Bilag 2 - Opsamling på evaluering af indsatsområde sprog

Transkript

1 I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? MÅL: For børn -Børns sprog- og skriftsproglige udvikling skal år for år være i den bedst mulige progression I mindre I nogen I høj I meget høj Kryds ikke sat Dagtilbudslederne vurderer i høj og meget høj at børnenes sprog- og skriftsproglige udvikling år for år er i den bedst mulige progression. Som årsag til dette peges der på at dagtilbuddene arbejder indgående med børnenes sprog, og særligt at de er gode til at arbejde systematisk med de børn der er i risiko for, eller er i udfordringer i forhold til den sproglige udvikling -85 % af alle 3 årige børn har et alderssvarende sprog (landsnorm) Alle dagtilbud tilbyder 3 års sprogvurderingen samt gentestning som 5 årig hvis barnet har behov for særlig indsats som 3 årig. Nogle dagtilbud vurderer alle 5 årige. Dagtilbudslederne peger på at resultatet ikke nødvendigvis siger noget om kvaliteten af praksis, men afhænger meget af den enkelte børnegruppe. Resultaterne anvendes målrettet til at identificere behov for indsatser for det enkelte barn. For medarbejdere For forældre EFFEKTER: For børn -Sprogligt velfungerende børn, som har lyst til at formulere sig og evner at være i dialog

2 Størstedelen af dagtilbudslederne vurderer at børnene i høj er sprogligt velfungerende, og har lyst til at formulere sig og evner at være i dialog. Der peges dog på at de har begge ender af skalaen. -Det enkelte barn har udviklet sproglige færdigheder og kan begå sig og udtrykke sig i fælleskabet Det vurderes at det enkelte barn i høj har udviklet sproglige færdigheder og kan begå sig og udtrykke sig i fællesskabet. Der peges på at dagtilbuddenes fokus på at arbejde i mindre grupper har haft stor effekt i den sammenhæng. Der udtrykkes dog en generel oplevelse af at der kommer flere og flere børn med fonologiske udfordringer. Dvs. udtalevanskeligheder. Dagtilbudslederne vurderer at det kræver kompetenceudvikling af medarbejderne for at kunne afhjælpe denne vanskelighed for barnet. -Børnene har udviklet en god begrebsforståelse Det vurderer at børnene i høj har udviklet god begrebsforståelse. Af årsager til dette, peger dagtilbudslederne på følgende; Tilrettelæggelse af gode sprogmiljøer omkring børnene At vi giver børnene tid til at tale Fokus på minimum 5 ture pr. samtale At børnene oplever og erfarer At vi fanger det som børnene er optaget af Vi italesætter det vi gør og vi gør det der er meningsfuldt for barnet Vi nuancerer vores sprog Dialogisk læsning Vi er blevet bedre til at arbejde med for-forståelser fx at vise barnet et billede af en gymnastiksal hvis det er dér vi skal hen Alle dagtilbud har fokus på hvordan sprog er en del af al praksis. Få dagtilbud arbejder systematisk med udarbejdelse af planer for hvordan de integrerer sprog i hverdagspædagogikken. Medarbejderne her, oplever at de lykkedes med det, at det gør en forskel, at 2

3 der er en bevidsthed omkring det i den daglige interaktion med det enkelte barn og at de bruger sproget rigtig meget uden at det skal være projektorienteret og fylde som noget ekstra i hverdagen. -Sprogvurderingerne i bh.kl. viser tydelige tegn på sproglige kompetencer, som barnet har tilegnet sig i børnehaven Dagtilbudslederne svarer i overvejende at de ikke har indsigt i sprogvurderingerne i børnehaveklassen. For medarbejdere -Personalet arbejder dagligt og systematisk med børns sprog og skriftsprog, herunder udarbejder og følger op på handleplaner Størstedelen af dagtilbuddene arbejder systematisk med børns sprog og skriftsprog og udarbejder handleplaner for grupper af børn samt enkelt børn. Flere svarer mindre i forhold til skriftsprog. Skriftsproget er generelt kommet mere i fokus på dagtilbudsområdet; At lege med bogstaver at have symbolerne synlige og tilgængelige at børnene skal kunne skrive eget navn når de starter i skole En del dagtilbudsledere peger på at arbejdet med skriftsproget er noget der gøres uden høj faglig bevidsthed. Yderligere at det kan være en udfordring at blive inspireret på ny og ikke falde i at gøre alting som vi plejer. -Personalet er trænet i og kan i dagligdagen beherske brugen af udvekslingstonen Dagtilbudslederne vurderer at personalet i høj er trænet og behersker brugen af udvekslingstonen. Få dagtilbud arbejder systematisk med observationsskemaer i den sammenhæng. 3

4 -Dialogisk læsning er implementeret i alle dagtilbud De fleste dagtilbud vurderer at dialogisk læsning er implementeret. Dagtilbudslederne peger på at der har været behov for at modellere konceptet så det har kunne passe ind i deres organisatoriske betingelser og praksis i øvrigt i institutionen. Få dagtilbud følger konceptet til ende. Næsten alle vurderer at det gør en forskel for børnenes sproglige udvikling. De dagtilbud der arbejder systematisk med det kan dokumentere at det gør det. -Alle dagtilbud anvender IT, der understøtter børns sproglige færdigheder De fleste dagtilbud arbejder i større eller mindre med it-understøttelse i forhold til børns sproglige udvikling. Enkelte dagtilbud arbejder indgående med at integrere IT i form af robotter, Ipads som børnenes produktionsapparat, go-pro kameraer osv. Størstedelen vil gerne gøre mere af det, men beskriver forskellige barrierer i forhold til at få det ud over rampen. Det handler om, at det kan være svært hvis medarbejderne ikke har kendskab til de muligheder der er i det- er motiveret for det, eller hvis forståelsen af IT er at det begrænser børnene i deres udvikling på forskellige måder. Det er således meget personafhængigt. For forældre -Forældrene er mere bevidste om deres samspil med barnet, som forudsætning for at barnet kan tilegne sig sproglige færdigheder Kommentarer fra lederne Dagtilbudslederne vurderer at forældrene i høj er bevidste om deres samspil med barnet. Forældresamarbejdet fremhæves af dagtilbudslederne som centralt for at gøre en forskel for børnenes sproglige udvikling. En del af lederne oplever at lykkedes med forældresamarbejdet. Samtidig gives der udtryk for, at det kan være en svær størrelse. Der gælder forskellige udfordringer alt efter hvilken målgruppe af forældre man samarbejder med. I forhold til forældre til børn med flere sprog, er det oplevelsen, at det er her man kan rykke allermest, men også at det er det samarbejde, der kan synes mest udfordrende. Primært på grund af reducerede muligheder i kommunikationen mellem forskellige sprog. 4

5 -Forældrene oplever en klar og ligeværdig dialog om deres barns sproglige udvikling De fleste dagtilbudsledere vurderer at forældrene oplever en klar og ligeværdig dialog om deres barns sproglige udvikling. Få ledere udtrykker dog at de ikke kan vide sig sikre på det når det drejer sig om forældre til børn med flere sprog. 5