6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser"

Transkript

1 6.0 Diskussion KOL-patienters sygdomsforløb og behov for palliativ indsats er i nærværende rapport blevet undersøgt gennem et kvantitativt registerstudie og et kvalitativt interviewstudie. Den kvantitative undersøgelse har sammenlignet objektive data i form af tildelte sundhedsydelser i de sidste tre leveår for patienter, der er døde af hhv. KOL og lungekræft. Endvidere er patienter, der er døde af lungekræft og også har haft KOL, blevet beskrevet som en undergruppe. Den kvalitative undersøgelse har beskrevet, hvordan patienter med meget svær KOL oplever deres sygdomsforløb - fra årsagerne til sygdommen, over hverdagen som svært syg og til deres tanker om fremtiden KOL-patienter i Danmark Den kvantitative undersøgelse dokumenterer, at KOL-patienter har en lav gennemsnitsindkomst og et lavt gennemsnitligt uddannelsesniveau, både i forhold til lungekræftpatienter, men i særdeleshed i sammenligning med den almene befolkning. Disse sociale og økonomiske vilkår er afgørende at tage i betragtning i vurderingen af KOL-patienters palliative behov. Fx kan patienterne have vanskeligt ved at finansiere udgifter til medicin og vedligeholdende træning, ligesom de ikke har mulighed for at indkøbe hjælpemidler eller på anden måde kompensere økonomisk for de begrænsninger, de oplever i hverdagen. I denne sammenhæng er det relevant at bemærke, at kun 4% af KOL-patienterne modtog terminaltilskud 22). Et begrænset økonomisk råderum medvirker således til at forstærke den lidelse, patienterne oplever. Derudover kan det lave uddannelsesniveau have betydning for patienternes muligheder for at søge viden om sygdommen og hjælp fra det offentlige system. Der er således behov for opmærksomhed på, om og hvordan de sociale og økonomiske vilkår, som KOL-patienter lever under, skaber ulighed i behandlingen undervejs i sygdomsforløbet Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser Den kvantitative undersøgelse viser, at KOL patienter har flere indlæggelser over en længere periode sammenlignet med lungekræftpatienter, som har lidt flere indlæggelser i det sidste halve år før død. Dette kan betyde, at KOL-patienter har flere symptomer over en længere periode end lungekræftpatienter. I det sidste halve år før død tyder det på, at der sker en markant stigning i antallet af symptomer og medicinske problemer hos både KOL- og lungekræftpatienter, og at helbredsproblemerne i denne periode er sammenlignelige. Antallet af forskellige lægemiddelgrupper, som KOL-patienter bruger lægemidler fra i løbet af de sidste tre leveår, indikerer en høj grad af komorbiditet og en kompleks symptombyrde. KOL-patienterne lider således af sygdomme i flere forskellige organer og oplever konkurrerende symptomer i forbindelse med disse forskellige sygdomme. Det peger ligeledes på, at KOL-patienter i den første del af sygdomsforløbet oplever et højere antal forskellige symptomer end lungekræftpatienter, men at antallet af helbredsproblemer i det sidste halve år før død er sammenligneligt. 22) Staten dækker gennem terminaltilskud patientens udgifter til medicin i den sidste del af livet. Terminaltilskud gives til døende patienter, som vælger at tilbringe den sidste tid i eget hjem eller på et hospice, for at de ikke skal stilles økonomisk ringere end patienter, der forbliver indlagt på hospital ( Danmarks Lungeforening :: :: 57

2 Sammenholder man antallet af hospitalsindlæggelser, antallet af kontakter til praktiserende læge og antallet af lægemiddelgrupper, ser det ud til, at både KOL- og lungekræftpatienter har betydelige symptomer og medicinske problemer, som kan afstedkomme behov for en lindrende indsats. KOL-patienter oplever disse problemer over en længere periode end lungekræftpatienter, mens behovet for lindring af fysiske symptomer i det sidste halve leveår ser ud til at være lige omfattende for KOL- og lungekræftpatienter. I de tre sidste leveår er KOL-patienter i gennemsnit indlagt i længere tid end lungekræftpatienter. KOLpatienters sygdomsforløb er endvidere mere forskelligartede i forhold til forløbene for lungekræft-patienter. Dette afspejler formodentlig, at der er større variation i den måde KOL-sygdommen udvikler sig på. I forhold til lungekræftpatienterne, er der en forholdsvist større gruppe af KOL-patienterne, der slet ikke har været indlagt i løbet af de sidste tre leveår, men som har kontakt til sundhedssystemet på anden vis. Dog er der 25% af denne gruppe, der udelukkende har kontakt til praktiserende læge, og således ikke tilses af en lungespecialist (læge eller sygeplejerske). Spørgsmålet er, om denne gruppe får den tilstrækkelige og kvalificerede hjælp fra den praktiserende læge, de har behov for, eller om deres behandlingsforløb kunne forbedres ved, at de var i kontakt med sundhedspersonale med specialviden om KOL? Størstedelen af KOL-patienterne bor alene, hvilket også er afgørende at tage i betragtning i vurderingen af deres behov for hjælp til de daglige gøremål og deres behov for psykisk støtte. Sammenholder man resultaterne fra den kvantitative og den kvalitative undersøgelse, og tager man i betragtning, at KOL i er en sygdom, der nedsætter funktionsniveauet betydeligt, kan det derfor undre, at kun lidt over halvdelen af KOL-patienterne modtager praktisk hjælp og hjælp til personlig pleje fra kommunen umiddelbart før deres død. Den gruppe patienter, der både har KOL og lungekræft, har i den allersidste del af livet flere indlæggelser og flere indlæggelsesdage end patienter med enten KOL eller lungekræft, hyppigere kontakt til praktiserende læge og bruger medicinske præparater fra et (lidt) højere antal forskellige lægemiddelgrupper. Det kan tyde på, at denne gruppe i særlig grad kan have brug for en palliativ indsats i den sidste del af livet Faser i sygdomsforløbet Den kvalitative undersøgelse beskriver, at KOL-patienterne lever med stadigt forværrede symptomer over en længere periode. De normaliserer hverdagen med sygdommen og finder en måde at tilpasse hverdagen til sygdommen, så der er overensstemmelse mellem den måde, hverdagen foregår på, og den måde, hverdagen burde være på. Mange oplever i en lang periode ikke sig selv som syge og tøver derfor med at opsøge hjælp fra sundhedssystemet. Hvordan sygdommen håndteres af de læger, patienterne er i kontakt med, er af afgørende betydning for, hvorvidt patienterne oplever sig selv som syge. På et tidspunkt oplever patienterne, at de er så svært syge, at der er markant uoverensstemmelse mellem den måde, hverdagen er på og den måde, hverdagen bør være på. Nogle patienter oplever denne overgang til hverdagen som svært syg som et pludseligt vendepunkt, mens andre oplever det som en gradvis udvikling. Forskellige begivenheder, såsom andre sygdomme, arbejdsophør, hyppige indlæggelser, ilt-behandling og skelsættende begivenheder i det personlige liv er med til at øge afstanden mellem, hvordan hverdagen er og hverdagen bør være og dermed markere overgangen til hverdagen som svært syg. I og efter overgangen til hverdagen som svært syg, oplever patienterne, at deres behov for lindring og støtte ændrer sig. De får brug for mere praktisk hjælp end før, men har også i høj grad behov for støtte og lindring i forhold til lidelsens fysiske, sociale, psykiske og eksistentielle aspekter. 58 :: Danmarks Lungeforening ::

3 6.4. Palliative behov i hverdagen med svær KOL Åndenøden er det altoverskyggende fysiske symptom i hverdagen som svært syg og medvirker til, at sygdommen hele tiden er til stede i patienternes tanker og handlinger. Patienterne oplever i hverdagen som svært syg en samlet fysisk, social, psykisk og eksistentiel lidelse, som kommer til udtryk på følgende områder: 5) det bliver svært at overkomme de daglige gøremål og få rutinerne i hverdagen til at hænge sammen. Tempoet i hverdagen må sættes drastisk ned. 6) de oplever, at deres mobilitet bliver begrænset, både af det fysiske besvær og af uoverskueligheden ved at skulle bevæge sig rundt. 7) de oplever, at deres hverdag bliver uforudsigelig, og at de mister kontrollen over deres eget liv - både i den nærmeste og den fjernere fremtid. 8) deres sociale liv bliver indskrænket og de oplever ensomhed i varierende grad. Den lidelse, som patienterne oplever, er med til at skabe uoverensstemmelse mellem sådan som hverdagen er og sådan som hverdagen burde være. Patienterne oplever således, at den måde, som hverdagen finder sted på, er markant anderledes end deres hverdag før de blev alvorligt syge og væsentlig forskellig fra, hvordan de ser det gode liv. De oplever med andre ord, at kvaliteten af deres liv er forringet i afgørende grad. Et væsentligt aspekt af den lidelse, patienterne oplever, er den skyld og skam, som opstår i relation til opfattelsen af KOL som en rygersygdom og begrebet rygerlunger. Patienterne forsøger at skabe mening i deres fortælling om sygdomsforløbet og undgå skylden og skammen ved at se sygdommen i et livsforløbsperspektiv og finde andre årsager til sygdommen end rygning igennem hele livsforløbet. Skylden og skammen opleves særligt i kommunikationen med de sundhedsprofessionelle og bliver en væsentlig barriere for en vellykket kommunikation og omsorgsfuld behandling. Den kvalitative undersøgelse viser således, at KOL-patienter har betydelige behov for lindring af den samlede lidelse, de oplever i hverdagen, og at de palliative behov bliver særligt påtrængende i og efter overgangen til hverdagen som svært syg. Danmarks Lungeforening :: :: 59

4 6.5. Oplevelsen af mulighederne for at få hjælp Mange patienter oplever en utryghed i forhold til, om de har mulighed for at få hjælp, når de har behov for det, og i forhold til, om de personer, der skal hjælpe dem, har tilstrækkelig viden om og kompetence inden for området. Derudover skaber den manglende kontinuitet i hjælpen utryghed, da det ikke er muligt at opnå tillid til og tryghed ved de personer, der skal hjælpe dem. Mange oplever endvidere hospitalsindlæggelserne som kaotiske og forstyrrende, og de oplever, at den omsorgsfulde dimension af hjælpen mangler, både i deres møde med hospitalerne og i møderne med den kommunale hjemmepleje. Oplevelsen af manglende omsorg og utilstrækkelig hjælp er medvirkende årsager til, at patienterne kun i begrænset omfang opsøger hjælp fra sundhedssystemet. De pårørende har derfor afgørende betydning for KOL-patienters oplevede livskvalitet og muligheder for at klare sig i hverdagen. Mange er afhængige af den praktiske hjælp, de får fra de pårørende i det daglige, og de pårørende yder afgørende psykisk støtte til patienterne, både i hverdagen og i forbindelse med de akutte tilfælde af åndenød. Hvorvidt en patient har pårørende i nærheden og hvordan relationen til disse pårørende er, er derfor af essentiel betydning for, hvordan vedkommende oplever hverdagen med svær KOL. Flere patienter - især dem som bor alene og er afhængige af hjælp fra deres voksne børn - giver imidlertid også udtryk for, at de er bekymrede for at være en byrde for de pårørende, både praktisk og følelsesmæssigt, og at de derfor savner at få mere hjælp og støtte fra det offentlige Døden Den kvalitative undersøgelse viser, at døden er nærværende i hverdagen for mange patienter med svær KOL - de ved, at de snart skal dø, og at de risikerer at dø hver gang, de har en pludselig forværring i sygdommen (eksacerbation). Mange finder en eksistentiel sikkerhed i at vide, at de skal dø, men usikkerheden om, hvornår det sker, gør det svært at finde en måde at leve med døden i hverdagen. Nogle af patienterne berører i deres samtaler med sundhedsprofessionelle emner, der vedrører fremtiden og døden, men ingen har haft en samtale om, hvad det betyder for det fremtidige sygdomsforløb og muligheder for behandling, at de skal dø inden for en relativt kort tidshorisont. Patienterne har ingen forventning om, at det er muligt at have en sådan samtale og oplever, at deres muligheder for at få hjælp i fremtiden udelukkende består i at blive behandlet for deres akutte forværringer. Den usikkerhed, patienterne oplever i forbindelse med det fremtidige sygdoms- og behandlingsforløb medvirker til, at de forsøger at minimere fremtidens plads i nutiden ved at undgå at tænke på den. Samtidigt forsøger flere dog at skabe en eksistentiel sikkerhed i det fremtidige sygdomsforløb ved at forestille sig fremtiden som en nedadgående kurve, der uundgåeligt vil medføre døden. I denne sammenhæng har egne erfaringer med sygdommens udvikling, kendskab til andre KOL-patienter fra hospitalsindlæggelser, lungefunktionsmålingerne og kommunikationen med de sundhedsprofessionelle afgørende betydning for, hvordan de forestiller sig fremtiden. Den kvantitative undersøgelse bekræfter, at der ikke er fokus på at støtte KOL-patienter, når de nærmer sig døden. Kun 4% af KOL-patienterne modtog økonomisk tilskud til medicin i den sidste del af livet i form af en terminal-erklæring. Derudover døde 2/3 af KOL-patienterne på hospital. Tager man i betragtning at de fleste danskere ønsker at dø i eget hjem (Brogaard 2011, Neergaard 2011), må dette være en indikation på, at KOL-patienterne sjældent dør på den måde, de kunne ønske sig. 60 :: Danmarks Lungeforening ::

5 6.7. Overvejelser om validitet Mens den kvantitative undersøgelse beskæftiger sig med sygdomsforløbet i de sidste tre leveår, omhandler den kvalitative undersøgelse hele sygdomsforløbet indtil respondenternes nuværende hverdag. Inklusionskriterierne sikrer, at respondenterne i den kvalitative undersøgelse alle har KOL i meget svær grad og har haft indlæggelser, hvor de har oplevet at være tæt på at dø. På denne måde kan den kvalitative undersøgelse validt beskrive, hvilke erfaringer patienterne gør sig i løbet af sygdomsforløbet, og hvordan de forholder sig til døden i deres tanker og handlinger i hverdagen. Det, at respondenterne er rekrutteret gennem hospitaler, og det at kun patienter, der har haft minimum to indlæggelser, er inkluderet i undersøgelsen, betyder imidlertid også, at undersøgelsen ikke kan sige noget om forholdene for patienterne med svær KOL, der er indlagt sjældnere, eller slet ikke har været indlagt. Som det dokumenteres i den kvantitative undersøgelse, er der en gruppe, der slet ikke er indlagt i løbet af de sidste tre leveår. En analyse af sammenhængen mellem alder og ingen indlæggelser viser, at de personer, der ikke har været indlagt, generelt var yngre 23). Det kan betyde, at de havde et kortere forløb med KOL i svær grad og derfor havde færre indlæggelser. De palliative behov hos denne gruppe kan derfor formodes at være anderledes end behovene hos den gruppe, den kvalitative undersøgelse beskriver. Det har endvidere været et kriterium, at respondenterne til den kvalitative undersøgelse skulle være kognitivt i stand til at deltage i et interview. Den kvalitative undersøgelse omfatter derfor patienter, som alle er kognitivt velfungerende, mens den kvantitative undersøgelse også omfatter patienter med fx demens. Denne gruppe kan ligeledes formodes at have andre palliative behov. Mens det kvantitative studie således undersøger sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for alle personer, der døde af KOL i Danmark i 2010, beskriver den kvalitative undersøgelse erfaringerne hos en gruppe patienter, der alle oplever at have KOL i så svær grad, at det har afgørende indvirkning på deres hverdag, og som alle er i relativt tæt kontakt med hospitalerne. I forhold til den kvantitative undersøgelse må det bemærkes, at data vedrørende visiteret hjemmepleje indebærer væsentlige usikkerheder, da mange kommuner ikke har indberettet data for deres borgere eller har ufuldstændige indberetninger. Der er taget højde for disse usikkerheder i undersøgelsen, men i forhold til fremtidige undersøgelser må det betragtes som problematisk, at det ikke er muligt at dokumentere omfanget af hjemmeplejeydelser til borgere i Danmark. Resultaterne fra nærværende undersøgelse bekræfter overvejende resultaterne fra den internationale forskning i KOL-patienters hverdag og behov for palliativ indsats, som blev præsenteret i afsnit 1.2. De internationale studier viser, at KOL-patienter har omfattende palliative behov, men at de har begrænset mulighed for at få en palliativ indsats (bl.a. Goodridge 2006; Murray 2006; Hardin 2008, Bausewein 2012; Janssen et al 2011, Joshi et al 2012). Denne undersøgelse viser, at dette også gør sig gældende i en dansk kontekst. Åndenød fremstår både i litteraturen og i denne undersøgelse som det mest dominerende symptom i hverdagen (Gardiner 2010; Hardin 2008). Dette studie følger flere internationale studiers opfordringer til at undersøge, hvordan åndenøden og sygdommen i det hele taget får betydning i hverdagen (bl.a. Gysels & Higginison 2008; Gysels & Higginson 2010; Bausewein et al 2010). 23) Se tabel 2 i bilag Danmarks Lungeforening :: :: 61

6 I litteraturen er der forskellige fremstillinger af, hvordan KOL-patienter forholder sig til døden. Flere studier beskriver en manglende erkendelse af sygdommens dødelige forløb hos KOL-patienter (Gardiner 2010; Pinnock et al 2011), mens andre beskriver, at usikkerheden om, hvornår døden indtræffer, kan medvirke til, at patienterne ikke tænker på fremtiden og dermed heller ikke overvejer mulighederne for fremtidig behandling (Gysels & Higginson 2010). Den kvalitative del af denne undersøgelse beskriver, at mange patienter finder det svært at leve med dødens nærvær og usikkerheden om, hvornår døden indtræffer, og at de derfor ikke tænker ud i den fjernere fremtid. Disse forskelle i hvordan patienterne forholder sig til døden, kan formodentlig begrundes med, hvor patienterne er i sygdomsforløbet. Denne kvalitative undersøgelse tager udgangspunkt i hverdagen for patienter med svær KOL, der alle har haft indlæggelser, hvor de har oplevet at være tæt på at dø, hvilket for de flestes vedkommende har medført en afklaring med, at de kommer til at dø af sygdommen. 62 :: Danmarks Lungeforening ::

Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS. Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014

Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS. Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014 Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014 Hvem er jeg? VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Palliativ indsats til KOL-patienter. Danmarks Lungeforening og Palliativt Videncenter

Palliativ indsats til KOL-patienter. Danmarks Lungeforening og Palliativt Videncenter Palliativ indsats til KOL-patienter Danmarks Lungeforening og Palliativt Videncenter kolofon Palliativ indsats til KOL-patienter En deskriptiv undersøgelse af danske KOL-patienters sygdomsforløb og behov

Læs mere

Palliativ indsats til KOL-patienter. Danmarks Lungeforening og Palliativt Videncenter

Palliativ indsats til KOL-patienter. Danmarks Lungeforening og Palliativt Videncenter Palliativ indsats til KOL-patienter Danmarks Lungeforening og Palliativt Videncenter kolofon Palliativ indsats til KOL-patienter En deskriptiv undersøgelse af danske KOL-patienters sygdomsforløb og behov

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

En værdig død - hvad er det?

En værdig død - hvad er det? ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige

Læs mere

Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D

Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D. 15-6-2017 Program for denne workshop Du tænker og reflekterer Et samlet blik på Ånde-nød som afhandling At være dødelig fakta om patienter med KOL Den tilslørede

Læs mere

4. 0 Indledning til kvalitativ undersøgelse af erfaringer

4. 0 Indledning til kvalitativ undersøgelse af erfaringer 4. 0 Indledning til kvalitativ undersøgelse af erfaringer fra livet med KOL I det følgende fremstilles ti KOL-patienters erfaringer med at leve med sygdommen KOL, med henblik på at identificere palliative

Læs mere

Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL

Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL Selvbehandlingsplan og telefonrådgivning for patienter med KOL Regionshospitalet Viborg og Skive. Baggrund At have KOL sygdommen betyder oftest tilstedeværelse af gennemsnitlig

Læs mere

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018 PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer

Læs mere

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt Nordsjællands Hospital Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt KOL på tværs - samarbejde og livskvalitet 24.november 2016 Sygeplejerske Marie Lavesen Lunge-og Infektionsmedicinsk Afdeling,

Læs mere

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder

Læs mere

Temadag: En værdig død

Temadag: En værdig død Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne

Læs mere

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 27. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats Sundhedsaftale Indgået

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i

Læs mere

KOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne. Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital

KOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne. Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital KOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital Bidragydere: Professor Peter Lange, Kbh. Universitet Overlæge Kristoffer Marså, Herlev

Læs mere

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning

Læs mere

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Til Sundhedskoordinationsudvalget Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til F-ACT team Fleksibel udgående og opsøgende psykiatrisk behandling

Psykiatri. VELKOMMEN til F-ACT team Fleksibel udgående og opsøgende psykiatrisk behandling Psykiatri VELKOMMEN til F-ACT team Fleksibel udgående og opsøgende psykiatrisk behandling 2 Navn: Kontaktlæge: Kontaktperson(er): Telefon: VELKOMMEN F-ACT teams er en måde at organisere det psykiatriske

Læs mere

7. Syg eller døende i eget hjem

7. Syg eller døende i eget hjem 7. Syg eller døende i eget hjem Flere ældre og syge borgere Levealderen i Danmark er stigende, men det betyder ikke, at borgere bliver mindre syge. Det hænger blandt andet sammen med, at ældre lever længere

Læs mere

Digitale muligheder for mennesker med KOL

Digitale muligheder for mennesker med KOL Digitale muligheder for mennesker med KOL Digitale løsninger kan skabe sammenhæng for den lungesyge Telemedicin og digitale løsninger Sygdomshåndtering i hverdagen et samarbejde mellem Lungeforeningen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Du kan blive visiteret til hjemmesygepleje, hvis du i forbindelse med akut eller kronisk sygdom har brug for sygepleje, omsorg, undersøgelse eller behandling. Hjemmesygeplejersken

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Værdighedspolitikken

Værdighedspolitikken Værdighedspolitikken //december 2018 Forord Ringkøbing-Skjern Kommunes værdighedspolitik beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet, herunder blandt andet personlig hjælp,

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje

Politik for værdig ældrepleje , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Samordnet Pleje og Omsorg

Samordnet Pleje og Omsorg Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt

Læs mere

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers

Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers Lunge-monolog hospitalet. https://www.youtube.com/watch?v=lljdrsezyb0&feature=player_embedded Samarbejde med og om patienten Praktiserende læge

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019.

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019. Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Favrskov Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 8.004.000 kr. Tilskud bedre

Læs mere

Værdighedspolitikken Udkast

Værdighedspolitikken Udkast Udkast Værdighedspolitikken // 2016 Forord Ringkøbing-Skjern Kommunes værdighedspolitik beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet, herunder blandt andet personlig hjælp,

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser

Læs mere

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet En Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelse, 2012 Korngut S, Johnsen AT, Spielmann M, Neergaard MA, Grønvold M Oplæg

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019 Hvad er hjemmesygepleje: Hjemmesygepleje er for eksempel Fokus på sundhedsfremme og forebyggelse med henblik på at bevare og styrke borgernes sundhed. Undersøgelse

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Sorø Kommune Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 5.700.000 kr. Tilskud

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Indledning Rødovres demenshandleplan afspejler de nye tanker og visioner på området, både lokalt, regionalt og nationalt. Lokalt bygger den på Rødovres

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Danskerne om livet med sygdom og død

Danskerne om livet med sygdom og død Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 370 Offentligt Danskerne om livet med sygdom og død Undersøgelse af danskernes viden om livstruende sygdomme og mulighederne for lindring, samt

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018 Hvad er hjemmesygepleje: Hjemmesygepleje er for eksempel Råd og vejledning til håndtering af nye livssituationer i forbindelse med sygdom Undersøgelse og behandling

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering Værdighedspolitik 2018 Sundhed, Handicap og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange

Læs mere

10.2 Mindreforbrug på 0,184 mio. kr. vedrører primært færre udgifter til

10.2 Mindreforbrug på 0,184 mio. kr. vedrører primært færre udgifter til Noter til regnskab Udvalg: Velfærdsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Velfærdsudvalget -10.827 Serviceudgifter -10.040 Overførselsudgifter 218 Den centrale refusionsordning 680 Ældreboliger -1.685

Læs mere

Kan der findes ro i åndenød? - Redskaber til lungepatienter på tværs af alder. Udvikling af redskaber med den lungesyge i centrum

Kan der findes ro i åndenød? - Redskaber til lungepatienter på tværs af alder. Udvikling af redskaber med den lungesyge i centrum Kan der findes ro i åndenød? - Redskaber til lungepatienter på tværs af alder Udvikling af redskaber med den lungesyge i centrum En helhed i behandling og i hverdagslivet! Fra ensomhed til livsmod gennem

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Den palliative indsats overfor lungepatienter. Børn og unge som pårørende - reaktioner og behov, når forældre rammes af en livstruende sygdom

Den palliative indsats overfor lungepatienter. Børn og unge som pårørende - reaktioner og behov, når forældre rammes af en livstruende sygdom FYI har ansøgt Almen Medicinsk Efteruddannelsesudvalg om godkendelse af konferencen til refusion for to dage Palliation 2014 KONFERENCE DEN 29. OG 30. OKTOBER 2014 Scandic Sydhavnen, København Hør talere

Læs mere

Symptombehandling. Kommunikation

Symptombehandling. Kommunikation Kerneydelsen Symptombehandling Kommunikation Samarbejde En tovholder.. er så meget forskelligt Kendt som kontaktperson Formidler kontakter Ressourceforvalter Fremmer kommunikationen Fører dagbogen Holder

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en

Læs mere

Værdighedspolitik Visionen i politik for seniorliv

Værdighedspolitik Visionen i politik for seniorliv Værdighedspolitik 2016 Visionen i politik for seniorliv Et aktivt, værdigt, meningsfyldt og trygt seniorliv. Et værdigt liv er altså et af de fem pejlemærker i Varde Kommunes politik for seniorliv. Ny

Læs mere

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 August 2015 Indhold Indledning.....

Læs mere

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets

Læs mere

Respekt, frihed, tryghed og medborgerskab. Ældre- og Værdighedspolitik

Respekt, frihed, tryghed og medborgerskab. Ældre- og Værdighedspolitik Respekt, frihed, tryghed og medborgerskab Ældre- og Værdighedspolitik 2020-23 Ældre og Værdighedspolitik 2020-2023 Alle borgerne i Roskilde Kommune er en del af vores levende kommune. Mange kan se frem

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Den palliative KOL-patients behov

Den palliative KOL-patients behov Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Værdighedspolitik for Fanø Kommune Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker

Læs mere

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Høringssvar vedr. Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod astma og KOL i ATC gruppe R03 af 19. januar 2015.

Høringssvar vedr. Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod astma og KOL i ATC gruppe R03 af 19. januar 2015. Medicintilskudsnævnet Sekretariatet Axel Heides gade 1 2300 København S medicintilskudsnaevnet@dkma.dk Østerbro, 8. maj 2015 Høringssvar vedr. Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod astma og

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet. Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014

Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet. Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014 Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014 Hurtig udvikling i forskning i eksistentielle / åndelige spørgsmål For mere end

Læs mere

Sundhed i ældre og handicap

Sundhed i ældre og handicap Sundhed i ældre og handicap Temadrøftelse om sundhed i regi af ældre og handicap q q q billeder på hvilke sundhedsopgaver der løses drøftelser om sundhed i ældre og handicap opmærksomhed på hvordan der

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Medicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau

Medicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau LUP 2013 - Indlagte Medicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Høringssvar vedrørende Anbefalinger for den palliative indsats"

Høringssvar vedrørende Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen Enhed for planlægning E-amil: plan@sst.dk Østerbro 23. oktober 2017 Kære Kirsten Hansen Høringssvar vedrørende Anbefalinger for den palliative indsats" Lungeforeningen takker for muligheden

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Opsporing og forebyggelse af depression

Opsporing og forebyggelse af depression Opsporing og forebyggelse af depression Opstartsseminar 30. august 2017 Horsens Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes er en langt

Læs mere

Bridge over troubled water

Bridge over troubled water Bridge over troubled water Palliation på plejehjem og samarbejde/hvad kan det specialiserede team tilbyde Margit Lundager Forstander Kildevæld Sogns Plejehjem Thomas Gorlen Praktiserende læge Diplom palliation

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

Halsnæs Kommune har ingen kommentarer til del 2 i praksisplanen.

Halsnæs Kommune har ingen kommentarer til del 2 i praksisplanen. Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:

Læs mere

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 April 2016 Indhold Indledning.....

Læs mere

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation) Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation) 1 Grundlag og tema for aftalen Denne aftale er indgået i Praksisplanudvalget i Region Syddanmark

Læs mere