Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens

Transkript

1 19. september 2008 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Ref. nr.: AER Oplys venligst ved henvendelse I AER s rapport Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev offentliggjort i marts 2003, blev beskæftigelsesfrekvenser for erhvervsuddannede for første gang opgjort. Inspireret af AER s analyse etablerede Undervisningsministeriet i efteråret 2003 et overvågningsredskab, som har til formål at overvåge erhvervsuddannelsernes arbejdsmarkedsmæssige relevans. Overvågningsredskabet bygger på AER s opgørelser af beskæftigelsesfrekvenser. I august 2008 har AER på ny leveret en række statistikker til Undervisningsministeriet, til brug for overvågningsredskabet. I den forbindelse har administrationen i lighed med de seneste fire år foretaget en opdatering af dele af analysen af de erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse. Der er opgjort syge/barselsdagpengefrekvens, arbejdsløshedsdagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens. De tre frekvenser viser de erhvervsuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet i perioder uden beskæftigelse. Ydermere er der foretaget opgørelser af indvandreres og efterkommere af indvandres beskæftigelsesfrekvens. Gruppen af indvandrere og efterkommere er forholdsvis lille. Af hensyn til anonymiteten og den statistiske validitet opgøres der alene beskæftigelsesfrekvenser for uddannelsesårgange og hoveduddannelser, hvor der i det enkelte år er mere end 30, som har fuldført deres uddannelse, eller hvor der over den femårige periode er mere end 40, som har fuldført deres uddannelse. Endelig har administrationen udarbejdet en videreuddannelsesfrekvens for de erhvervsuddannede, som efterfølgende videreuddanner sig. Dermed indikeres, i hvor høj grad beskæftigelsesfrekvensen er påvirket af perioder med uddannelse. Det bemærkes, at videreuddannelsesfrekvenserne ikke er sammenlignelige med beskæftigelsesfrekvenserne. Med notatet følger fem bilag. Bilagene indeholder beskæftigelsesfrekvenser for henholdsvis erhvervsuddannede generelt, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede for årene Endvidere er der bilag med beskæftigelsesfrekvenser for erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund for årene , samt videreuddannelsesfrekvens for de erhvervsuddannede for årene

2 Sammendrag Den seneste opdatering af erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens understreger resultaterne fra tidligere erhvervsuddannede er generelt velbeskæftigede. De erhvervsudannede, der indgår i opgørelsen, og som senest er blevet færdige, er de erhvervsuddannede fra Beskæftigelsesfrekvensen for grupperne der blev færdiguddannet i hhv og 2005 er lidt højere end den tilsvarende frekvens for de øvrige grupper. Beskæftigelsesfrekvensen for de nyuddannede umiddelbart efter endt uddannelse har været stigende igennem hele den målte periode fra Mønstre fra tidligere analyser og opdateringer er fortsat gældende. Uddannelsesregi er fortsat den mest betydende variabel for niveauet af beskæftigelsesfrekvensen. Det er de voksenelevuddannede, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens, og de skolepraktikuddannede som har den laveste beskæftigelsesfrekvens. De restlæreudannede har en lavere beskæftigelsesfrekvens end de ordinært uddannede, men en højere beskæftigelsesfrekvens end de skolepraktikuddannede. Beskæftigelsesfrekvensen er generelt højere blandt erhvervsuddannede mænd end for erhvervsuddannede kvinder. Blandt erhvervsuddannede mænd er det de over 39-årige, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens, mens det for de erhvervsuddannede kvinder er de under 25-årige og over 35-årige, der har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. Foruden de erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens er beregnet tre frekvenser 1, som viser omfanget af perioder, hvor der modtages visse overførselsindkomster. De tre overførselsindkomsttyper, der er medtaget i analysen, er syge/barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. Gennem den analyserede periode har beskæftigelsesfrekvensen været stigende på bekostning af arbejdsløshedsdagpenge- og kontanthjælpsfrekvensen, mens syge/barselsdagpengefrekvensen har ligget helt stabilt på 0,04. For arbejdsløshedsdagpenge gælder det, at frekvensen i 2002 og 2003 var på 0,07. Herefter falder frekvensen frem til 2006, hvor den ligger på 0,04. For så vidt angår kontanthjælpsfrekvensen har den ligget relativt stabilt på 0,01 frem til seneste opgørelsesår, 2006, hvor den er på 0,00. Skolepraktikuddannede er den gruppe af erhvervsuddannede, som har den laveste beskæftigelsesfrekvens umiddelbart efter uddannelsens afslutning. Opgørelserne viser dog, at beskæftigelsesfrekvensen i året efter endt uddannelse er stigende igennem perioden fra 0,41 for de erhvervsuddannede fra 2002 til 0,62 for de erhvervsuddannede fra Samtidig viser analysen, at jo flere år på arbejdsmarkedet, desto højere 1 Se bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner 2

3 beskæftigelsesgrad. Dette understøtter tidligere fremsatte hypoteser om, at uddannelsesregiet mister nogen betydning desto længere tid der er gået, fra uddannelsen er afsluttet. Skolepraktikuddannedes øvrige arbejdsmarkedstilknytning består primært af perioder med arbejdsløshedsdagpenge. Syge/barselsdagpengefrekvensen for skolepraktikuddannede er næsten dobbelt så højt som gennemsnittet for de fire analyserede grupper. Erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund har uanset uddannelsesregi en lavere beskæftigelsesfrekvens end erhvervsuddannede danskere. Der er udarbejdet en videreuddannelsesfrekvens for de erhvervsuddannede. Bemærk, at frekvensen ikke er sammenlignelig med de erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens. Det skyldes, at datagrundlaget i de to beregninger er forskelligt. Generelt er videreuddannelsesfrekvensen for de erhvervsuddannede er højest for de over 39 årige. For kvinder er det gruppen af kvinder under 25 år, der er mest tilbøjelige til at videreuddanne sig. Frekvensen for denne gruppe er 0,11. Gruppen af årige mænd samt de over 39 årige mænd har den højeste videreuddannelsesfrekvens. 3

4 Erhvervsuddannedes beskæftigelse AER s tidligere opgørelser af de erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens efter endt uddannelse omfattede erhvervsuddannede uddannet i årene , , , , og Opgørelserne viste, at de erhvervsuddannede generelt er velbeskæftigede. Opgørelsen af beskæftigelsesfrekvenser foretaget i 2008 omfatter erhvervsuddannede uddannet i årene Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af pensionsindbetalinger til ATP i perioden fra året efter endt uddannelse til og med Dermed indgår for de erhvervsuddannede uddannet i 2002 fem års mulige indbetalinger, mens der for erhvervsuddannede uddannet i 2006 indgår ét års mulige indbetalinger Nedenstående figur 1 viser, hvor stor en andel af de erhvervsuddannede uddannet i hhv. 2002, 2003, 2004, 2005 og 2006, der er i beskæftigelse efter endt uddannelse. For de årgange, hvor der er flere søjler, viser søjlen yderst til venstre (lilla) hvor stor en andel af årgangen, der er i beskæftigelse i 2007, mens 2. søjle fra venstre (rød) viser den tilsvarende beskæftigelsesfrekvens i Søjlen yderst til højre (gul) viser beskæftigelsesfrekvensen for de respektive årgange i Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fra året efter endt uddannelse til og med 2007 Beskæftigelsesfrekvens 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Til og med 2007 Til og med 2006 Til og med 2005 Uddannet i år Figur 1. Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fra året efter endt uddannelse. Kilde: AER og ATP Af figur 1 fremgår det, at for de erhvervsuddannede fra 2002, 2003 og 2004 synes det at være således, at jo længere tid de har været til rådighed for arbejdsmarkedet des større sandsynlighed er der for at vedkommende er i beskæftigelse. Men beskæftigelsesfrekvensen for de erhvervsuddannede uddannet i 2005 og 2006 er høj, 4

5 og i modsætning til analyserne af beskæftigelsesfrekvensen fra 2004 og 2005 er de senest uddannedes beskæftigelsesfrekvens højest. Tabel 1 viser, at beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede med en erhvervsuddannelse er steget kontinuerligt i årene fra 2003, hvor den var 0,77 til 2007 hvor den er 0,85. Tabel 1: Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede det første år efter endt uddannelse. Kilde: AER og ATP Beskæftigelsesfrekvens 0,77 0,78 0,80 0,83 0,85 Den overvejende del af de erhvervsuddannede er mellem 20 og 22 år, når uddannelsen afsluttes 2. I perioden fra 2003 og frem til 2007 er beskæftigelsesfrekvensen for de nyuddannede steget med sammenlagt 0,08 procentpoint. Tabel 2 nedenfor viser beskæftigelsesfrekvenserne opgjort på køn og aldersgrupper. Tabel 2: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede uddannet i årene , opgjort på køn og alder. Under 25 år år år år Over 39 år Køn/alder Kvinder 0,80 0,77 0,76 0,81 0,81 Mænd 0,85 0,84 0,85 0,88 0,90 Total 0,83 0,80 0,80 0,84 0,86 Kilde: AER og ATP 2008 Af tabellen ses det, at beskæftigelsesfrekvensen er højere blandt erhvervsuddannede mænd end tilsvarende blandt erhvervsuddannede kvinder. Tendensen gør sig gældende på tværs af de fem aldersgrupper. Blandt de erhvervsuddannede mænd er det de over 39-årige, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens, mens det for de erhvervsuddannede kvinder er de under 25-årige og de over 35-årige, som har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. I forhold til tidligere opgørelser er den eneste ændring en svag stigning i beskæftigelsesfrekvensen for både mænd og kvinder, samt på tværs af aldersgrupper. Øvrig tilknytning til arbejdsmarkedet Beskæftigelsesfrekvensen er et udtryk for omfanget af de erhvervsuddannedes beskæftigelse efter endt uddannelse. På baggrund af indbetalinger 3 til ATP i forbindelse med visse overførselsindkomster, er 2 Kilde: Danmarks Statistik 3 Se Bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner 5

6 det muligt at opgøre udstrækningen af de perioder, hvor de erhvervsuddannede modtager syge- eller barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. Tabel 3: Beskæftigelsesfrekvens mv. for erhvervsuddannede uddannet i årene Kilde: AER og ATP 2008 Frekvens/år Beskæftigelsesgrad 0,81 0,81 0,82 0,84 0,85 Syge/barselsdagpenefrekvens 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 Arbejdsløshedsdagpengefrekvens 0,07 0,07 0,06 0,05 0,04 Kontanthjælpsfrekvens 0,01 0,01 0,01 0,01 0,00 Den ovenstående tabel viser gennemsnittet af de enkelte frekvenser i 2008, for de erhvervsudannede elever der blev færdiguddannet i 2002 og frem til For elever uddannet i 2002 betyder det, at beskæftigelsesfrekvensen er udregnet som et gennemsnit af beskæftigelsesfrekvenserne for perioden og tilsvarende er gennemsnittet for 2006-årgangen udregnet på grundlag af De øvrige frekvenser viser, hvordan arbejdsmarkedstilknytningen er for de erhvervsuddannede, når de ikke er i beskæftigelse. De fire frekvenser er ikke udtømmende. Perioder, hvor de erhvervsuddannede ikke er i beskæftigelse eller modtager en af de nævnte overførselsindkomster eksempelvis på grund af videreuddannelse, rejser eller arbejde som selvstændig erhvervsdrivende - indgår ikke. Beskæftigelsesfrekvensen for de erhvervsuddannede uddannet i årene 2002 til 2004 er lavere end beskæftigelsesfrekvensen for de erhvervsuddannede uddannet i 2005 og Den positive udvikling i beskæftigelsesfrekvensen modsvares af et fald i arbejdsløshedsdagpenge- og kontanthjælpsfrekvensen, mens syge/barselsdagpengefrekvensen for de nyuddannede har været uændret igennem perioden. Uddannelsesregi Tidligere analyser har vist, at den mest betydende variabel i forhold til niveauet for beskæftigelsesfrekvensen er uddannelsesregiet. Dette bekræftes i den nyeste opdatering af beskæftigelsesfrekvenser. Den generelt høje beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede dækker over betydelige variationer på tværs af uddannelsesregi. Voksenelevuddannede har den højeste beskæftigelsesfrekvens mens de skolepraktikuddannede har den laveste beskæftigelsesfrekvens. Restlæreuddannede har en lavere beskæftigelsesfrekvens end ordinært uddannede, mens beskæftigelsesfrekvensen for de ordinært uddannede ligger en anelse under niveauet for de voksenelevuddannede. Mønstret gentager sig på tværs af årene. 6

7 Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede uddannet i fordelt på afslutningsår og uddannelsesregi Beskæftigelsesfrekvens 1 0,8 0,6 0,4 0, Ordinært uddannede Restlære-uddannede Skolepraktik-uddannede Voksenelev-uddannede År Figur 2: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på uddannelsesregi og afslutningsår. Kilde: AER og ATP Figur 2 viser at jo kortere tid en uddannelsesgruppe har været på arbejdsmarkedet, desto højere er beskæftigelsesfrekvensen. Billedet er dækkende for de ordinært uddannede, de restlæreuddannede og voksenelevuddannede. Da beskæftigelsesfrekvensen er udtryk for et gennemsnit over tid på arbejdsmarkedet kan den dække over en betydelig udvikling (positiv og negativ) over tid for især de tidligst uddannede grupper. Skolepraktikuddannedes beskæftigelsesfrekvens er 0,61 for de elever der blev færdige i 2006, mod en beskæftigelsesfrekvensen, for de ordinært uddannede der blev færdige samme år, på 0,86. For gruppen med den højeste beskæftigelsesfrekvens, de voksenelev-uddannede der blev færdige i 2006, er tallet 0,90. Skolepraktikuddannedes beskæftigelse I opgørelsen af beskæftigelsesfrekvenserne for de skolepraktikuddannede det første år efter endt uddannelse er medtaget beskæftigelsesfrekvenser for årene 2003 til Opgørelsen dækker dermed over de skolepraktikuddannede der har afsluttet deres uddannelse i perioden 2002 til Tabel 4: Beskæftigelsesfrekvens mv. for skolepraktikuddannede uddannet i årene året efter endt uddannelse. Uddannelsesår Beskæftigelsesfrekvens 0,41 0,47 0,52 0,61 0,62 Kilde: AER og ATP 2008 Tabel 4 viser, at beskæftigelsesfrekvensen for de skolepraktikuddannede fra 2002 og frem til 2004 det første år efter endt uddannelse var stigende fra 0,41 og 0,52. De 7

8 elever der blev uddannet i 2005 og 2006, har det første år efter endt uddannelse en beskæftigelsesfrekvens i 2006 på hhv. 0,61 og 0,62. Figur 3 nedenfor viser, hvor stor en andel af de skolepraktikuddannede uddannet i hhv. 2002, 2003, 2004, 2005 og 2006, der er i beskæftigelse efter endt uddannelse. For de årgange, hvor der er flere søjler, viser søjlen yderst til venstre (rød) hvor stor en andel af årgangen, der er i beskæftigelse i 2005, mens 2. søjle fra venstre (rød) viser den tilsvarende beskæftigelsesfrekvens i Søjlen yderst til højre (lilla) viser beskæftigelsesfrekvensen for de respektive årgange i Beskæftigelsesfrekvens for skolepraktikuddannede Beskæftigelsesfrekv ens 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, År Til og med 2005 Til og med 2006 TIl og med 2007 Figur 3: Beskæftigelsesfrekvens for skolepraktikuddannede fra året efter endt uddannelse til og med Kilde: AER og ATP Skolepraktikuddannede har en i forhold til øvrige grupper af erhvervsuddannede forholdsvis lav beskæftigelsesfrekvens. For de skolepraktikuddannede fra 2002 og frem tegner der sig et billede af, at beskæftigelsesmulighederne forbedres, jo længere tid man har været på arbejdsmarkedet. For de skolepraktikuddannede fra 2004 og 2005 viser figuren derimod, at beskæftigelsesfrekvensen er højere, jo kortere tid man har været færdiguddannet. Men for de erhvervsuddannede fra 2006 falder beskæftigelsesfrekvens i 2007 sammenlignet med foregående år. Skolepraktikuddannedes øvrige arbejdsmarkedstilknytning En opgørelse af de skolepraktikuddannedes øvrige arbejdsmarkedstilknytning viser, at skolepraktikuddannede har en høj arbejdsløshedsdagpengefrekvens i forhold til de ordinært uddannede. 8

9 Beskæftigelsesgrad 0,60 0,62 0,64 0,66 0,62 Syge/barselsdagpengefrekvens 0,08 0,07 0,07 0,07 0,08 Arbejdsløshedsdagpengefrekvens 0,23 0,22 0,21 0,18 0,19 Kontanthjælpsfrekvens 0,03 0,02 0,02 0,02 0,01 Tabel 5: Beskæftigelsesfrekvens mv. for skolepraktikuddannede uddannet i årene Kilde: AER og ATP 2008 Skolepraktikuddannede har lidt højere syge/barselsdagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens end de øvrige grupper af erhvervsuddannede. Beskæftigelse for erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk Figur 4 nedenfor viser beskæftigelsesfrekvenserne fordelt på regi og erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk og med dansk baggrund. Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på regi og etnisk baggrund 0,90 0,80 Beskæftigelsesfrekvens 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Ordinært uddannede Restlærer uddannede Skolepraktik uddannede Erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk Erhvervsuddannede med dansk baggrund Figur 4: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede 2006 fordelt på uddannelsesregi og indvandrerbaggrund. Kilde: AER og ATP 2008, Danmarks Statistik Erhvervsuddannede med en anden etnisk baggrund end dansk har en lavere beskæftigelsesfrekvens end den samlede gruppe af erhvervsuddannede uanset uddannelsesregi. I forhold til tidligere undersøgelser er forskellen på beskæftigelsesfrekvensen for hhv. erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund og gruppen med danske baggrund blevet større. Det bemærkes, at beskæftigelsesfrekvenserne for de erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund kan være negativt biased. Det skyldes, at beregningsgrundlaget af anonymitetsårsager er underlagt begrænsninger, det er således kun de store uddannelser, med tilstrækkelig store årgange af personer med anden etnisk baggrund 9

10 som tæller med i beregningen af de etniske beskæftigelsesfrekvenser. Det kan betyde, at forskellen på beskæftigelsesfrekvenserne for personer med en anden etnisk baggrund end dansk og med dansk baggrund ikke er helt så stor, som den umiddelbart fremtræder. For erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund gælder, som for erhvervsuddannede generelt, at beskæftigelsesfrekvensen er højest for ordinært uddannede og lavest for skolepraktikuddannede. Restlæreuddannede med indvandrerbaggrund har en lavere beskæftigelsesfrekvens end ordinært uddannede med indvandrerbaggrund. I tabel 6 er beskæftigelsesfrekvenserne opgjort for på køn og aldersgrupper. Tabel 6: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund uddannet i årene , opgjort på køn og alder. Kilde: AER, ATP og Danmarks Statistik 2008 Køn/alder under 25 år år år år over 39 år Total Kvinde 0,74 0,70 0,67 0,69 0,74 0,74 Mand 0,83 0,79 0,77 0,79 0,80 0,80 Total 0,76 0,77 0,74 0,73 0,78 0,78 Det ses af tabellen, at for erhvervsuddannede mænd med indvandrerbaggrund er beskæftigelsesfrekvensen højere end tilsvarende for erhvervsuddannede kvinder med indvandrerbaggrund. Denne tendens er gældende på tværs af alle aldersgrupper. Blandt erhvervsuddannede mænd med indvandrerbaggrund er det de under 25-årige og de over 39-årige, som har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. Samme mønster tegner sig for kvinder med indvandrerbaggrund. Samme tendens har været gældende i de tidligere analyser af erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens. Det samme billede, hvad angår køn og alder, gør sig gældende for den samlede gruppe af erhvervsuddannede jf. tabel 2. Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede Indledningsvis bemærkes det, at videreuddannelsesfrekvensen ikke er sammenlignelig med beskæftigelsesfrekvenserne. Det skyldes, at beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af indbetalinger af ATP-bidrag for den enkelte erhvervsuddannede, mens videreuddannelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks oplysninger om igangværende uddannelse pr. 1. oktober i årene er ikke tilgængeligt i Danmarks Statistik før primo december Se bilag for definition af videreuddannelsesfrekvens 10

11 Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på regi Videreuddannelsesfr ekvens 0,2 0,15 0,1 0,05 0 ord res skp Videreuddannelsesfrekvens Regi Figur 5: Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på uddannelsesregi. Kilde: AER og ATP 2008, Danmarks Statistik De ordinært uddannede har den laveste videreuddannelsesfrekvens på 0,1, de restlæreuddannede har en videreuddannelsesfrekvens på 0,14 mens de skolepraktikuddannede har den højeste videreuddannelsesfrekvens på 0,15. Tabel 7: Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede uddannet i årene , opgjort på køn og alder. Kilde: AER, ATP og Danmarks Statistik 2008 Køn/alder under 25 år år år år over 39 år Total Kvinder 0,11 0,10 0,10 0,09 0,10 0,10 Mænd 0,10 0,11 0,10 0,09 0,11 0,10 Total 0,10 0,10 0,10 0,09 0,11 0,10 Videreuddannelsesfrekvensen er samlet set lavest for de over årige for både mænd og kvinder. For kvinder er det gruppen af kvinder under 25 år, der er mest tilbøjelige til at videreuddanne sig. Frekvensen for denne gruppe er 0,11. Gruppen af årige mænd, samt de over 39-årige mænd har den højeste videreuddannelsesfrekvens. Overordnet ses det, at det er de ældste, som afslutter et elevuddannelsesforløb, der er mest tilbøjelige til at videreuddanne sig. Videreuddannelsesfrekvensen er vist i vedlagte bilag. Gitte Fensten Madsen 11

12 Bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner Datagrundlaget og anvendte definitioner er i store træk som i analysen af de erhvervsuddannedes beskæftigelse efter endt uddannelse offentliggjort i rapporten Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt udannelse, marts Se denne rapports afsnit om datagrundlag mv. for supplerende oplysninger. Rapporten findes på AER s hjemmeside Datagrundlag Datagrundlaget består af uddannelsesoplysninger vedrørende elever, som har fuldført en erhvervsuddannelse (som defineret i erhvervsuddannelsesloven) i perioden fra 2002 til 2006, og oplysninger om efterfølgende ATP-indbetalinger for disse elever. Fuldførte elever er defineret som elever, som har afsluttet deres uddannelse med en af afslutningsårsagskoderne eller Uddannelsesoplysningerne stammer fra AER s register, og er dermed primært baseret på Undervisningsministeriets EASY-P register. Denne del af datagrundlaget er dannet ultimo maj Oplysningerne om indbetalinger til ATP stammer fra ATP s lønmodtagerregister. Denne del af datagrundlaget er dannet ultimo maj Oplysninger om etnisk baggrund og videreuddannelse er tilført datagrundlaget fra AER og ATP fra Danmarks Statistik i ultimo august Datagrundlaget indeholder udelukkende oplysninger om personer, som på tidspunktet for dannelsen af uddannelsesoplysninger var registreret som aktive i cpr-registeret. Dermed indgår personer ikke som er døde, udvandrede eller ukendte i cpr-registeret. Anvendte definitioner Beskæftigelsesfrekvens, dagpengefrekvens, syge/barselsfrekvens og kontanthjælpsfrekvens opgøres på individniveau på baggrund af størrelsen af pensionsindbetalingerne til ATP. Der indbetales bidrag til ATP i forbindelse med beskæftigelse og i forbindelse med perioder, hvor der modtages forskellige overførselsindkomster. Bidragsbetalingen til ATP er gradueret efter den enkeltes beskæftigelsesomfang eller omfanget af overførselsindkomstmodtagelse. Derfor kan indbetalingerne anvendes som et mål for beskæftigelsesomfang mv. Ved fuldtidsansættelse indbetales fuldt ATP-bidrag i forbindelse med beskæftigelse, og beskæftigelsesgraden er derfor 1,0. Hvis den enkelte har perioder uden beskæftigelse eller perioder med deltidsbeskæftigelse, vil ATP-indbetalingerne i forbindelse med beskæftigelse være mindre. Beskæftigelsesfrekvensen beregnes derfor som forholdet mellem den faktiske bidragsbetaling i forbindelse med beskæftigelse og det fulde 12

13 bidrag. Det samme gør sig gældende for de øvrige frekvenser. Der er ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Erhvervsuddannede, som ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af frekvenserne. En beskæftigelsesfrekvens under 1,0 indikerer, at den pågældende i en del af perioden har været deltidsbeskæftiget eller uden beskæftigelse typisk på grund af sygdom, barsel, orlov eller ledighed eller at de i en del af perioden har været under ulønnet uddannelse eller drevet selvstændig virksomhed. Det skal bemærkes, at løn i forbindelse med sygdom eller barsel ikke kan skelnes fra løn i forbindelse med arbejde i opgørelse af beskæftigelsesfrekvens. Derfor kan overenskomstmæssige forskelle på sektorer bevirke, at barsels- og sygdomsperioder har større betydning for niveauet for beskæftigelsesfrekvens på nogle områder end for andre. Udbetalinger af sygedagpenge er indeholdt i syge/barselsfrekvensen. Nedenstående skema viser, hvilke indkomster og overførselsindkomster, der indgår i beregningen af de opgjorte frekvenser: beskæftigelsesfrekvens, dagpengefrekvens, syge/barselsfrekvens og kontanthjælpsfrekvens. Tabel 4: Fordeling af ydelse på de fire frekvenser. Kilde ATP 2008 Frekvens Ydelse Indbetaler Beskæftigelsesfrekvens Lønindtægt (over 9 timer ugentligt) arbejdsgiveren Sygedagpenge fra arbejdsgiveren Dagpengefrekvens Arbejdsløshedsdagpenge Aktiveringsydelse Aktiveringsydelse, når tilkendt efter de regler a-kassen der var gældende indtil 1/7-03 Syge-/barselsfrekvens Sygedagpenge fra kommunen kommunen Introduktionsydelse, når kommunen har overtaget ansvaret for de pågældende udlændinge før Kontanthjælp og beskæftigelsestillæg under Kontanthjælpsfrekvens virksomhedspraktik kommunen Ledighedsydelse Revalideringsydelse Tabt arbejdsfortjeneste og supplerende ydelse ved ledighed i forbindelse med pasning af handicappet barn Frekvenserne er beregnet på baggrund af ATP-indbetalinger i perioden fra året efter endt uddannelse frem til og med Således indgår fem års mulige ATPindbetalinger ( ) for erhvervsuddannede fra 2002, og ét års mulige ATPindbetalinger for erhvervsuddannede fra 2006 (2007). Derfor er beskæftigelsesfrekvenserne for de enkelte årgange ikke helt sammenlignelige. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at beskæftigelsesfrekvensen og dermed også de øvrige frekvenser er påvirket af mange faktorer, og derfor må fortolkes med varsomhed. 13

14 For uddannelser, hvor der i det enkelte år er mindre end 30, som har fuldført uddannelsen, eller uddannelser, hvor der over den femårige observationsperiode er mindre end 40, som har fuldført uddannelsen, opgøres af validitetsmæssige årsager ingen frekvenser. Bemærk i øvrigt, at summen af de fire beregnede frekvenser ikke nødvendigvis er 1. I opgørelser af frekvenserne anvendes opdeling på uddannelsesregi. Der anvendes fire grupper ordinært uddannede, voksenelevuddannede, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. I opgørelserne af erhvervsuddannede med indvandrebaggrund og i opgørelserne af videreuddannelsesfrekvens anvendes tre grupper: ordinært uddannede, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. Ordinært uddannede er erhvervsuddannede, som har påbegyndt og fuldført deres uddannelse i ordinær praktik. Voksenelevuddannede er erhvervsuddannede som har afsluttet deres uddannelse i en voksenelevaftale. Voksenelevaftaler kan opnås både i forbindelse med ordinære aftaler og restlæreaftaler. I frekvensopgørelserne indgår voksenelevuddannede uddannet i restlæreaftaler i gruppen af restlæreuddannede. Restlæreuddannede er erhvervsuddannede, som har påbegyndt uddannelse i skolepraktik og fuldført samme uddannelse i en restlæreaftale. Skolepraktikuddannede er erhvervsuddannede, som har fuldført uddannelse i skolepraktik. Disse elever kan have påbegyndt deres uddannelse enten i ordinær aftale eller i skolepraktik. Oplysninger vedr. indvandrerbaggrund stammer fra Danmarks Statistik. Det er en persons fødeland og forældrenes statsborgerskab der er udslagsgivende for, om vedkommende kan betegnes som indvandrer eller efterkommer af indvandrer. I Danmarks Statistik findes følgende definition: I gruppen af indvandrere indgår personer, der er født i udlandet af forældre der begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. I gruppen af efterkommere indgår personer, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. I gruppen af danskere (øvrige) indgår personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke er oplysninger om nogen af forældrene, 14

15 tilhører personen gruppen af danskere, hvis personen er dansk statsborger født i Danmark. Videreuddannelsesfrekvens opgøres på baggrund af oplysninger om igangværende uddannelse pr. 1. oktober i årene Disse oplysninger stammer fra Danmarks Statistik. Videreuddannelsesfrekvensen på individniveau er beregnet på følgende måde. Hvis en person i et år var under uddannelse pr. 1. oktober, tæller det, som om personen har været under uddannelse hele det pågældende år. Men var personen ikke under uddannelse pr. 1. oktober et givent år, tæller det, som om personen slet ikke har været under uddannelse det pågældende år, desuagtet, at personen kan have været i gang med en videreuddannelse i pågældende år. Videreuddannelsesfrekvensen er således ikke en præcis måling af omfanget af videreuddannelse, videreuddannelsesfrekvensen er alene en indikator på omfanget af videreuddannelse. På basis af personernes uddannelsesstatus i de enkelte år beregnes nu en uddannelsesfrekvens. Denne beregnes som antal år en person har været under uddannelse / antal mulige år. For personer, som har afsluttet deres erhvervsuddannelse i 2003, kan videreuddannelsesfrekvensen således have værdierne 0; 0,25; 0,5; 0,75 eller 1. For personer, som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 2005, kan videreuddannelsesfrekvensen have værdierne 0 eller 1. Ud fra disse videreuddannelsesfrekvenser på individniveau beregnes nu en videreuddannelsesfrekvens pr. gruppe som gennemsnittet af frekvenserne på individniveau. Bemærk, at videreuddannelsesfrekvenserne ikke er sammenlignelige med beskæftigelsesfrekvenserne. 15

16 Bilag 2a: Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse Bygge og anlæg Boligmonteringsuddannelsen Bygningsmaleruddannelsen 0,73 0,76 0,76 0,77 0,80 Ejendomsserviceassistentuddannelsen 0,97 0,94 0,96 0,99 0,95 Glarmesteruddannelsen 0,84 0,82 0,86 0,91 Maskinsnedkeruddannelsen 0,83 0,90 0,89 0,92 0,86 Mureruddannelsen 0,74 0,78 0,79 0,81 0,80 Skorstensfejeruddannelsen Snedkeruddannelsen 0,74 0,73 0,72 0,79 0,76 Stenhuggeruddannelsen Stukkatøruddannelsen Tagdækkeruddannelsen Teater- og udstillingsteknisk assistentuddannelse Teknisk isolatøruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse 0,77 0,78 0,80 0,82 0,83 VVS-uddannelsen 0,84 0,86 0,87 0,88 0,88 struktør og brolæggeruddannelsen 0,86 0,83 0,87 0,86 0,87 Total 0,78 0,79 0,81 0,83 0,83 Fra jord til bord Anlægsgartneruddannelsen 0,76 0,77 0,74 0,73 0,75 Bager, konditor og chokolade- og konfektureas. 0,79 0,81 0,81 0,82 0,82 Detailslagteruddannelsen 0,82 0,86 0,85 0,87 0,87 Dyrepasseruddannelsen 0,72 0,69 0,71 0,73 0,71 Ferskvareassistent Gastronomuddannelsen 0,76 0,74 0,76 0,77 0,79 Greenkeeper-assistent Hotel- og fritidsassistentuddannelsen Industrislagteruddannelsen 0,81 0,75 0,81 0,87 0,77 Køkkenassistentuddannelsen 0,74 0,73 0,75 0,76 0,77 Landbrugsuddannelsen 0,75 0,79 0,82 0,83 0,81 Mejeristuddannelsen 0,78 0,82 0,89 0,90 0,81 Planteskolegartner 0,72 0,70 0,69 0,72 Receptionistuddannelsen 0,80 0,82 0,78 0,86 0,85 Skov- og landskabsfagtekniker, uddann. til 0,68 0,66 0,66 0,68 0,77 Tarmrenseruddannelsen 0,75 Tjeneruddannelsen 0,73 0,76 0,77 0,82 0,83 Veterinærsygeplejerskeuddannelsen 0,85 0,77 0,91 0,89 0,88 Væksthusgartneruddannelsen 0,77 0,76 0,72 0,74 0,79 Håndværk og teknik Total 0,76 0,77 0,78 0,79 0,80 Beslagsmedeuddannelsen Finmekanikeruddannelsen 0,79 0,79 Formeruddannelsen Industriteknikuddannelsen 0,83 0,85 0,86 0,87 0,91 Maritime håndværksfag, udd. til 0,72 0,74 Metalsmedeuddannelsen Modelsnedkeruddannelsen Plastmageruddannelsen 0,92 0,89 0,94 0,91 0,92 Porcelænsmaleruddannelsen 16

17 Pottemageruddannelsen Skibsbyggeruddannelsen Skibsmekanikeruddannelsen 0,72 0,93 Skibsmontøruddannelsen 0,81 0,80 0,84 0,91 0,76 Smedeuddannelsen 0,84 0,85 0,87 0,88 0,89 Værktøjsmageruddannelsen 0,81 0,85 0,88 0,81 0,85 Køleteknikeruddannelsen Ædelmetalstøber Ædelsmedeuddannelsen Total 0,83 0,84 0,86 0,87 0,88 Mekanik, transport og logistik Auto- og autoelektrouddannelsen 0,86 0,88 0,90 0,90 0,90 Buschauffør 1,01 Chaufføruddannelsen 0,95 0,97 0,96 0,97 0,97 Cykel- og motorcykeluddannelsen 0,80 0,84 0,85 0,81 0,76 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 0,92 0,91 0,92 0,94 0,94 Flymekanikeruddannelsen 0,84 Karrosserismedeuddannelsen 0,84 0,89 0,87 0,93 0,91 Lageruddannelsen. 0,87 0,91 0,91 0,96 0,94 Lastvognsmekanikeruddannelsen 0,93 0,95 0,94 0,99 0,94 Postoperatør 1,01 Redderuddannelsen 1,01 0,99 0,98 1,00 1,00 Togklargøreruddannelsen Vognmaleruddannelsen 0,88 0,88 0,88 0,94 0,87 Total 0,89 0,91 0,92 0,94 0,93 Merkantil Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,81 0,81 0,82 0,83 0,86 Engroshandelsuddannelsen 0,88 0,87 0,87 0,88 0,91 Finansuddannelsen 0,93 0,94 0,94 0,96 0,96 Generel Kontoruddannelse 0,82 0,88 0,77 Handelsuddannelse, generel Kontorservice Kontoruddannelse m/specialer 0,81 0,81 0,83 0,83 0,87 Total 0,82 0,82 0,84 0,85 0,88 Service Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,55 0,56 0,55 0,52 0,59 Frisøruddannelsen 0,66 0,66 0,71 0,76 0,77 Hospitalsteknisk assistentuddannelse Kosmetikeruddannelsen 0,63 0,59 0,67 Laboratorietandtekniker 0,68 0,68 0,55 Optometrist (optiker)uddannelsen 0,83 0,84 0,88 0,94 0,93 Ortopædistuddannelsen Serviceassistentuddannelsen 0,88 0,90 0,92 0,91 0,90 Sikkerhedsvagtuddannelsen Skomageruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,72 0,73 0,69 0,70 0,72 Urmageruddannelsen Total 0,71 0,72 0,73 0,76 0,76 Teknologi og kommunikation Automatik- og procesuddannelsen 0,83 0,86 0,88 0,86 0,88 Bogbinderuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,76 0,76 0,77 0,81 0,78 Digital mediauddannelse 0,65 0,78 0,81 Elektrikeruddannelsen 0,84 0,83 0,85 0,84 0,85 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,76 0,78 0,80 0,77 0,78 17

18 Elektronikoperatør Film- og tv-produktionsuddannelsen 0,66 0,66 0,73 0,62 0,73 Fotografuddannelsen 0,52 0,57 0,51 Frontline PC-supporter Frontline radio/tv supporter Grafisk trykkeruddannelsen 0,86 0,92 0,89 0,94 0,90 Industrioperatøruddannelsen 0,96 0,92 0,93 0,94 0,97 Mediegrafikeruddannelsen 0,80 0,75 0,75 0,81 0,78 Procesoperatøruddannelsen 0,96 0,83 0,91 0,94 1,00 Serigrafuddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,70 0,71 0,74 0,75 0,80 Total 0,81 0,80 0,81 0,83 0,84 18

19 Bilag 2b: Restlæreuddannedes beskæftigelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse Bygge og anlæg Bygningsmaleruddannelsen 0,74 0,71 0,71 0,70 0,78 Maskinsnedkeruddannelsen Mureruddannelsen 0,85 0,78 0,77 Snedkeruddannelsen 0,78 0,79 Træfagenes byggeuddannelse 0,77 0,77 0,82 0,83 0,83 VVS-uddannelsen Total 0,74 0,76 0,79 0,80 0,81 Fra jord til bord Anlægsgartneruddannelsen 0,77 Detailslagteruddannelsen Dyrepasseruddannelsen Gastronomuddannelsen 0,78 0,74 0,76 0,70 0,81 Køkkenassistentuddannelsen 0,75 0,74 0,72 Landbrugsuddannelsen Planteskolegartner Skov- og landskabsfagtekniker, uddann. til Væksthusgartneruddannelsen Håndværk og teknik Total 0,76 0,72 0,73 0,72 0,79 Finmekanikeruddannelsen Industriteknikuddannelsen Plastmageruddannelsen Smedeuddannelsen Total 0,76 0,86 0,83 0,87 Mekanik, transport og logistik Auto- og autoelektrouddannelsen 0,83 0,84 0,88 0,89 0,92 Cykel-og motorcykeluddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Karrosserismedeuddannelsen Lagerudd. 0,84 0,84 0,89 0,91 0,91 Lastvognsmekanikeruddannelsen Vognmaleruddannelsen Total 0,83 0,84 0,87 0,90 0,91 Merkantil Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,73 0,73 0,73 0,78 0,78 Engroshandelsuddannelsen Generel Kontoruddannelse Handelsuddannelse, generel Kontoruddannelse m/specialer 0,75 0,74 0,75 0,78 0,83 Service Total 0,75 0,74 0,75 0,78 0,82 Beklædningshåndværkeruddannelsen Laboratorietandtekniker Optometrist (optiker)uddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,64 0,60 0,50 0,48 0,61 Urmageruddannelsen Total 0,65 0,67 0,58 0,54 0,65 Teknologi og kommunikation Automatik- og procesuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,79 0,79 0,83 0,86 0,87 Elektrikeruddannelsen 0,74 0,83 0,85 0,88 0,90 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,72 0,86 0,80 0,77 0,87 19

20 Grafisk trykkeruddannelsen Mediegrafikeruddannelsen 0,79 0,76 0,84 0,83 Procesoperatøruddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,67 0,63 0,77 0,79 Total 0,76 0,80 0,82 0,86 0,87 20

21 Bilag 2c: Skolepraktikuddannedes beskæftigelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse Bygge og anlæg Fra jord til bord Håndværk og teknik Bygningsmaleruddannelsen Maskinsnedkeruddannelsen Mureruddannelsen Snedkeruddannelsen 0,61 0,58 0,61 Træfagenes byggeuddannelse 0,67 0,73 0,68 0,81 0,71 VVS-uddannelsen Total 0,64 0,69 0,68 0,78 0,68 Anlægsgartneruddannelsen Detailslagteruddannelsen Dyrepasseruddannelsen 0,58 Gastronomuddannelsen 0,66 0,56 Køkkenassistentuddannelsen 0,62 Landbrugsuddannelsen Planteskolegartner Skov- og landskabsfagtekniker, uddann. til Væksthusgartneruddannelsen Total 0,65 0,64 0,57 0,66 0,53 Finmekanikeruddannelsen Industriteknikuddannelsen Plastmageruddannelsen Skibsmontøruddannelsen Smedeuddannelsen Værktøjsmageruddannelsen Total Mekanik, transport og logistik Auto- og autoelektrouddannelsen 0,81 0,77 Cykel-og motorcykeluddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Karrosserismedeuddannelsen Lagerudd. Lastvognsmekanikeruddannelsen Total 0,63 0,63 0,79 0,68 0,72 Merkantil Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,61 0,55 Engroshandelsuddannelsen Generel Kontoruddannelse Kontoruddannelse m/specialer 0,59 0,57 0,59 0,59 0,58 Total 0,59 0,58 0,59 0,59 0,57 Service Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,53 0,53 0,53 0,50 0,57 Laboratorietandtekniker 0,47 Tandklinikassistentuddannelsen Urmageruddannelsen Total 0,54 0,53 0,53 0,51 0,54 Teknologi og kommunikation Automatik- og procesuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,62 0,69 0,69 0,71 0,68 21

22 Elektrikeruddannelsen Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Grafisk trykkeruddannelsen Mediegrafikeruddannelsen 0,62 0,68 0,67 Procesoperatøruddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,57 0,60 0,70 0,66 0,58 Total 0,60 0,66 0,68 0,70 0,66 22

23 Bilag 3a: Erhvervsuddannede med indvandrebaggrunds beskæftigelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse Bygge og anlæg Fra jord til bord Håndværk og teknik Boligmonteringsuddannelsen Bygningsmaleruddannelsen 0,85 Ejendomsserviceassistentuddannelsen Glarmesteruddannelsen Maskinsnedkeruddannelsen Mureruddannelsen Skorstensfejeruddannelsen Snedkeruddannelsen Stenhuggeruddannelsen Tagdækkeruddannelsen Teater- og udstillingsteknisk assistentuddann Teknisk isolatøruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse 0,77 0,69 VVS-uddannelsen 0,8 struktør og brolæggeruddannelsen Anlægsgartneruddannelsen Bager, konditor og chokolade- og konfektureas Detailslagteruddannelsen Dyrepasseruddannelsen Gastronomuddannelsen 0,7 0,68 0,71 0,73 0,8 Industrislagteruddannelsen Køkkenassistentuddannelsen Landbrugsuddannelsen Mejeristuddannelsen Planteskolegartner Receptionistuddannelsen Skov- og landskabsfagtekniker, uddann. til Tarmrenseruddannelsen Tjeneruddannelsen Veterinærsygeplejerskeuddannelsen Væksthusgartneruddannelsen Finmekanikeruddannelsen Formeruddannelsen Industriteknikuddannelsen 0,8 0,91 0,8 0,91 Maritime håndværksfag, udd. til Plastmageruddannelsen Porcelænsmaleruddannelsen Skibsbyggeruddannelsen Skibsmekanikeruddannelsen Skibsmontøruddannelsen Smedeuddannelsen 0,87 0,8 0,92 Værktøjsmageruddannelsen køreteknikeruddannelsen Ædelmetalstøber Ædelsmedeuddannelsen 23

24 Mekanik, transport og logistik Auto- og autoelektrouddannelsen 0,75 0,71 0,78 0,79 0,77 Buschauffør Chaufføruddannelsen Cykel-og motorcykeluddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Flymekanikeruddannelsen Karrosserismedeuddannelsen Lagerudd. Lastvognsmekanikeruddannelsen Postoperatør Redderuddannelsen Vognmaleruddannelsen Merkantil Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,77 0,72 0,71 0,77 0,81 Engroshandelsuddannelsen Finansuddannelsen Generel Kontoruddannelse Kontorservice Kontoruddannelse m/specialer 0,74 0,7 0,7 0,74 0,83 Service Teknologi og kommunikation Beklædningshåndværkeruddannelsen Frisøruddannelsen 0,59 Hospitalsteknisk assistentuddannelse Kosmetikeruddannelsen Laboratorietandtekniker 0,5 Optometrist (optiker)uddannelsen Serviceassistentuddannelsen 0,93 Sikkerhedsvagtuddannelsen Skomageruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,59 0,65 0,5 0,55 0,55 Urmageruddannelsen Automatik- og procesuddannelsen Bogbinderuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,74 0,7 0,66 0,74 0,66 Digital mediauddannelse Elektrikeruddannelsen 0,75 0,83 0,84 0,96 0,87 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Elektronikoperatør Film- og tv-produktionsuddannelsen Fotografuddannelsen Grafisk trykkeruddannelsen Industrioperatøruddannelsen Mediegrafikeruddannelsen Procesoperatøruddannelsen Serigrafuddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,63 0,56 0,73 0,7 0,57 24

25 Bilag 4a: Erhvervsuddannedes videreuddannelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse Bygge og anlæg Boligmonteringsuddannelsen 0,04 0,07 0,06 0,08 Bygningsmaleruddannelsen 0,08 0,08 0,16 0,23 Ejendomsserviceassistentuddannelsen 0,2 0,16 0,23 0,16 Glarmesteruddannelsen 0,01 0,02 0,03 0 Maskinsnedkeruddannelsen 0,08 0,06 0,12 0,15 Mureruddannelsen 0,05 0,03 0,02 0,12 Skorstensfejeruddannelsen 0,05 0,03 0,14 0,14 Snedkeruddannelsen 0,04 0,04 0,13 0,13 Stenhuggeruddannelsen Stukkatøruddannelsen Tagdækkeruddannelsen 0 0 Teater- og udstillingsteknisk assistentuddann 0,15 0,19 Teknisk isolatøruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse 0,07 0,05 0,04 0,01 VVS-uddannelsen 0,07 0,08 0,12 0,18 struktør og brolæggeruddannelsen 0,08 0,09 0,08 0,13 Fra jord til bord Anlægsgartneruddannelsen 0,1 0,13 0,15 0,16 Bager, konditor og chokolade- og konfektureas 0,05 0,08 0,09 0,11 Detailslagteruddannelsen 0,07 0,06 0,09 0,11 Dyrepasseruddannelsen 0,14 0,11 0,14 0,19 Gastronomuddannelsen 0,11 0,11 0,12 0,24 Hotel- og fritidsassistentuddannelsen Industrislagteruddannelsen 0,09 0,06 0,11 0,03 Køkkenassistentuddannelsen 0,07 0,07 0,09 0,11 Landbrugsuddannelsen 0,08 0,07 0,07 0,17 Mejeristuddannelsen 0,22 0,13 0,15 0,11 Planteskolegartner 0,09 0,09 0,13 0,18 Receptionistuddannelsen 0,14 0,15 0,14 0,15 Skov- og landskabsfagtekniker, uddann. til 0,15 0,14 0,22 0,14 Tarmrenseruddannelsen 0,12 0,06 0 Tjeneruddannelsen 0,13 0,13 0,19 0,21 Veterinærsygeplejerskeuddannelsen 0,18 0,24 0,31 0,46 Væksthusgartneruddannelsen 0,07 0,07 0,07 0,18 Håndværk og teknik Beslagsmedeuddannelsen Finmekanikeruddannelsen 0,09 0,09 0,1 0,03 Formeruddannelsen Industriteknikuddannelsen 0,09 0,09 0,11 0,1 Maritime håndværksfag, udd. til 0,04 0,06 0,08 0,22 Metalsmedeuddannelsen Modelsnedkeruddannelsen Plastmageruddannelsen 0,07 0,03 0,09 0,07 Porcelænsmaleruddannelsen 0,2 Pottemageruddannelsen Skibsbyggeruddannelsen 0,06 0,11 Skibsmekanikeruddannelsen 0,27 0,03 Skibsmontøruddannelsen 0,1 0,08 0,12 0,16 25

26 Smedeuddannelsen 0,07 0,07 0,1 0,13 Værktøjsmageruddannelsen 0,11 0,07 0,07 0,18 køleteknikeruddannelsen 0,06 0,02 0,1 Ædelsmedeuddannelsen 0,09 0,13 0,12 0,12 Mekanik, transport og logistik Auto- og autoelektrouddannelsen 0,08 0,08 0,15 0,19 Chaufføruddannelsen 0,1 0,06 0,06 0,11 Cykel-og motorcykeluddannelsen 0,12 0,11 0,21 0,26 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 0,08 0,08 0,11 0,12 Flymekanikeruddannelsen 0,1 0,13 0,05 0,06 Karrosserismedeuddannelsen 0,05 0,04 0,17 0,13 Lagerudd. 0,1 0,09 0,15 0,19 Lastvognsmekanikeruddannelsen 0,06 0,06 0,12 0,12 Redderuddannelsen 0,16 0,27 0,21 0,16 Togklargøreruddannelsen Vognmaleruddannelsen 0,06 0,04 0,07 0,12 Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,09 0,08 0,08 0,1 Engroshandelsuddannelsen 0,07 0,07 0,09 0,13 Finansuddannelsen 0,1 0,11 0,08 0,04 Generel Kontoruddannelse 0,07 0,04 0,13 0,09 Handelsuddannelse, generel Kontoruddannelse m/specialer 0,09 0,09 0,1 0,08 Service Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,15 0,15 0,17 0,2 Frisøruddannelsen 0,07 0,12 0,12 0,19 Hospitalsteknisk assistentuddannelse 0, Kosmetikeruddannelsen 0,62 0,56 0,2 Laboratorietandtekniker 0,09 0,25 0,17 0,24 Optometrist (optiker)uddannelsen 0 0,03 0,01 0,02 Ortopædistuddannelsen Serviceassistentuddannelsen 0,07 0,08 0,21 0,13 Sikkerhedsvagtuddannelsen Skomageruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,14 0,1 0,12 0,13 Urmageruddannelsen 0,08 0,16 Teknologi og kommunikation Automatik- og procesuddannelsen 0,14 0,11 0,14 0,12 Bogbinderuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,12 0,11 0,16 0,18 Digital mediauddannelse 0,1 0,08 0,12 0,24 Elektrikeruddannelsen 0,12 0,11 0,15 0,17 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,16 0,17 0,18 0,19 Film- og tv-produktionsuddannelsen 0,05 0,02 0,08 0,25 Fotografuddannelsen 0,06 0,05 0,1 0,11 Grafisk trykkeruddannelsen 0,08 0,04 0,12 0,1 Industrioperatøruddannelsen 0,06 0,07 0,09 0,12 Mediegrafikeruddannelsen 0,09 0,1 0,11 0,15 Procesoperatøruddannelsen 0,08 0,04 0,04 0,22 Serigrafuddannelsen Skiltemaleruddannelsen 0,08 0,14 0,06 0,1 Teknisk designeruddannelsen 0,15 0,18 0,19 0,3 26