AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION"

Transkript

1 Landbrugets rolle i klimakampen Professor Jørgen E. Olesen TATION 1

2 Mange forskellige kilder til klimagasser Nogle kilder til klimagasser øges med stigende input (fx gødning) eller antal dyr CO 2 CO 2 Også tiltag til at øge jordfrugtbarhed øger udledninger (fx lattergas fra ompløjede efterafgrøder) Der vil ofte være betydelige udledninger af klimagasser selv uden input N 2 O CH 4 CH 4 & N 2 O

3 Land og biomasse IPCC (2014)

4 Veje til 2 graders målet Tilstrækkelige reduktioner kan kun nås med fjernelse af kulstof fra atmosfæren (kulstoflagring) CCS: Carbon Capture and Storage Punktkilder (kraftværker): - CCS i geologiske formationer Atmosfære: - Lagring i vegetation (skov) - Lagring i jord Global Carbon Project

5 Fødevarers (globalt) nuværende og fremtidige (2050) belastning af planeten Drivhusgasser Arealforbrug Ferskvandforbrug Kvælstofanvendelse Fosforanvendelse Springmann et al. (2018)

6 Løsningsveje (globalt) Bedre landbrugsteknologi Mindre fødevarespild Reduceret kødforbrug (flexitar) Springmann et al. (2018)

7 7

8 EU s klimamålsætning for 2030 set fra dansk perspektiv Målet for EU er 40% reduktion i 2030 i forhold til 1900: - Kvotebelagte sektorer reducerer med 43% i forhold til Ikke-kvotebelagte sektorer reducerer med 30% i forhold til 2005 Ikke-kvotebelagte sektorer omfatter landbrug, transport og boliger Danmarks målsætninger for ikke-kvotebelagte sektorer: - 39% reduktionsmålsætning (pga høj BNP/indbygger) - 20% reduktion er opnået allerede i ETS fleksibilitet: 2% - LULUCF kreditter: 4% - Køb af kreditter i andre lande:?

9 Landbrugets kilder til drivhusgasser Drivhusgasser CO2, metan og lattergas. Landbrugets udledninger udgør nu 19 % af de nationale emissioner. Husdyrenes fordøjelse Metan (især fra drøvtyggere) Husdyrgødning Metan (gylle) og lidt lattergas fra stald og lager Lattergas fra udbragt gødning Kulstoflagring Marken Lattergas fra kvælstofgødning (direkte og indirekte) Kulstoflagring fra afgrøder og planterester (især græsmarker og efterafgrøder) CO2 fra kalkning CO2 og lattergas fra dræning og dyrkning af organisk jord

10 Kilder til landbrugets drivhusgasser (metan og lattergas)

11 Emissionen knyttet til bedriftens produktion for husdyr Enhed Produkt Mælk Svinekød Samlet udledning -Pr areal (ha - Danmark) CO 2 eq (kg) Pr dyr (DE) CO 2 eq (kg) Pr produkt CO 2 eq (kg) Fordeling på kilder % -metan fra bedriften lattergas fra bedriften fossil energi (incl. maskinstation) foderimport gødningsimport 4 8 Estimeret ud fra diverse LCA studier af dansk mælk og svinekød

12 Hvad kan der gøres? Virkemidler

13 Drivhusgasreduktioner fra hele landbruget (metan og lattergas) Et gæt på tekniske potentialer Kilde mio ton CO2 Pct reduktion Reduktion CH4, fordøjelse CH4, husdyrgødning N2O, HUG udbragt N2O, handelsgødnin N2O, HUG lager N2O, NO3+NH N2O, andet Total

14 Planters CO 2 optag og lagring i vegetation og jord Fotosyntese CO 2 CO 2 CO 2 Høstede afgrøder Husdyrgødning Plantevækst Vedmasse i træer CO 2 Jord Anabolisme 15% Uomsat organisk materiale Omsat organisk materiale Respiration Kulstoflagring: Balancen mellem tilførsel og nedbrydning

15 4 promille konceptet 4 per 1000

16 Udfordringer for 4 promille Tilstrækkelige virkemidler til at øge kulstoflagringen Jordens kulstof øges ved højere input af organisk stof, som konkurrerer med anden efterspørgsel (fødevarer, foder, fibre, biobrændsler). Øget input kan også fremmes gennem højere produktivitet (fotosyntese). Permanens af kulstof i jord Eksisterende kulstoflagre i tørvejord bevares gennem høj vandstand Tiltag til at øge kulstoflageret i mineraljord må ikke afbrydes Global opvarmning øger nedbrydningen af kulstof i jorden Højere temperatur øger nedbrydningen af jordens C. 1 o C kan reducere global C i jord svarende til 15% af globale udledninger fra fossil energi. Samlet vurdering Øget kulstof i jord afhænger af balancen mellem øget kulstofinput og øget nedbrydning af jordens kulstof. Det vil sandsynligvis være en udfordring blot at fastholde jordens nuværende kulstofindhold (bl.a. på grund af temperaturstigninger)

17 Øget jordens kulstof med 4 promille (globalt) Nuværende kulstoflager og krævet stigning Nuværende kulstof på landbrugsjord: 161 ton C/ha Krævet kulstoflagring: 0,6 ton C/ha Behov for øget input Under antagelse af 15% anabolisme kræves øget input af: Kulstof i biomasse: 4 t/ha Tørstof i biomasse: 9 t/ha Typisk effekt af tiltag på kulstoflagring (overjord) Efterafgrøder: 0.3 t C/ha Nedmuldning af halm: 0.3 t C/ha Husdyrgødning: 0.2 t C/ha Græsmarker: 1.0 t C/ha Krav for at opfylde udfordringen Øget produktivitet (fotosyntese) for at skaffe tilstrækkeligt kulstof Tilførsel af modstandsdygtigt kulstof (husdyrgødning, kompost, biochar) Beholde planterester (halm) i marken

18 Organisk jord (tørvejord) og mineraljord Organisk jord er dannet på våde (oversvømmede) arealer Har tidligere dækket ca. 15% af Danmark Arealet er faldet betydeligt på grund af dræning (nu ca ha) Dræning øger iltadgang og giver meget store CO 2 +N 2 O udledninger Ved dræning vil kulstof over tid nærme sig indholdet i mineraljord Nedbrydningen kan kun mindskes ved at stoppe dræning På mineraljord er nedbrydningen ikke begrænset af vand Kulstof i jord er en balance mellem tilførsel af C og nedbrydning af C

19 Klimagasser på organisk jord På drænet tørvejord er der store udledninger af CO 2 og lattergas som følge af den mikrobielle nedbrydning af organisk stof under påvirkning af ilt CO 2, N 2 O CH 4 Ved høj vandstand mindskes iltadgangen, som stort set fjerner disse udledninger, men i stedet giver udledning af metan, som dog er af betydelig mindre betydning

20 Monitering af kulstof i jord i Danmark

21 Monitering af kulstof i jord i Danmark Taghizadeh-Toosi et al. (2014)

22 Kulstoflagring: Resultater af Kvadratnettet

23 Lagring af kulstof i jorden (hvad batter?) Forhindre tab af eksisterende kulstoflagre Stop dræning af tørvejord Stop afskovning og opdyrkning af græsmarker Øget kulstoflager Skovrejsning Græsmarker Kulstof gennem øget input (reduceret jordbearbejdning har kun lille effekt) Kulstoflagring øget også lageret af N, P og S (kræver input) C:N:P:S forholdet er næsten konstant (11:1:0.21:0.16) i jorden

24 Kulstoflagring forudsætter øget kvælstofoverskud Bénédicte Autret, INRA

25 Biogas mindsker kun kulstoflagringen minimalt

26 Potentiale for kulstoflagring i DK (1000 ton CO 2 /år) Udtagning af organisk jord (tørvejord) med ophør af dræning Udtagning af arealer i ådale: kt Udtagning af alle arealer: kt Græs på det nuværende majsareal (grøn bioraffinering) Græs på majsarealet ( ha): 650 kt Halm bruges til biogas i stedet for afbrænding: Halm til biogas i stedet for fyring: 250 kt Øget areal med efterafgrøder Flere efterafgrøder ( ha): 200 kt Skovrejsning (afhænger af tidshorisont, her 20 år) Skov (10% af landbrugsarealet): kt I alt (potentiale) kt

27 Betragtninger om øget kulstoflagring Kulstof i jord kan kun øges på gennem tilførsel af mere organisk stof til jorden: Øget plantevækst (mere halm), efterafgrøder eller græsmarker. Græsmarker og efterafgrøder opbygger organisk stof i jorden (især kulstof og kvælstof) Græsmarker og efterafgrøder reducerer også kvælstofudvaskningen En lille del af kulstofeffekten modvirkes af øgede lattergasudledninger Den øgede kulstoflagring vil kun batte ved massiv omlægning til græsmarker, men vil det øge andre udledninger (fx fra kvæg)? Der fås større arealmæssigt reduktioner (>10 ton CO 2 /ha/år) ved udtagning af dyrkede organiske jorder I sidste ende fås der kun markante samlede kulstofoptag ved mindre landbrug og mere skov (dette kræver øgede udbytter i landbruget)

28 Hvordan løses landbugets klimaudfordringen? Nye stald- og husdyrgødningssystemer, der minimerer metanudledinger: Hurtig udslusning af gylle fra stald Forsuring i stald eller biogas Tryllepulver i kvægfoder til at reducere metanudledninger Tryllepulver (nitrifikationshæmmer) i handelsgødning og husdyrgødning Ophør med dræning og dyrkning af organisk jord Fokus på opretholdelse af kulstofindhold i dyrkningsjord Med den nuværende viden bliver det svært at nå i mål Der er brug for en betydelig indsats omkring forskning, innovation og incitamenter der virker.

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Klimaændringer er reelle og vor tids største udfordring Temperatur stigningen følger den samlede CO2 udledning IPCC WG-I (2014)

Læs mere

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk

Læs mere

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret

Læs mere

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Går jorden under? Økologisk jordbrugs klimabelastning hvad kan der gøres?

Går jorden under? Økologisk jordbrugs klimabelastning hvad kan der gøres? UNIVERSITET Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Økologisk jordbrugs klimabelastning hvad kan der gøres? 1. DECEMBER 2009 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Observeret temperatur

Læs mere

Klimahandlingsplan 2016

Klimahandlingsplan 2016 Klimahandlingsplan 2016 Helgård og Røjlegård Esben Ingerslev Kæderupvej 8 3200 Helsinge Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum

materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum Jordens behov for organisk materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum DAKOFA konference, 4. april 2011 Ingeniørforeningen, Kbh. Hvorfor har jorden

Læs mere

Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift

Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift 1 Landbrugets drivhusgasudledning skal reduceres Målsætninger for drivhusgasudledningen og

Læs mere

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte

Læs mere

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret

Læs mere

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Plantekongres 2009 Herning, 13.-14. januar 2009 EU-Kommissionens forslag

Læs mere

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger

Læs mere

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Marie Trydeman Knudsen Knudsen Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima

Læs mere

Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder. har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU

Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder. har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU Seminar om Bioenergi fra økologiske landbrug Middelfart, 7. december 2010 Hvorfor bioenergi?

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning?

Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning? Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning? Lars J. Munkholm, James K. Mutegi, Bjørn M. Petersen, Søren O. Petersen og Elly Møller Hansen. DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke

produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke Arealer med uudnyttet græs i Danmark - produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke Agenda + 10 mio tons planen - med fokus på uudnyttet græs Hvordan påvirkes miljøet når der høstes enggræs?

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os? Humus overset faktor i jordens potentiale Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof påvirker jordens funktion

Læs mere

Bemærkninger til udkast til klimafremskrivning

Bemærkninger til udkast til klimafremskrivning Bemærkninger til udkast til klimafremskrivning fra EU-Kommissionen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. januar 2016 og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Mette Hjorth

Læs mere

1990-2050. Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Troels Kristensen, John E. Hermansen og Nick Hutchings.

1990-2050. Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Troels Kristensen, John E. Hermansen og Nick Hutchings. Modtager: Klimakommissionen RAPPORT Landbrugets drivhusgasemissioner og bioenergiproduktionen i Danmark 199-25 18 Rapport vedrørende landbrugets drivhusgasemissioner og produktionen af bioenergi 199-25

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre?

Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre? 1 AARHUS Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre? Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019

KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019 KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019 DAGENS MÅL & JERES ROLLE Input til værktøjets rammesætning Input til værktøjets faglige indhold Sikring af et operationelt

Læs mere

Klima, zink og kobber. Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion

Klima, zink og kobber. Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion Klima, zink og kobber Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion Bæredygtighed mulig CO 2 -reduktion frem mod 2050 Den danske regering har som mål, at Danmark i 2050 ikke længere bruger

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte

Læs mere

klimaudfordringen - hos 24 landmænd

klimaudfordringen - hos 24 landmænd Erik Kristensen, Økologisk Landsforening økologikongres 2011: klimaudfordringen - hos 24 landmænd KLIMAHANDLINGSPLANER VEST - indsatser ton CO2 eq Effekt af klimahandlingsplaner % Indsatser ton Mælkeproduktoin

Læs mere

Gyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S

Gyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S Gyllenedfældning og klimaeffekt Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S? Indhold Martin Nørregaard Hansen Gyllenedfældning og klimaeffekt Hvad er nedfældning og hvor meget benyttes teknologien Hvad er de

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne

Læs mere

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en

Læs mere

KLIMAHANDLINGER PÅ SKORDALSRIS VED LOUISE & SØREN JUST NEXT STEP 9. JANUAR 2019

KLIMAHANDLINGER PÅ SKORDALSRIS VED LOUISE & SØREN JUST NEXT STEP 9. JANUAR 2019 KLIMAHANDLINGER PÅ SKORDALSRIS VED LOUISE & SØREN JUST NEXT STEP 9. JANUAR 2019 SKORDALSRIS EJENDOM Årskøer: 153 dansk sortbroget (i dag 190) Dyrkningsareal: 249 ha (i dag 470 ha ) Staldsystem: sengebåse

Læs mere

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer? Grøn vækst og planlægning i det åbne land Hvilke muligheder og rammer? Indlæg ved Åben Land konference den 11. juni 29 Erik Steen Kristensen Disposition 1. Miljø- og vækstindsatser i Grøn Vækst 2. Hvad

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 12. december 2011 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Kan der kompenseres med efterafgrøder og ved at dyrke hvede tidligt? Sander Bruun Institut for plante og miljøvidenskab

Læs mere

Baggrundsnotat om mulige nationale bidrag fra transport- og landbrugssektoren til ikkekvoteområdet

Baggrundsnotat om mulige nationale bidrag fra transport- og landbrugssektoren til ikkekvoteområdet Baggrundsnotat om mulige nationale bidrag fra transport- og landbrugssektoren til ikkekvoteområdet 5. september 2016 1 Introduktion Notatet har til formål at give et overblik over mulige nationale bidrag

Læs mere

Hvordan kan biogassen optimere klimaindsatsen?

Hvordan kan biogassen optimere klimaindsatsen? Temadag Vingsted, 18. marts 2019 Hvordan kan biogassen optimere klimaindsatsen? Bruno Sander Nielsen Klima Globale temperaturafvigelser i forhold til gennemsnit for perioden 1961-1990 Kilde: DMI Regeringens

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer? Grøn vækst og planlægning i det åbne land Hvilke muligheder og rammer? Indlæg ved debat for Jordbrugsakedemikerne, AU, den 7. december 29 Erik Steen Kristensen Disposition 1. Miljø- og vækstindsatser i

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA

Læs mere

KOSTbar KLODE. Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur

KOSTbar KLODE. Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur KOSTbar KLODE Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur klimaforandringer og biodiversitet Mad, klima og natur Indhold: 1. Intro: Hvad er problemet? side 5 2. Vores kost påvirker klimaet

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere