Kommunernes lokale erhvervsfremme, erhvervsservice samt styring heraf. V/ Susanne Nørlund Munk, KL Herning d. 31. marts 2009

Transkript

1 Kommunernes lokale erhvervsfremme, erhvervsservice samt styring heraf V/ Susanne Nørlund Munk, KL Herning d. 31. marts 2009

2 Agenda Del I: Kommunerne og erhvervspolitikken Del II: Styring af den lokale erhvervsfremmeindsats

3 En ny tid for erhvervspolitikken Beslutningsniveau Operatørniveau Økonomi- og Erhvervsministeriet - udstede regler om gennemførsel af erhvervsfremmeaktiviteter. -yde hel eller delvis finansiering til aktiviteter, der iværksættes inden for erhvervsfremmelovens rammer. Nationalt Danmarks Vækstråd ( 5) - rådgive økonomi- og erhvervsministeren om udformning af den nationale vækst-politik. (KL har to pladser i Vækstrådet) Ministeriet udpeger repræsentanter til væksthusbestyrelse Statsfinansiering i overgangsperiode frem til 2011 Regionalt Vækstfora ( 10) - udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi. (Kommunerne har seks pladser i hvert regionalt vækstfora) Vækstfora udpeger repræsentanter til væksthusbestyrelse Væksthuse [specialiseret erhvervsservice] - specialiserede ydelser målrettet vækstiværksættere og vækstorienterede virksomheder med særlige behov om fx tilførsel af venturekapital, produktudvikling, teknologi-udvikling, patentering mv. Lokalt Kommune ( 12 & 13) - gennemføre og finansiere erhvervsservice- og erhvervsudviklings-aktiviteter lokalt. Erhvervsråd/forvaltning [lokal erhvervsservice] - grundlæggende problemafklaring og vejledning til bredden af virksomheder og iværksættere om virksomheds-etablering og - drift, hvor viden om lokale forhold og nærhed er i fokus.

4 Hvad sker der lige nu i kommunerne Nye erhvervspolitiske strategier Klare mål og krav til indsatsen Selvstændige enheder i forvaltningerne Større fokus på dokumentation Fusion og reformering af erhvervsrådene Fortsat forskellighed men stor politisk opmærksomhed

5 KL-undersøgelse: Kommunerne og erhvervspolitikken 15 undersøgelseskommuner: Aalborg, Assens, Esbjerg, Gladsaxe, Guldborgsund, Hillerød, Hjørring, Horsens, Ikast-Brande, Ishøj, Kalundborg, Mariagerfjord, Ringkøbing-Skjern, Roskilde og Sønderborg

6 Erhvervsopgavens politiske placering Kilde: KL-pjece Kommunerne og erhvervspolitikken efter reformen, juni 2008

7 Erhvervsopgavens organisering Kilde: KL-pjece Kommunerne og erhvervspolitikken efter reformen, juni 2008

8 Erhvervsopgavens organisering Kilde: KL-pjece Kommunerne og erhvervspolitikken efter reformen, juni 2008

9 Ressourcer til erhvervsopgaven Kilde: KL-pjece Kommunerne og erhvervspolitikken efter reformen, juni 2008

10 Ressourcerne til erhvervsopgaven Kilde: KL-pjece Kommunerne og erhvervspolitikken efter reformen, juni 2008

11 Ressourcer til erhvervsopgaverne Kilde: KL-pjece Kommunerne og erhvervspolitikken efter reformen, juni 2008

12 Kommunerne og væksthusene Væksthusene er i drift God dialog med den lokale erhvervsservice Implementering af fælles systemer Væksthusene som operatør for vækstfora KKR mandat til videreførelse af væksthusene Forhandlinger om tiden efter overgangsordning starter nu

13 De overordnede konklusioner - fra KL-undersøgelse Højt på den politiske dagsorden Ansvaret i økonomiudvalget Tæt på den centrale ledelse Driftsopgaven uden for forvaltningen Ressourceløft til erhvervssekretariaterne Uformindsket ressourcer efter reformen Fælleskommunale væksthuse godt fra start Kommunerne engageret i vækstfora

14 Erhvervspolitik er også børnepasning og gode skoler Syv ud af ti mindre- og mellemstore virksomheder vurderer, at de kommunale rammer i høj grad påvirker virksomhedernes vækstmuligheder. Et velfungerende vejnet vurderes at have den største betydning for virksomhedernes vækst. Men også andre mere borgerrettede forhold såsom gode folkeskoler vægtes tungt af virksomhederne. DI, nyhedsbrevet Indsigt, 22. Januar 2009

15

16 Udfordringerne for kommunerne Klarheden om erhvervsserviceopgaven arbejdsdelingen i forhold til det lokale? Den fremtidige organisering af den lokale erhvervsservice færre enheder og flere private midler? Helhedstænkningen i kommunernes interne arbejde med erhvervsfremme? Fokus på grundydelserne? Partnerskabsaftalerne med staten

17 Del II Skabelon for aftale om løsning af den kommunale erhvervsfremmeindsats

18 Udsagn om styring på erhvervsområdet Kontraktstyring er en god måde at afstemme forventningerne på Peter Schwensen, direktør, C4 Hillerød (Erhvervsråd) om samarbejdet med Hillerød Kommune Resultatkontrakten er et væsentligt styringsredskab. Heri sammenkædes den overordnede erhvervspolitik med konkrete, operative opgaver, som vi løser for kommunen. Thomas Yde Tordrup, erhvervsdirektør, Ringkøbing Fjord Erhvervsråd om samarbejdet med Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunen har rettet ind efter de politiske vinde, der blæser på området. Det nye styringskoncept, man har valgt, er udtryk for et politisk fokus. Med en partnerskabsaftale, ønsker kommunen, at gøre det mere tydeligt, hvad man vil på erhvervsområdet Claus Steen Madsen, udviklingschef, Kalundborg Kommune om samarbejdet med Kalundborgegnens Erhvervsråd

19 Baggrund Tidligere få eksempler på samarbejdsaftaler En ny tid - KL anbefaling om, at kommunerne i højere grad følger opgaveløsningen Mange henvendelser - også fra DEF Tilblivelse i dialog med DEF - input fra KL kortlægning

20 Lov om erhvervsfremme Lov om erhvervsfremme, 12, Kommunerne kan gennemføre og finansiere erhvervsaktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder. Stk. 2. Den kommunale erhvervsservice kan bestå af information og vejledning om start, drift og udvikling af virksomhed samt virksomhedsoverdragelse. Endvidere kan afholdes netværksmøder, kurser og lignende - kollektive arrangementer. Stk. 3. Kommunerne kan drive erhvervsservice som en del af kommunens forvaltning eller i regi af selvstændige juridiske enheder. 13. Kommunerne kan iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter, bl.a. inden for innovation( ), udvikling af menneskelige ressourcer( ), udviklingsaktiviteter i yderområderne( )

21 Erhvervsopgavens styring Kilde: KL-pjece Kommunerne og erhvervspolitikken efter reformen, juni 2008

22 Arbejdsdeling mellem Rådhuset og erhvervskontoret Rådhuset Fastlægger den overordnede policy og strategiudvikling Tilvejebringer det faktuelle og videnmæssige grundlag om bl.a. kommunens styrkepositioner Ansvarlig og tovholder på arbejdet med udviklingspolitikkens indsatsområder, fx international strategi, nye uddannelser, ITområdet mv. Anvender kontraktstyring som grundlag for resultatkravene til den operative erhvervsfremmeindsats Samspil med vækstfora Erhvervskontor Ansvarlig for og operatør på erhvervsserviceindsatsen målrettet iværksættere og virksomheder Operatør på udvalgte indsatsområder efter aftale med rådhuset Ansvarlig for udvikling og gennemførelse af rådgivningsforløb af høj kvalitet Udvikling af spidskompetencer inden for matchmaking mellem virksomheder og vidensinstitutioner, innovationsprocesser og projektledelse Samspil med væksthuse

23 Typisk erhvervspolitiske fokusområder Iværksætteri Virksomhedstiltrækning Virksomhedskonsolidering Bosætning Arbejdskraftudvikling De traditionelle områder, men er der også nye indsatsområder?? fx klima, energi, Sundhed, teknologi etc.

24 Skabelonens paragraffer 1. Parterne 2. Aftaleperiode 3. Formål 4. Præsentation af erhvervsoperatøren 5. Ydelses- og kravspecifikation 6. Samarbejdet med de regionale væksthuse 7. Samarbejdet med andre aktører 8. Rapportering og opfølgning 9. Økonomi

25 Målepunkter Nytten af erhvervsservice er vanskelig at måle Ressourcekrævende at måle, men dokumentation er vigtig Inspirationskatalog til konkrete mål og krav indenfor de fem fokusområder, fx overlevelsesrate, brugertilfredshed, kundepleje målepunkter tilblivelse ifm interview med erhvervskontorer og kommuner

26 Resultatkontrakter 2.0? Flere resultatkrav? Færre resultatkrav? Fælleskommunale evalueringsstandarder? Kontrakterne bliver de anvendt?

27 Tak for ordet!