Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens
|
|
- Birgitte Frederiksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 19. september 2008 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Ref. nr.: AER Oplys venligst ved henvendelse I AER s rapport Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev offentliggjort i marts 2003, blev beskæftigelsesfrekvenser for erhvervsuddannede for første gang opgjort. Inspireret af AER s analyse etablerede Undervisningsministeriet i efteråret 2003 et overvågningsredskab, som har til formål at overvåge erhvervsuddannelsernes arbejdsmarkedsmæssige relevans. Overvågningsredskabet bygger på AER s opgørelser af beskæftigelsesfrekvenser. I august 2008 har AER på ny leveret en række statistikker til Undervisningsministeriet, til brug for overvågningsredskabet. I den forbindelse har administrationen i lighed med de seneste fire år foretaget en opdatering af dele af analysen af de erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse. Der er opgjort syge/barselsdagpengefrekvens, arbejdsløshedsdagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens. De tre frekvenser viser de erhvervsuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet i perioder uden beskæftigelse. Ydermere er der foretaget opgørelser af indvandreres og efterkommere af indvandres beskæftigelsesfrekvens. Gruppen af indvandrere og efterkommere er forholdsvis lille. Af hensyn til anonymiteten og den statistiske validitet opgøres der alene beskæftigelsesfrekvenser for uddannelsesårgange og hoveduddannelser, hvor der i det enkelte år er mere end 30, som har fuldført deres uddannelse, eller hvor der over den femårige periode er mere end 40, som har fuldført deres uddannelse. Endelig har administrationen udarbejdet en videreuddannelsesfrekvens for de erhvervsuddannede, som efterfølgende videreuddanner sig. Dermed indikeres, i hvor høj grad beskæftigelsesfrekvensen er påvirket af perioder med uddannelse. Det bemærkes, at videreuddannelsesfrekvenserne ikke er sammenlignelige med beskæftigelsesfrekvenserne. Med notatet følger fem bilag. Bilagene indeholder beskæftigelsesfrekvenser for henholdsvis erhvervsuddannede generelt, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede for årene Endvidere er der bilag med beskæftigelsesfrekvenser for erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund for årene , samt videreuddannelsesfrekvens for de erhvervsuddannede for årene
2 Sammendrag Den seneste opdatering af erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens understreger resultaterne fra tidligere erhvervsuddannede er generelt velbeskæftigede. De erhvervsudannede, der indgår i opgørelsen, og som senest er blevet færdige, er de erhvervsuddannede fra Beskæftigelsesfrekvensen for grupperne der blev færdiguddannet i hhv og 2005 er lidt højere end den tilsvarende frekvens for de øvrige grupper. Beskæftigelsesfrekvensen for de nyuddannede umiddelbart efter endt uddannelse har været stigende igennem hele den målte periode fra Mønstre fra tidligere analyser og opdateringer er fortsat gældende. Uddannelsesregi er fortsat den mest betydende variabel for niveauet af beskæftigelsesfrekvensen. Det er de voksenelevuddannede, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens, og de skolepraktikuddannede som har den laveste beskæftigelsesfrekvens. De restlæreudannede har en lavere beskæftigelsesfrekvens end de ordinært uddannede, men en højere beskæftigelsesfrekvens end de skolepraktikuddannede. Beskæftigelsesfrekvensen er generelt højere blandt erhvervsuddannede mænd end for erhvervsuddannede kvinder. Blandt erhvervsuddannede mænd er det de over 39-årige, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens, mens det for de erhvervsuddannede kvinder er de under 25-årige og over 35-årige, der har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. Foruden de erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens er beregnet tre frekvenser 1, som viser omfanget af perioder, hvor der modtages visse overførselsindkomster. De tre overførselsindkomsttyper, der er medtaget i analysen, er syge/barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. Gennem den analyserede periode har beskæftigelsesfrekvensen været stigende på bekostning af arbejdsløshedsdagpenge- og kontanthjælpsfrekvensen, mens syge/barselsdagpengefrekvensen har ligget helt stabilt på 0,04. For arbejdsløshedsdagpenge gælder det, at frekvensen i 2002 og 2003 var på 0,07. Herefter falder frekvensen frem til 2006, hvor den ligger på 0,04. For så vidt angår kontanthjælpsfrekvensen har den ligget relativt stabilt på 0,01 frem til seneste opgørelsesår, 2006, hvor den er på 0,00. Skolepraktikuddannede er den gruppe af erhvervsuddannede, som har den laveste beskæftigelsesfrekvens umiddelbart efter uddannelsens afslutning. Opgørelserne viser dog, at beskæftigelsesfrekvensen i året efter endt uddannelse er stigende igennem perioden fra 0,41 for de erhvervsuddannede fra 2002 til 0,62 for de erhvervsuddannede fra Samtidig viser analysen, at jo flere år på arbejdsmarkedet, desto højere 1 Se bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner 2
3 beskæftigelsesgrad. Dette understøtter tidligere fremsatte hypoteser om, at uddannelsesregiet mister nogen betydning desto længere tid der er gået, fra uddannelsen er afsluttet. Skolepraktikuddannedes øvrige arbejdsmarkedstilknytning består primært af perioder med arbejdsløshedsdagpenge. Syge/barselsdagpengefrekvensen for skolepraktikuddannede er næsten dobbelt så højt som gennemsnittet for de fire analyserede grupper. Erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund har uanset uddannelsesregi en lavere beskæftigelsesfrekvens end erhvervsuddannede danskere. Der er udarbejdet en videreuddannelsesfrekvens for de erhvervsuddannede. Bemærk, at frekvensen ikke er sammenlignelig med de erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens. Det skyldes, at datagrundlaget i de to beregninger er forskelligt. Generelt er videreuddannelsesfrekvensen for de erhvervsuddannede er højest for de over 39 årige. For kvinder er det gruppen af kvinder under 25 år, der er mest tilbøjelige til at videreuddanne sig. Frekvensen for denne gruppe er 0,11. Gruppen af årige mænd samt de over 39 årige mænd har den højeste videreuddannelsesfrekvens. 3
4 Erhvervsuddannedes beskæftigelse AER s tidligere opgørelser af de erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens efter endt uddannelse omfattede erhvervsuddannede uddannet i årene , , , , og Opgørelserne viste, at de erhvervsuddannede generelt er velbeskæftigede. Opgørelsen af beskæftigelsesfrekvenser foretaget i 2008 omfatter erhvervsuddannede uddannet i årene Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af pensionsindbetalinger til ATP i perioden fra året efter endt uddannelse til og med Dermed indgår for de erhvervsuddannede uddannet i 2002 fem års mulige indbetalinger, mens der for erhvervsuddannede uddannet i 2006 indgår ét års mulige indbetalinger Nedenstående figur 1 viser, hvor stor en andel af de erhvervsuddannede uddannet i hhv. 2002, 2003, 2004, 2005 og 2006, der er i beskæftigelse efter endt uddannelse. For de årgange, hvor der er flere søjler, viser søjlen yderst til venstre (lilla) hvor stor en andel af årgangen, der er i beskæftigelse i 2007, mens 2. søjle fra venstre (rød) viser den tilsvarende beskæftigelsesfrekvens i Søjlen yderst til højre (gul) viser beskæftigelsesfrekvensen for de respektive årgange i Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fra året efter endt uddannelse til og med 2007 Beskæftigelsesfrekvens 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Til og med 2007 Til og med 2006 Til og med 2005 Uddannet i år Figur 1. Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fra året efter endt uddannelse. Kilde: AER og ATP Af figur 1 fremgår det, at for de erhvervsuddannede fra 2002, 2003 og 2004 synes det at være således, at jo længere tid de har været til rådighed for arbejdsmarkedet des større sandsynlighed er der for at vedkommende er i beskæftigelse. Men beskæftigelsesfrekvensen for de erhvervsuddannede uddannet i 2005 og 2006 er høj, 4
5 og i modsætning til analyserne af beskæftigelsesfrekvensen fra 2004 og 2005 er de senest uddannedes beskæftigelsesfrekvens højest. Tabel 1 viser, at beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede med en erhvervsuddannelse er steget kontinuerligt i årene fra 2003, hvor den var 0,77 til 2007 hvor den er 0,85. Tabel 1: Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede det første år efter endt uddannelse. Kilde: AER og ATP Beskæftigelsesfrekvens 0,77 0,78 0,80 0,83 0,85 Den overvejende del af de erhvervsuddannede er mellem 20 og 22 år, når uddannelsen afsluttes 2. I perioden fra 2003 og frem til 2007 er beskæftigelsesfrekvensen for de nyuddannede steget med sammenlagt 0,08 procentpoint. Tabel 2 nedenfor viser beskæftigelsesfrekvenserne opgjort på køn og aldersgrupper. Tabel 2: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede uddannet i årene , opgjort på køn og alder. Under 25 år år år år Over 39 år Køn/alder Kvinder 0,80 0,77 0,76 0,81 0,81 Mænd 0,85 0,84 0,85 0,88 0,90 Total 0,83 0,80 0,80 0,84 0,86 Kilde: AER og ATP 2008 Af tabellen ses det, at beskæftigelsesfrekvensen er højere blandt erhvervsuddannede mænd end tilsvarende blandt erhvervsuddannede kvinder. Tendensen gør sig gældende på tværs af de fem aldersgrupper. Blandt de erhvervsuddannede mænd er det de over 39-årige, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens, mens det for de erhvervsuddannede kvinder er de under 25-årige og de over 35-årige, som har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. I forhold til tidligere opgørelser er den eneste ændring en svag stigning i beskæftigelsesfrekvensen for både mænd og kvinder, samt på tværs af aldersgrupper. Øvrig tilknytning til arbejdsmarkedet Beskæftigelsesfrekvensen er et udtryk for omfanget af de erhvervsuddannedes beskæftigelse efter endt uddannelse. På baggrund af indbetalinger 3 til ATP i forbindelse med visse overførselsindkomster, er 2 Kilde: Danmarks Statistik 3 Se Bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner 5
6 det muligt at opgøre udstrækningen af de perioder, hvor de erhvervsuddannede modtager syge- eller barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. Tabel 3: Beskæftigelsesfrekvens mv. for erhvervsuddannede uddannet i årene Kilde: AER og ATP 2008 Frekvens/år Beskæftigelsesgrad 0,81 0,81 0,82 0,84 0,85 Syge/barselsdagpenefrekvens 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 Arbejdsløshedsdagpengefrekvens 0,07 0,07 0,06 0,05 0,04 Kontanthjælpsfrekvens 0,01 0,01 0,01 0,01 0,00 Den ovenstående tabel viser gennemsnittet af de enkelte frekvenser i 2008, for de erhvervsudannede elever der blev færdiguddannet i 2002 og frem til For elever uddannet i 2002 betyder det, at beskæftigelsesfrekvensen er udregnet som et gennemsnit af beskæftigelsesfrekvenserne for perioden og tilsvarende er gennemsnittet for 2006-årgangen udregnet på grundlag af De øvrige frekvenser viser, hvordan arbejdsmarkedstilknytningen er for de erhvervsuddannede, når de ikke er i beskæftigelse. De fire frekvenser er ikke udtømmende. Perioder, hvor de erhvervsuddannede ikke er i beskæftigelse eller modtager en af de nævnte overførselsindkomster eksempelvis på grund af videreuddannelse, rejser eller arbejde som selvstændig erhvervsdrivende - indgår ikke. Beskæftigelsesfrekvensen for de erhvervsuddannede uddannet i årene 2002 til 2004 er lavere end beskæftigelsesfrekvensen for de erhvervsuddannede uddannet i 2005 og Den positive udvikling i beskæftigelsesfrekvensen modsvares af et fald i arbejdsløshedsdagpenge- og kontanthjælpsfrekvensen, mens syge/barselsdagpengefrekvensen for de nyuddannede har været uændret igennem perioden. Uddannelsesregi Tidligere analyser har vist, at den mest betydende variabel i forhold til niveauet for beskæftigelsesfrekvensen er uddannelsesregiet. Dette bekræftes i den nyeste opdatering af beskæftigelsesfrekvenser. Den generelt høje beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede dækker over betydelige variationer på tværs af uddannelsesregi. Voksenelevuddannede har den højeste beskæftigelsesfrekvens mens de skolepraktikuddannede har den laveste beskæftigelsesfrekvens. Restlæreuddannede har en lavere beskæftigelsesfrekvens end ordinært uddannede, mens beskæftigelsesfrekvensen for de ordinært uddannede ligger en anelse under niveauet for de voksenelevuddannede. Mønstret gentager sig på tværs af årene. 6
7 Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede uddannet i fordelt på afslutningsår og uddannelsesregi Beskæftigelsesfrekvens 1 0,8 0,6 0,4 0, Ordinært uddannede Restlære-uddannede Skolepraktik-uddannede Voksenelev-uddannede År Figur 2: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på uddannelsesregi og afslutningsår. Kilde: AER og ATP Figur 2 viser at jo kortere tid en uddannelsesgruppe har været på arbejdsmarkedet, desto højere er beskæftigelsesfrekvensen. Billedet er dækkende for de ordinært uddannede, de restlæreuddannede og voksenelevuddannede. Da beskæftigelsesfrekvensen er udtryk for et gennemsnit over tid på arbejdsmarkedet kan den dække over en betydelig udvikling (positiv og negativ) over tid for især de tidligst uddannede grupper. Skolepraktikuddannedes beskæftigelsesfrekvens er 0,61 for de elever der blev færdige i 2006, mod en beskæftigelsesfrekvensen, for de ordinært uddannede der blev færdige samme år, på 0,86. For gruppen med den højeste beskæftigelsesfrekvens, de voksenelev-uddannede der blev færdige i 2006, er tallet 0,90. Skolepraktikuddannedes beskæftigelse I opgørelsen af beskæftigelsesfrekvenserne for de skolepraktikuddannede det første år efter endt uddannelse er medtaget beskæftigelsesfrekvenser for årene 2003 til Opgørelsen dækker dermed over de skolepraktikuddannede der har afsluttet deres uddannelse i perioden 2002 til Tabel 4: Beskæftigelsesfrekvens mv. for skolepraktikuddannede uddannet i årene året efter endt uddannelse. Uddannelsesår Beskæftigelsesfrekvens 0,41 0,47 0,52 0,61 0,62 Kilde: AER og ATP 2008 Tabel 4 viser, at beskæftigelsesfrekvensen for de skolepraktikuddannede fra 2002 og frem til 2004 det første år efter endt uddannelse var stigende fra 0,41 og 0,52. De 7
8 elever der blev uddannet i 2005 og 2006, har det første år efter endt uddannelse en beskæftigelsesfrekvens i 2006 på hhv. 0,61 og 0,62. Figur 3 nedenfor viser, hvor stor en andel af de skolepraktikuddannede uddannet i hhv. 2002, 2003, 2004, 2005 og 2006, der er i beskæftigelse efter endt uddannelse. For de årgange, hvor der er flere søjler, viser søjlen yderst til venstre (rød) hvor stor en andel af årgangen, der er i beskæftigelse i 2005, mens 2. søjle fra venstre (rød) viser den tilsvarende beskæftigelsesfrekvens i Søjlen yderst til højre (lilla) viser beskæftigelsesfrekvensen for de respektive årgange i Beskæftigelsesfrekvens for skolepraktikuddannede Beskæftigelsesfrekv ens 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, År Til og med 2005 Til og med 2006 TIl og med 2007 Figur 3: Beskæftigelsesfrekvens for skolepraktikuddannede fra året efter endt uddannelse til og med Kilde: AER og ATP Skolepraktikuddannede har en i forhold til øvrige grupper af erhvervsuddannede forholdsvis lav beskæftigelsesfrekvens. For de skolepraktikuddannede fra 2002 og frem tegner der sig et billede af, at beskæftigelsesmulighederne forbedres, jo længere tid man har været på arbejdsmarkedet. For de skolepraktikuddannede fra 2004 og 2005 viser figuren derimod, at beskæftigelsesfrekvensen er højere, jo kortere tid man har været færdiguddannet. Men for de erhvervsuddannede fra 2006 falder beskæftigelsesfrekvens i 2007 sammenlignet med foregående år. Skolepraktikuddannedes øvrige arbejdsmarkedstilknytning En opgørelse af de skolepraktikuddannedes øvrige arbejdsmarkedstilknytning viser, at skolepraktikuddannede har en høj arbejdsløshedsdagpengefrekvens i forhold til de ordinært uddannede. 8
9 Beskæftigelsesgrad 0,60 0,62 0,64 0,66 0,62 Syge/barselsdagpengefrekvens 0,08 0,07 0,07 0,07 0,08 Arbejdsløshedsdagpengefrekvens 0,23 0,22 0,21 0,18 0,19 Kontanthjælpsfrekvens 0,03 0,02 0,02 0,02 0,01 Tabel 5: Beskæftigelsesfrekvens mv. for skolepraktikuddannede uddannet i årene Kilde: AER og ATP 2008 Skolepraktikuddannede har lidt højere syge/barselsdagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens end de øvrige grupper af erhvervsuddannede. Beskæftigelse for erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk Figur 4 nedenfor viser beskæftigelsesfrekvenserne fordelt på regi og erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk og med dansk baggrund. Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på regi og etnisk baggrund 0,90 0,80 Beskæftigelsesfrekvens 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Ordinært uddannede Restlærer uddannede Skolepraktik uddannede Erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk Erhvervsuddannede med dansk baggrund Figur 4: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede 2006 fordelt på uddannelsesregi og indvandrerbaggrund. Kilde: AER og ATP 2008, Danmarks Statistik Erhvervsuddannede med en anden etnisk baggrund end dansk har en lavere beskæftigelsesfrekvens end den samlede gruppe af erhvervsuddannede uanset uddannelsesregi. I forhold til tidligere undersøgelser er forskellen på beskæftigelsesfrekvensen for hhv. erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund og gruppen med danske baggrund blevet større. Det bemærkes, at beskæftigelsesfrekvenserne for de erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund kan være negativt biased. Det skyldes, at beregningsgrundlaget af anonymitetsårsager er underlagt begrænsninger, det er således kun de store uddannelser, med tilstrækkelig store årgange af personer med anden etnisk baggrund 9
10 som tæller med i beregningen af de etniske beskæftigelsesfrekvenser. Det kan betyde, at forskellen på beskæftigelsesfrekvenserne for personer med en anden etnisk baggrund end dansk og med dansk baggrund ikke er helt så stor, som den umiddelbart fremtræder. For erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund gælder, som for erhvervsuddannede generelt, at beskæftigelsesfrekvensen er højest for ordinært uddannede og lavest for skolepraktikuddannede. Restlæreuddannede med indvandrerbaggrund har en lavere beskæftigelsesfrekvens end ordinært uddannede med indvandrerbaggrund. I tabel 6 er beskæftigelsesfrekvenserne opgjort for på køn og aldersgrupper. Tabel 6: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund uddannet i årene , opgjort på køn og alder. Kilde: AER, ATP og Danmarks Statistik 2008 Køn/alder under 25 år år år år over 39 år Total Kvinde 0,74 0,70 0,67 0,69 0,74 0,74 Mand 0,83 0,79 0,77 0,79 0,80 0,80 Total 0,76 0,77 0,74 0,73 0,78 0,78 Det ses af tabellen, at for erhvervsuddannede mænd med indvandrerbaggrund er beskæftigelsesfrekvensen højere end tilsvarende for erhvervsuddannede kvinder med indvandrerbaggrund. Denne tendens er gældende på tværs af alle aldersgrupper. Blandt erhvervsuddannede mænd med indvandrerbaggrund er det de under 25-årige og de over 39-årige, som har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. Samme mønster tegner sig for kvinder med indvandrerbaggrund. Samme tendens har været gældende i de tidligere analyser af erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens. Det samme billede, hvad angår køn og alder, gør sig gældende for den samlede gruppe af erhvervsuddannede jf. tabel 2. Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede Indledningsvis bemærkes det, at videreuddannelsesfrekvensen ikke er sammenlignelig med beskæftigelsesfrekvenserne. Det skyldes, at beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af indbetalinger af ATP-bidrag for den enkelte erhvervsuddannede, mens videreuddannelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks oplysninger om igangværende uddannelse pr. 1. oktober i årene er ikke tilgængeligt i Danmarks Statistik før primo december Se bilag for definition af videreuddannelsesfrekvens 10
11 Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på regi Videreuddannelsesfr ekvens 0,2 0,15 0,1 0,05 0 ord res skp Videreuddannelsesfrekvens Regi Figur 5: Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på uddannelsesregi. Kilde: AER og ATP 2008, Danmarks Statistik De ordinært uddannede har den laveste videreuddannelsesfrekvens på 0,1, de restlæreuddannede har en videreuddannelsesfrekvens på 0,14 mens de skolepraktikuddannede har den højeste videreuddannelsesfrekvens på 0,15. Tabel 7: Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede uddannet i årene , opgjort på køn og alder. Kilde: AER, ATP og Danmarks Statistik 2008 Køn/alder under 25 år år år år over 39 år Total Kvinder 0,11 0,10 0,10 0,09 0,10 0,10 Mænd 0,10 0,11 0,10 0,09 0,11 0,10 Total 0,10 0,10 0,10 0,09 0,11 0,10 Videreuddannelsesfrekvensen er samlet set lavest for de over årige for både mænd og kvinder. For kvinder er det gruppen af kvinder under 25 år, der er mest tilbøjelige til at videreuddanne sig. Frekvensen for denne gruppe er 0,11. Gruppen af årige mænd, samt de over 39-årige mænd har den højeste videreuddannelsesfrekvens. Overordnet ses det, at det er de ældste, som afslutter et elevuddannelsesforløb, der er mest tilbøjelige til at videreuddanne sig. Videreuddannelsesfrekvensen er vist i vedlagte bilag. Gitte Fensten Madsen 11
12 Bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner Datagrundlaget og anvendte definitioner er i store træk som i analysen af de erhvervsuddannedes beskæftigelse efter endt uddannelse offentliggjort i rapporten Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt udannelse, marts Se denne rapports afsnit om datagrundlag mv. for supplerende oplysninger. Rapporten findes på AER s hjemmeside Datagrundlag Datagrundlaget består af uddannelsesoplysninger vedrørende elever, som har fuldført en erhvervsuddannelse (som defineret i erhvervsuddannelsesloven) i perioden fra 2002 til 2006, og oplysninger om efterfølgende ATP-indbetalinger for disse elever. Fuldførte elever er defineret som elever, som har afsluttet deres uddannelse med en af afslutningsårsagskoderne eller Uddannelsesoplysningerne stammer fra AER s register, og er dermed primært baseret på Undervisningsministeriets EASY-P register. Denne del af datagrundlaget er dannet ultimo maj Oplysningerne om indbetalinger til ATP stammer fra ATP s lønmodtagerregister. Denne del af datagrundlaget er dannet ultimo maj Oplysninger om etnisk baggrund og videreuddannelse er tilført datagrundlaget fra AER og ATP fra Danmarks Statistik i ultimo august Datagrundlaget indeholder udelukkende oplysninger om personer, som på tidspunktet for dannelsen af uddannelsesoplysninger var registreret som aktive i cpr-registeret. Dermed indgår personer ikke som er døde, udvandrede eller ukendte i cpr-registeret. Anvendte definitioner Beskæftigelsesfrekvens, dagpengefrekvens, syge/barselsfrekvens og kontanthjælpsfrekvens opgøres på individniveau på baggrund af størrelsen af pensionsindbetalingerne til ATP. Der indbetales bidrag til ATP i forbindelse med beskæftigelse og i forbindelse med perioder, hvor der modtages forskellige overførselsindkomster. Bidragsbetalingen til ATP er gradueret efter den enkeltes beskæftigelsesomfang eller omfanget af overførselsindkomstmodtagelse. Derfor kan indbetalingerne anvendes som et mål for beskæftigelsesomfang mv. Ved fuldtidsansættelse indbetales fuldt ATP-bidrag i forbindelse med beskæftigelse, og beskæftigelsesgraden er derfor 1,0. Hvis den enkelte har perioder uden beskæftigelse eller perioder med deltidsbeskæftigelse, vil ATP-indbetalingerne i forbindelse med beskæftigelse være mindre. Beskæftigelsesfrekvensen beregnes derfor som forholdet mellem den faktiske bidragsbetaling i forbindelse med beskæftigelse og det fulde 12
13 bidrag. Det samme gør sig gældende for de øvrige frekvenser. Der er ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Erhvervsuddannede, som ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af frekvenserne. En beskæftigelsesfrekvens under 1,0 indikerer, at den pågældende i en del af perioden har været deltidsbeskæftiget eller uden beskæftigelse typisk på grund af sygdom, barsel, orlov eller ledighed eller at de i en del af perioden har været under ulønnet uddannelse eller drevet selvstændig virksomhed. Det skal bemærkes, at løn i forbindelse med sygdom eller barsel ikke kan skelnes fra løn i forbindelse med arbejde i opgørelse af beskæftigelsesfrekvens. Derfor kan overenskomstmæssige forskelle på sektorer bevirke, at barsels- og sygdomsperioder har større betydning for niveauet for beskæftigelsesfrekvens på nogle områder end for andre. Udbetalinger af sygedagpenge er indeholdt i syge/barselsfrekvensen. Nedenstående skema viser, hvilke indkomster og overførselsindkomster, der indgår i beregningen af de opgjorte frekvenser: beskæftigelsesfrekvens, dagpengefrekvens, syge/barselsfrekvens og kontanthjælpsfrekvens. Tabel 4: Fordeling af ydelse på de fire frekvenser. Kilde ATP 2008 Frekvens Ydelse Indbetaler Beskæftigelsesfrekvens Lønindtægt (over 9 timer ugentligt) arbejdsgiveren Sygedagpenge fra arbejdsgiveren Dagpengefrekvens Arbejdsløshedsdagpenge Aktiveringsydelse Aktiveringsydelse, når tilkendt efter de regler a-kassen der var gældende indtil 1/7-03 Syge-/barselsfrekvens Sygedagpenge fra kommunen kommunen Introduktionsydelse, når kommunen har overtaget ansvaret for de pågældende udlændinge før Kontanthjælp og beskæftigelsestillæg under Kontanthjælpsfrekvens virksomhedspraktik kommunen Ledighedsydelse Revalideringsydelse Tabt arbejdsfortjeneste og supplerende ydelse ved ledighed i forbindelse med pasning af handicappet barn Frekvenserne er beregnet på baggrund af ATP-indbetalinger i perioden fra året efter endt uddannelse frem til og med Således indgår fem års mulige ATPindbetalinger ( ) for erhvervsuddannede fra 2002, og ét års mulige ATPindbetalinger for erhvervsuddannede fra 2006 (2007). Derfor er beskæftigelsesfrekvenserne for de enkelte årgange ikke helt sammenlignelige. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at beskæftigelsesfrekvensen og dermed også de øvrige frekvenser er påvirket af mange faktorer, og derfor må fortolkes med varsomhed. 13
14 For uddannelser, hvor der i det enkelte år er mindre end 30, som har fuldført uddannelsen, eller uddannelser, hvor der over den femårige observationsperiode er mindre end 40, som har fuldført uddannelsen, opgøres af validitetsmæssige årsager ingen frekvenser. Bemærk i øvrigt, at summen af de fire beregnede frekvenser ikke nødvendigvis er 1. I opgørelser af frekvenserne anvendes opdeling på uddannelsesregi. Der anvendes fire grupper ordinært uddannede, voksenelevuddannede, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. I opgørelserne af erhvervsuddannede med indvandrebaggrund og i opgørelserne af videreuddannelsesfrekvens anvendes tre grupper: ordinært uddannede, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. Ordinært uddannede er erhvervsuddannede, som har påbegyndt og fuldført deres uddannelse i ordinær praktik. Voksenelevuddannede er erhvervsuddannede som har afsluttet deres uddannelse i en voksenelevaftale. Voksenelevaftaler kan opnås både i forbindelse med ordinære aftaler og restlæreaftaler. I frekvensopgørelserne indgår voksenelevuddannede uddannet i restlæreaftaler i gruppen af restlæreuddannede. Restlæreuddannede er erhvervsuddannede, som har påbegyndt uddannelse i skolepraktik og fuldført samme uddannelse i en restlæreaftale. Skolepraktikuddannede er erhvervsuddannede, som har fuldført uddannelse i skolepraktik. Disse elever kan have påbegyndt deres uddannelse enten i ordinær aftale eller i skolepraktik. Oplysninger vedr. indvandrerbaggrund stammer fra Danmarks Statistik. Det er en persons fødeland og forældrenes statsborgerskab der er udslagsgivende for, om vedkommende kan betegnes som indvandrer eller efterkommer af indvandrer. I Danmarks Statistik findes følgende definition: I gruppen af indvandrere indgår personer, der er født i udlandet af forældre der begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. I gruppen af efterkommere indgår personer, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. I gruppen af danskere (øvrige) indgår personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke er oplysninger om nogen af forældrene, 14
15 tilhører personen gruppen af danskere, hvis personen er dansk statsborger født i Danmark. Videreuddannelsesfrekvens opgøres på baggrund af oplysninger om igangværende uddannelse pr. 1. oktober i årene Disse oplysninger stammer fra Danmarks Statistik. Videreuddannelsesfrekvensen på individniveau er beregnet på følgende måde. Hvis en person i et år var under uddannelse pr. 1. oktober, tæller det, som om personen har været under uddannelse hele det pågældende år. Men var personen ikke under uddannelse pr. 1. oktober et givent år, tæller det, som om personen slet ikke har været under uddannelse det pågældende år, desuagtet, at personen kan have været i gang med en videreuddannelse i pågældende år. Videreuddannelsesfrekvensen er således ikke en præcis måling af omfanget af videreuddannelse, videreuddannelsesfrekvensen er alene en indikator på omfanget af videreuddannelse. På basis af personernes uddannelsesstatus i de enkelte år beregnes nu en uddannelsesfrekvens. Denne beregnes som antal år en person har været under uddannelse / antal mulige år. For personer, som har afsluttet deres erhvervsuddannelse i 2003, kan videreuddannelsesfrekvensen således have værdierne 0; 0,25; 0,5; 0,75 eller 1. For personer, som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 2005, kan videreuddannelsesfrekvensen have værdierne 0 eller 1. Ud fra disse videreuddannelsesfrekvenser på individniveau beregnes nu en videreuddannelsesfrekvens pr. gruppe som gennemsnittet af frekvenserne på individniveau. Bemærk, at videreuddannelsesfrekvenserne ikke er sammenlignelige med beskæftigelsesfrekvenserne. 15
16 Bilag 2a: Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse Bygge og anlæg Boligmonteringsuddannelsen Bygningsmaleruddannelsen 0,73 0,76 0,76 0,77 0,80 Ejendomsserviceassistentuddannelsen 0,97 0,94 0,96 0,99 0,95 Glarmesteruddannelsen 0,84 0,82 0,86 0,91 Maskinsnedkeruddannelsen 0,83 0,90 0,89 0,92 0,86 Mureruddannelsen 0,74 0,78 0,79 0,81 0,80 Skorstensfejeruddannelsen Snedkeruddannelsen 0,74 0,73 0,72 0,79 0,76 Stenhuggeruddannelsen Stukkatøruddannelsen Tagdækkeruddannelsen Teater- og udstillingsteknisk assistentuddannelse Teknisk isolatøruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse 0,77 0,78 0,80 0,82 0,83 VVS-uddannelsen 0,84 0,86 0,87 0,88 0,88 struktør og brolæggeruddannelsen 0,86 0,83 0,87 0,86 0,87 Total 0,78 0,79 0,81 0,83 0,83 Fra jord til bord Anlægsgartneruddannelsen 0,76 0,77 0,74 0,73 0,75 Bager, konditor og chokolade- og konfektureas. 0,79 0,81 0,81 0,82 0,82 Detailslagteruddannelsen 0,82 0,86 0,85 0,87 0,87 Dyrepasseruddannelsen 0,72 0,69 0,71 0,73 0,71 Ferskvareassistent Gastronomuddannelsen 0,76 0,74 0,76 0,77 0,79 Greenkeeper-assistent Hotel- og fritidsassistentuddannelsen Industrislagteruddannelsen 0,81 0,75 0,81 0,87 0,77 Køkkenassistentuddannelsen 0,74 0,73 0,75 0,76 0,77 Landbrugsuddannelsen 0,75 0,79 0,82 0,83 0,81 Mejeristuddannelsen 0,78 0,82 0,89 0,90 0,81 Planteskolegartner 0,72 0,70 0,69 0,72 Receptionistuddannelsen 0,80 0,82 0,78 0,86 0,85 Skov- og landskabsfagtekniker, uddann. til 0,68 0,66 0,66 0,68 0,77 Tarmrenseruddannelsen 0,75 Tjeneruddannelsen 0,73 0,76 0,77 0,82 0,83 Veterinærsygeplejerskeuddannelsen 0,85 0,77 0,91 0,89 0,88 Væksthusgartneruddannelsen 0,77 0,76 0,72 0,74 0,79 Håndværk og teknik Total 0,76 0,77 0,78 0,79 0,80 Beslagsmedeuddannelsen Finmekanikeruddannelsen 0,79 0,79 Formeruddannelsen Industriteknikuddannelsen 0,83 0,85 0,86 0,87 0,91 Maritime håndværksfag, udd. til 0,72 0,74 Metalsmedeuddannelsen Modelsnedkeruddannelsen Plastmageruddannelsen 0,92 0,89 0,94 0,91 0,92 Porcelænsmaleruddannelsen 16
17 Pottemageruddannelsen Skibsbyggeruddannelsen Skibsmekanikeruddannelsen 0,72 0,93 Skibsmontøruddannelsen 0,81 0,80 0,84 0,91 0,76 Smedeuddannelsen 0,84 0,85 0,87 0,88 0,89 Værktøjsmageruddannelsen 0,81 0,85 0,88 0,81 0,85 Køleteknikeruddannelsen Ædelmetalstøber Ædelsmedeuddannelsen Total 0,83 0,84 0,86 0,87 0,88 Mekanik, transport og logistik Auto- og autoelektrouddannelsen 0,86 0,88 0,90 0,90 0,90 Buschauffør 1,01 Chaufføruddannelsen 0,95 0,97 0,96 0,97 0,97 Cykel- og motorcykeluddannelsen 0,80 0,84 0,85 0,81 0,76 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 0,92 0,91 0,92 0,94 0,94 Flymekanikeruddannelsen 0,84 Karrosserismedeuddannelsen 0,84 0,89 0,87 0,93 0,91 Lageruddannelsen. 0,87 0,91 0,91 0,96 0,94 Lastvognsmekanikeruddannelsen 0,93 0,95 0,94 0,99 0,94 Postoperatør 1,01 Redderuddannelsen 1,01 0,99 0,98 1,00 1,00 Togklargøreruddannelsen Vognmaleruddannelsen 0,88 0,88 0,88 0,94 0,87 Total 0,89 0,91 0,92 0,94 0,93 Merkantil Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,81 0,81 0,82 0,83 0,86 Engroshandelsuddannelsen 0,88 0,87 0,87 0,88 0,91 Finansuddannelsen 0,93 0,94 0,94 0,96 0,96 Generel Kontoruddannelse 0,82 0,88 0,77 Handelsuddannelse, generel Kontorservice Kontoruddannelse m/specialer 0,81 0,81 0,83 0,83 0,87 Total 0,82 0,82 0,84 0,85 0,88 Service Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,55 0,56 0,55 0,52 0,59 Frisøruddannelsen 0,66 0,66 0,71 0,76 0,77 Hospitalsteknisk assistentuddannelse Kosmetikeruddannelsen 0,63 0,59 0,67 Laboratorietandtekniker 0,68 0,68 0,55 Optometrist (optiker)uddannelsen 0,83 0,84 0,88 0,94 0,93 Ortopædistuddannelsen Serviceassistentuddannelsen 0,88 0,90 0,92 0,91 0,90 Sikkerhedsvagtuddannelsen Skomageruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,72 0,73 0,69 0,70 0,72 Urmageruddannelsen Total 0,71 0,72 0,73 0,76 0,76 Teknologi og kommunikation Automatik- og procesuddannelsen 0,83 0,86 0,88 0,86 0,88 Bogbinderuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,76 0,76 0,77 0,81 0,78 Digital mediauddannelse 0,65 0,78 0,81 Elektrikeruddannelsen 0,84 0,83 0,85 0,84 0,85 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,76 0,78 0,80 0,77 0,78 17
18 Elektronikoperatør Film- og tv-produktionsuddannelsen 0,66 0,66 0,73 0,62 0,73 Fotografuddannelsen 0,52 0,57 0,51 Frontline PC-supporter Frontline radio/tv supporter Grafisk trykkeruddannelsen 0,86 0,92 0,89 0,94 0,90 Industrioperatøruddannelsen 0,96 0,92 0,93 0,94 0,97 Mediegrafikeruddannelsen 0,80 0,75 0,75 0,81 0,78 Procesoperatøruddannelsen 0,96 0,83 0,91 0,94 1,00 Serigrafuddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,70 0,71 0,74 0,75 0,80 Total 0,81 0,80 0,81 0,83 0,84 18
19 Bilag 2b: Restlæreuddannedes beskæftigelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse Bygge og anlæg Bygningsmaleruddannelsen 0,74 0,71 0,71 0,70 0,78 Maskinsnedkeruddannelsen Mureruddannelsen 0,85 0,78 0,77 Snedkeruddannelsen 0,78 0,79 Træfagenes byggeuddannelse 0,77 0,77 0,82 0,83 0,83 VVS-uddannelsen Total 0,74 0,76 0,79 0,80 0,81 Fra jord til bord Anlægsgartneruddannelsen 0,77 Detailslagteruddannelsen Dyrepasseruddannelsen Gastronomuddannelsen 0,78 0,74 0,76 0,70 0,81 Køkkenassistentuddannelsen 0,75 0,74 0,72 Landbrugsuddannelsen Planteskolegartner Skov- og landskabsfagtekniker, uddann. til Væksthusgartneruddannelsen Håndværk og teknik Total 0,76 0,72 0,73 0,72 0,79 Finmekanikeruddannelsen Industriteknikuddannelsen Plastmageruddannelsen Smedeuddannelsen Total 0,76 0,86 0,83 0,87 Mekanik, transport og logistik Auto- og autoelektrouddannelsen 0,83 0,84 0,88 0,89 0,92 Cykel-og motorcykeluddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Karrosserismedeuddannelsen Lagerudd. 0,84 0,84 0,89 0,91 0,91 Lastvognsmekanikeruddannelsen Vognmaleruddannelsen Total 0,83 0,84 0,87 0,90 0,91 Merkantil Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,73 0,73 0,73 0,78 0,78 Engroshandelsuddannelsen Generel Kontoruddannelse Handelsuddannelse, generel Kontoruddannelse m/specialer 0,75 0,74 0,75 0,78 0,83 Service Total 0,75 0,74 0,75 0,78 0,82 Beklædningshåndværkeruddannelsen Laboratorietandtekniker Optometrist (optiker)uddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,64 0,60 0,50 0,48 0,61 Urmageruddannelsen Total 0,65 0,67 0,58 0,54 0,65 Teknologi og kommunikation Automatik- og procesuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,79 0,79 0,83 0,86 0,87 Elektrikeruddannelsen 0,74 0,83 0,85 0,88 0,90 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,72 0,86 0,80 0,77 0,87 19
20 Grafisk trykkeruddannelsen Mediegrafikeruddannelsen 0,79 0,76 0,84 0,83 Procesoperatøruddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,67 0,63 0,77 0,79 Total 0,76 0,80 0,82 0,86 0,87 20
21 Bilag 2c: Skolepraktikuddannedes beskæftigelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse Bygge og anlæg Fra jord til bord Håndværk og teknik Bygningsmaleruddannelsen Maskinsnedkeruddannelsen Mureruddannelsen Snedkeruddannelsen 0,61 0,58 0,61 Træfagenes byggeuddannelse 0,67 0,73 0,68 0,81 0,71 VVS-uddannelsen Total 0,64 0,69 0,68 0,78 0,68 Anlægsgartneruddannelsen Detailslagteruddannelsen Dyrepasseruddannelsen 0,58 Gastronomuddannelsen 0,66 0,56 Køkkenassistentuddannelsen 0,62 Landbrugsuddannelsen Planteskolegartner Skov- og landskabsfagtekniker, uddann. til Væksthusgartneruddannelsen Total 0,65 0,64 0,57 0,66 0,53 Finmekanikeruddannelsen Industriteknikuddannelsen Plastmageruddannelsen Skibsmontøruddannelsen Smedeuddannelsen Værktøjsmageruddannelsen Total Mekanik, transport og logistik Auto- og autoelektrouddannelsen 0,81 0,77 Cykel-og motorcykeluddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Karrosserismedeuddannelsen Lagerudd. Lastvognsmekanikeruddannelsen Total 0,63 0,63 0,79 0,68 0,72 Merkantil Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,61 0,55 Engroshandelsuddannelsen Generel Kontoruddannelse Kontoruddannelse m/specialer 0,59 0,57 0,59 0,59 0,58 Total 0,59 0,58 0,59 0,59 0,57 Service Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,53 0,53 0,53 0,50 0,57 Laboratorietandtekniker 0,47 Tandklinikassistentuddannelsen Urmageruddannelsen Total 0,54 0,53 0,53 0,51 0,54 Teknologi og kommunikation Automatik- og procesuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,62 0,69 0,69 0,71 0,68 21
22 Elektrikeruddannelsen Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Grafisk trykkeruddannelsen Mediegrafikeruddannelsen 0,62 0,68 0,67 Procesoperatøruddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,57 0,60 0,70 0,66 0,58 Total 0,60 0,66 0,68 0,70 0,66 22
23 Bilag 3a: Erhvervsuddannede med indvandrebaggrunds beskæftigelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse Bygge og anlæg Fra jord til bord Håndværk og teknik Boligmonteringsuddannelsen Bygningsmaleruddannelsen 0,85 Ejendomsserviceassistentuddannelsen Glarmesteruddannelsen Maskinsnedkeruddannelsen Mureruddannelsen Skorstensfejeruddannelsen Snedkeruddannelsen Stenhuggeruddannelsen Tagdækkeruddannelsen Teater- og udstillingsteknisk assistentuddann Teknisk isolatøruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse 0,77 0,69 VVS-uddannelsen 0,8 struktør og brolæggeruddannelsen Anlægsgartneruddannelsen Bager, konditor og chokolade- og konfektureas Detailslagteruddannelsen Dyrepasseruddannelsen Gastronomuddannelsen 0,7 0,68 0,71 0,73 0,8 Industrislagteruddannelsen Køkkenassistentuddannelsen Landbrugsuddannelsen Mejeristuddannelsen Planteskolegartner Receptionistuddannelsen Skov- og landskabsfagtekniker, uddann. til Tarmrenseruddannelsen Tjeneruddannelsen Veterinærsygeplejerskeuddannelsen Væksthusgartneruddannelsen Finmekanikeruddannelsen Formeruddannelsen Industriteknikuddannelsen 0,8 0,91 0,8 0,91 Maritime håndværksfag, udd. til Plastmageruddannelsen Porcelænsmaleruddannelsen Skibsbyggeruddannelsen Skibsmekanikeruddannelsen Skibsmontøruddannelsen Smedeuddannelsen 0,87 0,8 0,92 Værktøjsmageruddannelsen køreteknikeruddannelsen Ædelmetalstøber Ædelsmedeuddannelsen 23
24 Mekanik, transport og logistik Auto- og autoelektrouddannelsen 0,75 0,71 0,78 0,79 0,77 Buschauffør Chaufføruddannelsen Cykel-og motorcykeluddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Flymekanikeruddannelsen Karrosserismedeuddannelsen Lagerudd. Lastvognsmekanikeruddannelsen Postoperatør Redderuddannelsen Vognmaleruddannelsen Merkantil Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,77 0,72 0,71 0,77 0,81 Engroshandelsuddannelsen Finansuddannelsen Generel Kontoruddannelse Kontorservice Kontoruddannelse m/specialer 0,74 0,7 0,7 0,74 0,83 Service Teknologi og kommunikation Beklædningshåndværkeruddannelsen Frisøruddannelsen 0,59 Hospitalsteknisk assistentuddannelse Kosmetikeruddannelsen Laboratorietandtekniker 0,5 Optometrist (optiker)uddannelsen Serviceassistentuddannelsen 0,93 Sikkerhedsvagtuddannelsen Skomageruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,59 0,65 0,5 0,55 0,55 Urmageruddannelsen Automatik- og procesuddannelsen Bogbinderuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,74 0,7 0,66 0,74 0,66 Digital mediauddannelse Elektrikeruddannelsen 0,75 0,83 0,84 0,96 0,87 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Elektronikoperatør Film- og tv-produktionsuddannelsen Fotografuddannelsen Grafisk trykkeruddannelsen Industrioperatøruddannelsen Mediegrafikeruddannelsen Procesoperatøruddannelsen Serigrafuddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,63 0,56 0,73 0,7 0,57 24
25 Bilag 4a: Erhvervsuddannedes videreuddannelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse Bygge og anlæg Boligmonteringsuddannelsen 0,04 0,07 0,06 0,08 Bygningsmaleruddannelsen 0,08 0,08 0,16 0,23 Ejendomsserviceassistentuddannelsen 0,2 0,16 0,23 0,16 Glarmesteruddannelsen 0,01 0,02 0,03 0 Maskinsnedkeruddannelsen 0,08 0,06 0,12 0,15 Mureruddannelsen 0,05 0,03 0,02 0,12 Skorstensfejeruddannelsen 0,05 0,03 0,14 0,14 Snedkeruddannelsen 0,04 0,04 0,13 0,13 Stenhuggeruddannelsen Stukkatøruddannelsen Tagdækkeruddannelsen 0 0 Teater- og udstillingsteknisk assistentuddann 0,15 0,19 Teknisk isolatøruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse 0,07 0,05 0,04 0,01 VVS-uddannelsen 0,07 0,08 0,12 0,18 struktør og brolæggeruddannelsen 0,08 0,09 0,08 0,13 Fra jord til bord Anlægsgartneruddannelsen 0,1 0,13 0,15 0,16 Bager, konditor og chokolade- og konfektureas 0,05 0,08 0,09 0,11 Detailslagteruddannelsen 0,07 0,06 0,09 0,11 Dyrepasseruddannelsen 0,14 0,11 0,14 0,19 Gastronomuddannelsen 0,11 0,11 0,12 0,24 Hotel- og fritidsassistentuddannelsen Industrislagteruddannelsen 0,09 0,06 0,11 0,03 Køkkenassistentuddannelsen 0,07 0,07 0,09 0,11 Landbrugsuddannelsen 0,08 0,07 0,07 0,17 Mejeristuddannelsen 0,22 0,13 0,15 0,11 Planteskolegartner 0,09 0,09 0,13 0,18 Receptionistuddannelsen 0,14 0,15 0,14 0,15 Skov- og landskabsfagtekniker, uddann. til 0,15 0,14 0,22 0,14 Tarmrenseruddannelsen 0,12 0,06 0 Tjeneruddannelsen 0,13 0,13 0,19 0,21 Veterinærsygeplejerskeuddannelsen 0,18 0,24 0,31 0,46 Væksthusgartneruddannelsen 0,07 0,07 0,07 0,18 Håndværk og teknik Beslagsmedeuddannelsen Finmekanikeruddannelsen 0,09 0,09 0,1 0,03 Formeruddannelsen Industriteknikuddannelsen 0,09 0,09 0,11 0,1 Maritime håndværksfag, udd. til 0,04 0,06 0,08 0,22 Metalsmedeuddannelsen Modelsnedkeruddannelsen Plastmageruddannelsen 0,07 0,03 0,09 0,07 Porcelænsmaleruddannelsen 0,2 Pottemageruddannelsen Skibsbyggeruddannelsen 0,06 0,11 Skibsmekanikeruddannelsen 0,27 0,03 Skibsmontøruddannelsen 0,1 0,08 0,12 0,16 25
26 Smedeuddannelsen 0,07 0,07 0,1 0,13 Værktøjsmageruddannelsen 0,11 0,07 0,07 0,18 køleteknikeruddannelsen 0,06 0,02 0,1 Ædelsmedeuddannelsen 0,09 0,13 0,12 0,12 Mekanik, transport og logistik Auto- og autoelektrouddannelsen 0,08 0,08 0,15 0,19 Chaufføruddannelsen 0,1 0,06 0,06 0,11 Cykel-og motorcykeluddannelsen 0,12 0,11 0,21 0,26 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 0,08 0,08 0,11 0,12 Flymekanikeruddannelsen 0,1 0,13 0,05 0,06 Karrosserismedeuddannelsen 0,05 0,04 0,17 0,13 Lagerudd. 0,1 0,09 0,15 0,19 Lastvognsmekanikeruddannelsen 0,06 0,06 0,12 0,12 Redderuddannelsen 0,16 0,27 0,21 0,16 Togklargøreruddannelsen Vognmaleruddannelsen 0,06 0,04 0,07 0,12 Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,09 0,08 0,08 0,1 Engroshandelsuddannelsen 0,07 0,07 0,09 0,13 Finansuddannelsen 0,1 0,11 0,08 0,04 Generel Kontoruddannelse 0,07 0,04 0,13 0,09 Handelsuddannelse, generel Kontoruddannelse m/specialer 0,09 0,09 0,1 0,08 Service Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,15 0,15 0,17 0,2 Frisøruddannelsen 0,07 0,12 0,12 0,19 Hospitalsteknisk assistentuddannelse 0, Kosmetikeruddannelsen 0,62 0,56 0,2 Laboratorietandtekniker 0,09 0,25 0,17 0,24 Optometrist (optiker)uddannelsen 0 0,03 0,01 0,02 Ortopædistuddannelsen Serviceassistentuddannelsen 0,07 0,08 0,21 0,13 Sikkerhedsvagtuddannelsen Skomageruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,14 0,1 0,12 0,13 Urmageruddannelsen 0,08 0,16 Teknologi og kommunikation Automatik- og procesuddannelsen 0,14 0,11 0,14 0,12 Bogbinderuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,12 0,11 0,16 0,18 Digital mediauddannelse 0,1 0,08 0,12 0,24 Elektrikeruddannelsen 0,12 0,11 0,15 0,17 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,16 0,17 0,18 0,19 Film- og tv-produktionsuddannelsen 0,05 0,02 0,08 0,25 Fotografuddannelsen 0,06 0,05 0,1 0,11 Grafisk trykkeruddannelsen 0,08 0,04 0,12 0,1 Industrioperatøruddannelsen 0,06 0,07 0,09 0,12 Mediegrafikeruddannelsen 0,09 0,1 0,11 0,15 Procesoperatøruddannelsen 0,08 0,04 0,04 0,22 Serigrafuddannelsen Skiltemaleruddannelsen 0,08 0,14 0,06 0,1 Teknisk designeruddannelsen 0,15 0,18 0,19 0,3 26
Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens
14. september 2007 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse I AERs rapport Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev
Læs mereErhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens
22. september 2005 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse I rapporten Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev offentliggjort
Læs mereErhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens
25. januar 2005 Ref. nr.: AER-50-01-80 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens I rapporten Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt udannelse, som blev offentliggjort i marts 2003, blev beskæftigelsesfrekvenser
Læs mereErhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens
28. august 2006 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse I rapporten Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev offentliggjort
Læs mereErhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens
26. august 2009 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse I AER s rapport Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev
Læs mereMinisteriet foreslår, at måltallet for beskæftigelsesfrekvens inkl. syge/barselsfrekvens. Erhvervsrettede Uddannelser, REU, om en udtalelse herom.
Til Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR
Læs mereErhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens
16. august 2010 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse I AER s rapport Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev
Læs mereErhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Sammendrag
31. august 2011 Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2011 Sammendrag Tidligere års opgørelser af erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens har
Læs mereTil Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Måltal for erhvervsuddannelser - relevans målt i form af beskæftigelsesfrekvens
Til Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR
Læs mereErhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2013
17. september 2013 Ref. nr.: AUB 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2013 AUB har siden 2003 årligt udarbejdet en analyse af de erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens.
Læs mereErhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2012
14. august 2012 Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2012 I AER s rapport Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som
Læs mereErhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2015
Til AUB s bestyrelse 8. september 2015 Ref. Nr. AUB Oplys venligst ved henvendelse Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2015 AUB har siden 2003 årligt udarbejdet en analyse af de erhvervsuddannedes
Læs mereFrafald på erhvervsuddannelsernes hovedforløb
27. august 2009 Ref.nr.: AER-0001-06-07 507 Frafald på erhvervsuddannelsernes hovedforløb 2000 2008 I 2004 fremlagde AER en rapport vedrørende frafald på erhvervsuddannelsernes hovedforløb baseret på AER
Læs mere6. november 2002 AER Årsproduktion skolepraktikuddannede og restlæreuddannede sammenholdt med ordinært uddannede
Dato Ref.nr. 6. november 2002 AER-50-01-80 Årsproduktion skolepraktikuddannede og restlæreuddannede sammenholdt med ordinært uddannede Notat til AER s bestyrelse den 12. november 2002 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereErhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2014
Til AUB s forretningsudvalg 22. september 2014 Ref. Nr. AUB 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2014 AUB har siden 2003 årligt udarbejdet en analyse af de
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
BEK nr 1503 af 13/12/2018 Udskriftsdato: 16. maj 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/16441 Senere ændringer til
Læs mereBeskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne
Statistikken er udtrukket fra www.datavarehuset.dk den 14. februar 2017 Udtrækket viser beskæftigelsesfrekvensen for skolens erhvervsuddannelser i perioden 2012 til og med 2014. Beskæftigelses-, dagpenge-,
Læs mereReform 2015 Grundforløb 1. Overgangskrav
Reform 2015 Grundforløb 1 Overgangskrav Dansk Matematik Engelsk Fysik Naturfag Teknologi Informationsteknologi Psykologi Biologi Afsætning Erhvervsøkonomi Design Kemi Samfundsfag Fremmedsprog Organisation
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
BEK nr 1290 af 05/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. oktober 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 084.31S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereS 2466 - Offentligt. Igangværende uddannelsesaftaler
S 2466 - Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2006 Oversigt over andelen af indvandrere og efterkommere, der har en uddannelsesftale, og andelen der søger praktikplads, inden for hver enkelt
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms
Læs mereTil skoler der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler og de faglige udvalg
Til skoler der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler og de faglige udvalg Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms
Læs mereHerkomst. Igangværende uddannelsesaftaler
Uddannelsesudvalget UDU alm del - Svar på Spørgsmål 126 Offentligt Oversigt over andelen af indvandrere og efterkommere, der har en uddannelsesaftale, og andelen der søger Herkomst Igangværende uddannelsesaftaler
Læs mereStatus over den nye erhvervsuddannelse for voksne
Status over den nye erhvervsuddannelse for voksne DERSØ G UN KSNE ER SU DD R RV VO ER H VE 2 EV A Status på aktiviteten til og med første halvår af 2016 A N NELSE FO Status over den nye erhvervsuddannelse
Læs mereReform 2015 Grundforløb 1. Overgangskrav
Reform 2015 Grundforløb 1 Overgangskrav 8 Vognmaleruddannelsen ertifikater 7 Personvognsmekanikeruddannelsen Idræt inansiering 6 Lastvognsmekanikeruddannelsen Organisation remmedsprog 5 Karrosseriuddannelsen
Læs mereSommer GF1 og GF2, EUV og EUX - undersøgelse af optag i sommeren 2016
GF1 og GF2, EUV og EUX - undersøgelse af optag i sommeren 2016 1 Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) har i august 2016 indhentet optagetal hos samtlige medlemsskoler. På baggrund af indberetningerne
Læs mereUdkast af august 2015. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
Udkast af august 2015 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (Måling af elevtrivsel og virksomhedstilfredshed, centralt stillet prøve m.v.) I bekendtgørelse nr. 1010 af 22.
Læs mereAnvendelse af trindeling i praktikaftaler juli 2008 til januar 2009
Anvendelse af deling i praktik juli 2008 til januar 2009 Af Thomas Quaade Resumé: 6 % af uddannelses på erhvervsuddannelsesområdet indgået i perioden juli 2008 til januar 2009 var på første af delte uddannelser,
Læs mereFebruar 2016. GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af andet optag efter EUD-reformen
GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af andet optag efter EUD-reformen 1 I januar 2016 gennemførte Danske Erhvervsskoler en undersøgelse af optaget på GF1, GF2, euv og eux for alle medlemsskolerne. Denne
Læs mereKrav efter Grundforløb 2 NIVEAU BETEGNELSE
UDD_TXT NIVEAU BETEGNELSE GÆRDE Anlægsgartner F Matematik gennemført Anlægsgartner F Naturfag Bestået Anlægsstruktør-, bygningsstruktør- og brolæggeruddannelsen F Matematik Bestået Anlægsstruktør-, bygningsstruktør-
Læs mereProduktion og udvikling www.cphwest.dk Vejledning: CPH WEST Ishøj 33 88 07 42 Københavns. www.kts.dk Vejledning:
Produktion og udvikling Tekniske 35 86 34 00 TEC Frederiksberg 25 45 30 41 25 45 30 41 Beklædningshåndværker a Beslagsmed tekniske skole Cnc-teknikuddannelse tekniske skole Elektronikoperatør AMU Nordjylland
Læs mereDansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.
Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,
Læs mereGF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af første optag efter EUD-reformen
GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af første optag efter EUD-reformen 1 I september 2015 gennemførte Danske Erhvervsskoler en undersøgelse af optagelsestallene på GF1, GF2, euv og eux blandt alle medlemsskoler.
Læs merePraktikpladsområdet Årsstatistik
Praktikpladsområdet 2016 Årsstatistik Praktikpladsområdet 2016 Årsstatistik Forfatter: Center for Data og Analyse Styrelsen for It og Læring, september 2017 Indhold Forord... 4 1 Resumé af udvalgte resultater...
Læs mereDE MERKANTILE ELEVER 2013
UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk
Læs mereFrafald, grundforløb. Statistikken er udtrukket fra den 14. februar 2017
Statistikken er udtrukket fra www.datavarehuset.dk den 14. februar 2017 Udtrækket viser frafald på grundforløb 1 og 2 i 2015, 3 måneder efter uddannelsesstart på alle erhvervsuddannelser på Viden Djurs.
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereBilag 3: Stedlig placering af nuværende EUD-udbud
Bilag 3: Stedlig placering af nuværende EUD-udbud I dette dokument kigges der nærmere på den stedlige placering af det nuværende EUD-udbud. Uddannelsesinstitutionerne på erhvervsuddannelsesområdet kan
Læs merePraktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads
Praktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads INDHOLD 6 4 Gode råd til dig i jagten på en praktikplads Bygge og anlæg 8 Fra jord til bord 10 Håndværk og teknik 12 Teknologi og kommunikation
Læs mereMercantec. Trepartsaftalen og Praktikpladsgaranti v. Marianne Bukh Villesen Uddannelses- og markedschef Mercantec Håndværkertræf 2017
Trepartsaftalen og Praktikpladsgaranti v. Marianne Bukh Villesen Uddannelses- og markedschef Mercantec Håndværkertræf 2017 1 20 Mercantec Stadig for få, der vil være faglærte efter reform Andel elever,
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereFrafald, hovedforløb. Statistikken er udtrukket fra den 14. februar 2017
Statistikken er udtrukket fra www.datavarehuset.dk den 14. februar 2017 Udtrækket viser frafald på hovedforløb i 2015, 3 måneder efter uddannelsesstart på alle erhvervsuddannelser på Viden Djurs. Frafald,
Læs mereTil skoler, der udbyder erhvervsuddannelse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750
Læs mereBeskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne
Beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne Rapporten viser beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser
Læs mereS T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET
S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt
Læs mereUDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012
UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk
Læs merePartnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelserne i Skive Parter:
erhvervsuddannelserne i Skive 2018-2021 Parter: Indhold Baggrund...3 Aftale...3 Mål...4 Erhvervsuddannelser...4 Erhvervsskoler...4 Styregruppe...5 Aftaleperiode...5 Samarbejdsform...5 Dato og underskrift:...6
Læs mereFrafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb
Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget
Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2017-18 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2017 Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereTilskud til voksenlærling
Cykel- og motorcykelmekaniker-uddannelsen Cykelmekaniker 30.06.2009 Motorcykelmekaniker 30.06.2009 Cykelmontør 30.06.2009 Knallertmekaniker 30.06.2009 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Entreprenørmaskinmekaniker
Læs mereBilag til evaluering af praktikcentre. Tabelrapport
Bilag til evaluering af praktikcentre Tabelrapport Bilag til evaluering af praktikcentre Tabelrapport 2015 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet
Læs merePraktikpladsbalancen i Brønderslev Kommune
Brønderslev Praktikpladsbalancen i Brønderslev Kommune For elever tilknyttet EUC Nord Igangværende aftaler Igangværende aftaler Antal SKP elever Antal SKP elever bosat i Brønderslev Kommune............
Læs mereBeskæftigelsen i fødevareindustrien
DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under
Læs mereÅrsstatistik UNI C, Statistik & Analyse
Praktikpladsområdet 2015 Årsstatistik UNI C, Statistik & Analyse Praktikpladsområdet 2015 Årsstatistik Forfatter: Center for Data og Analyse Styrelsen for IT og Læring, oktober 2016 Indhold Forord... 5
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereÅrsstatistik for praktikpladsområdet 2011
Årsstatistik for praktikpladsområdet 2011 Af Laura Girotti Indhold Forord... 2 1. Resumé af udvalgte resultater... 3 2. Udvikling i nøgletal 2003-2011... 5 2.1 Nøgletal 2003-2011... 5 2.2 Nøgletal fordelt
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011
Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereOVERGANGSKRAV TIL HOVEDFORLØBET PÅ VVS-ENERGIUDDANNELSEN
OVERGANGSKRAV TIL HOVEDFORLØBET PÅ VVS-ENERGIUDDANNELSEN For at blive optaget på hovedforløbet på vvs-energiuddannelsen skal du først have bestået: GRUNDFORLØBSPRØVEN MATEMATIK E ARBEJDSMILJØ VED SVEJSNING
Læs mereIværksættertrangen er stærkest på de erhvervsrettede uddannelser
ANALYSE Iværksættertrangen er stærkest på de erhvervsrettede uddannelser Der er væsentlige forskelle på, hvor mange der bliver iværksættere, på tværs af forskellige ungdomsuddannelsesvalg. Det er langt
Læs mereTilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1
Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 INDHOLD 1 Indledning 4 2 5 2.1 Færre voksne starter på en erhvervsuddannelse 5 2.2 Færre voksne falder fra 11 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereUnge med handicap i ungdomsuddannelsessystemet muligheder og støtteforanstaltninger
Unge med handicap i ungdomsuddannelsessystemet muligheder og støtteforanstaltninger Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Torsdag d. 24. september 2009 UU-Roskilde Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereNy måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb
Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side
Læs mere22. maj 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Supplerende analyse Undervisningsministeriet
22. maj 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Supplerende analyse Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse 1. Baggrund metode 3 2. Praktikpladspotentialet opdelt
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mereFlere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.
2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik
Læs mereOvervægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere
Overvægt blandt børn i. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Side 1 af KL analysen Overvægt blandt børn i. og 1. klase forekomst viste en overhyppighed
Læs merePraktikpladssøgende elever
Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,
Læs mereNøgletalsrapport for
1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:
Læs mereN o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise
N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereEUD-, SKP- og voksenelever udviklingen i elevtilgangen 1995 til 2000
Ref.nr.: AER 50-01-80 Dato: 10. september 2001 EUD-, SKP- og voksenelever udviklingen i elevtilgangen 1995 til 2000 Analyserapport fremlagt til møde i AER s bestyrelse den 18. september 2001. Side 1 Indholdsoversigt
Læs mereNydanske unge på erhvervsuddannelserne
Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København
Læs merePraktikmuligheder påvirker sjældent elevers fagvalg
23. oktober 2015 ARTIKEL Af Malene Dissing Praktikmuligheder påvirker sjældent elevers fagvalg På nogle erhvervsuddannelser har alle elever en praktikplads, mens hver anden elev ikke har en praktikplads
Læs mereListe over erhvervsuddannelser, der er berettigede til voksenlærlingetilskud i Beskæftigelsesregion Midtjylland i 2007
Liste over erhvervsuddannelser, der er berettigede til voksenlærlingetilskud i Beskæftigelsesregion Midtjylland i 2007 Bygge og anlæg Bygge og anlæg Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger Ejendomsservicetekniker
Læs mereDan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010
Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Karakteristik af nyuddannede sygeplejersker årgang 1976-2006 Nyuddannede sygeplejersker bliver ældre og ældre, når de færdiggør deres uddannelse. Gennemsnitsalderen
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 249 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 249 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Læs mereFortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne
Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne - Elevtrivselsmålingen Elevernes trivsel skal øges frem mod 00. Det er et af de mål for erhvervsuddannelsernes udvikling, der blev sat i forbindelse med indgåelsen
Læs mereSkabelon - udviklingsredegørelser for 2017
Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse
Læs mereFremskrivning af behov for faglærte. Thomas Klintefelt
Fremskrivning af behov for faglærte Thomas Klintefelt DI s fremskrivning af faglærte Udbud Beskæftigelse (efterspørgsel) Mangel 2 12 Hovedområder og 64 grupper af faglærte i fremskrivningen H3010 Omsorg,
Læs mereIkke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet
NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereAnsatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne
Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Af Lasse Vej Toft, Analyse- og makroenheden, Økonomisk Sekretariat, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at beskrive udviklingen i andelen af fuldtidsbeskæftigede
Læs mereBeskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år
Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt unge særlig hårdt. Unge under 35 år tegner sig for 6 pct. af beskæftigelsesfaldet.
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereErhvervsuddannelsen til tandklinikassistent
Erhvervsuddannelsen til tandklinikassistent 2017 Det faglige Udvalg for Erhvervsuddannelsen til Tandklinikassistent Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93
Læs mereUDDANNELSESVEJLEDNING 7. KLASSE FORÅR
UDDANNELSESVEJLEDNING 7. KLASSE FORÅR DAGENS PROGRAM Uddannelsesveje Parathedsvurdering Øvelser www.ug.dk Kahoot Videregående uddannelse Eventuelt supplerende kurser og fag ERHVERVSUDDANNELSE 4 OMRÅDER,
Læs mereZBC EUD/EUX ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S
ZBC EUD/EUX ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S OVERORDNEDE RESULTATER Svarprocent: 7 (2155 besvarelser ud af 3025 mulige) Trivselsindeks: 76 [LG - 76] Højeste indeks: VELBEFINDENDE
Læs mereRekrutteringsudfordringer i servicebranchen
Karen Hjortkær Petersen kahp@di.dk JUNI 2019 Rekrutteringsudfordringer i servicebranchen Inden for de kommende 10 til 15 år kan der være udsigt til, at branchen mister medarbejdere med en teknisk og praktisk
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København
Læs mereÅrsstatistik UNI C, Statistik & Analyse
Praktikpladsområdet 2014 Årsstatistik UNI C, Statistik & Analyse Praktikpladsområdet 2014 Årsstatistik Forfatter: CDA Styrelsen for IT og Læring, maj 2016 Indhold Forord... 5 1 Resumé af udvalgte resultater...
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereSkattenedslag til 64 årige i arbejde
Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange
Læs mereFrederiksberg Kommune
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Frederiksberg Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april
Læs mere