Karriereveiledning i skolen
|
|
- Robert Mikkelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gør tanke til handling VIA University College Karriereveiledning i skolen Konference den 12. juni 2018 Randi Boelskifte Skovhus ras@via.dk 1
2 Forskningsspørgsmål Hvordan udfolder uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning i skolens ældste klasser sig i samspil med skolen og dens lærere? Hvordan giver uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning mening for unge i udskolingen? Hvad kan vi lære af unges deltagelse i vejledningsaktiviteter omkring uddannelse og arbejde?
3 Teoretisk grundlag Kritisk psykologi Forholdet mellem subjekt og samfund som dialektisk Mennesker er qua deres handlinger med til aktivt at skabe deres livsbetingelser, ligesom mennesker også er bestemt af de samfundsmæssige forhold (Holzkamp, 1979) Udvidet rådighed over samfundsmæssige betingelser (Holzkamp-Osterkamp, 2012) Betingelser, betydninger og begrundelser (Markard, Holzkamp & Dreier 2004). 3
4 Læring i lyset af kritisk psykologi Læring er noget mennesker gør og en forudsætning for at mennesker beskæftiger sig med et problem er, at de ser det som deres (Axel og Tanggaard, 2010). Læring - sker i samspil - udspringer af individets aktive engagement i omverdenen. Oplevelse af mening spiller en rolle for den læring, der finder sted. Læring handler om udvidelse af muligheder for at mestre livet og forfølge personlige optagetheder, problemstillinger og forståelser læring må forstås som et socialt projekt (Højholt & Røn Larsen, 2014). 4
5 Karriere Klassisk/hverdags forståelse: - En hierarkisk progression opad i en organisation eller profession Et eksempel på en vejledningsfaglig forståelse: Individets bevægelse i og gennem liv, læring og arbejde horisontalt set i lyset af det (post-)moderne samfund Mennesker lever deres liv på tværs af kontekster Karriere udvikles i samspil.
6 Karrierelæring Læring om karriere læreproces omkring karriere. Dvs. læring om uddannelsernes og arbejdets verden og sig selv og andre i forhold hertil, forskellige slags liv at leve, værdier, sammenhængen med øvrige liv osv. En kontinuerlig proces vi er kontinuerligt i gang med at forholde os til vores muligheder, behov, interesserer og anliggender i samspil med andres ift. uddannelse, job og sammenhængen med øvrige liv. 6
7 Vigtigt at forholde sig til afsættet for at understøtte karrierelæring Arbejder man for en tidlig målretning af børn og unge der gør dem parat til at producere og individuelt klare sig bedst muligt? at understøtte at børn og unge på sigt kan skabe sammenhæng i deres tilværelse ift. uddannelse, arbejde og øvrige liv social sammenhængskraft, tolerance, livsbalance? en dannelsesdimension 7
8 8
9 Kort om rammerne for vejledning i skolen i Danmark Emnet Uddannelse & Job (Utdanningsvalg) fra klasse. Timeløst. Skal varetages af skolen Uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning i skolen i og evt. 10. klasse. Forandringer i gang i Danmark men vejledningen i skolen varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning vejledere ansat i UU-centre og arbejder på skolerne. Krav om forskellige aktiviteter, fx besøg på studiespecialisering og yrkesfag - brobygning 9
10 Praksisforskning Metoder Jeg har fulgt: To 9. klasser - fra hvert sit UU-center - over et år i vejledningsaktiviteter, undervisning, pauser mm. Opfølgende interviews med nogle unge Vejlederne i deres arbejde på skolen Møder mellem parter, der arbejder sammen om de unge. Deltagerobservation, situerede samtaler og længerevarende interviews. Feltarbejde i perioden juni 2013 marts
11 Vejledningens tilblivelse Primært valgfokus Aktiviteter om uddannelse og job italesættes i høj grad som indsatser, der primært skal bidrage til førstkommende uddannelsesvalg Andre begrundelser findes men oversvømmes Unge tilskriver aktiviteter værdi, når de betragter sig selv som ikke-afklarede og aktiviteten opleves relevant i egen valgproces (Skovhus, 2018) 11
12 Med afsæt i fokus på uddannelsesvalg oplever mange unge det mindre meningsfuldt at deltage når valg af uddannelse er truffet, eller hvis aktiviteterne ikke opleves relevante ift. uddannelsesvalg Laura på uddannelsesbesøg 12
13 Laura har fået erfaring med og reflekteret over uddannelse, arbejde, sig selv og egen plads i verden.. -> karrierelæring. Men er det et positivt bidrag? Ikke forberedelse og bearbejdning af aktiviteterne - Laura hjælpes ikke til at nå et refleksionsniveau ud over det, hun kan nå af sig selv og evt. sammen med sine klassekammerater. Problematisk for uddannelsers oplevede status Lauras oplevelser og fortællinger får ikke kun betydning for hende selv
14 Mange af Lauras refleksioner kunne være et godt udgangspunkt for vejledning - fx at understøtte individuelle og fælles refleksioner om arbejdsmiljø hvilke betydninger de jobs som helseskolen uddanner til har for samfundet hvad man skal være god til for at arbejde inden for dette område hvilke sider afsig selv man ville skulle udvikle for at være dygtig til den pågældende uddannelse/job Hvilke andre uddannelser der ligner denne uddannelse forskellige værdier og måder at leve sit liv 14
15 Sodavandsbesøget Aktiviteter som enkeltstående oplevelser: Lav grad af forberedelse og efterbearbejdning med de unge Ikke tydelige læringsmål med aktiviteterne Manglende understøttelse af refleksion Ofte: større karrierelæringsmæssigt potentiale i aktiviteterne, end der udnyttes. 15
16 At følge unges deltagelse i vejledning over tid, her med Laura som eksempel, giver indsigt i: Et primært fokus på det nærmeste uddannelsesvalg synes at lukke ned for nysgerrighed og udforskning af forskellige uddannelser, jobs, en selv og andres grunde til fx at ønske en bestemt uddannelse - frem for at åbne. Den måde, den unge forholder sig til aktiviteten, er forbundet med konteksten
17 Modsigelser i vejledning Vejledning skal bidrage til at træffe uddannelsesvalg og når vi har valgt, skal vi alligevel deltage hvorfor egentlig det??? 17
18 At tillægge det betydning at udforske noget, man ved, man ikke vil en undtagelse Ursula Vil på studiespecialisering efter 10. klasse Brobygning i 10. klasse på frisøruddannelsen 18
19 Vejledning bidrager til flere nuancer Brobygning spiller ind i Ursulas orientering mod at få en bredere og mere nuanceret forståelse af verden. 19
20 Sjovt og interessant Matilde Kokkeuddannelsen Brobygning i 8. klasse Overvejer at blive kok -> vælger gymnasiet Kokkeuddannelsen Brobygning i 10. klasse Sjovt at lave mad og seje lærere Skills 20
21 Sjov mening - refleksion At aktiviteten er sjov eller interessant kan være begrundelse for at deltage og bidrage til oplevelse af mening At aktiviteten er sjov eller interessant bidrager ikke nødvendigvis til refleksion over uddannelse, arbejde, sig selv i forhold hertil, egne og andres grunde mv.
22 Unges forståelser af vejledning har betydning for deres deltagelse i den Vigtigt at understøtte, at unge kan tillægge vejledningsaktiviteter andre betydninger end som bidrag til uddannelsesvalg en bredere læring om uddannelse, arbejde, sig selv og andre En sådan oplevelse af mening opnås ikke nødvendigvis ved at deltage i aktiviteter Rammesætning i et læringsperspektiv - forberedelse, bearbejdning. Sammenhængende indsats over tid.
23 Forslag om perspektivskifte fra valg til læring Det kan få positiv betydning for unges deltagelse i vejledningsaktiviteter og for deres læring omkring uddannelse, arbejde, sig selv, forskellige måder at leve sit liv, værdier mv., hvis der arbejdes med at skifte perspektiv fra, at vejledningsaktiviteter primært skal føre til valg af uddannelse til, at de skal have et (større) fokus på hvad unge lærer af at deltage i aktiviteterne -> kan skabe bedre grundlag for valg nu og på sigt. 23
24 Perspektivet - valg / læring - ligger også i detaljen Hvordan begrundes aktiviteter? Hvordan præsenteres aktiviteter? Hvordan bearbejdes aktiviteter Hvilke spørgsmål stilles der? Var det så noget for dig? Eller Hvad så/hørte du? Hvad er nyt for dig/hvad ved du nu? 24
25 At skelne mellem uddannelsesvalget og grundlaget for valget Fælles tankegang og indsats for at børn og unge (og voksne) får øget kendskab til forskellige uddannelser og erhverv, at de oplever at forskellige uddannelser og job er interessante og betydningsfulde, at de kommer til at se sig selv i noget forskelligt og får en bredere forståelser af deres muligheder, at de oplever at forskellige uddannelser vil være socialt anerkendt at vælge. Undersøgelse, nysgerrighed, åbenhed, drøftelse. 25
26 Opsamling: Karrierelæring i praksis Hvordan tilrettelægges aktiviteter i skolen omkring uddannelse og job, så de understøtter, at børn og unge får flere erfaringer omkring uddannelse, arbejde, sig selv i forhold hertil, samspil med øvrige liv mv. aktiviteterne udvider elevernes perspektiv og understøtter at eleverne kommer til at kunne se sig selv i noget forskelligt refleksion understøttes potentialerne i fællesskabet udnyttes aktiviteterne opleves meningsfulde Eleverne får grundlag for at handle Kalder på fælles drøftelser af, hvordan vi som professionelle kan bidrage til karrierelæring, og hvordan vi kan samarbejde indbyrdes og med eksterne parter
27 J. Køb af bogen: Send en mail til Den koster 200 danske kroner + porto
28 Litteratur Axel, E., & Tanggaard, L. (2010). En introduktion til situeret læring og praksis i forandring. En skitse til receptionen af situeret læring i Danmark. Nordiske Udkast, (1), 3-8. Ingold, T. (2000). The Perception of the Environment: Essays on Livelihood, Dwelling and Skill. London: Routledge. Ingold, T. (2016). The maze and the labyrinth. In Psychology and the Conduct of Everyday Life (s ). Routledge. Hooley, T., Sultana, R. G., & Thomsen, R. (2018). The neoliberal challenge to career guidance mobilising research, policy and practice around social justice. In Career guidance for social justice. Contesting neoliberalism. London: Routledge. Holzkamp, K. (1979). Kan der være en kritisk psykologi inden for rammerne af den marxistiske teori? In Den kritiske psykologi (s ). København: Rhodos. 28
29 Litteratur Holzkamp-Osterkamp, U. (2012). Erkendelse, emotionalitet, handleevne. In 49 tekster om læring (1st ed., s ). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Højholt, C., & Røn Larsen, M. (2014). Læring som et aspekt ved børns engagementer i hverdagslivet. In Læring i daginstitutioner et generobringsforsøg (1st ed., s ). Skovhus, R.B. (2018). Vejledning valg og læring. Trykværket. Skovhus, R. B. (2014a). At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår. Unge på Tværs. Retrieved from 29
30 Litteratur Skovhus, R. B. (2014b). Fra valg til læring - potentialer i at skifte perspektiv. Unge på Tværs. Retrieved from Thomsen, R., & Skovhus, R. B. (2016). Karrierekompetence i skolen. In Utdanningsvalg-identitet og danning. Gyldendal Akademisk. Tanggaard, L., & Szulevicz, T. (2013). Sociale læreprocesser som analytisk begreb. Psyke og Logos, 34,
Unges deltagelse i vejledning
Gør tanke til handling VIA University College Unges deltagelse i vejledning Vejlederkonference den Randi Boelskifte Skovhus ras@via.dk 1 Forskningsspørgsmål Hvordan udfolder uddannelses-, erhvervs- og
Læs mereGør tanke til handling VIA University College
Gør tanke til handling VIA University College Unges oplevelse af valg og vejledning og om social retfærdighed Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening Randi Boelskifte Skovhus ras@via.dk +45 8755 1981 1
Læs mereGør tanke til handling VIA University College
Gør tanke til handling VIA University College Karrierelæring Temadag om karrierelæring og overgange til videregående uddannelse - UVM 6. og 7. november 2018 Randi Boelskifte Skovhus ras@via.dk +45 8755
Læs mereNøglen er gode samarbejdsrelationer
Gør tanke til handling VIA University College Nøglen er gode samarbejdsrelationer - eller hvorfor samarbejde mellem uddannelser, skole, vejledning, virksomheder og forældre er altafgørende for at få karrierelæring
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereAt udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår
At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt
Læs mereKristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at
Læs mereFORMIDLINGSKONFERENCE
FORMIDLINGSKONFERENCE 15.11 2017 HVEM HAR EGENTLIG HOVED ELLER HALE I DET HER FORLØB? - DILEMMAER OG MULIGHEDER I DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE OM SKOLENS FÆLLESSKABER V. ANNE MORIN FORSKNINGSPROJEKTET
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereKarrierelæring og Karrierevejledning i UU Center Syd
Karrierelæring og Karrierevejledning i UU Center Syd Fra valg til viden Vejledningen af unge i UU Center Syd medvirker til at de unge lærer at forholde sig nysgerrigt til de mange muligheder, der er for
Læs mereOm børn og unges karrierelæring
Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres
Læs mereKL's Børn & Unge Topmøde Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere
KL's Børn & Unge Topmøde Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere Temamøde 4 Ungdomsuddannelser hvordan opnår flere elever kompetencer til at gå i gang med en ungdomsuddannelse? Film KL
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereKollektive vejledningsformer
Kollektive vejledningsformer Muligheder og udfordringer Lektor Helle Merete Nordentoft, Aarhus Universitet Lektor Lene Poulsen, UCC 1 Agenda Intro: Opdraget og den aktuelle retorik Kritisk indgang ift.
Læs mereUddannelsesparathed. - forståelser og samarbejde herom. Oplæg på vejlederkonference, Ungeenheden, Silkeborg v/ Rita Buhl
Gør tanke til handling VIA University College Uddannelsesparathed - forståelser og samarbejde herom Oplæg på vejlederkonference, Ungeenheden, Silkeborg v/ Rita Buhl 1 Begrebet om uddannelsesparathed 4
Læs mereUU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet.
UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet. Anders Ladegaard Næstformand i UU Danmark Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk uudk@uudanmark.dk CVR: 32 91 78 01 Danmarks bedst
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre
Læs mereHelle M. Christensen
Helle M. Christensen Ph.d.-student, sygeplejerske, Cand.scient. San. Klinisk Institut, SDU Odense Universitets Hospital Lungemedicinsk afdeling J Danmark 2013 KOL / Indlæggelse Behandling / NIV NIV /
Læs mereUddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job
Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereKort præsentation af et forsknings-/udviklingsprojekt
Gør tanke til handling VIA University College Kort præsentation af et forsknings-/udviklingsprojekt v/rita Buhl, VIA UC Bestyrelsesmøde Forum 100%, d. 23. maj 2019 1 Klikforatredigerei master Karrierelæring
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mereForståelser af begrebet vejledning
Forståelser af begrebet vejledning Konferencen: Vejledning af kortuddannede på kanten af arbejdsmarkedet 16.1.2013 Carla Tønder Jessing Forståelser og definitioner 1. De mest anvendte definitioner i Danmark
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Slides kan findes på: Praktik.via.dk
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereAarhus Universitet. Udsyn i udskolingen. -oplæg om karrierelæring i grundskolen. Opstartskonference Hotel Storebælt d. 5.
Gør tanke til handling VIA University College Aarhus Universitet AU Udsyn i udskolingen -oplæg om karrierelæring i grundskolen Opstartskonference Hotel Storebælt d. 5. februar 2015 Aarhus Universitet 1
Læs mereKarrierelæringsmodellen. Dimensioner af Karrierelæring
Karrierelæringsmodellen Dimensioner af Karrierelæring arbejdsmarkedet Viden om og erfaring med uddannelse, job og fag uddannelsessystemet i forhold til interesser og styrker Viden om og erfaring med mig
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering
UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer
Læs mereKarrierelæringsmodellen
Karrierelæringsmodellen Dimensioner af karrierelæring VIDEN OM OG ERFARING MED UDDANNELSE, FAG OG JOB VIDEN OM OG ERFARING MED MIG Forstå Fokusere Ordne Opdage Forstå Fokusere Ordne Opdage Opdage Ordne
Læs mereIdræt, handicap og social deltagelse
Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereDEN GODE OVERLEVERING
DEN GODE OVERLEVERING - V. LISA GOTH, TEAMLEDER FOR FGU LÆRINGSKONSULENTTEAMET SAMT BFAU 27. NOVEMBER 2018 HVAD VED VI OM GODE OVERGANGE Undervisningsministeriet har udarbejdet Viden Om Overgange. Fokus
Læs mereVejledning som integreret og undervisningsbaseret proces
Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereVision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved
Vision mission strategi værdier University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision Det er UCSJ Bioanalytikeruddannelsen Næstveds vision at være en anerkendt og ønsket aktør i forhold
Læs mere-en metode til indsamling, fastholdelse og præsentation af elevernes karrierelæring og valg i udskolingen UUVest CIRKELMØDE 3 12.
Den multimodale studievalgsportfolioproces -en metode til indsamling, fastholdelse og præsentation af elevernes karrierelæring og valg i udskolingen UUVest 2018 CIRKELMØDE 3 12.November 2018 1 I dag: Aktivitetskoncepter
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mere4 VEJE. Materiale til undervisningsbaseret. vejledning i 6. og 7. klasse MATERIALET. fået et lokalt perspektiv på erhvervsfaglige jobmuligheder
TIL LEDERE 4 VEJE Materiale til undervisningsbaseret vejledning i 6. og 7. klasse DE UNGES UDBYTTE AF 4 VEJE? MATERIALET EN UNG, DER HAR PRØVET 4 VEJE HAR: fået grundlæggende information om erhvervsuddannelser
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs mereMotivation og brobygning - mødet med erhvervsuddannelserne UVM konference om brobygningsaktiviteter Nyborg Gymnasium 7. Juni 2018
Motivation og brobygning - mødet med erhvervsuddannelserne UVM konference om brobygningsaktiviteter Nyborg Gymnasium 7. Juni 2018 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 2 Indhold
Læs mereOVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Grundskole og ungdommens uddannelsesvejledning Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015
SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4
Læs mereYdelseskatalog Ungdommens Uddannelsesvejledning København
Ydelseskatalog 2016-17 Ungdommens Uddannelsesvejledning København Beskrivelse af samarbejde og ansvar mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning København og grundskolerne 2016-17 Forudsætninger for at være
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på Udførerområderne Slides kan findes på: Praktik.via.dk Socialrådgiveruddannelsen Aarhus
Læs mereOrientering til forældre. Vurdering af uddannelsesparathed Kriterier for vurderingen af elever i nuværende 9. og 10. klasse
Orientering til forældre Vurdering af uddannelsesparathed Kriterier for vurderingen af elever i nuværende 9. og 10. klasse UU Aarhus-Samsø December 2014 Vi er i Ungdommens Uddannelsesvejledning vidende
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereKONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV
KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,
Læs mereVejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1
Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3147-3 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,
Læs mereUUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber
UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber
Læs mereFaglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver Vidensproduktion kan udgøre det fællesbegreb og balancepunkt vi søger at finde mellem faglig dømmekraft og kvalitetssikring Spørgsmålet
Læs mereVelkommen. Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen
Velkommen Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen Projektet Karrierefokus Karrierelæring og reformen Karrierelæring og de klassiske fag (eksempler) Kort gruppediskussion
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereElevers læring i den åbne skole
Elevers læring i den åbne skole - En forskningsbaseret erfaringsopsamling fra syv undervisningsforløb i samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskole v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette
Læs mereWorkshop Vejledning i Fællesskaber Vejlederkonference - Nyborg Strand
Workshop Vejledning i Fællesskaber Vejlederkonference - Nyborg Strand v. Rie Thomsen, Ph.d. i karrierevejledning Forskningsenheden i Vejledning, Erhvervs- og Professionsuddannelse DPU, Århus Universitet
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereVidenscenter om fastholdelse og frafald
Videnscenter om fastholdelse og frafald Elevtyper, frafaldsårsager og fastholdelsesmuligheder. 12. Januar 2009 Birgitte Simonsen og Susanne Murning Center for Ungdomsforskning - DPU, AU www.cefu.dk Generelle
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereBRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS
BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS Foreløbige erfaringer fra vejledningsindsatser rettet mod ikkeuddannelsesparate unge (i udskolingen) Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Brug for alle unge (BFAU)
Læs mereUddannelse og job. - konference, Munkebjerg, 25. august 2015. Jørgen Brock Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685.
Uddannelse og job - konference, Munkebjerg, 25. august 2015 Jørgen Brock Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Side 1 PROGRAM 10.00: Velkomst og præsentation af program Uddannelse og job i folkeskolen
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereEN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL CENSORMØDE VEST DEN 18. SEPTEMBER 2017 MARIA APPEL NISSEN, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE Hvad er pædagogisk refleksion?
Læs mereVejledning for emnet uddannelse og job
Vejledning for emnet uddannelse og job De lovgivningsmæssige rammer for Fælles Mål er med lov nr. 1445 af 12. december 2017 blevet ændret med henblik på en lempelse af bindingsgraden ved at reducere antallet
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereArnt Louw & Niels-Henrik M. Hansen
Notat Evaluering af projekt Faglært til Fremtiden flere unge i eud i Region H. LO-Hovedstaden og Region Hovedstaden Arbejdspakke 1: Tidlig undervisningsbaseret vejledning om eud og professionsmuligheder
Læs mereDansk resume Baggrund
Dansk resume Baggrund Denne afhandling er skrevet på baggrund af en kvalitativ empirisk undersøgelse af deltagelse i fastholdelsespraksisser. Jeg fokuserer i afhandlingen på de personer, der i det daglige
Læs mereStudievalgsportfolio. Udviklingsprojekt af lærere, ungdomsuddannelser og UU i Kolding Kommune
Studievalgsportfolio Udviklingsprojekt af lærere, ungdomsuddannelser og UU i Kolding Kommune Dagens program 8.15 8.45 9.15 10.40 11.00 11.10 11.45 12.30 14.00 14.20 15.00 15.15 Morgenmad og velkomst Oplæg
Læs mereUdkast til Ungdomspolitik
Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Lokaldistrikt Lisbjerg 2018-2020 Procesbeskrivelse 1 Beskrivelse af processen: Dagtilbudsleder, skoleleder af Netværksskolen, skoleleder af Lisbjergskolen og klubleder har besluttet
Læs mereVejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010
Workshoppen vil med afsæt i den herskende fastholdelsesdiskurs arbejde med, hvorledes vejledningsfagligheden fastholdes i ungdomsuddannelsernes strategiovervejelser. Hvordan gribes vejledningsopgaven an,
Læs mereVi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017
Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen
Læs mereTema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til
Læs mereBetydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereÆndringer uddannelsesvejledning 2014
Ændringer uddannelsesvejledning 2014 I forbindelse med skolereformen er der også kommet en ny vejledningsreform. Den er udarbejdet for at tilgodese blandt andet nævnte kriterier: - Fremrykket uddannelsesparathedsvurdering
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereUddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS
Uddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS I denne vejledning uddybes det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS/LUS-materiale. I vejledningen omtales, for nemheds skyld, kun MUS samt
Læs mereDato Uge Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 520 Foråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato 16 13.04 Lokale Tidspunkt Emne Underviser
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mere