Bilag 1 Baggrundsnotat om kapacitetsfastsættelse

Transkript

1 Bilag 1 Baggrundsnotat om kapacitetsfastsættelse De nordjyske almene gymnasier I Nordjylland er der i alt 14 almene gymnasier, der udbyder STX (almen studentereksamen). Disse ligger for størstedelens vedkommende spredt ud over landsdelen og sikrer derved, at der er et STX-udbud inden for en rimelig geografisk afstand for regionens unge. Kun i Aalborg ligger fire gymnasier inden for et snævert geografisk område. Dette illustreres i figur 1 nedenfor. Figur 1: Kapacitetens betydning Alle gymnasier melder hvert år deres ønskede kapacitet for det kommende skoleår ind til Regionen. Dette sker efter en indledende drøftelse i Det gymnasiale Samarbejdsforum, hvor alle gymnasier (HHX/HTX/STX/HF) i hele regionen, de to VUC er og repræsentanter for administrationen i Regional Udvikling er repræsenteret, samt efter drøftelser i skolernes bestyrelser. Der er stor forskel på, hvilken konsekvens den indmeldte kapacitet kan få for de enkelte gymnasier. For erhvervsgymnasierne (HTX/højere teknisk eksamen og HHX/højere handelseksamen) er kapaciteterne i princippet blot en hensigtserklæring. Ved større søgning end forventet, kan de uden videre oprette ekstra klasser. For udbydere af HF og STX er kapaciteterne mere bindende det er nemlig kapaciteterne, der bestemmer, hvor mange elever skolerne maksimalt kan optage det kommende skoleår. Netop derfor er kapaciteterne på disse områder vigtige redskaber i at sikre det decentrale udbud. Regionsrådet kan anmode Ministeren om at lægge loft på et gymnasium eller bede om at få sænket kapaciteten på et eller flere gymnasier i arbejdet 1

2 med at sikre et elevgrundlag for alle regionens gymnasier. I praksis betyder kapaciteten mest på STX. HF har ikke den samme volumen i ansøgere og har dermed ikke det samme behov for at fordele elever derudover er der længere mellem HF udbuddene, og HF-elever er oftere mere skrøbelige end STX-elever. Derfor giver det ikke rigtig mening at flytte HF-elever fra ét udbud til et andet. Af den grund er fokus i det efterfølgende på STX. Gymnasierne og deres søgning De nordjyske STX-gymnasier er langt fra lige store. Dette skyldes fortrinsvist forskellene i befolkningstæthed i gymnasiernes nærområder hertil kommer, at der i nogle egne er større tradition for at vælge erhvervsuddannelser, samt at unge fravælger det lokale gymnasium for at søge ind mod et større by-gymnasium. Det fremgår af tabel 1 nedenfor, at søgningen til STX har været stigende frem til , hvorefter den er aftaget. Faldet har især været stort på regionens mindste gymnasier, Fjerritslev Gymnasium og Morsø Gymnasium, men også andre har oplevet markante skift i antallet af ansøgere. Tabel 1: Gymnasier Brønderslev Gymnasium og HF Dronninglund Gymnasium Fjerritslev Gymnasium Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus Hasseris Gymnasium Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Mariagerfjord Gymnasium Morsø Gymnasium Nørresundby Gymnasium og HF Støvring Gymnasium Thisted Gymnasium, STX og HF Vesthimmerlands Gymnasium og HF Aalborg Katedralskole Aalborghus Gymnasium Total I perioden med stigende søgning, øgede mange gymnasier deres kapacitet nogle steder med flere klasser. Denne øgning af kapaciteten kunne finde sted uden at være en trussel for mindre gymnasier, fordi gymnasiefrekvensen generelt øgedes i den samme periode. Det betød, at gymnasier, der i stigende grad blev valgt fra til fordel for andre gymnasier, i første omgang ikke oplevede fald i søgningen, men oplevede et forholdsvist stabilt optag. Kapaciteterne, der er fastlagt i opgangstider, er nu så høje mange steder, at de ikke er et reelt værktøj i arbejdet med at sikre det decentrale uddannelsesudbud. Når der eksempelvis er ledig kapacitet på flere store by-gymnasier, kan der ikke fordeles elever ud til de mindre lokale gymnasier i stedet kan man stå i en situation, hvor by-gymnasierne får fyldt ledige pladser op med elever fra mindre gymnasier, der har oplevet stor søgning. Således er der ikke mulighed for at hjælpe andre mindre gymnasier, der ikke har oplevet stor søgning. Generelt kan man sige, at by-gymnasierne helst skal være overansøgte, hvis mindre gymnasier som eksempelvis Brønderslev og Fjerritslev skal kunne modtage elever i en fordelingssituation. 2

3 Dette illustreres af nedenstående tabel 2 fra fordelingen Tabel 2: Kapacitet Elever/klasser Antal asøgere Elevtal efter fordeling Skole Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus 196/ Hjørring Gymnasium & HF-kursus 308/ Brønderslev Gymnasium & HF-kursus 168/ Dronninglund Gymnasium 140/ Nørresundby Gymnasium & HF 224/ Hasseris Gymnasium 224/ Aalborg Katedralskole 308/ Aalborghus Gymnasium 308/ Støvring Gymnasium 168/ Fjerritslev Gymnasium 140/ Vesthimmerlands Gymnasium & HF 140/ Mariagerfjord Gymnasium 224/ Morsø Gymnasium 140/ Thisted Gymnasium & HF-kursus 224/ Figur 2 nedenfor illustrerer, at det i 2018 reelt kun var Nørresundby Gymnasium som fik markant flere ansøgere, end der var kapacitet til. Figur 2: 3

4 Sådan søger de unge i dag Langt de fleste nordjyske unge vælger at søge ind på det nærmeste eller et andet lokalt gymnasium, når de søger optagelse på STX. Alligevel er der en ikke uvæsentlig del af de unge, som er villige til at pendle langt for at komme ind på det ønskede gymnasium. Dette er med til at udfordre den geografiske spredning af STX-udbuddet i Nordjylland, idet det hyppigt er de små gymnasier, som fravælges til fordel for de store. Sammenholdt med de kommende små ungdomsårgange og en stagnerende andel unge, der vælger STX, kan en række mindre gymnasier i fremtiden få udfordringer med at bevare en volumen som muliggør et stærkt og varieret uddannelsesudbud af høj kvalitet. I 2018 søgte 42 % af de nordjyske STX-ansøgere ind på et af de fire Aalborg-gymnasier hvis alle havde valgt deres lokale gymnasium ville denne søgning have udgjort 38 %. Forskellen mellem det faktiske søgemønster og mønstret hvor alle søger det lokale gymnasium syner ikke af meget, men opgjort i elever er der tale om ca. 100 elever der kunne vælge et lokalt gymnasium i stedet. Hertil kommer de ca to klasser, som vi mister til Midtjylland (Randers, Skive, Viborg). Figur 3, 4 og 5 nedenfor viser, hvordan de unge faktisk søger for illustrationens skyld har hvert sogn fået den samme farve som det gymnasium, de fleste unge i sognet har søgt. Figur 3: STX-gymnasiernes faktiske optageområde 4

5 Figur 4: STX-gymnasiernes faktiske optageområde i Aalborg og omegn med elevandele for hvert gymnasium 5

6 Figur 5: STX-gymnasiernes faktiske søgeområde i Aalborg centrum med elevandele for hvert gymnasium Hvis alle søgte lokalt gymnasium Hvis alle søgte deres lokale gymnasium, ville billedet være anderledes. De små gymnasier ville stadig være små, og de store ville stadig være store, men hver skole ville have det antal ansøgere, som det geografiske område lægger op til. I dag er det sådan, at særligt Fjerritslev Gymnasium, Morsø Gymnasium og Brønderslev Gymnasium har færre ansøgere end lokalområdet kan mønstre. Disse elever går på gymnasier andre steder. Konkret ville eksempelvis Brønderslev Gymnasium have 1,2 klasse mere i 2030, hvis eleverne valgte et lokalt gymnasium, mens Fjerritslev ville have 0,5 klasse mere og Mariagerfjord Gymnasium 1 6

7 klasse mere. Andre skoler ville tilsvarende gå ned i elevtal i forhold til, at de unge fortsætter deres nuværende mønster. Figur 6, 7 og 8 nedenfor viser, hvordan billedet ville se ud, hvis alle unge valgte deres nærmeste gymnasium eller et gymnasium der ligger max. 5 km længere væk fra bopælen end det nærmeste. Figur 6: STX-gymnasiernes naturlige optageområde 7

8 Figur 7: STX-gymnasiernes naturlige optageområder i Aalborg og omegn med elevandele for hvert gymnasium 8

9 Figur 8:STX-gymnasiernes naturlige optageområde i Aalborg / Nørresundby centrum med elevandele for hvert gymnasium 9

10 Befolkningsudviklingen frem mod 2030 Befolkningsfremskrivningen viser, at flere gymnasier må påregne faldende elevtal, og at regionens mindste gymnasier får udfordringer med at fylde tre 1.g-klasser i fremtiden (frem mod 2030). Figur 9 nedenfor viser ændringen i antal årige i de nordjyske kommuner Figur 9: Opsummering Nogle af de nordjyske gymnasier får i dag flere elever end deres naturlige optageområder genererer. Dermed får andre gymnasier reduceret deres elevgrundlag og må oprette færre 1.g klasser end man ville forvente ud fra deres demografi. Med de kommende faldende ungdomsårgange kommer denne skævhed til at sætte flere af regionens gymnasier under pres. Det er således nødvendigt med en justering af de nuværende kapaciteter, idet de nuværende særligt på de store gymnasier vil bevirke, at regionens mindst søgte gymnasier bliver udfordret på en måde, som ikke kun kan tilskrives befolkningsudviklingen. Det kan således blive nødvendigt at hjælpe de unge til at vælge deres lokale gymnasie, og til dette er kapaciteten et vigtigt redskab. I første omgang vil en lav kapacitet på de meget søgte gymnasier betyde, at unge fordeles hjem til deres lokale gymnasium, med mindre meget særlige forhold gør sig gældende. Men på længere sigt vil de unge antageligt have in mente i deres prioritering af ungdomsuddannelser, at det er meget uvist om de kan få plads på et af de store by-gymnasier. 10