygdom påvirker børn og familien. Medarbejderne oplever også, at de fleste patienter gerne vil tale med dem om deres børn. I den forbindelse forsøger medarbejderne at indgå i en fortsat dialog om tilbud og muligheder. Det samme gælder, når det drejer sig om forældre, som siger, at de ikke ønsker at tale om deres børn. Over en tredjedel af medarbejderne rådgiver eller beder andre om at rådgive patienten om, hvordan man kan tale med sine børn om ens sygdom. Når det kommer til pårørende, spørger størstedelen af medarbejderne ind til, hvem der er patientens nærmeste pårørende. Der samarbejdes primært med patientens partner eller samlever, der til daglig deler barnets bopæl. Flertallet af medarbejderne oplever, at patienter med dårlig sygdomsindsigt, forældre med begrænset forældreevne, forældre med nedsat kognitiv funktion og enlige forsørgere med manglende socialt netværk har behov for særlig støtte. Samme andel af medarbejdere oplever samtidigt, at familiens baggrund og sociale og økonomiske situation i høj grad har betydning for den information, støtte og de tilbud, man giver dem. Ligeledes er det overvejende patienter med dårlig sygdomsindsigt, misbrug, begrænset forældreevne og patienter med nedsat kognitiv funktion, der opleves som svære at samarbejde med om JEG HAR ANSVARET FOR AT TALE MED FORÆLDRENE OM DERES BØRN () JEG HAR ANSVARET FOR AT TALE MED FORÆLDRENE OM DERES BØRN () I meget høj grad I lav grad I meget lav grad I meget høj grad I lav grad I meget lav grad 2 6 Focht-Birkerts & Beardslee 2000, Lier 1999, Skerving 2005, Östman
5 deres børn. Lidt under halvdelen fremhæver patienter, der har svært ved at forstå og tale svensk og dansk. I situationer hvor patienten har etniske minoritetsbaggrund, tilbyder en fjerdedel af medarbejderne tolk, mens en fjerdedel ikke mener, de har brug for tolk, idet deres patienter taler og forstår sproget. Mødet med barnet Lidt over en tredjedel af medarbejderne understreger, at børn er velkomne på afdelingen eller i modtagelsen. Af det personale, som har mødt børn af patienter, taler en tredjedel af medarbejderne i altid eller ofte med barnet om forælderens sygdom. I gør en femtedel af medarbejderne det. Selvom det kun er en femtedel af medarbejderne i, der snakker med barnet om forælderens sygdom, oplyser en tredjedel af medarbejderne i både og ADGANG TIL BØRNERUM I Har ikke et børnerum eller et rum der kan tilpasses, at de fortæller barnet, at forælderens sygdom ikke er barnets skyld. Størstedelen af medarbejderne vurderer dog, at barnet kun skal informeres, hvis patienten ønsker det, mens en mindre andel vurderer, at børnene altid skal informeres, uanset om patienten ønsker det. Kortlægningen viser, at børn af patienter sjældent tilbydes skiftligt materiale om en forældres sygdom. Det sker også sjældent, at de eller deres forældre bliver tilbudt at deltage i samtalegrupper, i familieterapi/familieintervention eller i at få hjemmebesøg. Til gengæld ser lidt over halvdelen af medarbejderne det som deres ansvar at henvise barnet til kolleger eller andre instanser inden for psykiatrien. Lidt flere medarbejdere i end i henviser til tilbud inden for psykiatrien og til andre tilbud uden for psykiatrien. Der tegner sig ligeledes et billede af, at børnerum ikke er særlig udbredt i voksenpsykiatrien i de to regioner. Således har under en femtedel i et egentligt børnerum, og under halvdelen har et rum, de kan tilpasse til børn med f.eks. legetøj. ansvar for at underrette socialforvaltningen i kommunen, hvis de er bekymrede for barnet/børnene. Og størstedelen af medarbejderne overvejer at underrette, når de er urolige for børnene. I er der langt flere som svarer, at der findes regler på deres afdeling eller modtagelse for, hvornår man skal underrette socialforvaltningen end i. Til gengæld overvejer flere i at underrette end i, hvis børnenes situation er uklar, eller hvis forældre tvangsindlægges. Barnombud og nøglepersoner Barnombud og nøglepersoner er signifikant mere aktive i forhold til at overholde retningslinjer og give tilbud. De ser i højere grad arbejdet med børn som pårørende som deres ansvar, end tilfældet er for det øvrige personale. Størstedelen af barnombud og nøglepersoner vurderer, at de har gode forudsætninger og tilstrækkelig viden til HAR DU ANSVARET FOR AT UNDERRETTE SOCIALFORVALTNINGEN? (BESVARET AF IKKE-NØGLEPERSONER OG IKKE-BARNOMBUD) at udføre deres arbejde for børn som pårørende og er bedre uddannede i retningslinjer. Alligevel udtrykker de ønske om mere information om arbejdet og retningslinjer, især ved ansættelse. De ønsker ligeledes information om, hvordan retningslinjerne bruges i praksis og information om, hvilke tilbud der er til børn som pårørende. Samtidig efterlyser barnombud og nøglepersoner et behov for flere timer og mere ledelsesopbakning til opgaven. I er flere uddannet i familieterapi og familieintervention end i. Det bliver pointeret, at hvis man skal benytte familieterapi, er der behov for mere uddannelse og gennemførelse af forløb, end tilfældet er i dag. I er der større kendskab til barnombud end kendskabet er til nøglepersoner i, og de bruges mere i. Generelt er der blandt personalet meget stor tilfredshed med deres arbejde. HAR DU TILSTRÆKKELIG VIDEN TIL AT UDFØRE ARBEJDET SOM BARNEOMBUD/NØGLEPERSON FOR BØRN SOM PÅRØRENDE? Har et børnerum Har et rum der kan tilpasses I svarer et fåtal, at de har et egentligt børnerum, og kun en fjerdel har et rum, de kan tilpasse børn med f.eks. legetøj. Det er værd at bemærke, at der i er en signifikant større andel af de respondenter, som arbejder på en lukket afdeling, der svarer, at de har et børnerum eller et rum, som de kan tilpasse. I meget lav grad ADGANG TIL BØRNERUM I Har ikke et børnerum eller et rum der kan tilpasses Vidensdeling og underretning Medarbejderne deler i høj grad deres information og viden om patientens børn og familiesituation med kolleger, der deltager i behandlingen af patienten. Det omfatter især lægen og socialrådgiveren. I lav grad I mindre grad Overhovedet ikke Har et børnerum Har et rum der kan tilpasses Ligeledes tager over halvdelen af medarbejderne patientens hjemmesituation og børn op på behandlingskonferencer. I meget høj grad Flertallet af medarbejderne vurderer, at de i høj grad har 8 9
6 Uddannelse og vejledning blandt øvrigt personale Der er større kendskab til afdelingens eller modtagelsens retningslinjer og regler for børn som pårørende i end i. Blandt det personale, der kender retningslinjerne og reglerne, vurderes de dog i højere grad brugbare i end i. En relativt lille andel af medarbejderne i og har modtaget en form for uddannelse og vejledning i forhold til børn som pårørende til forældre med psykisk sygdom. Denne andel har primært modtaget information om barnombud og nøglepersonen og vejledning i, hvor man kan få hjælp på afdelingen eller modtagelsen i forhold til børn som pårørende. Der tegner sig dog et billede af, at personalet i er bedre uddannet og har modtaget mere information om børn som pårørende end personalet i. Både i og udtrykker medarbejderne ønske om mere uddannelse, viden og træning samt klarere retningslinjer i forhold til arbejdet med børn som pårørende. Lederne Der er i udpeget langt flere barnombud end nøglepersoner i, og organiseringen af barnombud og nøglepersoner for børn som pårørende til psykisk syge vurderes blandt lederne mere positivt i end i. Nogle ledere i påpeger, at det er uklart, hvem der har opgaven, samt at der ikke er afsat nok tid til arbejdet som nøgleperson. Samtidig er der også en større andel af lederne i end i, der sikrer, at nyansat personale undervises i retningslinjer og lovgivning om børn som pårørende. Det samme gælder sikring af undervisning af personale, i hvordan man registrerer børn som pårørende, og i hvordan man taler med børn og familien om forælderens sygdom. børn som pårørende. I gennemfører en tredjedel af lederne audit på deres afdeling eller modtagelse i forhold til patienter med børn som pårørende, der er under 18 år. Både i og svarer en relativ lille andel af lederne i og, at der udtages stikprøver i journalen for at tjekke, om retningslinjerne følges. Afslutning Det er positivt, at de fleste patienter, der er forældre, gerne vil tale med medarbejderne om deres børn. Ligeledes føler størstedelen af medarbejderne, at det er deres ansvar at indgå i denne dialog med patienten. Kortlægningen viser dog, at selvom der er fokus på børn blandt personalet i psykiatrien, er der meget få tilbud til børn som pårørende, og selvom der er kendskab til retningslinjer, er det ikke altid, at disse følges. Svarene fra medarbejderne rejser en række spørgsmål om blandt andet informationen til børn som pårørende, SIKRING AF UNDERVISNING AF NYANSATTE I RETNINGS- LINJER OG LOVGIVNING OM BØRN SOM PÅRØRENDE I mindre grad Overhovedet ikke Undersøgelsen viser, at lidt under en tredjedel af lederne i svarer, at der årligt laves opgørelser over antallet af 10 11
7 modtagelsen af dem på afdelingerne og undervisning af medarbejderne. Det fremgår også, at medarbejderne udtrykker ønske om mere træning, uddannelse og viden i forhold til børn som pårørende. Det bør derfor drøftes i ledelsen og blandt medarbejderne, hvordan der kan ske forandringer på disse områder, og hvordan det kan blive integreret som rutine på afdelingerne. Det vil i forbindelse med arbejdet med børn som pårørende også være relevant at sætte fokus på, hvordan personalet skal møde børn som pårørende, om alle skal være lige uddannede i forhold til arbejdet med børn som pårørende, og hvordan organiseringen af tilbud kan forbedres. Da patienter som er forældre, og børn som er pårørende, ikke er ens og vil have forskellige behov for hjælp og støtte, bør der kigges på, hvilke indsatser psykiatrien skal tilbyde til alle børn, og hvilke der kun skal tilbydes få. Som afslutning på kortlægningen i projektet Børn som pårørende i psykiatrien vil der i foråret 2013 blive gennemført en række interview med patienter, som er forældre og børn som er pårørende i psykiatrien. Formålet er at få et indblik i, hvordan de har oplevet, at psykiatrien har sat fokus på deres egenskab som forældre eller som barn af patient, hvad de er blevet tilbudt, og hvilke ønsker de har i forhold til tilbud, information og støtte. Næste skridt i projektet er at udvikle nye arbejdsgange og metoder og drøfte, hvilken uddannelse personalet i psykiatrien har brug for. I den forbindelse vil chefer, brugere og forskellige centrale personer i Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri deltage i seminarier, workshops og arbejdsgruppen på tværs af sundet. Jeg har ansvaret for at tale med børn som pårørende Hvis du tænker på de patienter, du har ansvaret for, i hvor høj grad har du så følgende former for ansvar overfor deres børn? JEG HAR ANSVARET FOR AT TALE MED BØRN SOM PÅRØRENDE Adgang til børnerum Har din afdeling eller modtagelse et børnerum? I meget høj grad , , , , , ,3 I lav grad 8 1,7 24 3,2 I meget lav grad 27 5,7 49 6, , ,5 Total , ,0 ADGANG TIL BØRNERUM Ja, vi har et børnerum 76 16, Ja vi har et rum vi kan tilpasse børn f.eks. med legetøj Nej, vi har ikke et børnerum, eller et rum vi tilpasser , , , ,1 Total , ,0 Underretning til socialforvaltningen Hvis du tænker på de patienter, du har ansvaret for, i hvor høj grad har du så følgende former for ansvar overfor deres børn? UNDERRETNING TIL SOCIALFORVALTNINGEN I meget høj grad , , , ,9 27 5,7 59 7,8 I lav grad 9 1,9 21 2,8 I meget lav grad 25 5,3 71 9,4 47 9, ,6 Total , ,
8 Viden til at udføre arbejdet Hvordan vurderer du følgende udsagn om dit arbejde som nøgleperson for børn som pårørende? - Jeg har tilstrækkelig viden for at kunne udføre mit arbejde tilfredsstillende * Er du nøgleperson for børn som pårørende? VIDEN TIL AT UDFØRE ARBEJDET 33 34, , , ,9 Mindre grad 8 8, ,9 Slet ikke 1 1, ,1 - - I alt , ,0 Undervisning af nyansatte i retningslinjer I hvor høj grad gør du følgende for at implementere retningslinjerne Børn af patienter med psykisk sygdom? Jeg sikrer, at nyansat personale undervises i retningslinjer og lovgivning om børn som pårørende UNDERVISNING AF NYANSATTE I RETNINGSLINJER I meget høj grad 6 10, , , , , ,3 I lav grad 3 5,3 13 8,2 I meget lav grad ,2 2 3, ,6 I alt , ,
9 Pjecen er udgivet af projektet Barn som anhöriga inom psykiatrin / Børn som pårørende i psykiatrien er et samarbejde imellem Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri med støtte fra EU/Interreg. IV A. Region Hovedstadens Psykiatri Kristineberg København Ø Tlf: Grafisk design: RegionH Design Foto: Phillip Drago Jørgensen / RegionH Design
Børn som pårørende i psykiatrien Kortlægning af indsatsen i Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri
1 Børn som pårørende i psykiatrien Kortlægning af indsatsen i Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri Indholdsfortegnelse 1. Indledning..............................................................................
Læs mereBørn som pårørende i psykiatrien Tabeller for analysen Bilag 24 30
Børn som pårørende i psykiatrien Tabeller for analysen Bilag 24 30 1 Indholdsfortegnelse Læsevejledning til tabel bilag 2 De følgende bilag indeholder det statistiske materiale, der ligger til grund for
Læs mereProjekt Børn som pårørende Nyhedsbrev
Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN i distriktspsykiatrien
Psykiatri VELKOMMEN i distriktspsykiatrien 2 Navn: Kontaktlæge: Kontaktperson(er): Telefon: VELKOMMEN I distriktspsykiatrien tilbyder vi ambulant behandling af psykiske sygdomme. Ambulant betyder, at man
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN til OP teamet Opsøgende psykiatrisk team
Psykiatri VELKOMMEN til OP teamet Opsøgende psykiatrisk team 2 Navn: Kontaktlæge: Kontaktperson(er): Telefon: VELKOMMEN OP team står for Opsøgende Psykiatrisk team. Det er et intensivt ambulant behandlingstilbud
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs merePsykiatri. TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre
Psykiatri TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre HVAD ER TVANG? I psykiatrien findes en særlig ret til at behandle og tilbageholde mennesker med tvang altså mod deres
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN til F-ACT team Fleksibel udgående og opsøgende psykiatrisk behandling
Psykiatri VELKOMMEN til F-ACT team Fleksibel udgående og opsøgende psykiatrisk behandling 2 Navn: Kontaktlæge: Kontaktperson(er): Telefon: VELKOMMEN F-ACT teams er en måde at organisere det psykiatriske
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose
Psykiatri VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Kontaktlæge:
Læs merePræsentation. december Ingelise Nordenhof
1 Præsentation Udd.: Socialrådgiver, Supervisor, Familieterapeut Projekt: Børnekonsulent i voksenpsykiatrien Firma: Terapi & Supervision i Roskilde Bøger: Narrative familiesamtaler med udsatte børn og
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre
Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig
Læs mereFamiliesamtaler målrettet børn
Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende
Læs mereSammenhæng i psykiatrien
Sammenhæng i psykiatrien 1. Har du oplevet, at din kommune ikke kan/vil hjælpe dig som pårørende (fx vejledning, henvisning, samtalegruppe etc.)? I meget høj grad 18,3% 69 I høj grad 15,1% 57 I nogen grad
Læs mereBørn som pårørende i psykiatrien Breve i RHP Bilag 3 4
Børn som pårørende i psykiatrien Breve i RHP Bilag 3 4 Bilag: 3 Region Hovedstaden Psykiatri Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 45 11 20 00 Direkte 45 11 20 23 Fax 45 11 20 07 Mail psykiatri@regionh.dk
Læs mereNyreforeningens pårørendeanalyse: inddragelse på sygehusene og medlemskab
Nyreforeningens pårørendeanalyse: inddragelse på sygehusene og medlemskab Nyreforeningens pårørendeudvalg vil forbedre informationen mellem sygehus, patient og de pårørende, såvel som de ønsker at udvikle
Læs merePårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter
Pårørendesamtaler Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus
Læs merePatienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser i Region Hovedstadens
Læs mereTabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner
Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereFamilierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater
Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.
Læs mereEvaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
Læs mereKan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?
Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Spørgeskemaundersøgelse Faxe Kommunes alkoholpolitik/- retningslinje og samtalen om alkohol Jeg er stolt over at arbejde i en kommune, der sætter så målrettet ind på implementeringen af alkoholpolitikken/retningslinjen.
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende
Beslutningsforslag nr. B 49 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. december 2014 af Özlem Sara Cekic (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende
Læs mereSTOFMISBRUG Mandag den 12. marts
STOFMISBRUG 2018 Mandag den 12. marts 2018 www.ditrum.nu Individuelle samtaler Familiegruppen Forsamtaler med forældre Familiesamtaler Pårørenderådgivningen (alle pårørende over 25 år) Livseksperter -
Læs mereBørn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm
Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune Til: Fra: Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Dato: 12. oktober 2012 Overgrebspakken Socialministeriet
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange
FOA Kampagne og Analyse 3. maj 2012 Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange FOA har i perioden 28. november 2011 til 5.
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereJeg har selv iktyosis 7 Jeg er pårørende til en person med iktyosis
Iktyosisforenings tilfredsheds analyse Iktyosisforeningen gennemførte i foråret 2009 en tilfredshedsanalyse blandt medlemmerne, som gik på ønsker og behov for aktiviteter i foreningen. Der blev i alt sendt
Læs mereTil medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere
Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereBØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014
2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige
Læs mereUndersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed
Notat 6. august 2018, opdateret 1. november 2018 MEB+JT+NP Side 1 af 18 Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Dansk Socialrådgiverforening (DS) gennemførte i 2017 en undersøgelse blandt vore medlemmer
Læs mereEffektundersøgelse: Børn og forældre i voksenpsykiatrien
Effektundersøgelse: Børn og forældre i voksenpsykiatrien Else Stenbak, Stine Røn Christensen Pernille Grünberger Juni 2006 Forord gennemførte i 2004 2005 et projekt om børn og forældre i voksenpsykiatrien,
Læs mereAktivitetscentret Sundholm
Aktivitetscentret Sundholm Dokumentationsrapport efterår 2018 2 3 Indhold Resumé s. 5 Aktivitetscentrets mål s. 6 Beskæftigelse s. 8 Misbrug s. 10 Bolig s. 12 Socialudvalgets undersøgelse s. 13 4 5 Resumé
Læs mereModel for Pårørendesamarbejde
Model for Pårørendesamarbejde Kolding Kommune Forord Når et familiemedlem eller en nær ven rammes af sygdom, en svær livsudfordring, et handicap, en psykisk sårbarhed eller et misbrug, får det konsekvenser
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser blandt psykiatriske patienter
15. april 2015 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser blandt psykiatriske patienter 2014 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig spørgeskemaundersøgelse af
Læs mereTilfredshedsundersøgelse blandt borgere. Familiecentret Socialforvaltningen, Aarhus Kommune
Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere Familiecentret 2016 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune UDGIVER Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Christina Vang Jakobsen,
Læs mere1 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) blandt psykiatriske patienter 2015
Februar 2016 1 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) blandt psykiatriske 2015 Dette notat opsummerer centrale tendenser fra LUP Psykiatri 2015. Resultaterne offentliggøres i uge 11,
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph
Læs mereAnalyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet
Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereDANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende
DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereSkema 2: Projektbeskrivelsesskema
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema En særlig indsats for børn og unge som pårørende til borgere med psykiske lidelser 1. Projektets titel: Projekt Hånd i hånd - parallelle gruppeforløb til børn/unge og
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater
Læs mereDimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereEffekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012
Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten
Læs merePsykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge
Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereBilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne
Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne Kortlægning af kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger Kortlægningen gennemføres af Center for Interventionsforskning
Læs mereMonitorering af kommunernes forebyggelsesindsats 2017
Center for Interventionsforskning Monitorering af kommunernes forebyggelsesindsats Arbejdet med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker siden 2013 og anbefalinger til borgere med kronisk sygdom Ida Nielsen
Læs mereSamarbejde med pårørende Voksenpsykiatri og handicap
Samarbejde med pårørende Voksenpsykiatri og handicap Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk er en afgørende faktor for at skabe en god livskvalitet for ethvert menneske. Derfor
Læs mereBetydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton
Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens
Læs mereFlere opgaver løses af frivillige på arbejdspladser med FOAmedlemmer
19. december 2014 Flere opgaver løses af frivillige på arbejdspladser med FOAmedlemmer Svar indsamlet fra FOA-medlemmer i oktober 2013 viser, at frivilligt arbejde er mest udbredt på plejehjem/plejecentre
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2016 Center for Kræft
Læs mereINFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM
Maj 2015 INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Bedre pårørende- og netværksinddragelse i psykiatrien på Bornholm Psykiatri Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Psykiatrisk
Læs mereEgenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.
SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...
Læs merePjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje
Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereTil medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri
Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 21. marts 2016 Stillet af: Anne Ehrenreich (V) Besvarelse udsendt den: 14.
Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6015 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 15015013 Sagsbeh..: HASURA Spørgsmål
Læs mereVejledning til alkoholpolitik for Klub området
Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også
Læs mereSammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland
LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 01-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereKOMPLEKSITET I DEN KOMMUNALE SYGEPLEJE En analyse af sygeplejerskernes perspektiver på kompleksitet i sygeplejen. Sidsel Vinge projektchef
KOMPLEKSITET I DEN KOMMUNALE SYGEPLEJE En analyse af sygeplejerskernes perspektiver på i sygeplejen Sidsel Vinge projektchef Sygeplejersker har andet at lave end at læse rapporter! Se www.dsr.dk/kompeksitet:
Læs mereVi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre
Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre Jeg savner omklædningsrummet eller rettere snakken, for det var her, erfaringerne
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN
Læs mereNOTAT. Spørgeskemaundersøgelse om psykiatri 2016
NOTAT Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk Den 19. maj 2016 Side 1 Ref.: nbl E-mail: nbl@etf.dk Direkte tlf:
Læs mereSpecialiseret retspsykiatri
LUP Psykiatri 2016 Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Specialiseret retspsykiatri 24-02-2017 Indledning I efteråret 2016 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereHjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272
Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...
Læs merePsykiatri. Information om ANGST
Psykiatri Information om ANGST 2 HVAD ER ANGST? Angst er først og fremmest en naturlig menneskelig og normal måde at reagere på, når man udsættes for fare. Angstfølelsen får kroppen til at være i alarmberedskab
Læs mereEVALUERINGSRAPPORT. Evaluering af MindSpring Tidligere deltagere i forældreforløb
Als Research APS marts 2014 EVALUERINGSRAPPORT Evaluering af MindSpring Tidligere deltagere i forældreforløb Notatets baggrund og formål Dansk Flygtningehjælp har i perioden oktober 2010 til december 2012
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Midtjylland
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Ambulante patienter Region Midtjylland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev ambulante patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereStatus for anvendelsen af tvang i Region Midtjylland
Psykiatri og Social Administrationen Kvalitet Tingvej 11 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Dato 30-09-2013 Status for anvendelsen af tvang i Region Midtjylland
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 15.5 Maj - Juni 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs merePårørendetilfredshedsundersøgelse 2017
Pårørendetilfredshedsundersøgelse 2017 Beboernes netværk er en væsentlig resurse ift. samarbejdet med beboerne, og samtidig er der en stor sikkerhed, tryghed og tillid for beboerne i at have en god kontakt
Læs mereKommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet
Sammenfatning Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Katrine Iversen, Didde Cramer Jensen, Mathias Ruge og Mads Thau Sammenfatning - Kommunernes perspektiver på centrale
Læs mereFORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre
Indberetning > Spørgeskema til forældre 1 TEMPERATURMÅLINGEN Kommunen vil gerne udvikle kvaliteten i dit barns dagtilbud. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis du vil udfylde dette elektroniske spørgeskema.
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Midtjylland
LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter Region Midtjylland 01-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereSKOLEN FOR RECOVERY. Årsrapport for Marts 2019
SKOLEN FOR RECOVERY Årsrapport for 2018 Marts 2019 Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Psykiatrisk Center Ballerup Region Hovedstadens Psykiatri http://www.skolen-for-recovery.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereEvaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende
Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn
Læs mereForløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen
Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet
Læs mereAfrapportering af LUP Somatik 2013
Dato: 1. maj 2014 Brevid: 2290302 Afrapportering af LUP Somatik 2013 Den Landsdækkende Undersøgelse (LUP) 2013 blev offentliggjort den 28. april 2014. Svarprocenten på landsplan er 59 %. Undersøgelsen
Læs merePårørendeundersøgelse. November 2018
Pårørendeundersøgelse November 2018 Undersøgelse blandt pårørende Gennemført af Userneeds 505 respondenter Repræsentativ ift. køn og alder Spørgsmålet Føler du, at rollen som nær pårørende til en person
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereFOREDRAGSRÆKKE OM AT VÆRE PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE
FOREDRAGSRÆKKE OM AT VÆRE PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE for patienter, pårørende og sundhedspersonale ARRANGERET AF TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE OG RIGSHOSPITALETS KRÆFTREHABILITERINGSSYGEPLEJERSKER
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af
Hvad børn ikke ved... har de ondt af Landskonference for sundhedsplejersker 2017 Karen Glistrup www.familiesamtaler.dk / www.snak-om-det.dk Faglig bagrund: Socialrådgiver og familiebehandler i mindre kommuner
Læs mereTrivselsundersøgelse Virksomhedsrapport
Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport Rengøring April 2008 Udarbejdet af: Personaleservice Økonomi og Analyse Indledning. Baggrund og formål Byrådet besluttede i 2007 at sætte forstærket fokus på trivslen
Læs mereEn fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads.
16. januar 2014 Vold i psykiatrien FOA har i dagene 3.-12. januar 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om vold blandt medlemmer, der arbejder i psykiatrien. 792 medvirkende oplyste, at de arbejder
Læs mereBørn som pårørende i psykiatrien Lovgivning RHP Bilag 18 23
Børn som pårørende i psykiatrien Lovgivning RHP Bilag 18 23 Bilag: 18 Børn af patienter med psykisk sygdom Udgiver Region Hovedstadens Psykiatri Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Psykiatriens
Læs merePræsentation og svar på spørgsmål om Familie- og pårørendepakken. LKT-Palliation, marts Henrik Larsen
Præsentation og svar på spørgsmål om Familie- og pårørendepakken LKT-Palliation, marts 2018 Henrik Larsen BAGGRUND FOR PAKKEN Forskningen viser: > 20 procent af de personer, der har mistet en forælder
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP
Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for
Læs mere