Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS
|
|
- Nicklas Madsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning og matematik på skoleniveau samt måltal for elevernes trivsel. Side 1 af 84
2 Elevtal Ikke obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Antal elever beskriver, hvor mange elever der er på de forskellige skoler, som ligger i kommunen. Indikatoren Andel elever med bopæl i kommunen beskriver, hvor stor en andel af de elever, der går på kommunens skoler, som også har bopæl i kommunen. Indikatorerne vedrørende elevtal er ikke obligatoriske i kvalitetsrapporten. Formål Indikatorerne kan anvendes som baggrundsoplysninger i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Side 2 af 84
3 Skole, tre skoleår Antal elever, Skåde Skole Skoleår Antal elever 2011/ / / Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Aarhus Institutionstype: Folkeskoler Institution: Skåde Skole Note 1: Elevtallet er opgjort den 5. september. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 3 af 84
4 Skole, tre skoleår Andel elever med bopæl i kommunen, Skåde Skole Skoleår Andel 2011/ ,8% 2012/ ,2% 2013/ ,1% Skoleår Andel, landsgennemsnit 2011/ ,9% 2012/ ,9% 2013/ ,6% Skoleår Andel, kommunegennemsnit 2011/ ,8% 2012/ ,7% 2013/ ,9% Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Aarhus Institutionstype: Folkeskoler Institution: Skåde Skole Note 1: Elevernes bopælskommune er opgjort den 1. januar. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 4 af 84
5 Skole, køn Antal elever pr. køn, Skåde Skole Køn Antal elever Drenge 306 Piger 290 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Aarhus Institutionstype: Folkeskoler Institution: Skåde Skole Note 1: Elevtallet er opgjort den 5. september. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 5 af 84
6 Skole, køn Andel elever med bopæl i kommunen pr. køn, Skåde Skole Køn Andel Drenge 96,1% Piger 98,3% Køn Andel, landsgennemsnit Drenge 96,6% Piger 96,5% Køn Andel, kommunegennemsnit Drenge 97,9% Piger 98,0% Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Aarhus Institutionstype: Folkeskoler Institution: Skåde Skole Note 1: Elevernes bopælskommune er opgjort den 1. januar. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 6 af 84
7 Skole, klassetrin Antal elever opdelt på klassetrin og køn, Skåde Skole Klassetrin Køn Antal elever 0. klasse Drenge klasse Drenge klasse Drenge klasse Drenge klasse Drenge klasse Drenge klasse Drenge klasse Drenge klasse Drenge klasse Drenge klasse Piger klasse Piger klasse Piger klasse Piger klasse Piger klasse Piger klasse Piger klasse Piger klasse Piger klasse Piger 34 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Aarhus Institutionstype: Folkeskoler Institution: Skåde Skole Note 1: Elevtallet er opgjort den 5. september. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 7 af 84
8 Skole, klassetrin Andel elever med bopæl i kommunen opdelt på klassetrin og køn, Skåde Skole Klassetrin Køn Andel 0. klasse Drenge 77,8% 1. klasse Drenge 97,0% 2. klasse Drenge 100,0% 3. klasse Drenge 100,0% 4. klasse Drenge 96,9% 5. klasse Drenge 96,9% 6. klasse Drenge 96,3% 7. klasse Drenge 100,0% 8. klasse Drenge 93,1% 9. klasse Drenge 100,0% 0. klasse Piger 100,0% 1. klasse Piger 100,0% 2. klasse Piger 89,7% 3. klasse Piger 96,8% 4. klasse Piger 100,0% 5. klasse Piger 97,0% 6. klasse Piger 100,0% 7. klasse Piger 100,0% 8. klasse Piger 100,0% 9. klasse Piger 100,0% Kommunegennemsnit 97,9% Landsgennemsnit 96,6% Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Aarhus Institutionstype: Folkeskoler Institution: Skåde Skole Note 1: Elevernes bopælskommune er opgjort den 1. januar. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 8 af 84
9 Side 9 af 84
10 Om data Oplysninger om elevernes skoletilknytning og bopælskommune baserer sig på data fra Danmarks Statistik. Elevtallet er opgjort den 5. september. Elevernes bopælskommune er opgjort den 1. januar. Side 10 af 84
11 Undervisning i dansk som andetsprog Ikke obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog beskriver, hvor stor en andel af kommunens elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Undervisning i dansk som andetsprog gives til tosprogede elever i klasse, hvis det skønnes nødvendigt. Dansk som andetsprog rummer både en sproglig og en kulturel dimension. Som udgangspunkt gives dansk som andetsprog i tilknytning til undervisningen i folkeskolens fag, så eleverne ikke går glip af fagundervisningen, når de lærer dansk. Indikatoren er ikke obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatorerne kan anvendes som baggrundsoplysninger i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Side 11 af 84
12 Skole, tre skoleår Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Skåde Skole Skoleår Antal elever 2011/ / / Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype Aarhus Folkeskoler Klassetrin: 0. klasse, 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Institution: Skåde Skole Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 12 af 84
13 Andel elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Skåde Skole Skoleår Andel 2011/2012 7,8% 2012/2013 5,9% 2013/2014 5,4% Skoleår Andel, hele landet 2011/2012 5,5% 2012/2013 5,5% 2013/2014 4,7% Skoleår Andel, kommune 2011/ ,4% 2012/ ,3% 2013/ ,3% Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype Aarhus Folkeskoler Klassetrin: 0. klasse, 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Institution: Skåde Skole Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 13 af 84
14 Skole, køn Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog pr. køn, Skåde Skole Køn Antal elever Drenge 14 Piger 18 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype Aarhus Folkeskoler Klassetrin: 0. klasse, 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Institution: Skåde Skole Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 14 af 84
15 Andel elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog pr. køn, Skåde Skole Køn Andel Drenge 4,6% Piger 6,2% Køn Andel, hele landet Drenge 4,8% Piger 4,7% Køn Andel, kommune Drenge 11,7% Piger 10,9% Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype Aarhus Folkeskoler Klassetrin: 0. klasse, 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Institution: Skåde Skole Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 15 af 84
16 Om data Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af undervisning i dansk som andetsprog baserer sig på data fra Danmarks Statistik. Elevtallet er opgjort den 5. september. Side 16 af 84
17 Kompetencedækning Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/22. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Side 17 af 84
18 Skole, tre skoleår Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Skåde Skole Skoleår Andel 2012/ ,2% 2013/ ,8% Skoleår Andel, hele landet 2012/ ,6% 2013/ ,4% Skoleår Andel, kommune 2012/ ,9% 2013/ ,5% Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Aarhus Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Skåde Skole Side 18 af 84
19 Skole, fag Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Skåde Skole Fag Andel Dansk 100,0% Engelsk 81,5% Tysk (tilbudsfag) 100,0% Kristendomskundskab 51,9% Historie 35,3% Samfundsfag 16,7% Idræt 100,0% Musik 82,6% Billedkunst 77,8% Håndarbejde 100,0% Sløjd 100,0% Madkundskab 100,0% Matematik 100,0% Fysik/kemi 100,0% Geografi 16,7% Biologi 100,0% Natur/teknik 70,4% Fag Andel, hele landet Dansk 90,7% Engelsk 85,7% Tysk (tilbudsfag) 91,9% Kristendomskundskab 38,3% Historie 57,6% Samfundsfag 65,5% Idræt 79,5% Musik 86,8% Billedkunst 66,5% Håndarbejde 75,9% Sløjd 86,3% Madkundskab 68,8% Matematik 84,0% Fysik/kemi 94,5% Geografi 66,5% Biologi 78,1% Natur/teknik 51,1% Fag Andel, kommune Dansk 79,7% Engelsk 81,3% Tysk (tilbudsfag) 86,0% Side 19 af 84
20 Kristendomskundskab 25,2% Historie 43,6% Samfundsfag 46,9% Idræt 79,3% Musik 83,7% Billedkunst 62,2% Håndarbejde 65,2% Sløjd 89,6% Madkundskab 56,3% Matematik 71,0% Fysik/kemi 87,6% Geografi 51,8% Biologi 66,5% Natur/teknik 30,3% Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Aarhus Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Skåde Skole Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 20 af 84
21 Skole, klassetrin Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Skåde Skole Klassetrin Andel 1. klasse 92,2% 2. klasse 91,3% 3. klasse 93,6% 4. klasse 75,0% 5. klasse 92,5% 6. klasse 89,2% 7. klasse 90,7% 8. klasse 80,0% 9. klasse 86,9% Klassetrin Andel, hele landet 1. klasse 77,0% 2. klasse 78,0% 3. klasse 76,6% 4. klasse 76,7% 5. klasse 79,0% 6. klasse 76,9% 7. klasse 84,9% 8. klasse 85,1% 9. klasse 88,1% Klassetrin Andel, kommune 1. klasse 65,7% 2. klasse 67,7% 3. klasse 66,1% 4. klasse 63,1% 5. klasse 71,7% 6. klasse 67,8% 7. klasse 76,3% 8. klasse 74,5% 9. klasse 80,4% Side 21 af 84
22 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Aarhus Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Skåde Skole Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 22 af 84
23 Om data Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Side 23 af 84
24 Elevfravær Ikke obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatorerne vedrørende elevernes fravær beskriver det gennemsnitlige elevfravær opdelt i forhold til fravær på grund af sygdom, fravær med tilladelse og ulovligt fravær. Indikatoren er ikke obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan bruges som baggrundsinformation i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Side 24 af 84
25 Skole, tre skoleår Gennemsnitligt elevfravær, Skåde Skole Skoleår Fraværtype Fraværsprocent 2011/2012 Lovligt fravær 2,0% 2011/2012 Fravær pga. sygdom 2011/2012 Ulovligt fravær 1,0% 2012/2013 Lovligt fravær 2,3% 2012/2013 Fravær pga. sygdom 2012/2013 Ulovligt fravær 0,9% 2013/2014 Lovligt fravær 1,7% 2013/2014 Fravær pga. sygdom 2013/2014 Ulovligt fravær 1,0% Skoleår Fraværtype Fraværsprocent, landsgennemsnit 2011/2012 Lovligt fravær 1,5% 2011/2012 Fravær pga. sygdom 2011/2012 Ulovligt fravær 0,7% 2012/2013 Lovligt fravær 1,5% 2012/2013 Fravær pga. sygdom 2012/2013 Ulovligt fravær 0,8% 2013/2014 Lovligt fravær 1,5% 2013/2014 Fravær pga. sygdom 2013/2014 Ulovligt fravær 0,9% Skoleår Fraværtype Fraværsprocent, kommunegennemsnit 2011/2012 Lovligt fravær 1,6% 2011/2012 Fravær pga. sygdom 2011/2012 Ulovligt fravær 0,9% 2012/2013 Lovligt fravær 1,6% 2012/2013 Fravær pga. sygdom 2012/2013 Ulovligt fravær 0,9% 2013/2014 Lovligt fravær 1,5% 2013/2014 Fravær pga. sygdom 2013/2014 Ulovligt fravær 0,9% 3,1% 3,4% 2,1% 3,2% 3,4% 2,9% 3,0% 3,2% 2,9% Side 25 af 84
26 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Institution: Aarhus Folkeskoler Skåde Skole Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 26 af 84
27 Skole, køn Gennemsnitligt elevfravær pr. køn, Skåde Skole Køn Fraværtype Fraværsprocent Drenge Lovligt fravær 1,6% Drenge Fravær pga. sygdom Drenge Ulovligt fravær 1,0% Piger Lovligt fravær 1,8% Piger Fravær pga. sygdom Piger Ulovligt fravær 1,0% Køn Fraværtype Fraværsprocent, landsgennemsnit Drenge Lovligt fravær 1,5% Drenge Fravær pga. sygdom Drenge Ulovligt fravær 0,9% Piger Lovligt fravær 1,5% Piger Fravær pga. sygdom Piger Ulovligt fravær 0,9% Køn Fraværtype Fraværsprocent, kommunegennemsnit Drenge Lovligt fravær 1,5% Drenge Fravær pga. sygdom Drenge Ulovligt fravær 1,0% Piger Lovligt fravær 1,6% Piger Fravær pga. sygdom Piger Ulovligt fravær 0,8% Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Institution: Aarhus Folkeskoler Skåde Skole Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 2,2% 2,0% 2,9% 3,0% 2,9% 2,9% Side 27 af 84
28 Om data Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Den samlede fraværsprocent kan beregnes som summen af fravær på grund af sygdom, fravær med tilladelse og ulovligt fravær. Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Fraværsdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring. Det er kun skoler med et administrativt system, som kan overføre oplysninger om elevfravær. Side 28 af 84
29 Side 29 af 84
30 Karaktergennemsnit Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Side 30 af 84
31 Bundne prøvefag Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Skåde Skole Skoleår Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver 2011/2012 7, /2013 8, /2014 8,6 58 Skoleår Karaktergennemsnit, hele landet Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver, hele landet 2011/2012 6, /2013 6, /2014 6, Skoleår Karaktergennemsnit, kommunen Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver, skolens kommune 2011/2012 6, /2013 7, /2014 7, Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Aarhus Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Klassetrin: Institution: 9. klasse Skåde Skole Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 31 af 84
32 Dansk Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Skåde Skole Skoleår Karaktergennemsnit Antal elever med mindst én dansk karakter 2011/2012 7, /2013 8, /2014 8,7 59 Skoleår Karaktergennemsnit, hele landet Antal elever med mindst én dansk karakter, hele landet 2011/2012 6, /2013 6, /2014 6, Skoleår Karaktergennemsnit, kommune Antal elever med mindst én dansk karakter, skolens kommune 2011/2012 6, /2013 6, /2014 7, Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Aarhus Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: Bundne prøvefag 9. klasse Dansk Skåde Skole Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 32 af 84
33 Matematik Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Skåde Skole Skoleår Karaktergennemsnit Antal elever med mindst én matematik karakter 2011/2012 8, /2013 7, /2014 8,8 58 Skoleår Karaktergennemsnit, hele landet Antal elever med mindst én matematik karakter, hele landet 2011/2012 6, /2013 6, /2014 6, Skoleår Karaktergennemsnit, kommune Antal elever med mindst én matematik karakter, skolens kommune 2011/2012 6, /2013 6, /2014 7, Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Aarhus Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Prøveform: Klassetrin: Fag: Bundne prøvefag 9. klasse Matematik Institution: Skåde Skole Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 33 af 84
34 Bundne prøvefag Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. køn, 9. klasse, Skåde Skole Køn Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver Drenge 8,4 26 Piger 8,7 32 Køn Karaktergennemsnit, hele landet Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver, hele landet Drenge 6, Piger 7, Køn Karaktergennemsnit, kommunen Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver, skolens kommune Drenge 6, Piger 7, Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Aarhus Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Klassetrin: Institution: 9. klasse Skåde Skole Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 34 af 84
35 Dansk Karaktergennemsnit i dansk pr. køn, 9. klasse, Skåde Skole Køn Karaktergennemsnit Antal elever med mindst én dansk karakter Drenge 8,1 26 Piger 9,2 33 Køn Karaktergennemsnit, hele landet Antal elever med mindst én dansk karakter, hele landet Drenge 5, Piger 7, Køn Karaktergennemsnit, kommune Antal elever med mindst én dansk karakter, skolens kommune Drenge 6, Piger 7, Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Aarhus Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: Bundne prøvefag 9. klasse Dansk Skåde Skole Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 35 af 84
36 Matematik Karaktergennemsnit i matematik pr. køn, 9. klasse, Skåde Skole Køn Karaktergennemsnit Antal elever med mindst én matematik karakter Drenge 9,6 26 Piger 8,2 32 Køn Karaktergennemsnit, hele landet Antal elever med mindst én matematik karakter, hele landet Drenge 6, Piger 6, Køn Karaktergennemsnit, kommune Antal elever med mindst én matematik karakter, skolens kommune Drenge 7, Piger 6, Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Aarhus Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Prøveform: Klassetrin: Fag: Bundne prøvefag 9. klasse Matematik Institution: Skåde Skole Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 36 af 84
37 Om data Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Side 37 af 84
38 Socioøkonomisk reference Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Side 38 af 84
39 Skole, tre skoleår Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Skåde Skole, Aarhus Fag Fagdicipli n Skoleår Skoleår Skoleår 2013/ / /2012 Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Dansk Læsning 7,9 7,7 0,2 8,1 7,8 0,3 6,7 7,0-0,3 Engel sk Mundtlig 8,9 8,9 0,0 9,2 8,8 0,4 9,2 8,6 0,6 Orden 7,2 6,5 0,7* Retskrivn ing 8,9 7,6 1,3* 8,2 7,6 0,6 7,5 7,4 0,1 Skriftlig 9,1 8,0 1,1* 7,9 7,5 0,4 7,2 7,0 0,2 Mundtlig 8,9 9,0-0,1 9,6 9,0 0,6 8,5 8,4 0,1 Fysik Praktisk/ /kemi mundtlig Mate matik Matemati sk probleml øsning Matemati ske færdighe der 7,2 7,6-0,4 7,0 7,3-0,3 6,7 6,9-0,2 8,5 7,8 0,7 7,6 7,4 0,2 7,9 7,3 0,6 9,2 8,4 0,8* 8,3 8,3 0,0 8,5 8,0 0,5 Forskel Genn emsni t /////// /////// / 8,6 8,2 0,4 8,2 7,9 0,3 7,7 7,5 0,2 Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2013/2014, 2012/2013, 2011/2012 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Prøveform: Aarhus Folkeskoler 9. klasse Bundne prøvefag Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Side 39 af 84
40 Skole, tre skoleår Opnået karaktergennemsnit i prøvefag til udtræk og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Skåde Skole, Aarhus Fag Biolo gi Engel sk Geogr afi Histor ie Kriste ndom skund skab Mate matik Fagdicipli n Skoleår Skoleår Skoleår 2013/ / /2012 Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skriftlig 8,3 8,3 0,0 7,7 7,8-0,1 7,5 7,4 0,1 Skriftlig 8,7 8,6 0,1 8,9 9,0-0,1 Skriftlig 8,4 7,9 0,5 9,0 8,8 0,2 7,7 7,7 0,0 Mundtlig 9,5 8,8 0,7 6,2 6,5-0,3 Mundtlig 9,0 8,6 0,4 9,5 8,8 0,7 Mundtlig 10,5 8,9 1,6* 8,4 8,1 0,3 Tysk Skriftlig 8,6 8,2 0,4 8,1 8,3-0,2 Forskel Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2013/2014, 2012/2013, 2011/2012 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Prøveform: Aarhus Folkeskoler 9. klasse Prøvefag til udtræk Note 1: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 2: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 3: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 4: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Side 40 af 84
41 Side 41 af 84
42 Skole, 3-års periode Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Skåde Skole, Aarhus Fag Fagdicipli n Skoleår 2011/ /2014 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Dansk Læsning 7,6 7,5 0,1 Engel sk Mundtlig 9,1 8,7 0,4 Retskrivn ing Forskel 8,3 7,5 0,8* Skriftlig 8,2 7,5 0,7* Mundtlig 9,0 8,7 0,3 Fysik Praktisk/ /kemi mundtlig Mate matik Matemati sk probleml øsning Matemati ske færdighe der 7,0 7,3-0,3 8,0 7,4 0,6* 8,6 8,0 0,6* Genn emsni t /////// /////// / 8,2 7,8 0,4* Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2011/ /2014 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Prøveform: Aarhus Folkeskoler 9. klasse Bundne prøvefag Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Side 42 af 84
43 Om data De socioøkonomiske referencer er beregnet for grundskoler undtaget specialskoler, som havde 9. kl. prøvekarakterer for mindst 5 elever. Elever i specialklasser og privatister indgår ikke. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennemsnit af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Den socioøkonomiske reference beregnes både på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomisk reference for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Resultater vedr. 3-års perioden vises kun for institutioner, hvor mindst 5 elever har aflagt prøver i mindst to af årene i perioden. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Den socioøkonomiske reference er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo 2014, medio 2012 blev den socioøkonomiske reference beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/2010. På uvm.dk/socrefgrundskolekar kan du læse meget mere om den socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer. Side 43 af 84
44 Andel elever med 2 eller derover Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Side 44 af 84
45 Skole, tre skoleår Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Skåde Skole Skoleår Andel Antal elever, der overholder kriteriet Antal elever i alt 2011/ ,0% / ,2% / ,5% Skoleår Andel, land Antal elever, der overholder kriteriet, land Antal elever i alt, land 2011/ ,3% / ,9% / ,6% Skoleår Andel, kommune Antal elever, der overholder kriteriet, kommune Antal elever i alt, kommune 2011/ ,0% / ,5% / ,1% Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Aarhus Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Klassetrin: Institution: 9. klasse Skåde Skole Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 45 af 84
46 Skole, køn Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. køn, 9. klasse, Skåde Skole Køn Andel Antal elever, der overholder kriteriet Antal elever i alt Drenge 92,9% Piger 94,1% Køn Andel, land Antal elever, der overholder kriteriet, land Antal elever i alt, land Drenge 87,6% Piger 89,6% Køn Andel, kommune Antal elever, der overholder kriteriet, kommune Antal elever i alt, kommune Drenge 86,1% Piger 90,2% Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Aarhus Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Klassetrin: Institution: 9. klasse Skåde Skole Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 46 af 84
47 Om data For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Side 47 af 84
48 Andel elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse Ikke obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der har aflagt alle bundne prøver og udtræksprøver. Indikatoren er ikke obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der aflægger prøver i alle prøvefag. Side 48 af 84
49 Skole, tre skoleår Andel elever, der har aflagt alle prøver, 9. klasse, Skåde Skole Skoleår Andel Antal elever, der overholder kriteriet Antal elever i alt 2011/ ,5% / ,9% / ,5% Skoleår Andel, hele landet Antal elever, der overholder kriteriet, land Antal elever i alt, land 2011/ ,8% / ,0% / ,2% Skoleår Andel, kommune Antal elever, der overholder kriteriet, kommune Antal elever i alt, kommune 2011/ ,7% / ,1% / ,4% Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Aarhus Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Klassetrin: Institution: 9. klasse Skåde Skole Note 1: Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 49 af 84
50 Skole, køn Andel elever, der har aflagt alle prøver pr. køn, 9. klasse, Skåde Skole Køn Andel Antal elever, der overholder kriteriet Antal elever i alt Drenge 92,9% Piger 94,1% Køn Andel, hele landet Antal elever, der overholder kriteriet, land Antal elever i alt, land Drenge 89,8% Piger 92,6% Køn Andel, kommune Antal elever, der overholder kriteriet, kommune Antal elever i alt, kommune Drenge 87,1% Piger 91,9% Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Aarhus Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Klassetrin: Institution: 9. klasse Skåde Skole Note 1: Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 50 af 84
51 Om data Populationen består af alle elever, der har aflagt en eller flere prøver, samt elever, der er fritaget/udeblevet/sygemeldt fra prøverne. Elever, som ikke indberettes, indgår ikke i beregningerne. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Udtræksprøverne består af: matematik (mundtlig), engelsk (skriftlig), tysk (skriftlig og mundtlig), fransk (skriftlig og mundtlig), biologi (skriftlig), geografi (skriftlig), historie (mundtlig), samfundsfag (mundtlig), kristendomskundskab (mundtlig). Hver elev aflægger 2 udtræksprøver. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Side 51 af 84
52 Specialundervisning Ikke obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Antal elever der modtager specialundervisning i alt' beskriver, hvor stor en andel af eleverne, der modtager specialundervisning i normalklasser og specialklasser. Formål Indikatoreren følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Side 52 af 84
53 Skole, tre skole Antal elever, der modtager specialundervisning, Skåde Skole Skoleår Antal 2011/ Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune (institutionsbeliggenhed): Aarhus Institutionstype: Folkeskoler Institution: Skåde Skole Kommune (bopæl): Alle Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 53 af 84
54 Skole, køn Antal elever, der modtager specialundervisning pr. køn, Skåde Skole Køn Antal Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune (institutionsbeliggenhed): Aarhus Institutionstype: Folkeskoler Institution: Skåde Skole Kommune (bopæl): Alle Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 54 af 84
55 Om data Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bagud i tid. Det andet register, der indeholder særlige oplysninger vedr. grundskoleområdet fx klassetype, specialundervisning og dansk som andetsprog, opdateres ikke. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal. Side 55 af 84
56 Fordeling af elever efter tilmelding til ungdomsuddannelser og 10. klasse Ikke obligatorisk indikator i kvalitetsrapport klassernes fordeling af tilmelding til 10. klasse og ungdomsuddannelse er ikke en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Skole, tre år, uddannelse Andel elever, der har søgt ungdomsuddannelse eller 10. klasse som første prioritetsvalg, Skåde Skole Side 56 af 84
57 Skoleår Ansøgt uddannelse Andel elever fordelt på ansøgt uddannelse Antal elever, der har søgt uddannelsen Antal elever i alt 2011/2012 Ungdomsuddannelse 48% / klasse 50% /2012 Øvrigt /2013 Ungdomsuddannelse 48% / klasse 50% /2013 Øvrigt /2014 Ungdomsuddannelse 62% / klasse 38% Skoleår Ansøgt uddannelse Andel elever fordelt på ansøgt uddannelse, hele landet Antal elever, der har søgt uddannelsen, hele landet Antal elever i alt, hele landet 2011/2012 Ungdomsuddannelse 48% / klasse 50% /2012 Øvrigt 3% /2013 Ungdomsuddannelse 48% / klasse 49% /2013 Øvrigt 3% /2014 Ungdomsuddannelse 48% / klasse 49% Skoleår Ansøgt uddannelse Andel elever fordelt på ansøgt uddannelse, skolens kommune Antal elever, der har søgt uddannelsen, skolens kommune Antal elever i alt, skolens kommune 2011/2012 Ungdomsuddannelse 44% / klasse 52% /2012 Øvrigt 4% /2013 Ungdomsuddannelse 48% / klasse 49% /2013 Øvrigt 3% /2014 Ungdomsuddannelse 46% / klasse 52% Side 57 af 84
58 Afgrænsninger i figuren År: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Aarhus Fra-Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 9. klasse Fra-Institution: Skåde Skole Note 1: Ungdomsuddannelse omfatter gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse, STU og EGU. Note 2: Øvrigt omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. Note 3: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og læring Side 58 af 84
59 Skole, tre år, ungdomsuddannelse Andel elever, der har søgt ungdomsuddannelse som første prioritetsvalg, Skåde Skole Skoleår Ansøgt ungdomsuddannelse Andel elever fordelt på ansøgt ungdomsuddannelse Antal elever, der har søgt uddannelsen Antal elever i alt 2011/2012 Gymnasiale uddannelser 45% /2012 Erhvervsuddannelser /2013 Gymnasiale uddannelser 48% /2014 Gymnasiale uddannelser 57% /2014 Erhvervsuddannelser /2014 STU og EGU Skoleår Ansøgt ungdomsuddannelse Andel elever fordelt på ansøgt ungdomsuddannelse, hele landet Antal elever, der har søgt uddannelsen, hele landet Antal elever i alt, hele landet 2011/2012 Gymnasiale uddannelser 39% /2012 Erhvervsuddannelser 8% /2013 Gymnasiale uddannelser 40% /2014 Gymnasiale uddannelser 40% /2014 Erhvervsuddannelser 8% /2014 STU og EGU 0% Skoleår Ansøgt ungdomsuddannelse Andel Elever fordelt på ansøgt ungdomsuddannelse, skolens kommune Antal elever, der har søgt uddannelsen, skolens kommune Antal elever i alt, skolens kommune 2011/2012 Gymnasiale uddannelser 38% /2012 Erhvervsuddannelser 6% /2013 Gymnasiale uddannelser 43% /2014 Gymnasiale uddannelser 41% /2014 Erhvervsuddannelser 5% /2014 STU og EGU 0% Side 59 af 84
Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereSamlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereBilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.
Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereBilag 1 til Kvalitetsrapport 2014
Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit
Læs mereBilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.
Læs mereSocioøkonomisk reference for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver
Socioøkonomisk for karaktererne for rnes afgangsprøver Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Den socioøkonomiske for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring
TÅRNBY KOMMUNE Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1 Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0
Læs mereIndhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik
Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne
Læs mere9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.
9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereVirksomhedsplan Aakjærskolen klassetrin
Virksomhedsplan 2017 Aakjærskolen 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5
Læs mereBILAG Kvalitetsrapport 2014/2015
BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..
Læs mereBilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014
Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015
Læs mereCenter for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014
Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende
Læs mereInstitution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver. Kommune, gennemsnit 7,8 80
Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole,, Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver 8,0 14 Kommune, gennemsnit 7,8 80 Land, gennemsnit
Læs mereBILAG Afrapportering 2015/2016
BILAG Afrapportering 2015/2016 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 9 Kompetencedækning. Side 23 Karaktergennemsnit..
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereVirksomhedsplan Roslev Skole klassetrin
Virksomhedsplan 2017 Roslev Skole 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1
Læs mereVirksomhedsplan Resen Skole klassetrin
Virksomhedsplan 2017 Resen Skole 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5 Skoleåret
Læs mereAndel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik
Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor
Læs mereVirksomhedsplan Brårup Skole klassetrin
Virksomhedsplan 2017 Brårup Skole 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1
Læs mereKvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune
Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 UNGDOMSSKOLENS HELTIDSUNDERVISNING Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2014
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereKaraktergennemsnit, Bundne prøvefag
Karaktergennemsnit, Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed
Læs mereKvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016
Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Kommune Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2015
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2015
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål
Læs mereKvalitetsrapport. Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17
Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17 Januar 2018 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Fra handleplaner til kommunale mål... 4 2.1.1. Ledelsens
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016
Læs mereNotat. 1 - Kompetencedækning i folkeskolen Hører til journalnummer: A Udskrevet den
Notat 1 - Kompetencedækning i folkeskolen 20172018 Modtager(e): Børne og Skoleudvalget cc: [Navn(e)] Kompetencedækning i folkeskolen 2017/2018 Undervisere med undervisningskompetencer i det pågældende
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015
Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 MIDTSKOLEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger til grund
Læs mereKompetencedækning i Silkeborg Kommune
Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKaraktergennemsnit 10. klasse
Karaktergennemsnit 10. klasse Rapporten viser karaktergenenemsnittet i prøvefagene i 10. klasses afgangsprøver (både FP9 og FP10) opdelt i forhold til de forskellige prøveformer og fag. Side 1 af 8 Karaktergennemsnit
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKvalitetsrapport 2015
Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015
Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 FAXE KOMMUNE SKOLEVÆSEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger
Læs mereKvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...
Læs mereBilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder
Bilag 2 Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Skoleårene og 1 Indhold 1. Trivsel... 3 1.1. Faglig trivsel... 3 1.2. Ro og orden... 5 1.3. Social trivsel... 7 1.4. Støtte og inspiration... 9
Læs mereGennemsnitlige afgangskarakterer
Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2016/2017 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleområdet 2015/2016 og 2016/2017
Kvalitetsrapport Skoleområdet 2015/2016 og 2016/2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Nationalt tilsyn med faglig kvalitet... 5 Kvalitetssikring i Skoler & Uddannelse... 5 Vurdering af
Læs mereKvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014
Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport
Læs mereSocioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.
Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015
Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 ØSTSKOLEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger til grund for skoleledernes analyse
Læs mereGennemsnitlige afgangskarakterer
Gennemsnitlige afgangskarakterer Tidspunkt 2015/2016 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne i dansk
Læs mereKvalitetsrapport 2015
Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune
Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1
Læs mereSkolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014
Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte
Læs mereSocioøkonomisk reference for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver
Socioøkonomisk for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Den socioøkonomiske for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018. Dragør Kommune
Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2018 1 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2 Del 1: Mål og resultatmål...3
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne
Læs mereUdkast til Kvalitetsrapport
Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKvalitetsrapport 2016
Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9
Læs mereKvalitetsrapport Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kvalitetsrapport 2014 2015 Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 7 3.1. Nationalt
Læs mereKvalitetsrapport 2017/18 Holbæk By Skole
Indholdsfortegnelse Kort om Holbæk By Skole... 2 Indledning... 3 Resultatoplysninger... 3 Karaktergennemsnit, bundne prøvefag, 9. klasse... 3 Socioøkonomisk reference, 9. klasse... 4 Andel elever med 2
Læs mereSTATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole
STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...
Læs mereHolbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen
Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereHolbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel
Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Kommunedel Indholdsfortegnelse Folkeskoler i Holbæk Kommune...2 Forord...3 Indledning...3 Mål og resultatmål...3 Nationalt fastsatte
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereStyrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2018 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3
Læs mereSocioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?
Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer hænger sammen med deres
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1
Læs mereKarakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019
Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019 Resume Det samlede karaktergennemsnit i Folkeskolens afgangseksamen er i skoleåret 2018/2019 på. 15,8 pct. af eleverne opnåede et gennemsnit på
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 GULDBORGSUND KOMMUNE Januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling
Læs mereKaraktergennemsnit, Bundne prøvefag
Karaktergennemsnit, Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed
Læs mereStyrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3
Læs mereKvalitetsrapport 2013-2014
Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever
Læs mereBilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016
En gennemgang af Egebjergskolens faglige niveau i 9. klasse jf. kvalitetsrapporten 2.0, dækkende de tre skoleår 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016, for så vidt angår: Procentvis andel af elever i 9. klasse
Læs mereAndel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik
Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mere