Redskab til forankringsproces
|
|
- Vibeke Marcussen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GODT I GAG MED DE STYRKEDE PDAGE REPA D REPA Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede læreplan
2 i Få nye perspektiver på jeres praksis 3 1. Supervision 5 2. Aktionslæring 6 3. Professionelt læringsnetværk 7 4. Besøgslæring 8 5. Kollegial observation 9 Skema til handling Dette materiale understøtter den styrkede læreplan. Det er et af to grundlæggende redskaber og kan bruges som hjælp til at udvikle og forankre nye perspektiver på praksis. Udgangspunktet kan fx være en faglig udfordring eller et ønske om at udvikle jeres praksis i tråd med læreplanen. Det kan derfor være en god idé at begynde med det andet grundlæggende redskab, Redskab til selvevaluering. Det kan bruges til at analysere og evaluere jeres praksis ud fra læreplanen og få øje på, hvor der er brug for udvikling. Der findes også en række tematiske materialer, som du som leder kan vælge at sætte fokus på. I kan finde publikationen Den styrkede læreplan og alle andre materialer på
3 Få nye perspektiver på jeres praksis Ønsker I at indhente og forankre nye perspektiver på en faglig udfordring i jeres praksis? Fem forankringsprocesser kan hjælpe jer til systematisk og løbende at åbne for hinandens og andres blik og ny faglig viden, så I kan udvikle og forankre et stærkt pædagogisk læringsmiljø i tråd med den styrkede læreplan. Dette redskab præsenterer fem forankringsprocesser, som hver giver jer en ramme til systematisk og løbende at udvikle jeres praksis og forankre den udvikling - det vil sige holde fast i nye indsigter og tiltag. I jeres samarbejde om børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse er det væsentligt at kunne styrke hinanden professionelt med kollegial feedback og gensidig læring. Ved at bruge de fem forankringsprocesser tilegner I jer ny faglig og praksisbaseret viden og reflekterer i fællesskab over de nye perspektiver i forhold til hvilken betydning det har for jeres praksis. At udvikle og forankre en solid refleksionskultur bygger på tillid, nysgerrighed og åbenhed og kan samtidig være understøttende for en stærk evalueringskultur. I skal turde undre jer, stille spørgsmål og reflektere over egen praksis, så I løbende justerer og udvikler jeres lærings - miljø ud fra den aktuelle børnegruppes behov og efterhånden skaber en forankring af den styrkede læreplan. Det er en vedvarende proces, hvor I med mellemrum kan vende tilbage til en eller flere af forankringsprocesserne igen. Redskabet er målrettet ledere i institutioner og i dagplejen, områdeledere og konsulenter. Det er lederens ansvar at rammesætte arbejdet med det valgte tiltag. Herunder at skabe tillidsfulde rammer og dialog om formål, forventninger, ansvar og opfølgning. Hvis kun dele af personalegruppen indgår i forankringsprocessen, er det lederens opgave at tage stilling til, hvordan den øvrige personalegruppe får gavn af de nye perspektiver og erfaringer. Forvaltningens rolle kan fx være at følge tiltag og netværk på tværs af dagtilbud samt at indgå i en konsulentrolle, fx som sparringspartner eller som proceskonsulent. Sådan kommer I i gang Analysér jer frem til, hvilken faglig udfordring eller del af jeres praksis I har brug for at få styrket. Måske har I anvendt Redskab til selvevaluering, eller på anden måde fået øje på et behov for at udvikle praksis eller forankre en igangværende udvikling. Vælg herefter en eller flere af forankringsprocesserne ud fra hvad der er mest relevant for jeres dagtilbud. Du kan som leder overveje følgende spørgsmål: Mangler I inspiration udefra, eller har I kompetencer hos jer, der endnu ikke er formidlet ud til alle? Skal enkelte blandt personalet, dagplejerne eller hele personalegruppen indgå i forankringsprocessen? Kan forvaltningen eller områdeledelsen være en del af udviklingsprocessen i form af at etablere tværgående netværk, indgå som proceskonsulent, supervisor e.l.? Hvor meget tid og hvor mange ressourcer har I til rådighed? I kan tilpasse fremgangsmåde og omfang til jeres aktuelle behov og muligheder. Det væsentligste er at rammesætte systematiske og vedvarende refleksioner, hvor faglig viden, erfaringer og perspektiver på praksis bringes i spil. I tilrettelæggelsen af en forankringsproces kan det være en hjælp at anvende Skema til handling (side 10). 3
4 Vær opmærksom på, at jeres udviklingsproces kan indgå som et planlagt, fast og prioriteret element i organiseringen af jeres arbejde, så det bliver en vedvarende udviklingsproces... sikre, at praksis bliver inspireret af både faglig viden fra fx læreplansmaterialer (på forskning, pædagogisk dokumentation og erfaringsbaseret viden fra praksis... fokusere på det læringsmiljø og dets betydning for både det enkelte barns og børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse... bygge på undren, nysgerrighed og refleksion, der udfordrer deltagernes antagelser om sammenhæng mellem læringsmiljøet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse... resultere i afprøvning af ny eller justeret praksis medvirke til at opbygge personalets kapacitet til at skabe vedvarende udvikling af jeres praksis De fem procesredskaber Supervisionsforløb Faglig sparring ud fra den enkelte medarbejders udviklingsbehov. Aktionslæring ye handlinger iværksættes på baggrund af ny faglig viden og løbende analyse af dagtilbuddets udviklingsbehov og handlingernes betydning for det læringsmiljø. Professionelt læringsnetværk En form for studiegruppe på tværs af dagtilbud, hvor fx ny forskning/pædagogisk dokumentation fra eget dagtilbud diskuteres med hjælp fra en ekstern netværksleder. Besøgslæring Personale fra hver sit dagtilbud bytter arbejdsplads i en afgrænset periode. Kollegial observation Observation af kollega eller blandt kolleger med særlig kompetence i relation til en faglig udfordring. 4
5 Forankringsproces 1 Supervision For jer, der vil udforske nye forståelser og handlemuligheder HVAD ER SUPERVISIO? Supervision er en række samtaler mellem en medarbejder og en supervisor, der er trænet i at sætte gang i reflekterende processer. Supervision understøtter den individuelle faglige refleksion og udvikling. Supervisionen bygger på, at man sammen er nysgerrig på et konkret element i den styrkede pædagogi ske læreplan. Supervisoren stiller spørgsmål, der er med til at udforske og udfordre den superviseredes forståelse af vedkommendes egen praksis i relation til elementet. Den kan foregå én til én, men kan også involvere et reflekterende team (treseks kolleger observerer samtalen og giver efterfølgende feedback). Formålet er, at den superviserede får reflekteret over egen praksis og derved får øje på nye handlemuligheder. Gennem supervision opbygger den super viserede nye forståelser og ser nye handlemuligheder. Supervision giver mulighed for, at flere fra perso nalegruppen sideløbende kan superviseres om forskellige elementer i den styrkede læreplan. SÅDA GØR I DET 1. Der tages stilling til, om supervision skal foregå én til én eller med brug af reflekterende team. Det er vigtigt, at den superviserede er tryg ved situationen. 2. Et supervisionsforløb gennemføres som en række fokuserede og reflekterede samtaler. Ved afslutningen af hver samtale samles der op på den superviseredes nye forståelser og eventuelle behov for ny viden inden den næste samtale. 3. I perioden mellem samtalerne dokumenterer den superviserede sine nye erfaringer, fx i en logbog. 4. Ved næste samtale tages der udgangspunkt i de nye erfaringer, og processen gentages indtil supervisionsforløbets afslutning. 5
6 Forankringsproces 2 Aktionslæring For jer, der vil afprøve ny praksis og reflektere i fællesskab HVAD ER AKTIOSRIG? SÅDA GØR I DET Aktionslæring handler om at skabe en forbedret pædagogisk praksis på baggrund af ny faglig viden og en hypotese om dagtilbuddets udviklingsbehov. Det er per sonalegrup pen, der indhenter den faglige viden, forfølger en undren over det eksisterende læringsmiljø og afprøver en ny praksis. Som dagplejer kan aktionslæring gennemføres, hvis flere med interesse for samme element arrangerer et fælles forløb. 1. Med udgangspunkt i ny faglig viden og en undren over det eksisterende læringsmiljø brainstormer personalegruppen eller flere dagplejere sammen over, hvilken ny praksis der kan iværksættes for at opnå den ønskede forandring i læringsmiljøet. 2. Personalet beslutter, hvilken ny praksis de vil prøve af, og forskellige nye aktioner sættes i værk. 3. Erfaringerne fra den nye praksis noteres undervejs. 4. Efter et stykke tid udveksler personalegruppen erfaringer med udgangspunkt i noterne. På baggrund af den fælles refleksion justeres praksis, og processen gentages, indtil personalegruppen oplever, at den nye praksis er blevet en fast pædagogisk praksis. 6
7 Forankringsproces Professionelt læringsnetværk For jer, der har brug for solid faglig dialog med eksterne kolleger 3 HVAD ER ET PROFESSIOET RIGSETVRK? Et professionelt læringsnetværk er en form for studiegruppe mellem pædagogisk personale fra forskellige dagtilbud og evt. aktører fra relevante organisationer på området. etværket dannes på baggrund af deltagernes fælles interesse for samme element i den styrkede læreplan. æringsnetværket skal ledes af en udefrakommende, fx en konsulent, en underviser på pædagoguddannelsen eller en, der har erfaring med dagtilbud og med læringsledelse. etværkslederens rolle er at sikre, at alle deltagernes viden og erfaringer kommer i spil, og at have indsigt i relevant forskning og anden viden. Til hvert møde medbringer deltagerne og netværkslederen ny viden om elementet ud fra forskning, undersøgelser eller dokumentation fra egen praksis, og deltagernes faglige viden og erfaringer kommer i spil i den fælles refleksion. SÅDA GØR I DET 1. Sammensæt netværket af seks-otte medarbejdere fra forskellige dagtilbud. 2. etværkslederen styrer processen på møderne og sørger for at indkalde til møder, for dagsorden og referat samt for, at der er klare aftaler om, hvad der skal foregå mellem møderne. 3. Plan for første møde (ca. tre timers varighed): Deltagerne fortæller om deres motivation for at del tage, og der formuleres et fælles undersøgelsesspørgsmål. Som afslutning på mødet aftales det, hvad deltagerne hver især skal forberede til næste møde. Det kan fx være indsamling af pædagogisk dokumentation fra egen praksis, besøgslæring eller ny faglig viden på området. Det er vigtigt at forventningsafstemme med hensyn til graden af forberedelse til netværksmøderne. 4. På det efterfølgende møde fremlægger deltagerne deres forberedte materiale og reflekterer i fællesskab over de nye input i forhold til undersøgelsesspørgsmålet. Her skal alle have en opmærksomhed på, at det er vigtigt med en tryg dialog, så alle er i stand til at byde ind med input. Ud fra refleksionsrunden skal gruppen igen aftale, hvordan deltagerne skal forberede sig til næste møde. 5. Proceduren gentages frem til det afsluttende møde, hvor det efter refleksionsrunden aftales, hvordan den nye viden og de nye forståelser bliver videreformidlet til kolleger i deltagernes egne dagtilbud og evt. andre dagtilbud. 7
8 Forankringsproces 4 Besøgslæring For jer, der vil lade jer inspirere af andre dagtilbud HVAD ER BESØGSRIG? Besøgslæring handler om, at personale med samme uddannelsesbaggrund for en periode bytter arbejdsplads for at indgå i og blive inspireret af god praksis i et andet dagtilbud. I dagplejen kan udvekslingen foregå som en række besøg i en ny legestue. Udveksling skal foregå over et vist stykke tid, så man kan nå at komme i dybden og få en god fornemmelse af det dagtilbuds- og børnefællesskab, man besøger. Både den besøgende og personalet på besøgsstedet giver hinanden feedback inden for nogle på forhånd aftalte rammer. SÅDA GØR I DET 1. Match mellem besøgende og besøgssted skal forberedes, så den besøgende kommer i et dagtilbud, der har en interessant praksis inden for det valgte element i den styrkede læreplan. Vær også opmærksom på hensynet til den børnegruppe, som den besøgende skal indgå i. 2. Der skal aftales tydelige rammer for det gensidige besøg og den efterfølgende feedback. Fx: Hvad er fokus for observationen, skal observatøren forholde sig passivt eller deltagende, over hvor lang tid skal det foregå? 3. Under udvekslingen/besøget noterer både den besøgende og personalet i besøgsdagtilbuddet/-legestuen sig, hvad de får øje på af ny viden og god praksis, og betragtningerne udveksles ved besøgets afslutning. Det kan være en idé at filme sekvenser af den observerede hverdag for at kunne fastholde situationen i de efterfølgende refleksioner. 4. år den besøgende er tilbage i sit eget dagtilbud, formidles, hvad han/hun har lært, til lederen og personalet i vedkommendes eget dagtilbud, og det vurderes, hvordan det lærte kan realiseres i dagtilbuddet. 5. Som opfølgning gennemføres der et par måneder senere et fælles møde for de personer, der har været udvekslet, samt ledere og personale fra de involverede dagtilbud. På opfølgningsmødet reflekteres der over den læring og de erfaringer, der er gjort både af den enkelte medarbejder og af dagtilbuddet som helhed. 8
9 Forankringsproces 5 Kollegial observation For jer, der vil inspireres af eller udvikle jer sammen med en dygtig kollega HVAD ER KOEGIA OBSERVATIO? SÅDA GØR I DET Ved at observere en kollegas praksis får man et ind blik i, hvordan man kan arbejde med det valgte element i den styrkede læreplan. Kollegial observation kan antage forskellige former. Den kan gennemføres som en observation af en mere erfaren kollega eller som en gensidig observation mellem to kolle ger. 1. I beslutter først, om det skal være ensidig eller gensidig observation, ud fra det på forhånd valgte element i den styrkede læreplan. Observatøren orienterer sig inden observationen i den nye faglige viden om det valgte element. Ved gensidig kollegial observation gentages observationen i en periode. Det vil sige fx tre-fem dages obser vation, en-to ugers pause og så igen tre-fem dages obser vation osv. I de mellemliggende perioder kan man evt. orientere sig om ny faglig viden om elementet i den styrkede læreplan, så I fastholder fokus og målet om, at der skabes et nyt og stærkere pædago gisk læringsmiljø. 2. De involverede kolleger og lederen formulerer en fast ramme for observation og feedback, fx: Hvad er fokus for observationen, skal observatøren forholde sig passivt eller deltagende, over hvor lang tid skal det foregå? Det kan være en idé at filme sekvenser af den observerede hverdag for at kunne fastholde situationen i de efterfølgende refleksioner. 3. Under feedbacken snakker de to kolleger om deres observationer af hinandens praksis på et sagligt grundlag ud fra elementet i den styrkede læreplan. Pointer fra den fælles refleksion noteres i en fælles logbog, så man ved afslutningen af forløbet kan se udviklingen over tid. Pointerne kan være indsigter både fra praksis og fra ny faglig viden. Drøft også oplevelsen under observationen, så rammerne for næste observationsrunde evt. kan ændres. 4. Ved afslutningen af observationsforløbet deles pointerne fra logbogen med de øvrige kolleger og lederen af dagtilbuddet med fokus på, at hele dagtilbuddet får gavn af det. 9
10 Forankringsproces Skema til handling år I tilrettelægger en forankringsproces, kan I udfylde skemaet, så I har en fælles plan IDHOD Hvad vil vi arbejde med? MÅ Hvad vil vi gerne opnå? TITAG Hvad vil vi gøre for at nå målet? ASVARIG Hvem gør hvad? TEG Hvad vil vi se efter for at vurdere, om vi er på vej til at nå målet? OPFØGIG Hvordan og hvornår vil vi vurdere, om vi har nået målet? ASVARIG Hvem gør hvad? 10
11 Sådan kan I arbejde med den styrkede læreplan Den styrkede læreplan følges af en række grundlæggende og tematiske materialer, som den leder kan vælge at bruge, når I dykker ned i praksis. I kan finde alle materialer og mere information på GRUDGGEDE MATERIAER Rammer og indhold Redskab til selvevaluering D GODT I GAG MED DE STYRKEDE PDAGE REPA REPA D Redskab til forankringsproces REPA D REPA Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede læreplan Her får I en ramme til systematisk at analysere jeres praksis inden for centrale elementer i den styrkede læreplan æs mere om det fælles grundlag og de seks læreplanstemaer indeholder fem tilgange til, hvordan man kan arbejde med forandring og forankring af et stærkt pædagogisk læringsmiljø. GODT I GAG MED DE STYRKEDE PDAGE REPA Den styrkede læreplan Den styrkede læreplan giver indblik i, hvad loven siger om det fælles grundlag og de seks læreplanstemaer. Redskab til selvevaluering er en ramme til s ystematisk at analysere jeres praksis inden for centrale områder i den styrkede læreplan. TEMATE MATERIAER De tematiske materialer dykker ned i viden om et tema og giver inspiration til dialog og konkret handling. edenfor ser I de første to temaer. Der offentliggøres løbende nye temaer. I vælger selv, hvilke materialer I vil arbejde med, og i hvilken rækkefølge. Tema om Evaluerende pædagogisk praksis I DYBDE MED Samspil og relationer i det læringsmiljø Samspil og relationer i det læringsmiljø 3 Dokumentér med fokus på læringsmiljø og fælles refleksion Analysér jeres dokumen tation, og sæt en retning for jeres fremtidige praksis Dokumentér både det pædago giske læringsmiljø og børnenes læring systematisk og med fokus på formålet med jeres evaluering. Gå sammen med kolleger om at analysere jeres nye viden om læringsmiljøet. Inddrag børnenes perspektiver. Hvordan viser vi børnene, at vi kan lide dem? Hvordan kan vi støtte børnene i at udforske deres omgivelser og håndtere de udfordringer, de støder ind i? Hvordan kan vi understøtte det enkelte barns trygge tilknytning gennem vores arbejde med hele børnegruppen? Hold fokus på jeres oprindelige formål med evalueringen. Beskriv, hvad I vil gøre anderledes, og evaluér løbende jeres nye tiltag. D Skab rum for analyse og reflek sion i tryg dialog med kolleger. Kort om er en grundlæggende indføring i forskning og viden om temaet. 1 Spørgsmål, I kan stille hinanden om jeres relationer til børnene Hvordan bruger vi vores viden om tilknytning i vores arbejde med samspil og relationer i det læringsmiljø? Hvordan organiserer vi læringsmiljøet, så vi er i stand til at opfange og imødekomme alle børn, når de har brug for trøst og omsorg? Se både på børnenes lære proces og på det, børnene lærer. Samspil og relationer i det læringsmiljø Sæt evalueringsarbejdet i system, og udvikl jeres egen evalueringspraksis. VEJ DIAKORT Undersøg det, som I undrer jer over. REPA REPA Gør jeres formål med evaluering tydeligt Tag udgangspunkt i, hvordan det læringsmiljø hænger sammen med børnenes trivsel, læring og udvikling. 2 D 1 REPA I dybden med giver jer dybere indsigt i forskningen bag temaet. D REPA REPA KORT OM Gør jeres formål med evaluering tydeligt Dokumentér med fokus på læringsmiljø og fælles refleksion D Analysér jeres dokumentation, og sæt en retning for jeres fremtidige praksis D Evaluerende pædagogisk praksis Plakaten kan I hænge op og bruge som udgangspunkt for samtale. Sådan kan I evaluere jeres praksis KORT OM Tema om Samspil og relationer i det læringsmiljø Sæt fokus på tilknytning i jeres relation med barnet Tryg tilknytning er afgørende for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Forskning peger på, at det er vigtigt for børns udvikling og evne til at knytte sig til andre, at de har tæt kontakt til stabile voksne, der viser dem omsorg og interesse. Børn bruger de trygge og stabile voksne som en sikker base, hvorfra de kan udforske verden. Dialogkort Kort om Film illustrerer temaets hovedpointer. TRI DIAKORT Evaluerende pædagogisk praksis Formål Hvad vil vi blive klogere på? 1 Det første trin er at gøre jer klart, hvad det overordnede formål med jeres evaluering og dokumentation af jeres praksis er, og hvilke spørgsmål I gerne vil have svar på. Jo mere præcise og skarpe I kan blive på, hvad I søger at få viden om, des bedre valg af metode og des bedre svar får I. Husk, at jeres spørgsmål skal handle om, hvordan læringsmiljøet hænger sammen med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse og at målet i sidste ende er at finde ud af, om der er noget, I kan gøre anderledes for at styrke læringsmiljøet. Hvad undrer vi os over i vores dagtilbud, når det gælder sammenhængen mellem det læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse? Hvordan forventer vi at bruge vores nye viden? Hvem skal have gavn af evalueringen og hvordan? REPA Hvilke specifikke temaer eller situationer skal vi kigge nærmere på? Er der noget specifikt, vi ønsker at ændre/opnå? D Husk Et godt undersøgelsesspørgsmål er et spørgsmål, man endnu ikke kender svaret på, eller som udfordrer det, man tror, man ved. Dialogkort giver jer spørgsmål til refleksion. Film Inspiration til forløb er jeres guide til et forløb, hvor I arbejder med temaet. 11
12 giver inspiration til fem tilgange til at indhente, udvikle og forankre nye perspektiver på en faglig udfordring, så jeres praksis bliver udviklet i tråd med den styrkede læreplan. Redskabet er et af en række materialer, som er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Børne- og Socialministeriet i forbindelse med realiseringen af den styrkede pædagogisk læreplan. Få mere information på: Danmarks Evalueringsinstitut og Børne- og Socialministeriet Citat med kildeangivelse er tilladt Design & Illustration: BGRAPHIC Foto: Kamilla Bryndum Publikationen er udgivet i elektronisk form på: ISB (www): ISB (tryk):
Redskab til forankringsproces
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGE LÆREPLAN Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis ud fra
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU
PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs merePædagogisk plan for (Per
Pædagogisk plan for (Per Petersen) (Projekt ro i garderoben) (Projekt natur) 6. EVALUERING I evaluering skal vi: - Beskrive vores formål med evalueringen tydelig. - Beskrive hvordan vi vil dokumentere
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019
Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereStil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Inspirationskatalog
Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis Inspirationskatalog Inspiration til arbejdet med dokumentation i dagtilbud 3 Skab mening og tydelighed i forhold til en god dokumentationspraksis til forvaltningen
Læs mereStil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Dialogredskab
Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis Dialogredskab Introduktion til dialogredskabet Pædagogisk dokumentation kan skabe et bedre grundlag for beslutninger om og udvikling af pædagogisk praksis i dagtilbud.
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereAktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår
Aktionslæring i dagplejen Der hvor individuel og fælles læring opstår Formålet med i aften 1. At tilgodese dagplejens behov for viden til alle 2. At give mulighed for og støtte til at beslutte et fælles
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereProcesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så
Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk
Læs mereGodt i gang med Tegn på læring
Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd
Læs mereOVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Ungdomsuddannelse Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereDrejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Dagplejen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: DAGPLEJEN Antal dagplejere: 140 Dato for tilsynet: 22/1 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra dagplejen: 3 gagplejepædagoger,
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehuset Galaksen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Galaksen Dato for tilsynet: 09.01.-2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Leder samt 2 pædagoger
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Ledelseskonference BUPL Nordsjælland Den 11-12.01.2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 09-01-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering
Læs mereOVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Grundskole og ungdommens uddannelsesvejledning Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan BUPL Storkøbenhavn Den 24.05..2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 06-06-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering af og læringsmiljøet
Læs mereEvalueringsperspektiver på læreplansarbejdet
www.eva.dk Evalueringsperspektiver på læreplansarbejdet Pædagoguddannelsens årsmøde, Kolding d. 1. marts 2018. Den refleksivt, kritiske stillingtagen til: 1. Viden om kvalitet til den evaluerende pædagogiske
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehuset Flintehøj 2019
Pædagogisk læreplan for Børnehuset Flintehøj 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereIntroduktion til workshopkataloget
Marts 2019 1 2 Introduktion til workshopkataloget Kære Dagtilbud Dette katalog indeholder de workshops, som dagtilbudsafdelingen gennemfører for at understøtte en vellykket implementering af den styrkede
Læs merePræsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform
Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform Formålsparagraf - Dagtilbud Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer,
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereFra information til dialog om børns læring og systematik i de små snakke med forældre
PÆDAGOGISK PRAKSISUDVIKLING Beskrivelse af indsatsen: Fra information til dialog om børns læring og systematik i de små snakke med forældre Udviklet og afprøvet i fem dagtilbud i Assens Kommune Indhold
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereKvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015.
Kvalitetsstandard: Heldagslegestue Heldagslegestue er et af tre indsatsområder i Sorø Dagplejes udviklingsprojekt Den Gode Dagpleje. Projektet har som formål at skabe én fælles organisation, der garanterer
Læs mereVælg det rigtige evalueringsredskab
www.eva.dk Vælg det rigtige evalueringsredskab Kvalitet i dagplejen - Landskonference 2018 FOA d. 29. maj 2018. En styrket pædagogisk læreplan høringsudkast (oktober 2017) Med evalueringskultur i dagtilbuddet
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs merekompetenceforløb - en styrket pædagogisk læreplan
kompetenceforløb - en styrket pædagogisk læreplan Indhold TILBUD KOMPETENCEUDVIKLINGSINITIATIVET: KOMPETENCEFORLØB MED HENBLIK PÅ REALISERING AF EN STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN OG FORTSATTE UDVIKLING AF
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereFatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede
1 Indhold Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Digital Læring Dagtilbuddet skal gennem brug af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring.... 5 At styrke barnets kompetencer inden
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereTegn på læring II Redskab til evaluering i dagtilbud
Redskab til evaluering i dagtilbud Indhold 3 Tegn på læring II 4 Evaluering inspirerer til bedre kvalitet 5 Sådan bruger I Tegn på læring II 6 SKEMA 1 Pædagogisk fokus i den kommende periode 7 SKEMA 2
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereFælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune
Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,
Læs merePædagogisk tilsyn i Køge Kommunes dagtilbud
Pædagogisk tilsyn i Køge Kommunes dagtilbud Pædagogisk tilsyn Kommunens forpligtelser Ifølge Dagtilbudsloven skal kommunerne føre pædagogisk tilsyn med dagtilbuddene Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn
Læs mereDatainformeret ledelse og kvalitetsudvikling. Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d
Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d. 11.10.16 Synlig Læring 0 18 år Dias nr. 2 Synlig Læring 0 18 år 1. Fokus på kerneopgaven Dias nr. 3 Synlig
Læs mereBarnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015
Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet
Læs mere3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO-
3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO- GISKE LEDELSE FAGLIGE LEDERE Den styrkede pædagogiske læreplan Kompetenceløft på dagtilbudsområdet Version 2018.04.08 Formålene med kompetenceudviklingen er samlet
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereSanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består
Læs merePædagogisk arbejdsgrundlag på dagtilbudsområdet. Oplæg for BSU juni 2017
Pædagogisk arbejdsgrundlag på dagtilbudsområdet Oplæg for BSU juni 2017 Indhold i oplægget Baggrund for udarbejdelse af det pædagogiske grundlag Sammenhæng mellem Master for styrket pædagogisk læreplan
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereKommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle
Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne
Læs mereGuide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere
Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere Studieunit Maj 2019 Formål med praktik 3 opgave At eleven kan koordinere, formidle og
Læs mereSanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten
Læs mereSanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten
Læs mereSanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består
Læs mereSanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten
Læs mereOdense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består
Læs mereOdense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn
Læs mereDagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018
Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35
Læs mereFaglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer. Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema
Faglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer ARBEJDSMATERIALE Tværfaglig Enhed, Børn og Unge Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Sammen kan vi gøre en forskel Jo tidligere vi sætter
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården
TILSYN 2018 Tilsynsnotat Børnehaven Sct. Georgsgården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Sct.Georgs Gården Dato for tilsynet: 9 januar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereNotat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015
Notat Vedrørende: Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i 2015 Sagsnavn: Tilsyn dagtilbud 2015 Sagsnummer: 28.09.00-K09-1-15 Skrevet af: Bitten Laursen og Anders Beck Pedersen E-mail: bitten.laursen@randers.dk
Læs mereBaggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs merePædagogisk læreplan for TROLDEHØJ 2019
Pædagogisk læreplan for TROLDEHØJ 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et levende
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehuset Mariehøj 2019
Pædagogisk læreplan for Børnehuset Mariehøj 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereNetværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereSammenhænge. Sammenhænge. ll l i ilj. Opretholdende. Opretholdende. Sammenhænge. Observeret adfærd. Sammenhænge. Opretholdende.
Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med barnet? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte barnets trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Stikord
Læs mereKommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereDagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse 1 Faglig ledelse på dagtilbudsområdet 4 2
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Hulahophuset
Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mere