Bilag 1a. Reform af førtidspension og fleksjob Status september 2018

Transkript

1 Bilag 1a Arbejdsmarkedsfastholdelse Reform af førtidspension og fleksjob Status september 2018 Mål Reformen af førtidspension og fleksjob bygger på følgende centrale intentioner: Flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv Adgangen til førtidspension begrænses, og der skal gives en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats i et ressourceforløb med fokus på udvikling af arbejdsevne. Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen. Målet med reformen er således, at flere personer, som er i risiko for at ende på varig passiv forsørgelse, får en tilknytning til arbejdsmarkedet og kan forsørge sig selv så vidt muligt på det ordinære arbejdsmarked uden offentlig støtte. Hovedtendenser i udviklingen Det samlede antal borgere i reformens målgruppe, førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse og ressourceforløb, er i dag på niveau med niveauet før reformen trådte i kraft, men flere borgere får i dag en aktiv indsats i form af fleksjob og ressourceforløb frem for førtidspension (figur 1). Bag udviklingen for den samlede målgruppe for reformen ses et fald i antallet af tilkendelser af førtidspension, de første år efter reformen sammenlignet med før reformens ikrafttrædelse (figur 2). Antallet af tilkendelser er nu stigende og det seneste år (2. kvt kvt. 2018) var antallet af tilkendelser på ca personer mod ca i Det største relative fald er sket for personer under 40 år, hvilket er i tråd med reformens intention om, at unge som udgangspunkt ikke skal tilkendes førtidspension. Det betyder også, at det samlede antal borgere på førtidspension er faldende. Tilgangen til fleksjobordningen (fleksjob og ledighedsydelse) ligger over niveauet før reformens ikrafttrædelse. I 2. kvt tilgik ca personer ordningen mod henholdsvis 900 i samme kvartal 2012 og i 2015 (figur 3). Dette skal imidlertid ses i sammenhæng med, at antallet af ressourceforløb er mindre end forudsat, da de to tilgange er delvist overlappende. Antallet af påbegyndte ressourceforløb har været stigende, siden reformen trådte i kraft frem til medio 2015, hvorefter tilgangen er stabiliseret. Siden 2. kvt har tilgangen været på ca påbegyndte ressourceforløb per kvartal (figur 4). Andelen i virksomhedsrettet indsats i ressourceforløb har været svagt stigende med tendens til stagnation i løbet af 2017 (figur 5).

2 Et af STAR s styrelsesmål for 2018 er, at andelen af udsatte ledige, der i løbet af et kvartal er i virksomhedspraktik/løntilskud/ordinære timer skal være minimum 30 pct. for hvert af de jobcentre, der i det givne kvartal, ligger i den bedste tredjedel på landsplan. Figur 6 viser, at der er minimum 20,6 pct. i virksomhedsrettet indsats blandt den bedste tredjedel af jobcentrerne i 1. kvt Målet går på tværs af ydelsesgrupper, og inkluderer således ikke ressourceforløb alene. I beregningerne bag reformen blev der indlagt forudsætninger om afgangen til beskæftigelse og fleksjob fra ressourceforløb. Opgøres den forudsatte beskæftigelseseffekt løbende, er det antaget, at der i gennemsnit årligt er 1 pct. af de personer der er i ordningen, som afgår til henholdsvis beskæftigelse og 1 pct. til fleksjob (eksklusiv ledighedsydelse). Det er endnu for tidligt at konkludere på effekterne, da ressourceforløb kan have en varighed på op til 5 år. En anden måde at anskue afgangen fra ressourceforløb på, er ved at betragte samtlige personer, som har afsluttet deres ressourceforløb 13 uger efter afsluttet forløb. Ved udgangen af 2017 var 28 pct. af samtlige ressourceforløbsmodtagere under 40 år, som har afsluttet deres forløb, afgået til job, fleksjob eller uddannelse (tabel 1). For personer over 40 år var det 13,5 pct. Andelen af beskæftigede fleksjobbere har været stigende, siden reformen trådte i kraft, og var i 2. kvt på ca. 83 pct. (figur 7). En stigende del af nye fleksjob er på 10 timer eller derunder de såkaldte minifleksjob (figur 8). I maj 2018 var der samlet set ca minifleksjob, hvilket svarer til 63 pct. af de nye fleksjob. Et opmærksomhedspunkt er derfor at understøtte progression i fleksjob, især fleksjob på få timer. Andelen af borgere, der har været i et fleksjob i minimum et år på 10 eller færre timer, og som nu arbejder flere timer, end da de startede, var 22,4 pct. i maj 2018 (figur 9). 2

3 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 2018 Figur 1. Antal borgere i reformens målgruppe, fuldtidspersoner. 1. kvt kvt Førtidspension Fleksjob Ledighedsydelse Ressourceforløb Figur 2. Tilgang til førtidspension pr. kvartal, opdelt på borgere over og under 40 år. 1. kvt kvt Under 40 år 40+ år 3

4 Figur 3. Tilgang til fleksjobordningen pr. kvartal, opdelt på borgere over og under 40 år. 1. kvt kvt Under 40 år 40+ år Figur 4. Antal påbegyndte ressourceforløb pr. kvartal, opdelt på borgere over og under 40 år. 1. kvt kvt Under 40 år 40+ år 4

5 Faxe (137) Gribskov (125) Syddjurs (114) Nyborg (110) Hedensted (124) Sønderborg (287) Aabenraa (166) Frederikshavn/Læsø (231) Haderslev (258) Brønderslev (128) Lyngby-Taarbæk (130) Faaborg-Midtfyn (201) Lejre (54) Ikast-Brande (131) Morsø (82) Struer (91) Viborg (342) Brøndby (230) Greve (121) Ringkøbing-Skjern (169) Jammerbugt (158) Favrskov (126) Halsnæs (119) Glostrup (108) Tønder (188) Holstebro (246) Billund (96) Lemvig (64) Nordfyns (108) Middelfart (156) Samsø (10) 1. kvt (8) 2. kvt (30) 3. kvt (70) 4. kvt (142) 1. kvt (301) 2. kvt (500) 3. kvt (757) 4. kvt (1089) 1.kvt (1397) 2. kvt (1848) 3. kvt (2161) 4. kvt (2463) 1. kvt (2679) 2. kvt (3136) 3. kvt (3269) 4. kvt (3791) 1. kvt (4184) 2. kvt (4423) 3. kvt (4388) 4. kvt (4655) 1. kvt (4699) Figur 5. Andel borgere i ressourceforløb, som har været i et virksomhedsrettet tilbud eller ordinære timer i løbet af et kvartal opdelt på borgere over og under 40 år. 1. kvt kvt Hele landet, pct. 25% 20% 15% 10% 5% 0% Under 40 år 40+ år Samlet andel Anm.: Værdierne i parentesen bag perioden angiver antallet af ressourceforløbsmodtagere i virksomhedsrettet indsats Figur 6. Andel udsatte borgere som er berørt af virksomhedspraktik / løntilskud / ordinære timer blandt den bedste tredjedel af jobcentrerne. 1. kvt % 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: Særkørsel Anm.: Udsatte borgere defineres som personer på ressourceforløbsydelse eller kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse der er aktivitetsparate, eksklusiv personer omfattede af integrationsprogrammet 5

6 1. kvt 2012 (50470) 2. kvt 2012 (50869) 3. kvt 2012 (50909) 4. kvt 2012 (51211) 1. kvt 2013 (51956) 2. kvt 2013 (52273) 3. kvt 2013 (53290) 4. kvt 2013 (54405) 1. kvt 2014 (55307) 2. kvt 2014 (56780) 3. kvt 2014 (57424) 4. kvt 2014 (58423) 1. kvt 2015 (58859) 2. kvt 2015 (59990) 3. kvt 2015 (60675) 4. kvt 2015 (61641) 1. kvt 2016 (62149) 2. kvt 2016 (63580) 3. kvt 2016 (64372) 4. kvt 2016 (65550) 1. kvt 2017 (66408) 2. kvt 2017 (68047) 3. kvt 2017 (69001) 4. kvt 2017 (70368) 1. kvt 2018 (71507) 2. kvt 2018 (73240) Tabel 1. Forsørgelsesstatus for ressourceforløbsmodtagere 13 uger efter afsluttet ressourceforløb. Alle afsluttede forløb, Under 40 år Over 40 år Total Antal Andel Antal Andel Antal Andel Lønmodtagerbeskæftigelse 182 5,7% 154 2,1% 336 3,1% Uddannelse 141 4,5% 13 0,2% 154 1,4% Fleksjob ,4% ,3% ,1% Ledighedsydelse ,9% ,7% ,0% A-dagpenge 18 0,6% 25 0,3% 43 0,4% Revalidering/forrevalidering 78 2,5% 27 0,4% 105 1,0% I alt ,6% ,9% ,0% Selvforsørgelse 181 5,7% 366 4,9% 547 5,1% Kontanthjælp 124 3,9% 518 6,9% 642 6,0% Uddannelseshjælp 96 3,0% 0 0,0% 96 0,9% Ressourceforløb 176 5,6% 268 3,6% 444 4,2% Sygedagpenge/jobafklaringsforløb 67 2,1% 101 1,3% 168 1,6% Førtidspension ,5% ,8% ,9% Andet 80 2,5% 274 3,7% 354 3,3% I alt ,4% ,1% ,0% I alt for alle afsluttede forløb % % % Anm: Afsluttet ressourceforløb er defineret som 4 sammenhængende uger uden ydelsen. Kategorien 'andet' omfatter fleksydelse, barselsdagpenge, folkepension, død og udvandring til et andet land. Kategorien Kontanthjælp omfatter integrationsprogrammet og A-dagpenge omfatter kontantydelse, arbejdsmarkedsydelse og særlig uddannelsesydelse. Figur 7. Andel personer i fleksjob ud af samtlige personer i fleksjobordningen (fleksjob og ledighedsydelse). 1. kvt kvt Hele landet, pct. 90,0% 85,0% 80,0% 75,0% 70,0% 65,0% 60,0% Under 40 år +40 år Samlet Anm.: Værdierne i parentesen bag perioden angiver antallet af fuldtidspersoner i fleksjob 6

7 Jan 2015 (730) Feb 2015 (780) Mar 2015 (858) Apr 2015 (935) Maj 2015 (1067) Jun 2015 (1194) Jul 2015 (1245) Aug 2015 (1336) Sep 2015 (1394) Okt 2015 (1517) Nov 2015 (1645) Dec 2015 (1747) Jan 2016 (1786) Feb 2016 (1816) Mar 2016 (1894) Apr 2016 (1963) Maj 2016 (2056) Jun 2016 (2180) Jul 2016 (2237) Aug 2016 (2319) Sep 2016 (2373) Okt 2016 (2497) Nov 2016 (2656) Dec 2016 (2795) Jan 2017 (2869) Feb 2017 (2915) Mar 2017 (3032) Apr 2017 (3078) Maj 2017 (3172) Jun 2017 (3267) Jul 2017 (3327) Aug 2017 (3408) Sep 2017 (3442) Okt 2017 (3535) Nov 2017 (3783) Dec 2017 (3904) jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 jan-17 apr-17 jul-17 okt-17 jan-18 apr-18 Figur 8. Antal fleksjobansatte (bestand) efter ny ordning fordelt på timer. Januar maj timer Over 10 timer Figur 9. Andel personer som har været i fleksjob i minimum 1 år på 1-10 timer, der er gået op i arbejdstid. Januar 2015 december Hele landet, pct. 25% 20% 15% 10% 5% 0% Anm.: Værdierne i parentesen bag perioden angiver antallet af personer der er gået op i tid 7

8 Udfordringer i reformen og STARs aktuelle nøgleinitiativer Implementeringen af reformen bevæger sig i den rigtige retning jf. de foregående sider. Der er dog fortsat udfordringer, som er en barriere for at nå i mål med implementeringen. De væsentligste udfordringer samt relevante initiativer, som er i gangsat, er: Skema 1. Oversigt over udfordringer og STARs aktuelle nøgleinitiativer En lav andel borgere i ressourceforløb modtager en virksomhedsrettet indsats eller er i ordinære timer, selvom der er evidens for at virksomhedsrettede tilbud er den mest effektive måde at få udsatte borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Baggrund Aktuelle initiativer Andelen af borgere i virksomhedsrettede tilbud og i ordinære timer har været svagt stigende siden reformen trådte i kraft men er stagneret i løbet af I 2. kvt var det ca. 21 pct. af ressourceforløbsmodtagerne som var berørt af et virksomhedsrettet tilbud eller som havde ordinære timer. STAR s styrelsesmål for den virksomhedsrettede indsats går på tværs af de udsatte målgrupper. Målet er, at andelen af udsatte ledige, der i løbet af et rullende kvartal er i virksomhedspraktik/løntilskud/ordinære timer skal være minimum 30 pct. for hvert af de jobcentre, der i det givne kvartal, ligger i den bedste tredjedel på landsplan. Udsatte defineres her som ressourceforløb, kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse (aktivitetsparat), eksklusiv personer omfattet af integrationsprogrammet,, Projekt Bedre ressourceforløb skal styrke borgerinddragelsen, den virksomhedsrettede indsats samt brugen af mentorstøtte til personer i ressourceforløb. Ansøgningspulje: 27 mio. kr. Start: Februar Slut: December I vil der blive arbejdet med implementering 2.0, hvor fokus vil være på at løfte den virksomhedsrettede indsats for udsatte borgere i udvalgte kommuner, som vurderes at klare sig bedst på en række af parametre. De udvalgte kommuner kan dokumentere best practices og eksemplificere muligheder for at styrke indsatsen til resten af landets kommuner. En stor gruppe borgere har været på kontanthjælp i mere end fem år. På den baggrund afsatte satspuljepartierne 262,5 mio. kr. for perioden til initiativet Flere skal med for at sikre, at flest mulige borgere i målgruppen opnår hel eller delvis fodfæste på arbejdsmarkedet Manglende progression i fleksjob Baggrund Siden reformen trådte i kraft er et større antal borgere blevet en del af fleksjobordningen igennem de såkaldte minifleksjob (fleksjobs på 1-10 timer). Flere borgere i minifleksjob kan og bør opnå progression i deres timeantal. Aktuelle initiativer Projekt Udvikling i fleksjob understøtter, at kommuner arbejder med en indsatsmodel, der effektivt får ledighedsydelsesmodtagere i job og hjælper personer ansat i fleksjob på ti timer eller derunder med at udvikle deres arbejdsevne. 8

9 Ansøgningspulje: 20. mio. kr. Start: november 2016 Slut: december Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udarbejdet en guide målrettet landets jobcentre, der giver gode råd til, hvordan jobcentrene kan arbejde med at understøtte borgernes udvikling af arbejdsevnen (progression) i fleksjob. Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering vil fremadrettet arbejde med progressionsmålinger på kommuneniveau ift. at opbygge mere kvalitativ viden om progression i fleksjob. Behov for styrket rehabiliteringsplan Baggrund Der mangler fokus på job og virksomhedsrettet indsats i udarbejdelsen af rehabiliteringsplan og et øget fokus på empowerment samt bedre IT-understøttelse. Lav aktiveringsgrad i mange kommuner Baggrund Mange kommuner har en lav aktiveringsgrad bl.a. blandt ressourceforløbsmodtagere. Der er derfor behov for at styrke indsatsen for de svageste ledige. Aktuelle initiativer Revision af rehabiliteringsplanens indhold og model. Sigtet er at understøtte empowerment og fokus borgeren konkrete jobmål og virksomhedspraktik og en IT-løsning. Aktuelle initiativer I STAR s projekter er der typisk krav til et højt aktiveringsniveau for de borgere som deltager. I det igangværende projekt Hånholdt indsats i ressourceforløb undersøges muligheder for at nedsætte sagsstammen hos kommunale sagsbehandlere for at styrke den håndholdte indsats. Der skal udarbejdes en årlig redegørelse for aktiveringsgrad på tværs af ydelsesgrupper som præsenteres for BEU 9

10 Implementeringsindikatorerne opgjort på kommuneniveau I tabel 2 kan man se, hvor langt landets kommuner er kommet i forhold til implementering af reformen af førtidspension og fleksjob målt på reformens implementeringsindikatorer. Tallene i tabellen angiver kommunens konkrete andel i procent på den pågældende implementeringsindikator. For hver implementeringsindikator tildeles den tredjedel af kommunerne med den laveste andel på implementeringsindikatoren en tom cirkel, den tredjedel med den mellemste andel tildeles en halvt udfyldt cirkel og den tredjedel med den højeste andel tildeles en fyldt cirkel. Hver indikator er vægtet lige. Kommunernes status på reformen af førtidspension og fleksjobs implementeringsindikatorer ses på næste side. 10

11 Tabel 2. Oversigt over indikatorer opgjort på kommuner Virksomhedsrettet indsats Progression blandt borgere i for personer i ressourceforløb små fleksjob skal styrkes Andelen af personer under fleksjobordningen, som er i fleksjob skal øges Kommune Point Brøndby Hedensted Lejre Middelfart Syddjurs Egedal Herning Horsens Ikast-Brande Jammerbugt Lemvig Mariagerfjord Morsø Nordfyns Næstved Rebild Samsø Skanderborg Struer Thisted Vesthimmerland Ærø Billund Favrskov Frederikshavn/Læsø Hjørring Holstebro Lyngby-Taarbæk Norddjurs Nyborg Odsherred Ringkøbing-Skjern Solrød Stevns Tønder Varde Vejen Viborg Aabenraa Bornholm Brønderslev Furesø Gentofte Greve Haderslev Halsnæs Helsingør Hvidovre Odder Randers Rudersdal Skive Slagelse Sønderborg Vejle Assens Esbjerg/Fanø Frederiksberg Faaborg-Midtfyn Gladsaxe Gribskov Herlev Høje-Taastrup Hørsholm Kalundborg Lolland Odense Ringsted Rødovre Silkeborg Sorø Svendborg Aalborg Albertslund Allerød Faxe Fredericia Glostrup Guldborgsund Hillerød Holbæk Kolding København Køge Tårnby/Dragør Vallensbæk/Ishøj Vordingborg Aarhus Ballerup Fredensborg Frederikssund Kerteminde Langeland Roskilde

12 Tabel 3. Gennemsnit og spredning på indikatorer Virksomhedsrettet indsats for personer i ressourceforløb skal styrkes Progression blandt borgere i små fleksjob Andelen af personer under fleksjobordningen, som er i fleksjob skal øges Gennemsnit 19% 23% 83% Spredning 4 % til 33 % 10 % til 33 % 74 % til 95 % Faktaboks om reformen Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft d. 1. januar Med reformen er der oprettet rehabiliteringsteam i alle landets kommuner, der skal sikre en bedre koordinering af indsatsen på tværs af de mange forskellige forvaltninger og sektorer, så den tværgående indsats kommer til at virke i praksis. Rehabiliteringsteamet behandler alle sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Formålet er desuden at begrænse adgangen til førtidspension og indføre ressourceforløb, der skal sikre en tidligere, tværfaglig og sammenhængende indsats. Med reformen har kommunerne endvidere fået adgang til rådgivning og vejledning fra det regionale sundhedsvæsen via en ny struktureret samarbejdsmodel. Der er i hver region etableret en klinisk funktion, der er repræsenteret i de kommunale rehabiliteringsteam ved en sundhedskoordinator, som skal bistå kommunen til vurdering af den konkrete sag, herunder behovet for yderligere lægefaglig rådgivning og vurdering. 12