Indledning Målet med denne rapport er: At identificere hazards i udvalgte produktionszoner Vurdere risikoen af de identificerede hazards

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning Målet med denne rapport er: At identificere hazards i udvalgte produktionszoner Vurdere risikoen af de identificerede hazards"

Transkript

1 Rapport RENPÅNY Version1 AGLK/JUSS Udpegning af hazards og vurdering af risici i produktionsområder med forskelligt rengøringsbehov (Milestone 2; deliverable 1.2) Anette Granly Koch Baggrund Indledning Målet med denne rapport er: At identificere hazards i udvalgte produktionszoner Vurdere risikoen af de identificerede hazards Produktionsområder I det følgende identificeres mikrobiologiske hazards for følgende produktionsområder: Slagtegang (ren slagtegang) Opskæring og udbening Stiksaltning Farsvarefremstilling Slicening af kogte produkter Slicening af fermenterede produkter Vurdering af risici I denne rapport vurderes risikoen ved de identificerede hazards udelukkende ud fra følgende forhold: Temperatur på produkt, i smuld og på udstyrs Produktionstid mellem daglig rengøring I forhold til vurdering af sygdomsrisiko er disse to forhold ikke fuldt dækkende. Følgende forhold vil også have en betydning: Frekvens og antal af patogener, der tilføres produktionslinjen Afskylning ved desinfektion af skæreværktøjer på slagtegang eller aftørring af patogener under produktionen fx via råvarer eller aftørring mv. fx IPA sprit Baggrundsfloraens indflydelse på vækst af patogener Andre ukendte miljøfaktorers betydning for vækst/opkoncentrering af hazards (patogener) 1

2 Disse faktorers betydning er dog på nuværende tidspunkt ukendte og indgår derfor ikke i udpegningen af, hvilke hazards der skal fokuseres på i projektet RENPÅNY. Ligeledes er en væsentlig parameter også risikoen for krydskontaminering ved overførsel af patogener fra et produkt til et andet eller via udstyr fra et produkt til et andet. Dette er fx vigtigt ved slicening af ready-to-eat produkter eller ved håndtering af fersk kød, hvor der er krav om fravær af bestemte patogene bakterier. Disse forhold skal belyses i løbet af projektet, så der ved projektets afslutning kan udarbejdes en guideline om, hvordan løbende renholdelse i kombination med daglig rengøring kan sikre, at der ikke sker en kontaminering af produkterne, som kan udgøre en risiko. Identificerede hazards Hazards, som enten forekommer i eller på det levende dyr, kan potentielt overføres til kødet. Tilsvarende gælder for hazards, som forekommer i miljøet i stalden, under transport og slagtning. I forædlede kødprodukter introduceres de mikrobiologiske hazards via kødet samt fra ingredienser og produktionsmiljø. Tabel 1. Forekomst af hazards (mod. DS hazardanalyse, L&F 2014) Hazard Frekvens i fersk svinekød Niveau Temperatur Vækst minimum Infektionsdosis Bacillus cereus Alle dyrearter: 1,2-1,5% Kød og kødprodukter: Råt kød: cfu/g Psykrotrofe: 4-5 C Mesofile:15 C celler i alt dvs. fx 100 g produkt med cfu/g Campylobacter Udskæringer: O,2% Slagtekroppe: 33% Ukendt i kød Antal pr 2800 cm 2 slagtekrop b) : 7 cfu: 28,5% 70 cfu: 3,7% 700 cfu: 0,9% 30 C Ca. 500 celler i alt dvs. 100 g produkt med minimum 5 cfu/g Clostridium Botulinum DK: ukendt. Alle dyrearter (Frankrig): 8% Psykrotrofe: 3 C Mesofile:10 C ng toksin dvs. 2

3 Alle dyrearter (Frankrig): 1-3 cfu/kg vækst må ikke forekomme Clostridium Perfringens DK: Ukendt DK: Ukendt Saltet kød (USA): 21,6 % positive med gennemsnitlig 1,6 log cfu/g 12 C celler i alt dvs. minimum 100 g produkt med cfu/g VT E. coli <0,1% DK: ukendt 8 C 100 celler i alt dvs. fx 100 g produkt med 1 cfu/g Listeria monocytogenes Prøver fra detail: 15% (udskæringer) DK: Ukendt/lavt 1 C Over 100 cfu/g produkt 30% (hakket kød) Salmonella spp. 1,3% Antal i 250 g dansk svinekød a) : 5 cfu: 0,8% 50 cfu: 0,3% 500 cfu: 0,3% 5000 cfu: 0,2% cfu: 0,1% 7 C 10 5 celler i alt dvs. minimum 100 g produkt med 10 3 cfu/g Staphylococcus aureus Ukendt men formodet høj Ukendt men formodet lavt 8 C cfu/g ca. 0,13 0,25 μg toxin Yersinia enterocolitica Udskæringer: 15-24% Slagtekroppe: 12,7% Antal pr 2800 cm 2 slagtekrop b) : 7 cfu: 6,5% 70 cfu: 4,3% 0-1 C celler i alt dvs. minimum 100 g produkt med

4 700 cfu: 0,9% cfu: 0,9% cfu/g a) Proceedings of the 4th International symposium on the epidemiology and control of salmonella in pork. Salinpork 2001, September 2001, Leipzig, Germany (side 343). b) Hansen, F (2005) Kvantificering af G- patogener på kølede slagtekroppe. SFdok Projekt

5 I det følgende er der beregnet vækst for patogene bakterier ved de temperaturforhold, der er observeret i forskellige produktionsområder. Den beregnede vækst er foretaget med CombasePredictor. Ved beregningerne er modellens nølefase medtaget. Det betyder, at tiden til 1 log vækst vil være længere end tiden fra 1 log til 2 log vækst. Når bakterierne når den eksponentielle vækstfase, vil væksten være hurtigere end i den første del, hvor nølefasen indgår. Beregningerne medtager kun effekt af temperatur, ph og salt. Andre faktorer som fx følgeflora og konservering er ikke medtaget. Observerede temperaturer Slagtegang, ren slagtegang På slagtegang blev følgende temperaturer observeret: Sted Temperatur Eksempler Produktberørende C a) Robotter, glidestænger, modholds- bånd mv. Indirekte produktberørende C Håndtag på værkder overflatøj, ophobning af smuld i og/eller bag robotter, styrepaneler, vanger, stænger, mv. Slagtekroppe Affald på gulv C Affald bag robotter, under platforme a) Produktberørende områder i robotter, der steriliseres med 82 C varmt vand, har højere temperatur. 5

6 Udpegning af relevante hazards Alle mikrobiologiske hazards beskrevet i tabel 1 kan potentielt opformeres ved de observerede temperaturer på ren slagtegang Tabel 2. Beregnet vækst (CombasePredictor) ved ph 6,8 og 0,2% NaCl Bakterie Temperatur Tid til 1 log vækst a) B. cereus 20 C 16 timer 25 C 8 timer 30 C 5 timer 34 C b) 3 timer Campylobacter 20 C Ingen vækst 25 C Ingen vækst 30 C Beregning ikke mulig 35 C Beregning ikke mulig C. botulinum 20 C 39 timer (kræver anaerobe 25 C 17 timer forhold) 30 C 11 timer 35 C 8 timer C. perfringens 20 C 45 timer (kræver anaerobe 25 C 21 timer forhold) 30 C 12 timer 35 C 8 timer VT E. coli 20 C 8 timer 25 C 4 timer 30 C 3 timer 35 C 2 timer L. monocytogenes 20 C 13 timer 25 C 8 timer 30 C 6 timer 35 C 5 timer Salmonella sp. 20 C 10 timer 25 C 5 timer 30 C 3 timer 35 C 3 timer S. aureus 20 C 16 timer 25 C 8 timer 30 C 6 timer 35 C Beregning ikke mulig Y. enterocolitica 20 C 9 timer 25 C 6 timer 30 C 5 timer 35 C 4 timer a) Medtager nølefase og afrundet til hele antal timer 6

7 b) 34 C er max temperatur i modellen Med en dominerende temperatur på omkring C på produktberørende på slagtegang vil antallet af patogene bakterier, under ellers optimale forhold, kunne stige med mindst 1 log cfu/g under en produktion på 8-16 timer. De bakterier, der hurtigst vil komme i vækst jf. de teoretiske beregninger er VT E. coli og Yersinia. Hazards på slagtegang er derfor følgende patogener, da de jf. beregninger vil kunne opformeres under produktion i mere end 8-13 timer: VT E. coli (1 log efter 8 timer v/20 C) Y. enterocolitica (1 log efter 9 timer v/20 C) Salmonella (1 log efter 10 timer v/ 20 C) L. monocytogenes (1 log efter 13 timer v/ 20 C) S. aureus (1 log efter 16 timer v/20 C) Vækst af Clostridier vurderes at være usandsynlig, da de kræver anaerobe forhold. Vækst af Campylobacter vurderes at være usandsynlig, da vækstminimum er 30 C og der kræves særlige atmosfære forhold for vækst. Vækst af B. cereus vurderes at være en begrænset risiko og alvoren ved forekomst er meget lav, da infektionsdosis er høj. Opskæring/udbening Observerede temperaturer I opskæring/udbening blev følgende temperaturer observeret: Sted Temperatur Eksempler Produktberørende 6-25 C Bånd, afsværingsmaskiner, save, Indirekte produktberørende 6-25 C Knivsliber, håndtag på værktøj, undersider af bånd, vanger, styrepaneler mv. Delstykker 4-7 C Halve slagtekroppe, 3-delinger, kamme, bryst, skinker Smuldprøver C Båndsave, klinger Temperaturer på C var hyppigt forekommende. 7

8 8

9 Udpegning af relevante hazards De mikrobiologiske hazards beskrevet i tabel 1, som potentielt kan opformeres ved de observerede temperaturer i opskæring/udbening, indgår i beregningerne i tabel 3. Tabel 3. Beregnet vækst (CombasePredictor) ved ph 5,8 og 0,2% NaCl Bakterie Temperatur Tid til 1 log vækst a) B. cereus 7 C 169 timer 12 C 69 timer 16 C 37 timer 20 C 12 timer Campylobacter <20 C Ingen vækst C. botulinum 7 C 268 timer (kræver anaerobe 12 C 65 timer forhold) 16 C 29 timer 20 C 17 timer C. perfringens 7 C Ingen vækst (kræver anaerobe 12 C Beregning ikke mulig forhold) 16 C 90 timer 20 C 45 timer VT E. coli 7 C Ingen vækst 12 C 43 timer 16 C 18 timer 20 C 9 timer L. monocytogenes 7 C 123 timer 12 C 50 timer 16 C 28 timer 20 C 17 timer Salmonella sp. 7 C 171 timer 12 C 51 timer 16 C 22 timer 20 C 11 timer S. aureus 7 C Ingen vækst 12 C 74 timer 16 C 31 timer 20 C 15 timer Y. enterocolitica 7 C 44 timer 12 C 23 timer 16 C 15 timer 20 C 10 timer a) Medtager nølefase og afrundet til hele antal timer 9

10 Med en dominerende temperatur på omkring 12 C på produktberørende i opskæring/udbening vil antallet af patogene bakterier under ellers optimale forhold kunne stige med 1 log cfu/g under en produktion på timer. De bakterier, der hurtigst vil komme i vækst jf. de teoretiske beregninger er Y. enterocolitica efterfulgt af VT E. coli, Salmonella og L. monocytogenes. Hazards i opskæring/udbening er derfor følgende patogener, da de jf. beregninger vil kunne opformeres under produktion i mere end timer: Y. enterocolitica (1 log efter 23 timer v/12 C) VT E.coli (1 log efter 43 timer v/12 C) L. monocytogenes (1 log efter 50 timer v/ 12 C) Salmonella (1 log efter 51 timer v/ 12 C) S. aureus (1 log efter 74 timer v/12 C) Vækst af Clostridier vurderes at være usandsynlig, da de kræver anaerobe forhold. Campylobacter kan ikke opformeres, da vækst minimum er 30 C. Vækst af B. cereus vurderes at være en begrænset risiko og alvoren ved forekomst er meget lav, da infektionsdosis er høj. Farsvarefremstilling Observerede temperaturer Ved farsfremstilling blev følgende temperaturer observeret: Sted Temperatur Eksempler Produktberørende 0-25 C Hurtighakker, blandemaskiner, portionering (stopning i tarm, emballering mv), Indirekte produktberørende 0-20 C Knivsliber, håndtag på værktøj, undersider af bånd, styrepaneler mv. Råvarer, halvfabrikata 3-17 C Kød, ingredienser, farser, ansaltede produkter 10

11 Udpegning af relevante hazards De mikrobiologiske hazards beskrevet i tabel 1, som potentielt kan opformeres ved de observerede temperaturer ved farsfremstilling, indgår i beregningerne i tabel 3, hvor vækst ved temperaturer fra 7-20 C er anvendt i beregningerne. Der er kun anvendt 0,2% NaCl ved beregningerne. I de færdige farser vil indholdet af salt, nitrit og organiske syrer sammen med ph og temperatur have en væksthæmmende effekt. Denne effekt er ikke medtaget i denne generiske vurdering, da indholdet vil variere mellem virksomhedernes produkter og i råvarerne vil der ikke være tilsat konservering. Temperaturen på produktberørende lå hovedsagligt i området 3-16 C. Beregningerne ved 16 C viser, at antallet af patogene bakterier under ellers optimale forhold vil kunne stige med 1 log cfu/g under en produktion på timer. De bakterier, der teoretisk hurtigst vil komme i vækst jf. beregninger er Y. enterocolitica efterfulgt af VT E. coli, Salmonella og L. monocytogenes. Hazards i farsvarefremstilling, ansaltning mv. er derfor følgende patogener, da de jf. beregninger vil kunne opformeres under produktion i mere end timer: Y. enterocolitica (1 log efter 15 timer v/16 C) VT E. coli (1 log efter 18 timer v/16 C) Salmonella (1 log efter 22 timer v/ 16 C) L. monocytogenes (1 log efter 28 timer v/ 16 C) S. aureus (1 log efter 31 timer v/16 C) Vækst af Clostridier vurderes at være usandsynlig, da de kræver anaerobe forhold. Campylobacter kan ikke opformeres da vækstminimum er 30 C. Vækst af B. cereus vurderes at være en begrænset risiko og alvoren ved forekomst er meget lav, da infektionsdosis er høj. 11

12 Stiksaltning Observerede temperaturer Ved stiksaltning blev følgende temperaturer observeret: Sted Temperatur Eksempler Produktberørende 6-15 C Multistiksprøjte, tumbler, bånd Indirekte produktberørende 6-10 C Under bånd, side i recirkuleringskar, valser ved bånd, Råvarer, halvfabrikata, smuld 0-35 C Udpegning af relevante hazards De mikrobiologiske hazards beskrevet i tabel 1, som potentielt kan opformeres ved de observerede temperaturer ved farsfremstilling, indgår i beregningerne i tabel 3, hvor vækst ved temperaturer fra 7-20 C er anvendt i beregningerne. Der er kun anvendt 0,2% NaCl ved beregninger. I de færdige stiksaltede produkter vil indholdet af salt, nitrit og organiske syrer sammen med ph og temperatur have en væksthæmmende effekt. Denne effekt er ikke medtaget i denne generiske vurdering, da indholdet vil variere mellem virksomhedernes produkter og i råvarerne vil der ikke være tilsat konservering. Temperaturen på produktberørende lå hovedsagligt i området 6 C 16 C. Beregningerne ved 16 C viser, at antallet af patogene bakterier under ellers optimale forhold, vil kunne stige med 1 log cfu/g under en produktion på timer. De bakterier, der hurtigst vil komme i vækst jf. de teoretiske beregninger er Y. enterocolitica efterfulgt af VT E. coli, Salmonella og L. monocytogenes. Hazards i farsvarefremstilling, ansaltning mv. er derfor følgende patogener, da de jf. beregninger vil kunne opformeres under produktion i mere end timer: Y. enterocolitica (1 log efter 15 timer v/16 C) VT E. coli (1 log efter 18 timer v/16 C) Salmonella (1 log efter 22 timer v/ 16 C) L. monocytogenes (1 log efter 28 timer v/ 16 C) S. aureus (1 log efter 31 timer v/16 C) Vækst af Clostridier vurderes at være usandsynlig, da de kræver anaerobe forhold. Campylobacter kan ikke opformeres da vækstminimum er 30 C. 12

13 Vækst af B. cereus vurderes at være en begrænset risiko og alvoren ved forekomst er meget lav, da infektionsdosis er høj. Slicening af fermenterede produkter Ved slicening af fermenterede produkter blev følgende temperaturer observeret: Sted Temperatur Eksempler Produktberørende 0-30 C Bånd, peeleborde og lign., slicer Indirekte produktberørende 6-30 C Under bånd, valser under bånd, under slicekniv Produkter, smuld 0-15 C Udpegning af relevante hazards De mikrobiologiske hazards beskrevet i tabel 1, som potentielt kan opformeres ved de observerede temperaturer ved slicening af fermenterede produkter, indgår i beregningerne i tabel 4, hvor vækst ved temperaturer fra 7-30 C er anvendt i beregningerne. Fermenterede produkter er kendetegnet ved at have et højt kimtal som følge af den anvendte starterkultur. Ligeledes er færdigvaren som hovedregel sikret mod vækst af patogener som følge af lav vandaktivitet og lavt ph. Eventuel opformering af patogener i slicemiljøet vil øge antallet af bakterier, som kan overføres til færdigvaren. Men krydskontamineringen i slicemiljøet vil ikke give anledning til vækst af patogener i færdigvaren, når denne er stabiliseret med lav vandaktivitet og lavt ph. Tabel 4. Beregnet vækst (CombasePredictor) ved ph 5 og 7 % NaCl (aw 0,957) Bakterie Temperatur Tid til 1 log vækst a) B. cereus 7 C 760 timer 12 C 420 timer 20 C 168 timer 30 C 81 timer Campylobacter <30 C Ingen vækst C. botulinum 7 C Ingen vækst (kræver anaerobe 12 C Ingen vækst forhold) 20 C 168 timer 30 C 81 timer 13

14 C. perfringens (kræver anaerobe 7-30 C Ingen vækst ved 7% salt i vand forhold) VT E. coli 7-30 C Ingen vækst ved 7% salt i vand L. monocytogenes 7 C 540 timer 12 C 207 timer 20 C 70 timer 30 C 33 timer Salmonella sp C Ingen vækst ved 7% salt i vand S. aureus 7 C Ingen vækst 12 C 220 timer 20 C 44 timer 30 C 15 timer Y. enterocolitica 7 C 670 timer 12 C 330 timer 20 C 118 timer 30 C 51 timer a) Medtager nølefase og afrundet til hele antal timer Temperaturer i produktionsmiljøet på 7 C sikrer mod opformering i ca. 540 timer (L. monocytogenes) mens produktionstemperaturer på 12 C sikrer mod opformering i ca. 200 timer (L. monocytogenes). Det betyder, at der ikke er nogen opformeringsrisiko under 1 uges produktion. På udstyr, hvor der på grund af friktion kan forekomme varme områder (20-30 C) fx sliceknive, vil der jf. prædiktionerne nås 1 log vækst efter ca timer (S. aureus) eller timer (L. monocytogenes). Hazards ved slicening og pakning af fermenterede produkter er derfor i prioriteret rækkefølge: S. aureus (1 log efter 15 timer v/30 C) L. monocytogenes (1 log efter 33 timer v/ 30 C) Y. enterocolitica (1 log efter 51 timer v/30 C) B. cereus (1 log efter 81 timer v/ 30 C) Vækst af Clostridier vurderes at være usandsynlig, da de kræver anaerobe forhold. Campylobacter kan ikke opformeres, da vækstminimum er 30 C. 14

15 VT E. coli og Salmonella kan ikke opformeres i produkter med 7% salt i vand. 15

16 Fokus i forhold til risiko for opformering bør være Listeria monocytogenes og Staphylococcus aureus. Ved slicening af ready-toeat produkter er en anden væsentlig parameter risikoen for krydskontaminering ved overførsel af patogener fra et produkt til et andet. Slicening af varmebehandlede kødprodukter Ved slicening af varmebehandlede kødprodukter blev følgende temperaturer observeret: Sted Temperatur Eksempler Produktberørende 0-30 C Bånd, peelebord og lign., slicer, knive Indirekte produktberørende 6-30 C Under bånd, valser, beskyttelsesplader, under slicekniv. Produkter, smuld 0-15 C Udpegning af relevante hazards De mikrobiologiske hazards beskrevet i tabel 1, som potentielt kan opformeres ved de observerede temperaturer ved slicening af varmebehandlede kødprodukter, indgår i beregningerne i tabel 5, hvor vækst ved temperaturer fra 7-30 C er anvendt i beregningerne. Tabel 5. Beregnet vækst (CombasePredictor) ved ph 6,3 og 3% NaCl Bakterie Temperatur Tid til 1 log vækst a) B. cereus 7 C 189 timer 12 C 83 timer 20 C 28 timer 30 C 10 timer Campylobacter <30 C Ingen vækst C. botulinum 7 C 410 timer (kræver anaerobe 12 C 100 timer forhold) 20 C 28 timer 30 C 27 timer C. perfringens 7 C Ingen vækst (kræver anaerobe 12 C Beregning ikke mulig forhold) 20 C 40 timer 30 C 10 timer VT E. coli 7 C Ingen vækst 12 C 73 timer 20 C 17 timer 30 C 7 timer 16

17 L. monocytogenes 7 C 102 timer 12 C 42 timer 20 C 14 timer 30 C 7 timer Salmonella sp. 7 C 220 timer 12 C 62 timer 20 C 13 timer 30 C 5 timer S. aureus 7 C Ingen vækst 12 C 73 timer 20 C 14 timer 30 C 5 timer Y. enterocolitica 7 C 65 timer 12 C 33 timer 20 C 14 timer 30 C 7 timer a) Medtager nølefase og afrundet til hele antal timer Temperaturer i produktionsmiljøet på 7 C sikrer mod opformering i ca. 100 timer (L. monocytogenes) mens produktionstemperaturer på 12 C sikrer mod opformering i ca. 42 timer (L. monocytogenes). På udstyr, hvor der på grund af friktion kan forekomme varme områder (20-30 C) fx sliceknive vil der, jf. de teoretiske prædiktioner, nås 1 log vækst efter ca timer (S. aureus) eller 7-14 timer (L. monocytogenes). Hazards ved slicening og pakning af pålæg er derfor i prioriteret rækkefølge: Salmonella (1 log efter 5 timer v/30 C) S. aureus (1 log efter 5 timer v/30 C) L. monocytogenes (1 log efter 7 timer v/ 30 C) Y. enterocolitica (1 log efter 7 timer v/30 C) VT E. coli (1 log efter 7 timer v/30 C) B. cereus (1 log efter 10 timer v/ 30 C) Campylobacter kan ikke opformeres, da vækstminimum er 30 C. Vækst af Clostridier vurderes at være usandsynlig, da de kræver anaerobe forhold. Campylobacter kan ikke opformeres, da vækst minimum er 30 C. 17

18 I projektet bør der være fokus på L. monocytogenes, S. aureus, salmonella, VT E. coli og Y. enterocolitica i forhold til opformeringsrisiko. Medtages den efterfølgende risiko for opformering i produkterne under distribution ved 5 C, er L. monocytogenes og Y. enterocolitica de vigtigste hazards ved håndtering og slicening af varmebehandlede kødprodukter. MEN Y. enterocolitica har aldrig været relateret til sygdom fra forædlede kødprodukter, hvorfor fokus bør rettes mod L. monocytogenes. Konklusion Undgå opformering af patogener under produktion Baseret på prædiktiv mikrobiologi og temperaturmålinger under produktion bør der i det kommende projektarbejde fokuseres på patogener i forhold til at undgå opformering under produktion. Forsøgsarbejdet skal fokusere på: Vækst under stilstand i produktrester på udstyrs Vækst på under produktion. Patogener til analyse for vækst på udstyrs skal vælges blandt følgende bruttoliste: Slagtegang: VT E. coli (1 log efter 8 timer v/20 C) Y. enterocolitica (1 log efter 9 timer v/20 C) Salmonella (1 log efter 10 timer v/ 20 C) L. monocytogenes (1 log efter 13 timer v/ 20 C) S. aureus (1 log efter 16 timer v/20 C) Opskæring/udbening: Y. enterocolitica (1 log efter 23 timer v/12 C) VT E.coli (1 log efter 43 timer v/12 C) L. monocytogenes (1 log efter 50 timer v/ 12 C) Salmonella (1 log efter 51 timer v/ 12 C) S. aureus (1 log efter 74 timer v/12 C) Farsvarefremstilling/saltning: Y. enterocolitica (1 log efter 15 timer v/16 C) VT E.coli (1 log efter 18 timer v/16 C) Salmonella (1 log efter 22 timer v/ 16 C) L. monocytogenes (1 log efter 28 timer v/ 16 C) S. aureus (1 log efter 31 timer v/16 C) 18

19 Slicening af fermenterede færdigvarer: S. aureus (1 log efter 15 timer v/30 C) L. monocytogenes (1 log efter 33 timer v/ 30 C) Y. enterocolitica (1 log efter 51 timer v/30 C) B. cereus (1 log efter 81 timer v/ 30 C) jf. side 12 Slicening af varmebehandlede færdigvarer: Salmonella (1 log efter 5 timer v/30 C) S. aureus (1 log efter 5 timer v/30 C) L. monocytogenes (1 log efter 7 timer v/ 30 C) Y. enterocolitica (1 log efter 7 timer v/30 C) VT E. coli (1 log efter 7 timer v/30 C) B. cereus (1 log efter 10 timer v/ 30 C) jf. side 14 Valg af patogener til det videre arbejde Med udgangspunkt i: prevalens og antal i fersk kød (tabel 1) prædikteret vækst i de forskellige områder (tabel 2-5) infektionsdosis vælges følgende patogener til det videre arbejde. Tabel 6. Patogener valgt til det videre dokumentationsarbejde. Område Patogener Begrundelse Slagtegang - Der arbejdes ikke videre med dette område, da daglig rengøring skal foretages af hensyn til arbejdsmiljø, æstetik mm Opskæring Udbening Stiksaltning Y. enterocolitica Hurtig vækst, høj forekomst, men infektionsdosis er høj ( cfu) Farsvarefremstilling Salmonella Relativ hurtig vækst, lav forekomst, infektionsdosis medium, lovkrav om fravær i 25 g L. monocytogenes Relativ hurtig vækst, lav forekomst, infektionsdosis lav, lovkrav og kundekrav om fravær i 25 g/<100 cfu/g Slicening af pålæg L. monocytogenes Ved temperaturer under 12 C er der ikke vækstrisiko før efter ca. 2 døgn. Men i områder med C kan der opstå vækst indenfor 7 timer. Lav forekomst, infektionsdosis lav, 19

20 lovkrav og kundekrav om fravær i 25 g/<100 cfu/g. Øvrige patogener kan også vokse hurtigt ved C, men de er ikke relateret til sygdomsudbrud via pålæg og fravælges derfor. VT E. coli har høj vækst ved 12 C og derover MEN fravælges pga. ubetydelige forekomst i svinekød. Ligeledes har bakterien ingen vækst ved 7 C S. aureus fravælges da, de som tidligere nævnt, har langsommere vækst i det ferske kød, farser og saltet kød end de valgte patogener. Endvidere vokser den langsom ved kolde produktionstemperaturer under slicening af pålæg. S. aureus er relevant i produkter med høj salt som opbevares ved høje temperaturer, hvor vækst kan resultere i toksinproduktion. Derfor er det en patogen, som skal styres via færdigvarernes konservering og opbevaring. Det vurderes, at dersom de hurtigere voksende patogener kan styres med den løbende renholdelsesproces, da er der ikke risiko for forekomst af S. aureus i stort antal. Løbende renholdelse Risikoanalysen viser, at der er behov for løbende renholdelse som minimum en gang i døgnet for at undgå tilvækst af patogener i områder med stillestående produktrester/smuld. I projektet skal der derfor sættes fokus på, hvordan løbende renholdelse kan implementeres i forskellige produktionsområder fx opskæring, udbening, farsvarefremstilling, stiksaltning, slicening af pålæg. Øget produktionstid Da målet er at indføre øget produktionstid, skal der i projektet også fokuseres på, hvordan en mere partikulær spredning af bakterier kan håndteres via den løbende renholdelse, så projektet både har fokus på at minimere krydskontaminering pga. vækst i produktionsmiljøet samt hvordan momentan krydskontaminering kan holdes på et minimalt niveau. Alt sammen for at sikre, at færdigvarerne ikke tilføres patogener i et uønsket niveau. 20

Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY

Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Proj.200302 Version 1 AGLK/JUSS Udvikling af hazards på forskellige båndtyper af plast med varierende kødbelægninger og miljøforhold (temperatur, luftfugtighed (deliverable

Læs mere

Notat 31. december 2017

Notat 31. december 2017 Notat 31. december 2017 Projektnr. 2003024 AGLK/CCH/MSTA/MT RENPÅNY Deliverable 4.2+4.4 Guideline for implementering af risikobaseret rengøring Anette Granly Koch og Claus Hindborg Kristensen Formål Indledning

Læs mere

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015 Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig

Læs mere

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 Varmebehandlede kødprodukter I denne guide beskrives nogle metoder, der hyppigt anvendes ved frems lling af kødprodukter, som

Læs mere

Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen

Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen Forudsætninger for mikrobiologiske forudsigelser Risikoen ved smørrebrød og sandwich Resultater fra projektet Redskabets ide

Læs mere

Prædiktiv mikrobiologi

Prædiktiv mikrobiologi Prædiktiv mikrobiologi af Tina Beck Hansen Hvad er det? Hvordan gøres det? Hvad bruger vi det til? Prædiktiv mikrobiologi Hvad er det? At forudsige mikroorganismers reaktion overfor omgivelserne 28/04/2015

Læs mere

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig

Læs mere

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Landbrug & Fødevarer/DMRI 21. januar 2014 MOL/HCH Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Nedenstående oversigt er en opsummering af en overordnet hazard analyse med udgangspunkt

Læs mere

Proj.nr Hygiejneberedskab

Proj.nr Hygiejneberedskab 13. juni 2019 Rapport Proj.nr. 2007044 Hygiejneberedskab Version 2 Generisk risikovurdering ved produktion af sous vide AGLK/MT Anette Granly Koch Formål Sammendrag Formålet med denne rapport er at udarbejde

Læs mere

Forudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter

Forudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter Forudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter Tina Beck Hansen, DTU Solvej K. Holm Hansen, DTU FVST, Foder- og Fødevaresikkerhed Hvorfor? Og hvad er problemet? Hvad er lunholdelse?

Læs mere

Hvornår er en varmebehandling sikker?

Hvornår er en varmebehandling sikker? Hvornår er en varmebehandling sikker? Tina Beck Hansen ERFA møde engros, Hvad skal vi vide? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente varmebehandlinger Sikker varmebehandling? Eksempler

Læs mere

Hvornår er en nedkøling sikker?

Hvornår er en nedkøling sikker? Hvornår er en nedkøling sikker? Tina Beck Hansen ERFA møde engros, 14. november Hvad skal vi vide? Sporedanneres vækstmulighed Nedkølingens forløb Sikker nedkøling? Eksempler Sporedanneres vækstpotentiale

Læs mere

Varmebehandling. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Peer reviewed version. Link back to DTU Orbit

Varmebehandling. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Peer reviewed version. Link back to DTU Orbit Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 19, 2017 Varmebehandling Hansen, Tina Beck Publication date: 2014 Document Version Peer reviewed version Link back to DTU Orbit Citation (APA): Hansen, T. B. (2014).

Læs mere

EKSEMPEL PÅ PRØVEPLAN FOR KONTROL AF LISTERIA I STORKØKKEN

EKSEMPEL PÅ PRØVEPLAN FOR KONTROL AF LISTERIA I STORKØKKEN EKSEMPEL PÅ PRØVEPLAN FOR KONTROL AF LISTERIA I STORKØKKEN STORKØKKEN DER PRODUCERER OG LEVERER FÆRDIGRETTER TIL ÆLDRE Når et storkøkken laver en prøveplan, skal planen blandt andet beskrive, hvor, hvor

Læs mere

Indledning Målet med denne aktivitet er at: Afdække løsningsrummet for risikobaseret rengøring i kødindustrien

Indledning Målet med denne aktivitet er at: Afdække løsningsrummet for risikobaseret rengøring i kødindustrien Rapport 31.12.2014 2003024 RENPÅNY Version1 AGLK/JUSS Kunder og myndigheders forventninger til risikobaseret rengøring (Milepæl 1, deliverable 1.1) Anette Granly Koch Baggrund Indledning Målet med denne

Læs mere

Slutrapport. Udvidelse af Listeria-model. Annemarie Gunvig

Slutrapport. Udvidelse af Listeria-model. Annemarie Gunvig Slutrapport Udvidelse af Listeria-model 28. december 203 Proj.nr.200026 0 AGG/JUSS Annemarie Gunvig Baggrund Formål Konklusion Indledning Den eksisterende Listeria model ønskes udvidet, så der kan prædikteres

Læs mere

29-10-2012. Muligheder for saltreduktion i kødprodukter. Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk

29-10-2012. Muligheder for saltreduktion i kødprodukter. Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk Muligheder for saltreduktion i kødprodukter Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk 1 Udviklingsprojekter med fokus på saltreduktion i kødprodukter Deltagere: Fødevareinstituttet-DTU, Syddansk

Læs mere

Sikker fremstilling af fermenterede pølser

Sikker fremstilling af fermenterede pølser Sikker fremstilling af fermenterede pølser Tina Beck Hansen FVST, specialiseringskursus i fermentering 24. oktober 2016 Generisk pølsefremstilling Effekt af proces på patogene mikroorganismer Styringsmuligheder

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Prædiktiv mikrobiologi

Prædiktiv mikrobiologi Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2016 Prædiktiv mikrobiologi Hansen, Tina Beck Publication date: 2015 Document Version Peer reviewed version Link to publication Citation (APA): Hansen, T. B. (2015).

Læs mere

Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases

Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases Tina Beck Hansen FVST, Fødevare Sjælland Fyn 16. maj 2017 Generisk fremstilling af fermenterede fødevarer Effekt af proces på patogene

Læs mere

Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases

Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases Tina Beck Hansen FVST, Fødevare København 5. september 2017 Generisk fremstilling af fermenterede fødevarer Effekt af proces på patogene

Læs mere

Rapport 31. marts 2015

Rapport 31. marts 2015 Rapport 31. marts 2015 Proj.nr.2000251 Salt og fedtreducerede kødprodukter af god kvalitet Version 1 AGLK/JUSS Slutrapport Anette Granly Koch Formål Projektets mål var at undersøge og følge op på, hvordan

Læs mere

Rapport. God slagtehygiejne ved høj hastighed. Bestemmelse af nølefase for udvalgte salmonella isolater. Hardy Christensen og Vinnie H.

Rapport. God slagtehygiejne ved høj hastighed. Bestemmelse af nølefase for udvalgte salmonella isolater. Hardy Christensen og Vinnie H. Rapport God slagtehygiejne ved høj hastighed 13. november 2013 Proj.nr. 2001472 Version 1 VHR/JUSS Bestemmelse af nølefase for udvalgte salmonella isolater Hardy Christensen og Vinnie H. Rasmussen Sammendrag

Læs mere

Fremstilling af ikke-varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker

Fremstilling af ikke-varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker Fremstilling af ikke-varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 I denne guide beskrives nogle hyppigt anvendte metoder ved frems lling af saltede og evt. røgede kødprodukter, der skal

Læs mere

Fremstilling af spegepølser En guide til slagterbutikker

Fremstilling af spegepølser En guide til slagterbutikker Fremstilling af spegepølser En guide til slagterbutikker 1 Guiden er lavet i et samarbejde mellem DMRI Teknologisk Ins tut og DSM. Guiden er ikke udtømmende. 2 Denne guideline handler udelukkende om produk

Læs mere

Saltning. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Saltning. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Saltning Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Saltning af kød hvordan og hvorfor? Saltningsingrediensers funktioner Salts konserverende effekt Salt, vandindhold og vandaktivitet

Læs mere

Det var en meget begrænset reduktion af patogener, der kunne opnås under produktion af nøglehulsmærkede spegepølser.

Det var en meget begrænset reduktion af patogener, der kunne opnås under produktion af nøglehulsmærkede spegepølser. Rapport Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat 6. december 2016 Projektnr. 2003820 LNG/MT Henfald af patogener i spegepølser med lavt salt- og fedtindhold Lise Nersting og Annemarie Gunvig Baggrund

Læs mere

Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland

Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Fødevarehygiejne Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Indhold Bakterielle fødevarebårne sygdomme i Grønland... 2 Bakterier stammer fra jord, vand, dyr og mennesker... 2 Forebyggelse af bakterielle

Læs mere

Salmonella i svinekød i detailslagterforretninger håndteringens betydning J. nr.:

Salmonella i svinekød i detailslagterforretninger håndteringens betydning J. nr.: KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød i detailslagterforretninger håndteringens betydning J. nr.: 2009-20-64-00171 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med projektet er at afklare håndteringens

Læs mere

Notat RENPÅNY 29. januar 2018

Notat RENPÅNY 29. januar 2018 Notat RENPÅNY 29. januar 2018 Deliverable 4.3 Cost-benefit-betragtninger om reduktion i rengøringsfrekvens Proj.nr. 2003024 Version 1.1 MSTA/LME/AGLK/MT Baggrund Fødevareindustrien har et ønske om at forlænge

Læs mere

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion.

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion. Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion. Baggrund: I projektet Kulinarisk madkvalitet på sygehusene i Region Sjælland har VIFFOS i samarbejde med forskere på Fødevareinstituttet på DTU udviklet

Læs mere

Intro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål

Intro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål Intro Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer Michael René Lektor og Ingeniør 2. mar. 2016 MRSA Campylobacter Salmonella Listeria Overlevelse og hurdleteknologi Afslutning & spørgsmål Hvor store er bakterier?

Læs mere

Salt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut

Salt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut Salt på godt og ondt i kødprodukter Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut Salt - helt generelt Salt har været brugt til konservering siden middelalderen en

Læs mere

Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper

Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper . Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper Ved lektor Birgitte Sterup Hansen, Zealand Underviser på akademiuddannelserne Fødevareteknolog og Hygiejne og rengøringsteknik Rådet for

Læs mere

Forudsigelse af opbevaringstemperatur til sikker lunholdelse af færdigretter

Forudsigelse af opbevaringstemperatur til sikker lunholdelse af færdigretter Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 01, 2019 Forudsigelse af opbevaringstemperatur til sikker lunholdelse af færdigretter Hansen, Tina Beck; Hansen, Solvej Katrine Holm; Møller, Cleide Oliveira de Almeida;

Læs mere

Rapport 4. august

Rapport 4. august Rapport 4. august 2017 2002291-16 Bedre holdbarhed ved målrettet optimering af produktionshygiejnen JBOE/JUSS Slutrapport Jannie Bøegh-Petersen Baggrund Sammendrag Kødindustrien udfordres konstant på at

Læs mere

Røg for bedre sikkerhed af kødprodukter 31. december 2018

Røg for bedre sikkerhed af kødprodukter 31. december 2018 Røg for bedre sikkerhed af kødprodukter 31. december 2018 Guideline opsamling af resultater fra DMRI-forsøg med røg Claus Hindborg Kristensen og Anette Granly Koch Proj.nr. 2004277 Version 4 CCH/AGLK/TJAN/MT

Læs mere

EKSEMPEL PÅ PRØVEPLAN FOR KONTROL AF LISTERIA

EKSEMPEL PÅ PRØVEPLAN FOR KONTROL AF LISTERIA EKSEMPEL PÅ PRØVEPLAN FOR KONTROL AF LISTERIA FISKEVIRKSOMHED DER PRODUCERER KOLDRØGET OG GRAVAD FISK Når en fiskevirksomhed laver en prøveplan, skal planen blandt andet beskrive hvor, hvor mange og hvor

Læs mere

Sammendrag Den mest effektive måde til at nedbringe forekomst af Salmonella på mørbrad er at undgå kontamination på slagtegangen.

Sammendrag Den mest effektive måde til at nedbringe forekomst af Salmonella på mørbrad er at undgå kontamination på slagtegangen. Rapport Optimering af hygiejne ved håndtering af mørbrad 23. december 2015 Proj.nr.:2003021-15 Version 1 VHR/HCH Fedtendeskubber indflydelse på kimtal på mørbrad og i bækkengang Vinnie H. Rasmussen & Hardy

Læs mere

Nøglehulsmærkede spegepølser

Nøglehulsmærkede spegepølser Rapport Nøglehulsmærkede spegepølser Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat Dato: 30/11-2015 Proj.nr. 2003820 Version 1 MTAN/JMO Baggrund Sammendrag Saltreduktion er fortsat en udfordring for kødindustrien.

Læs mere

Rapport 22. december 2016

Rapport 22. december 2016 Rapport 22. december 2016 Projekt nr. 2003820 Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat LNG/MT Screening af recept og procesbetingelser for nøglehulsmærkede spegepølser til forbrugerundersøgelser.

Læs mere

Rapport. Dokumentationsmateriale for anbefalinger til sikker tilberedning. af svine- og oksekød. Annemarie Gunvig

Rapport. Dokumentationsmateriale for anbefalinger til sikker tilberedning. af svine- og oksekød. Annemarie Gunvig Rapport Dokumentationsmateriale for anbefalinger til sikker tilberedning 20. august 2014 Proj.nr. 1379348-37 AGG/JUSS af svine- og oksekød Annemarie Gunvig Baggrund Sammendrag Ifølge bekendtgørelse om

Læs mere

Sikker fremstilling af fermenterede pølser

Sikker fremstilling af fermenterede pølser Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 30, 2017 Sikker fremstilling af fermenterede pølser Hansen, Tina Beck Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit Citation

Læs mere

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Risiko Ikke sporedannende bakterier Campylobacter Forekomst Infektion/forgiftning Typisk årsag Sygdomsforløb Forekommer først og

Læs mere

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Gravide og råmælksoste Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Flowdiagram for ostefremstilling Opvarmning af mælk til 32gr Syrevækker og løbe Modning Opvarmning til 50gr Lagesaltning Afkøling og valleaftapning

Læs mere

KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT. Listeria monocytogenes i produkter på markedet J. nr.: BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT. Listeria monocytogenes i produkter på markedet J. nr.: BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Listeria monocytogenes i produkter på markedet J. nr.: 2010-20-64-00288 BAGGRUND OG FORMÅL Projektets formål var at opnå en større viden om forbrugernes eksponering

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød

Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød J. nr.: 2014-24-60-00077 15.12.2015 Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i perioden marts-juni 2015 gennemført en kontrolkampagne rettet mod kvaliteten

Læs mere

Risikovurdering af nedkøling af spareribs

Risikovurdering af nedkøling af spareribs Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 07, 2019 Risikovurdering af nedkøling af spareribs Hansen, Tina Beck Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit Citation

Læs mere

Veterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg

Veterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg Veterinære forhold Biogas muligheder og begrænsninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg Program veterinære forhold Smittekilder Gylle Restprodukter animalsk oprindelse Energiafgrøder Smitte og smitterisiko

Læs mere

Bakteriologisk fødevaresikkerhed i bagerier. Tina Beck Hansen

Bakteriologisk fødevaresikkerhed i bagerier. Tina Beck Hansen Bakteriologisk fødevaresikkerhed i bagerier Tina Beck Hansen Agenda Hvilke bakteriologiske sundhedsfarer er forbundet med bagværk? Hvornår udgør disse sundhedsfarer et problem? Hvordan kan disse sundhedsfarer

Læs mere

Årsrapport 2014. Mikrobiologisk beredskab og laboratoriefaciliteter. Sammendrag

Årsrapport 2014. Mikrobiologisk beredskab og laboratoriefaciliteter. Sammendrag Årsrapport 2014 Mikrobiologisk beredskab og laboratoriefaciliteter 31. marts 2015 Proj.nr. 2000207 SUM/RS/JUSS Sammendrag I projektet Mikrobiologisk beredskab og laboratoriefaciliteter sikres virksomhederne

Læs mere

Rapport Optimering af hygiejne ved håndtering af mørbrad

Rapport Optimering af hygiejne ved håndtering af mørbrad Rapport Optimering af hygiejne ved håndtering af mørbrad Whizardknive Mulighed for vækst af Salmonella, rengøring mv. Dato 3. marts 2015 Proj.nr. 2003021-14 Version 1 HCh/ Hardy Christensen Sammendrag

Læs mere

Pølsehorn opbevaring uden køl i 17 timer

Pølsehorn opbevaring uden køl i 17 timer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jun 11, 2019 Pølsehorn opbevaring uden køl i 17 timer Hansen, Tina Beck Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit Citation

Læs mere

Hygiejniseringsregler i biogasanlæg. Dorte Lau Baggesen Danmarks Fødevareforskning

Hygiejniseringsregler i biogasanlæg. Dorte Lau Baggesen Danmarks Fødevareforskning Hygiejniseringsregler i biogasanlæg Dorte Lau Baggesen Danmarks Fødevareforskning Biproduktforordningen EU-parlamentets og Rådets forordning (EF) 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for

Læs mere

FREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS

FREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: 280, Foder- og Fødevaresikkerhed / CSF/HE Sagsnr.: 2014-28-33-00002 Dato: 10-04-2014 UDKAST FREMSTILLING OG

Læs mere

Mikrobiologiske processer og sundhed

Mikrobiologiske processer og sundhed Mikrobiologiske processer og sundhed 1. CASE: Hjælp en landmand med sundhedsproblemer i svinebesætning En landmand, der fodrer sine grise med vådfoder, oplever døde grise og grise med diarre. Han frygter

Læs mere

Bilag B1a Oversigt over relevante hazards ved produktion af ikke spiseklare saltede produkter. Forekomst i fersk dansk kød jf. bilag A.

Bilag B1a Oversigt over relevante hazards ved produktion af ikke spiseklare saltede produkter. Forekomst i fersk dansk kød jf. bilag A. Landbrug & Fødevarer/DMRI 1.juli 2010 MPA/MOL Bilag B1a Oversigt over relevante hazards ved produktion af ikke spiseklare saltede produkter (svin) Hazard Sundhedsmæssig vurdering jf. bilag A Forekomst

Læs mere

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol

Læs mere

Rapport. Produktion af forædlede kødprodukter. Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen

Rapport. Produktion af forædlede kødprodukter. Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen Rapport 13.7.216 Proj.nr. 22983-14 Produktion af forædlede kødprodukter /HVHE/LNG/JUSS Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen Formål Baggrund Konklusion At undersøge om

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

Listeria i mejeriprodukter. Mejeriingeniør Karin Hansen, FoodEfficiency Oktober 2014.

Listeria i mejeriprodukter. Mejeriingeniør Karin Hansen, FoodEfficiency Oktober 2014. Listeria i mejeriprodukter Mejeriingeniør Karin Hansen, FoodEfficiency Oktober 2014. Påvisning af Listeria i produkter Ved påvisning af Listeria Monocytogenes i produkt Isoler de berørte produkter og stop

Læs mere

26. september 2011 erstatter 19. august 2011 Proj.nr Version 5 AGG/MT. Rapport Sikkerhedsvurdering af sous vide varmebehandling ved 53 C

26. september 2011 erstatter 19. august 2011 Proj.nr Version 5 AGG/MT. Rapport Sikkerhedsvurdering af sous vide varmebehandling ved 53 C Rapport Sikkerhedsvurdering af sous vide varmebehandling ved 53 C 26. september 2011 erstatter 19. august 2011 Proj.nr. 1379348-17 Version 5 AGG/MT Annemarie Gunvig Baggrund Sammendrag I cateringbranchen

Læs mere

Rapporten er udarbejdet af Teknologisk Institut, der er et uvildigt konsulentfirma.

Rapporten er udarbejdet af Teknologisk Institut, der er et uvildigt konsulentfirma. 1. INTRODUKTION Denne rapport er udarbejdet på anmodning af virksomheden Hanegal A/S. Den omhandler anvendelsen af nitrit i fødevarer, herunder de teknologiske fordele og de sundhedsmæssige aspekter ved

Læs mere

Rapport. Optimering af recept og proces for bevarelse af nitrits effekt i kogte kødprodukter. Flemming Hansen. Sammendrag

Rapport. Optimering af recept og proces for bevarelse af nitrits effekt i kogte kødprodukter. Flemming Hansen. Sammendrag Rapport 16. dec 2015 2003017-15 FH Optimering af recept og proces for bevarelse af nitrits effekt i kogte kødprodukter Flemming Hansen Sammendrag Baggrund Na-nitrit er stadig et af de vigtigste konserveringsmidler

Læs mere

Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: biha@easj.dk

Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: biha@easj.dk Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: biha@easj.dk Konference 30. maj 2013 Forudsætninger for vurdering af kritisk produktion

Læs mere

Saltning. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Accepteret manuskript. Link to publication

Saltning. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Accepteret manuskript. Link to publication Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 16, 2017 Saltning Hansen, Tina Beck Publication date: 2014 Document Version Accepteret manuskript Link to publication Citation (APA): Hansen, T. B. (2014). Saltning

Læs mere

Risikoværktøjet Hvordan det startede. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8.

Risikoværktøjet Hvordan det startede. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8. februar 2013 1 Mejeriingeniør Per R. Hansen pha@fvst.dk Fødevarestyrelsen DANMARK KONTROLSTYRING 2 Risikoværktøjet

Læs mere

Oversigt over bevilget tilskud fra Svineafgiftsfonden til aktiviteter i 2019 Projektets titel

Oversigt over bevilget tilskud fra Svineafgiftsfonden til aktiviteter i 2019 Projektets titel Oversigt over bevilget tilskud fra Svineafgiftsfonden til aktiviteter i 2019 De forventede direkte resultater vil foreligge i forlængelse af, at de pågældende aktiviteter er gennemført, opgjort og klargjort

Læs mere

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013

Læs mere

Risikovurdering - Hvorfor?

Risikovurdering - Hvorfor? Risikovurdering - Hvorfor? LEVS 2. Marts 2016 Risikovurdering - Risikofaktoranalyse Myndigheder Risiko Sandsynligheden for at en konkret sundhedsmæssig effekt vil indtræffe i en given befolkningsgruppe

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 43 058 Konserveringsteknikker for kødprodukter Udviklet af: Johnny Larsen og Ulla Uebel Uddannelsescentret i Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres

Læs mere

Rapport. Screening af produktionsbetingelser for nøglehulsmærket. spegepølse til patogenforsøg. Lise Nersting og Hauke Hemmsen

Rapport. Screening af produktionsbetingelser for nøglehulsmærket. spegepølse til patogenforsøg. Lise Nersting og Hauke Hemmsen Rapport Screening af produktionsbetingelser for nøglehulsmærket 13. oktober 2016 Projektnr. 2003820 MTAN/LNG spegepølse til patogenforsøg Lise Nersting og Hauke Hemmsen Baggrund Indledning I 2015 blev

Læs mere

Slide 4. Heating rate Heat shock (46 C, 30 min) 10.4. Slide 5. Opvarme til lavere temperatur end 75 o C. L. monocytogenes 4D Salmonella 4D

Slide 4. Heating rate Heat shock (46 C, 30 min) 10.4. Slide 5. Opvarme til lavere temperatur end 75 o C. L. monocytogenes 4D Salmonella 4D Varmebehandling og Nedkøling: Opvarmning og nedkøling De grundlæggende processer Susanne Knøchel Institut for Fødevarevidenskab KU Hvis opvarmning og nedkøling kan styres og monitoreres præcist kan der

Læs mere

Rapport. Reduktion af patogene bakterier ved. sous vide behandling af kød ved 58 C. Annemarie Gunvig

Rapport. Reduktion af patogene bakterier ved. sous vide behandling af kød ved 58 C. Annemarie Gunvig Rapport Reduktion af patogene bakterier ved sous vide behandling af kød ved 58 C 15. juli 2014 Proj.nr.1379348-36 Version 01 AGG/HNH Annemarie Gunvig Baggrund Sammendrag I catering- og kødbranchen har

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Delprojekt 2: Tilberedt kød 2012-2013 J. nr.: 2011-20-64-00328 (under hovedprojekt 2011-20-64-00326, Offentlig kontrol af mikrobiologiske kriterier for produkter i

Læs mere

Mikrobiologiske kriterier for fødevarer Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Fortolkning af undersøgelsesresultaterne

Mikrobiologiske kriterier for fødevarer Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Bilag 1 Mikrobiologiske kriterier for fødevarer Kapitel 1. Fødevaresikkerhedskriterier 1.1. Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Kapitel 2. Proceshygiejnekriterier 2.1. Kød og kødprodukter 2.1.1. Fortolkning

Læs mere

Rapport. Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere. Hardy Christensen og Vinnie H.

Rapport. Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere. Hardy Christensen og Vinnie H. Rapport Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere 26. november 2013 Proj.nr. 2002277 Version 01 HCH/VHR/JUSS Hardy Christensen og Vinnie H. Rasmussen Sammendrag

Læs mere

Vand parameter beskrivelse

Vand parameter beskrivelse Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.

Læs mere

Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter

Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter 16.6.216 Proj.nr.22983 HVHE/LNG/JUSS Tilsætning af fugt og reduktion af procestider og temperaturer ved fremstilling af frankfurter mhp at minimere svind

Læs mere

Susanne Mansdal Teamleder Mikrobiologisk laboratorium

Susanne Mansdal Teamleder Mikrobiologisk laboratorium Årsrapport 2012 31. marts 2013 Proj.nr. 2000207 SUM/JUSS Mikrobiologisk beredskab Sammendrag I projektet Mikrobiologisk beredskab sikres opdateret viden om mikrobiologiske analysemetoder. Virksomhederne

Læs mere

I projektet Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat skal fosfat- og nitriterstattere undersøges for deres funktionalitet i kødprodukter.

I projektet Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat skal fosfat- og nitriterstattere undersøges for deres funktionalitet i kødprodukter. Rapport Undersøgelse af fosfat- og nitriterstattere i kogt skinke Opdateret mht nitriterstattere NatPre T-10 der indeholder nitrit Jens Møller og Lise Nersting 20. oktober 2016 P.nr. 2003820-15 Version

Læs mere

Undersøgelse af patogen-forekomst i regnvand. Karsten Arnbjerg-Nielsen

Undersøgelse af patogen-forekomst i regnvand. Karsten Arnbjerg-Nielsen Undersøgelse af patogen-forekomst i regnvand Karsten Arnbjerg-Nielsen Disposition De to synspunkter Hvor kommer patogenerne fra? Hvor mange er der? Sammenligning med andre smitteveje Opsamling 2 DTU Miljø,

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Uddrag af lovstof EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Kapitel II Artikel 5 Egenkontrol Risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter

Læs mere

Bakterieinvasion på vej i din mælkekøletank? Jesper Petersen

Bakterieinvasion på vej i din mælkekøletank? Jesper Petersen Bakterieinvasion på vej i din mælkekøletank? Jesper Petersen Bakterieinvasion på vej i din køletank? For mange bakterier i mælken koster penge. Hvordan kan vi finde årsagen hurtigere end i dag? Hjælp til

Læs mere

Er det rent nok? v/ Mette Skræ Bureau Veritas Food Inspektion

Er det rent nok? v/ Mette Skræ Bureau Veritas Food Inspektion Er det rent nok? v/ Mette Skræ Bureau Veritas Food Inspektion Stærkt team af fødevarekompetencer Business Developer Lone Hansen Landechef Jacob Færgemand Sektorchef Certificering Karen Gammelgaard Food

Læs mere

BERETNING VEDRØRENDE SVINEAFGIFTSFONDENS VIRKSOMHED I PERIODEN 1.1.2014 31.12.2014

BERETNING VEDRØRENDE SVINEAFGIFTSFONDENS VIRKSOMHED I PERIODEN 1.1.2014 31.12.2014 Maj 2015 BERETNING VEDRØRENDE SVINEAFGIFTSFONDENS VIRKSOMHED I PERIODEN 1.1.2014 31.12.2014 Svineafgiftsfonden opkræver midler i henhold til lovbekendtgørelse nr. 244 af 28. februar 2013 om administration

Læs mere

Samspil mellem kvalitet og energieffektivisering Kød, køling og kvalitet

Samspil mellem kvalitet og energieffektivisering Kød, køling og kvalitet Samspil mellem kvalitet og energieffektivisering Kød, køling og kvalitet seminar 8. november 2018 Claus Jespersen cmjn@teknologisk.dk +45 7220 2577 Fjernmarkeder danske hovedmarkeder er EU, Japan, Kina

Læs mere

Biokonservering af koldrøget laks

Biokonservering af koldrøget laks Af Lilian Nilsson og Lone Gram Afdeling for Fiskeindustriel Forskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser Biokonservering af koldrøget laks - hvordan man forhindrer vækst af Listeria i fiskeprodukter er en

Læs mere

Rapport Holdbarhed af ferske svinekødsudskæringer efter simuleret transport ved superkøl (-1 o C)

Rapport Holdbarhed af ferske svinekødsudskæringer efter simuleret transport ved superkøl (-1 o C) Rapport Holdbarhed af ferske svinekødsudskæringer efter simuleret transport ved superkøl (- o C) Louise Hededal Hofer. januar Proj.nr. Version LHHR/MT Baggrund og formål Sammendrag I projektet Afklaring

Læs mere

Saltede og marinerede kamkoteletter

Saltede og marinerede kamkoteletter Rapport Optimeret detailpakning af svinekød Holdbarhed og kvalitet af saltet og/eller marineret MApakket svinekød (2013) 16. april 2014 Proj.nr. 200153313 Version 1 MATN/MT Guidelines for detailpakning

Læs mere

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP Hygiejne 4 Mandag d. 3/11 Program Opsamling KP og KKP Opgave Kritiske punkter og kritiske kontrolpunkter Oplæg om egenkontrol Opgave Temperaturer og levnedsmidler Opsamling Kan i huske hvad i havde om

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Rapport 19. januar 2016

Rapport 19. januar 2016 Rapport 9. januar Proj.nr. Holdbarhed af svinekødsudskæringer efter simuleret Version transport ved frost (- o C) LHHR/MT Louise Hededal Hofer Baggrund og formål Sammendrag I projektet Afklaring af maksimal

Læs mere

1. En systematisk metode til risikoanalyse, udpegning af kritiske kontrolpunkter og HACCP-plan

1. En systematisk metode til risikoanalyse, udpegning af kritiske kontrolpunkter og HACCP-plan Baggrund: I projektet Kulinarisk madkvalitet på sygehusene i Region Sjælland har Viffos i samarbejde med forskere på Fødevareinstituttet på DTU udviklet værktøjer til at styre og dokumentere fødevaresikkerheden,

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER SLUTRAPPORT Delprojekt 4: Mælk og mælkeprodukter 2012-2013 J. nr.: 2011-20-64-00330 (under hovedprojekt 2011-20-64-00326, Offentlig kontrol af mikrobiologiske kriterier for produkter

Læs mere

Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse

Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse VIFFOS: Heidi Friis Hansen, Birgitte Sterup Hansen, Anette Kamuk DTU Food: Tina Beck Hansen Konference 10.-11. marts 2010 v/ Anette Kamuk VIFFOS;

Læs mere

Brug af analyser i tilsynet - Er det umagen værd?

Brug af analyser i tilsynet - Er det umagen værd? Brug af analyser i tilsynet - Er det umagen værd? Niels L. Nielsen Fødevarestyrelsen Kontoret for kontrolstyring Kontoret for kontrolstyring 1 Emner: Prøveudtagning hvorfor? Hvor sikre er beslutninger

Læs mere

FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer

FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 05, 2017 FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer Hansen, Tina Beck; Møller, Cleide Oliveira de Almeida Publication date: 2016 Document Version

Læs mere