12.1 Lungeemboli Definition Forekomst. 12. Lungeemboli og dyb venetrombose. Indhold
|
|
- Holger Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Page 1 of 16 Indtast søgeord... Søg Indhold 12. Lungeemboli og dyb venetrombose Senest opdateret: Fredag, 17 maj :00 Visninger: 9623 Revideret af DCS s arbejdsgruppe vedr. Trombokardiologi, april 2013 Kapitlet er i forbindelse med revision 2013 opdateret med ny behandlingsmulighed for lungeemboli, og acetylsalicylsyre er inkluderet som mulig langtidsprofylakse mod recidiv i udvalgte tilfælde af idiopatisk venøs tromboemboli 12.1 Lungeemboli 12.2 Dyb venetrombose 12.3 Venøs tromboemboli hos cancerpatienter 12.1 Lungeemboli Definition Forekomst Ætiologi Symptomer og kliniske fund Udredning Prognose Behandling Varighed af antikoagulansbehandling Lungeemboli hos gravide Efterbehandling og kontrol Definition Lungeemboli (LE) er en total eller delvis aflukning af en lungearterie Forekomst LE er en relativt hyppig tilstand. Det er vanskeligt at opnå et sikkert skøn over forekomsten af LE, da incidensen in vivo ofte underestimeres på grund af manglende eller ukarakteristiske symptomer og post mortem muligvis overvurderes, da LE kan optræde som agonalt fænomen. Hyppigheden af
2 Page 2 of 16 LE ved autopsi er 12-15%, og autopsistudier tyder på, at over 70% af større lungeembolier overses præmortelt Ætiologi Dyb venøs trombose (DVT) i benenes eller bækkenets vener er langt den almindeligste årsag til LE, og DVT kan påvises hos de fleste patienter med LE, selvom kun 10-15% af patienterne har symptomer herpå. Hos patienter, der indlægges med symptomgivende DVT, kan LE påvises i omkring halvdelen af tilfældene, men kun 5% af patienterne har symptomer på LE. LE forekommer især hos patienter med tilstande, der disponerer til venøs tromboembolisk sygdom såsom nyopererede patienter, cancerpatienter, langvarigt immobiliserede patienter og gravide, men kan også ses hos tidligere raske personer Symptomer og kliniske fund Symptomer Det er afgørende at få den kliniske mistanke, da symptomer og fund kan være diffuse. Kliniske scoringssystemer (f.eks. Well s, se tabel 12.1) kan derfor med fordel anvendes. Ofte ses uforklaret dyspnø, hypoksi og sinustakykardi, ligesom diagnosen også bør mistænkes ved uforklaret synkope. Kliniske fund Blodgasanalyse: Typisk ses hypoksi og hypokapni, men gastallene kan være helt normale. D-dimer er et nedbrydningsprodukt af fibrin og har en meget høj sensitivitet og negativ prædiktiv værdi. Hos hospitaliserede patienter med konkurrerende lidelser er testen dog ofte falsk positiv, og D-dimer kan derfor især anvendes til at udelukke LE. En ikke-forhøjet D-dimer taler således stærkt imod diagnosen LE og kan ved lav klinisk sandsynlighed (f.eks. vurderet med Well s score) bruges til at udelukke diagnosen. EKG: Karakteristiske EKG-fund er sinustakykardi og/eller højresidigt belastningsmønster med negative T-takker i V2-V4, SI og QIII-TIII mønster samt inkomplet eller komplet højresidigt grenblok. Røntgen af thorax: Oftest uden sikre forandringer i den akutte fase. Tages primært af differentialdiagnostiske grunde Udredning Klinisk undersøgelse: Vurdere den kliniske sandsynlighed for LE (Well s score, tabel 12.1) samt graden af kredsløbspåvirkning, blodtryk og puls. A-punktur. D-dimer. Iskæmimarkører. EKG.
3 Page 3 of 16 Billeddiagnostiske undersøgelser Er der lav klinisk sandsynlighed for LE og en D-dimer under den diskriminative grænse, er billeddiagnostiske undersøgelser ikke nødvendige for at udelukke LE. Såfremt der er betydende klinisk mistanke om LE (f. eks. bedømt med Well s score) er der indikation for billeddiagnostisk undersøgelse. Ekkokardiografi Transtorakal ekkokardiografi (TTE) er helt central i vurderingen af patienter, der har LE eller er mistænkt for at have LE. En dilateret, trykbelastet højre ventrikel, lille venstre ventrikel, diastolisk impression af septum mod venstre ventrikel samt moderat forhøjet pulmonaltryk taler for betydelig embolisering. Der er imidlertid kun typiske ekkokardiografiske fund hos knap halvdelen af LE-patienter, og man kan derfor ikke udelukke klinisk betydende LE med TTE. TTE er velegnet til hurtig risikostratificering af LE-patienter og indgår som anført nedenfor i beslutningsgrundlaget for eventuel trombolysebehandling. Hæmodynamisk betydende LE er meget usandsynlig, hvis TTE er uden abnorme fund. Transøsofageal ekkokardiografi (TEE) TEE har lav sensitivitet hos patienter mistænkt for at have LE. Der kan ved TEE påvises store mobile tromber i højre atrium/ventrikel hos ca. 5-10% af LE-patienter. Spiral CT-scanning Spiral CT-scanning af thorax foretaget med kontrast er blevet den vigtigste billeddiagnostiske undersøgelse ved klinisk mistanke om LE. Det er muligt med multi-slice CT (64 slice eller mere) at påvise LE til subsegmentarterieniveau. Spiral CT-scanning er velegnet til påvisning af LE hos kronisk lungesyge patienter og er også ved graviditet den foretrukne undersøgelsesmetode, idet metoden giver lavere strålebelastning af fosteret end scintigrafi og har større specificitet. Som ved alle andre røntgenundersøgelser af gravide skal der udvises særlig forsigtighed, og undersøgelsen bør kun foretages i graviditetsuge, såfremt det er absolut nødvendigt. Ved nedsat nyrefunktion gives kun kontrast på vital indikation ved s-kreatinin niveau > 200 mikromol/l. Ved s-kreatinin > 100 mikromol/l, men < 200 mikromol/l skal der udvises særlig forsigtighed hos patienter med kun én nyre, diabetikere samt hos nyretransplanterede. Perfusions-/ventilationsscintigrafi Diagnosen LE stilles ved påvisning af mismatch mellem perfusion og ventilation. Hos ca % af de patienter, som får udført lungescintigrafi på klinisk mistanke om LE, kan mistanken afkræftes ved lungescintigrafi (svarafgivelse: lav sandsynlighed for LE ), eller bekræftes ( høj sandsynlighed for LE ), mens der hos de resterende patienter kræves yderligere billeddiagnostiske undersøgelser ( intermediær sandsynlighed for LE ). Fortolkningen kan især være vanskelig hos patienter med kronisk lungesygdom. Undersøgelsen anvendes i de tilfælde, hvor der er kontraindikation for at gennemføre spiral CT-scanning (nedsat nyrefunktion se ovenfor). Perfusions-/ventilationsscintigrafi har høj sensitivitet for perifere lungeembolier, mens graden af central embolisering kan underestimeres ved ikke-totalt okkluderende emboli. Normal perfusions/ventilationsscintigrafi udelukker almindeligvis lungeemboli. Højresidig hjertekateterisation med lungeangiografi Højresidig hjertekateterisation med måling af pulmonaltryk og selektiv lungeangiografi kommer specielt på tale, hvis der fortsat er tvivl om diagnosen efter non-invasive billeddiagnostiske undersøgelser, eller hvis der overvejes invasiv behandling (operation eller kateterbaseret defragmentering). Ultralydsscanning af underekstremiteter Anvendes ultralydsscanning med kompression findes DVT hos op til 50% af patienter med LE, og da specificiteten er høj, kan undersøgelsen medvirke til at sandsynliggøre LE-diagnosen, såfremt denne ikke har kunnet stilles med sikkerhed ved hjælp af de beskrevne undersøgelser.
4 Page 4 of 16 Diagnostiske overvejelser Kliniske symptomer, der giver lav sandsynlighed for LE (f.eks. bedømt ved Well s score se Tabel 12.1), og normal D-dimer udelukker LE. Kliniske symptomer, der giver moderat til høj sandsynlighed for LE, og ekkokardiografi med højresidig belastning og moderat forhøjet pulmonaltryk taler stærkt for LE, og patienten skal have foretaget akut spiral CT scanning. Ved høj klinisk mistanke om LE og forhøjet pulmonaltryk ved TTE, hvor spiral CT er negativ, kan LE ikke sikkert udelukkes. Patienten skal udredes yderligere (screening for DVT, ventilations-perfusionsscintigrafi samt evt gentage/revurdere spiral CT). Der behandles med lavmolekylært heparin (LMH), indtil der er opnået diagnostisk afklaring. Et systolisk pulmonaltryk på omkring mm Hg estimeret ved ekkokardiografi er karakteristisk for patienter med kort symptomvarighed og centrale embolier, hvorimod et højere systolisk pulmonaltryk taler for anden patologi, f.eks. kronisk tromboembolisk pulmonal hypertension eller fremskreden kronisk obstruktiv lungesygdom. Tabel 12.1 Well s Score fra European Society of Cardiology (ESC) LE Guideline Variabel Prædisponerende faktorer: Tidligere DVT eller LE Nylig kirurgi eller immobilisering Cancer Symptomer: Hæmoptyse Kliniske tegn: Hjertefrekvens > 100/min Kliniske tegn på DVT Klinisk vurdering: Alternativ diagnose mindre sandsynlig end LE Klinisk sandsynlighed for LE (inddelt i 3 niveauer) Lav
5 Page 5 of 16 Intermediær Høj Risikostratificering Patienter med formodet eller diagnosticeret LE inddeles i høj-risiko patienter med eller uden kredsløbspåvirkning og lav-risiko patienter. Inddelingen foretages på baggrund af et individuelt estimat af den tidlige LE-relaterede mortalitet under indlæggelse og de efterfølgende 30 dage. Behandlingsstrategien tilpasses i henhold til risikostratificeringen (tabellen læses fra venstre mod højre). Se yderligere forklaring under afs Tabel Risikostratificering forud for valg af behandlingsstrategi Risikomarkører Behandling Shock eller hypotension* Dysfunktion af højre ventrikel Myokardiebeskadigelse** Høj-risiko med kredsløbspåvirkning (mortalitetsrisiko > 15%) + (+) (+) Trombolyse / embolektomi + + Høj-risiko uden kredsløbspåvirkning (mortalitetsrisiko 3-15%) Trombolyse overvejes*** - + Lav-risiko (mortalitetsrisiko < 1%) LMH / Ej trombolyse * Systolisk blodtryk < 90 mmhg eller blodtryksfald 40 mmhg inden for 15 min. (hvis ikke forårsaget af nyopstået arrytmi, hypovolæmi eller sepsis). ** Iskæmimarkør-forhøjelse og/eller hypokinesi af venstre ventrikel. *** Behandling med trombolyse bør overvejes ved LE med forhøjet pulmonaltryk og/eller højre ventrikeldysfunktion bestemt ved ekkokardiografi, enten akut som primær behandlingsstrategi eller ved insufficient effekt af heparinbehandling.
6 Page 6 of Prognose LE er en potentielt livstruende tilstand. Sygdommen har en mortalitet, der nærmer sig 20% over 3 måneder. Risikoen kan reduceres betydeligt ved hurtig diagnostik og behandling Behandling Akut behandling Ilt og kredsløbsunderstøttende behandling. Antikoagulationsbehandling Behandlingsvalget foretages på baggrund af den initiale risikostratificering: Høj-risiko patienter med kredsløbspåvirkning behandles med ufraktioneret heparin (UFH) og trombolyse. Tidsrammen for trombolysebehandling ved LE er op til 14 dage fra symptomdebut. Høj-risiko patienter, som har kontraindikation mod trombolysebehandling eller ved manglende effekt, bør konfereres med thoraxkirurger mhp. evt. embolektomi. Høj-risiko patienter uden kredsløbspåvirkning risikostratificeres og behandles med UFH ved indikation for trombolyse og med lavmolekylært heparin (LMH) eller rivaroxaban, hvis der ikke er indikation for trombolyse. Der foreligger ikke data, som gør det muligt at fastlægge dosering af LMH eller rivaroxaban i relation til trombolyse ved LE. Lav-risiko patienter behandles med intitialt med LMH eller rivaroxaban. Peroral behandling med vitamin-k antagonist (VKA) hos patienter, hvor LMH/VKA behandling vælges, opstartes, når LE er dokumenteret. Høj-risiko patienter Ved kredsløbspåvirkning behandles med trombolyse og UFH. Trombolysebehandling Infusion alteplase 100 mg i.v. i løbet af 2 timer (størst erfaring haves med 10 mg bolus efterfulgt af 90 mg over 2 timer). Ved legemsvægt under 65 kg må totaldosis ikke overstige 1,5 mg/kg (uændret bolus, reduktion af samlede infusionsmængde). Ved behov for hurtigere infusion (f.eks. hæmodynamisk kollaps forårsaget af LE) kan alternativt gives 0,6 mg/kg i løbet af 15 minutter (max. 50 mg), resten over 2 timer. Behandlingsvalget bør altid foretages på baggrund af individuel stillingtagen, der hviler på en integreret vurdering af alle relevante kliniske og parakliniske data, hensyntagen til kontraindikationerne, til patientens præferencer og til blødningsrisikoen ved behandling. Ved livstruende LE er alle kontraindikationer relative. De vigtigste kontraindikationer er: Nylig intrakraniel blødning eller hæmoragisk apopleksi (3 mdr.). Intrakraniel eller intraspinal tumor. Nylig intrakraniel kirurgi eller hovedtraume (indenfor 3 uger). Aktiv blødning bortset fra menstruation. Aortadissektion. Nylig gastrointestinal eller anden indre blødning (indenfor 1 mdr.). Øvrige: Der henvises til pro.medicin.dk
7 Page 7 of 16 Sideløbende med trombolysebehandlingen fortsættes behandling med UFH som anført nedenfor. UFH anvendes til høj-risiko patienter, som behandles med trombolyse og kan overvejes ved andre patienter med LE, såfremt patienten har svær nyreinsufficiens eller høj blødningsrisiko (bedre mulighed for revertering med protaminsulfat). Heparininfusion: 18 IE/kg/time. Der anvendes ikke bolusdosis. Dosisjusteringer foretages i henhold til målinger af P-koagulation, overfladeinduceret; tid (APTT), som tilstræbes forlænget ml. 1,5 og 2,5 gange i forhold til udgangsværdien. APTT måles efter 4-6 timer og 6 timer efter hver dosisjustering eller 1 gang dagligt, når det anførte behandlingsniveau er opnået. Efter 1-2 døgn kan heparinbehandling skiftes til LMH uden monitorering. Første dosis gives, når infusionen med UFH afbrydes. Som langtidsbehandling kan anvendes VKA eller LMH. VKA-behandling indledes under heparinbehandlingen, som fortsættes i mindst 5 dage og indtil INR har været i terapeutisk niveau i to dage (target=2,5). LMH kan give anledning til trombocytopeni, hvorfor trombocyttallet kontrolleres ved behandling ud over 5-7 dage. Indledning og monitorering af samt kontraindikationer til VKA-behandling er omtalt i Kapitel 14: Peroral antikoagulansbehandling. LMH anvendes til cancerpatienter og omtales nærmere nedenfor, se afsnit Lav-risiko patienter og højrisiko patienter uden trombolyse indikation Initialt behandles med LMH eller rivaroxaban. Dosering Dalteparin: 200 IE/kg legemsvægt s.c. x 1 eller 100 IE/kg s.c. x 2 Enoxaparin: 1.5 mg/kg legemsvægt s.c. x 1 Tinzaparin: 175 IE/kg legemsvægt s.c. x 1 Rivaroxaban 15 mg x 2 daglig i 3 uger; herefter 20 mg dgl. Ved GFR <50 ml/min anbefales 15 mg dgl. Ved GFR <15 ml/min er rivaroxaban kontraindiceret. Hos patienter med nedsat nyrefunktion, skal der udvises forsigtighed i forbindelse med anvendelse af LMH, og dosis bør halveres ved GFR < 20 ml/min. Som langtidsbehandling kan anvendes VKA, rivaroxaban eller LMH. VKA-behandling indledes under LMH behandling, som fortsættes i mindst 5 dage og indtil INR har været i terapeutisk niveau i to dage (target=2,5). LMH kan give anledning til trombocytopeni, hvorfor trombocyttallet kontrolleres ved behandling ud over 5-7 dage. Indledning og monitorering af samt kontraindikationer til VKA-behandling er omtalt i Kapitel 14: Peroral antikoagulansbehandling. LMH anvendes til cancerpatienter og omtales nærmere nedenfor, se afsnit Det er vist, at rivaroxaban er lige så effektiv og sikker som konventionel antikoagulansbehandling med VKA i 3, 6 eller 12 måneder. Behandling med rivaroxaban i fast daglig dosering uden laboratoriekontrol kan således anvendes som alternativ behandling til initial LMH og VKA ved akut LE se Kapitel 14, afsnit 14.3: Peroral antikoagulationsbehandling med rivaroxaban. Ved valg af behandling med VKA eller rivaroxaban tages hensyn til behandlingsvarighed (præference for rivaroxaban ved kort varighed op til 3 måneder), komorbiditet, multifarmakologisk behandling med risiko for VKA interaktion, bivirkningsprofil for stofferne, forventet patient compliance og patient præference.
8 Page 8 of 16 Rivaroxaban 20 mg dgl (eller 15 mg dgl ved GFR < 50 mg/min) kan anvendes som profylakse mod tromboserecidiv. Der savnes erfaring med rivaroxabanbehandling ud over 12 måneder. Acetylsalicylsyre 100 mg dgl som langtidsprofylakse i op til 4 år hos patienter med idiopatisk VTE efter standard behandling med oral AK-behandling i op til 24 måneder er undersøgt i 2 mindre studier. Behandlingen reducerer risikoen for recidiv VTE i det ene studie fra 18% til 14% over median 37,2 måneder og i det andet studie fra 22,3% til 13,7% over median 24 måneder. Behandlingen er således ikke et ligeværdigt alternativ til oral AK-behandling med enten warfarin eller rivaroxaban, men kan anvendes til patienter, hvor ingen af disse behandlingsalternativer kan anvendes Varighed af antikoagulansbehandling Varigheden af antikoagulansbehandling fastsættes ved udskrivelsen og bør i tvivlstilfælde konfereres med Trombosecenter (se Kapitel 14: Peroral antikoagulansbehandling, tabel 14.1). Ved LE sekundært til en temporær risikofaktor anbefales behandling i 3 mdr. Ved uprovokeret LE anbefales behandling i minimum 6 mdr. Ved recidiv LE anbefales langtidsbehandling i minimum 12 mdr. Ved permanente risikofaktorer (f.eks. visse former for trombofili; se retningslinie for trombofili på anbefales langtidsbehandling. I forhold til risikomarkører for recidiv af venøs tromboemboli (VTE) efter anbefalet behandlingsvarighed er mandligt køn fundet associeret med en øget recidivrisiko og forhøjet D-dimer 4 uger efter endt VKA-behandling er en mulig risikomarkør. Den konkrete behandlingsvarighed besluttes i samråd med trombosecenter. Patienter med aktiv cancersygdom udgør en særlig problemstilling i relation til den sekundære tromboseprofylakse (se klaringsrapport om cancerassocieret trombose på Oftest anvendes til disse patienter behandling med LMH i minimum 6 mdr. Bør konfereres med trombosecenter Lungeemboli hos gravide Graviditet medfører øget risiko for VTE som følge af hyperkoagulabilitet og øget tryk på de dybe bækkenvener med kulmination omkring fødselstidspunktet og i det tidlige puerperium. LE er ansvarlig for ca. 14% af alle dødsfald blandt gravide og fødende kvinder. Udredning Hos gravide med klinisk mistanke om LE er sikker klinisk diagnose vigtig pga. behov for langvarig behandling med LMH. Alle diagnostiske modaliteter inklusiv spiral CT-skanning kan anvendes uden betydende strålerisiko for fosteret. Behandling Behandling af LE under graviditet bør baseres på vægtjusteret LMH, der ikke placerer placenta (se også Kapitel Hjertesygdom og Graviditet: AK-behandling). Justering efter anti-xa niveau kan overvejes hos kvinder med høj kropsvægt eller med nedsat nyrefunktion eller hvor det skønnes klinisk nødvendigt af andre årsager. Dette er en specialistbehandling, hvorfor der anbefales kontakt til trombosecenter eller koagulationslaboratorium. LMH-behandling bør fortsættes under hele graviditeten.
9 Page 9 of 16 VKA krydser placenta og er forbundet med veldefinerede embryopatier ved anvendelse i første trimester. Anvendelse af VKA i tredje trimester kan medføre føtal og neonatal blødning såvel som placentaløsning. VKA kan medføre CNS anomalier under hele graviditeten. Der er særlige problemer knyttet til fødsel. VKA kan anvendes efter graviditeten. Antikoagulansbehandling med VKA eller LMH bør fortsættes i mindst 6 uger efter graviditeten eller svarende til den resterende del af den anbefalede behandlingsperiode fra VTE debut sædvanligvis 6 måneder. LMH og warfarin (men ikke phenprocoumon) kan anvendes under amning. Der er begrænsede erfaringer med trombolyse af LE hos gravide. Der er en blødningsrisiko på ca. 8%, primært genitalt. Denne risiko synes dog ikke urimelig sammenlignet med den observerede mortalitet ved behandling med heparin alene hos patienter med højrisiko lungeemboli og kredsløbspåvirkning hvilket er den eneste situation, hvor trombolyse bør overvejes til gravide. Omkring fødslen bør trombolyse kun anvendes i livstruende situationer, hvor kirurgisk behandling med embolektomi ikke umiddelbart er en mulighed. Der er aldrig indikation for trombolyse til stabile patienter! Erfaring med behandling med rivaroxaban til gravide savnes Efterbehandling og kontrol Patienter med dokumenteret DVT forsynes med støttestrømpe til knæniveau. Før udskrivelsen foretages ekkokardiografi. Patienter med forhøjet pulmonaltryk ved udskrivelsen ses til ambulant ekkokardiografi efter 3 mdr. mhp. persisterende pulmonal hypertension. Vedr. kronisk tromboembolisk pulmonal hypertension (CTEPH) se Kap. 13 Pulmonal hypertension. Udredning for trombofili anbefales til selekterede patienter med førstegangs VTE med henblik på at vurdere risiko for recidiv og evt. indikation for langvaring antikoagulansbehandling. Det betyder, at yngre patienter (< 40 år) uden klare disponerende faktorer til LE (nyopererede, langvarigt immobiliserede, cancerpatienter mm.) eller med familiær disposition kan henvises til trombofiliudredning. Udredningen kan foretages inden start på behandling med VKA alternativt minimum 3 uger efter seponering. Ønskes udredning i helt særlige tilfælde efter opstart af VKA, kan udredningen foretages efter substituering af VKA eller LMH. Trombofiliudredningen kan foregå under behandling med rivaroxaban Dyb venetrombose Definition Forekomst Ætiologi Symptomer og kliniske fund Udredning Prognose Behandling Varighed af antikoagulansbehandling Dyb venetrombose hos gravide Efterbehandling og kontrol
10 Page 10 of Definition Dyb venøs trombose (DVT) er blodpropsdannelse i de dybereliggende vener. Langt den hyppigste lokalisation er benenes og bækkenets vener Forekomst DVT er en relativ hyppig tilstand med en incidens på ca. 1 tilfælde pr personer pr. år. Risikoen øges fra ca. 1/ for individer under 40 år til ca. 1/100 hos individer over 60 år. Ifølge tal fra Landspatientregisteret var der i 2010 i alt indlæggelser samt ambulante besøg med DVT på danske sygehuse Ætiologi DVT i benenes eller bækkenets vener forekommer hos samme risikoindivider som LE og således især hos patienter med underliggende tilstande, der disponerer til VTE: nyopererede patienter, cancerpatienter, langvarigt immobiliserede patienter og gravide. Kan også ses hos tidligere raske personer, hvoraf nogle vil have arvelig eller erhvervet trombofili Symptomer og kliniske fund Symptomer Det er afgørende at få den kliniske mistanke, da symptomer og fund kan være diffuse og da en lang række andre kliniske tilstande kan have lignende symptomer. Kliniske scoringssystemer (f.eks. Well s, se tabel 12.3) kan derfor med fordel anvendes. Kliniske fund D-dimer er et nedbrydningsprodukt af fibrin og har en meget høj sensitivitet og negativ prædiktiv værdi. Hos hospitaliserede patienter med konkurrerende lidelser er testen dog ofte falsk positiv, og D-dimer kan derfor især anvendes til at udelukke DVT. En ikke-forhøjet D-dimer taler således stærkt imod diagnosen DVT og kan ved lav klinisk sandsynlighed (f.eks. vurderet med Well s DVT score) bruges til at udelukke diagnosen Udredning Klinisk undersøgelse: Vurdere den kliniske sandsynlighed for DVT (Well s DVT score, tabel 12.3). Billeddiagnostiske undersøgelser Er der lav klinisk sandsynlighed for DVT (Well s score <1) og en D-dimer under den diskriminative grænse, er billeddiagnostiske undersøgelser ikke nødvendige for at udelukke DVT. Såfremt der er betydende klinisk mistanke om DVT (f.eks. bedømt med Well s score) er der indikation for billeddiagnostisk undersøgelse.
11 Page 11 of 16 Ultralydsscanning af underekstremiteter Ved ultralydsscanning med kompression og eventuelt flowundersøgelse kan DVT påvises med høj diagnostisk sensitivitet og specificitet hos patienter med proksimal DVT, mens undersøgelsen udført under knæniveau har lav diagnostisk præcision. Hvis D-dimer er forhøjet, og der er klinisk mistanke om DVT (Well s score) gentages ultralydsundersøgelsen efter ca. 8 dage, idet tilfælde, som progredierer proksimalt, således vil kunne diagnosticeres. I sjældne tilfælde kan flebografi anvendes for at sikre diagnosen. Tabel 12.3 Well s Score til vurdering af sandsynlighed for DVT Variabel Disponerende faktorer: Paralyse, parese eller immobilisation af ekstremitet Nylig sengeleje > 3 dage eller major kirurgi < 4 uger Aktiv cancersygdom Symptomer: Smerter langs dybe vener Kliniske tegn: Ensidig hævelse af hele benet Ensidig hævelse af læg > 3 cm Pittingødem Tydelige kollaterale overfladiske vener Klinisk vurdering: Alternativ diagnose er mere sandsynlig (erysipelas mv.) Klinisk sandsynlighed for DVT (inddelt i 3 niveauer)
12 Page 12 of 16 Lav Intermediær Høj Prognose Ubehandlet har patienten høj sandsynlighed for udvikling af posttrombotisk syndrom (PTS), ligesom der er risiko for udvikling af LE. En hurtig diagnostik og behandling er derfor vigtig Behandling Antikoagulansbehandling Antikoagulansbehandlingens formål er at hindre: 1) proksimal spredning af den venøse trombe, 2) recidiv af DVT og LE, 3) senkomplikationer i form af PTS og pulmonal hypertension. Initial behandling med vægtbaseret subkutant LMH, én eller to gange daglig uden laboratoriekontrol er mindst lige så effektiv og sikker som APTT-styret behandling med intravenøs UFH. De forskellige LMH-produkter er ligeværdige. Til initial behandling kan også anvendes rivaroxaban 15 mg x 2 dgl. Følgende dosering anvendes i behandlingen af DVT: Dalteparin: 200 enh/kg legemsvægt s.c. x 1 eller 100 enh/kg s.c. x 2 dagligt Enoxaparin: 1,5 mg/kg legemsvægt s.c. x 1 dagligt Tinzaparin: 175 enh/kg legemsvægt s.c. x 1 dagligt Hos patienter med nedsat nyrefunktion, skal der dog udvises forsigtighed i forbindelse med anvendelse af LMH, og dosis bør halveres ved GFR < 20 ml/min. LMH kan give anledning til trombocytopeni, hvorfor trombocyttallet kontrolleres ved behandling ud over 5-7 dage. Behandling med VKA anbefales påbegyndt samtidig med LMH, men dog ikke før DVT diagnosen er sikret se Kapitel 14, afsnit 14.3: Peroral antikoagulansbehandling. LMH fortsættes i mindst 5 dage, og indtil INR har været i terapeutisk niveau i to dage. Det er vist, at rivaroxaban er lige så effektiv og sikker som konventionel antikoagulansbehandling med VKA i 3, 6 eller 12 måneder.
13 Page 13 of 16 Behandling med rivaroxaban i fast daglig dosering uden laboratoriekontrol kan således anvendes som alternativ behandling til initial LMH og VKA ved akut DVT se Kapitel 14, afsnit 14.3: Peroral antikoagulationsbehandling med rivaroxaban. Ved valg af behandling med VKA eller rivaroxaban tages hensyn til behandlingsvarighed (præference for rivaroxban ved kort varighed op til 3 måneder), komorbiditet, multifarmakologisk behandling med risiko for VKA interaktion, bivirkningsprofil for stofferne, forventet patient compliance og patient præference. Rivaroxaban 20 mg dagligt kan anvendes som profylakse mod tromboserecidiv. Der savnes erfaring med rivaroxabanbehandling ud over 12 måneder. Følgende dosering anvendes i behandlingen af DVT: Rivaroxaban: 15 mg x 2 dagligt i 3 uger herefter 20 mg dagligt. Ved GFR <50 ml/min anbefales 15 mg dagligt Ved GFR <15 ml/min er rivaroxaban kontraindiceret. Anvendelse af acetylsalicylsyre til langtidsprofylakse er undersøgt i to mindre studier, som er omtalt i afsnit Trombolysebehandling Sammenlignet med antikoagulansbehandling med VKA og heparin ses komplet lyse hos flere DVT patienter efter trombolyse. Trombolysebehandlingen er dog også associeret med en øget blødningstendens, og der er ikke samtidigt påvist nogen forskel i behandlingseffekten efter 5 år. Behandlingen kan derfor ikke anbefales. Anvendelse af katetervejledt lokal administration af trombolytika til patienter med massive ileofemorale venetromboser kan overvejes, men også denne behandlingsmodalitet er ledsaget af en øget lokal og systemisk blødningstendens. Behandlingen fjerner effektivt trombemasserne, men effekten på posttrombotisk syndrom er uafklaret. Kompressionsstrømper Effekten af kompressionsstrømper til knæniveau på risikoen for PTS ved behandling af DVT er dokumenteret, og anvendes stømper med ankeltryk på mmhg kan PTS risikoen reduceres betydeligt (halveres). Kompressionsstrømper kan tages af om natten. Anbefalet behandlingsvarighed er 2 år, dog længerevarende behandling hos patienter med symptomer på venøs insufficiens Varighed af antikoagulansbehandling Varigheden af antikoagulansbehandling fastsættes ved udskrivelsen og bør i tvivlstilfælde konfereres med Trombosecenter (se Kapitel 14: Peroral antikoagulansbehandling, tabel 14.1). Ved DVT sekundært til en temporær risikofaktor anbefales behandling i 3 mdr. Ved uprovokeret DVT anbefales behandling i minimum 6 mdr. Dog 3 måneder ved isoleret crusvenetrombose. Ved recidiv DVT anbefales langtidsbehandling i minimum 12 mdr. Ved permanente risikofaktorer (f.eks. visse former for trombofili) anbefales langtidsbehandling. I forhold til risikomarkører for recidiv af VTE efter anbefalet behandlingsvarighed er mandligt køn
14 Page 14 of 16 fundet associeret med en øget recidivrisiko og forhøjet D-dimer 4 uger efter endt VKA-behandling er en mulig risikomarkør. Den konkrete behandlingsvarighed besluttes i samråd med trombosecenter. Patienter med aktiv cancersygdom udgør en særlig problemstilling i relation til den sekundære tromboseprofylakse (se klaringsrapport om cancerassocieret trombose på Oftest anvendes til disse patienter behandling med LMH i minimum 6 mdr (se afsnit 12.3). Bør konfereres med trombosecenter Dyb venetrombose hos gravide Graviditet medfører øget risiko for VTE som følge af hyperkoagulabilitet og øget tryk på de dybe bækkenvener med kulmination omkring fødselstidspunktet og i det tidlige puerperium. Udredning Hos gravide med klinisk mistanke om DVT er sikker billeddiagnostik med UL scanning vigtig pga. behov for langvarig behandling med LMH. Behandling Behandling af DVT under graviditet bør baseres på vægtjusteret LMH, der ikke placerer placenta. Justering efter anti-xa niveau kan overvejes hos kvinder med høj kropsvægt eller med nedsat nyrefunktion, eller hvor det skønnes klinisk nødvendigt af andre årsager. Dette er en specialistbehandling, hvorfor der anbefales kontakt til trombosecenter. LMH-behandling bør fortsættes under hele graviditeten. VKA-behandling anbefales ikke under graviditeten, men kan anvendes efter graviditeten. Antikoagulansbehandling med VKA eller LMH bør fortsættes i mindst 6 uger efter graviditeten eller svarende til den resterende del af den anbefalede behandlingsperiode fra DVT debut sædvanligvis 6 måneder. LMH og warfarin (men ikke phenprocoumon) kan anvendes under amning. Rivaroxaban bør ikke anvendes, idet der ikke foreligger kliniske data for anvendelse under graviditet. Se afsnit vedrørende særlige forhold for VKA behandling under graviditet Efterbehandling og kontrol Yngre patienter (< 40 år) uden klare disponerende faktorer til DVT (nyopererede, langvarigt immobiliserede, cancerpatienter mm.) bør henvises til trombofiliudredning, der foretages inden start på behandling med VKA (kan til gengæld foretages under behandling med rivaroxaban eller LMH) alternativt minimum 3 uger efter seponering. Ved behov for udredning under VKAbehandling, kan VKA-behandlingen erstattes med LMH-behandling, hvorefter udredning kan foretages og patienten herefter igen overgå til VKA. Der planlægges opfølgende kontrol med henblik på stillingtagen til varighed af behandling.
15 Page 15 of Venøs tromboembolisk sygdom hos cancerpatienter Cancerpatienter har under VKA-behandlingen dobbelt så mange recidiver og 3 gange så mange blødningstilfælde som ikke-cancerpatienter på trods af en nøje behandlingskontrol med hyppige INR-målinger. Særlige problemer for cancerpatienten er endvidere øget komorbiditet, multifarmakologisk behandling med potentielle interaktioner og deraf følgende problemer med at styre INR. INR kan ligeledes påvirkes ved kvalme og opkastning, f.eks. i forbindelse med kemoterapi. Invasive indgreb som led i udredning eller behandling af cancer øger risikoen for komplikationer, og kemoterapi giver risiko for trombocytopeni og gastrointestinale læsioner. Dette kan medføre behov for pause i VKA-behandlingen med efterfølgende risiko for recidiv i forbindelse med denne pause. Initial behandling: Der kan anvendes såvel UFH som LMH givet i både engangs og togangs dosering. Hjemmebehandling med LMH er sikker og mulig hos de fleste patienter. Der foreligger ikke data for fondaparinux og rivoraxaban. Langtidsbehandling Langtidsbehandling med VKA er standardbehandling ved sekundær profylakse mod recidiv ved VTE. De særligt cancerrelaterede problemer kan gøre det vanskeligt at gennemføre en VKAbehandling med høj kvalitet, og behandlingen er ledsaget af en betydelig øget risiko for recidiv af VTE samt blødning. Anvendelse af vægtbaseret subkutant injiceret LMH indebærer ikke samme ulemper som VKA og kan gives i fast daglig dosis. Behandlingen er desuden lettere at styre i forbindelse med behov for indgreb og procedurer. Det er vist at LMH i forhold til VKA medfører færre VTE recidiver (risikoen halveres) og færre blødninger. Hos patienter med diagnosticeret cancer og DVT anbefales enten dalteparin eller tinzaparin. Hos patienter med diagnosticeret cancer og LE anbefales dalteparin. Dosering Tinzaparin: 175 enh/kg én gang dagligt subkutant Dalteparin: 200 enh/kg én gang dagligt subkutant med reduktion til 75-80% efter én måned. Behandlingsvarigheden med LMH er minimum 6 måneder, men patienter med aktiv cancersygdom bør efter 6 måneder vurderes med henblik på længerevarende behandling, indtil cancersygdommen anses for helbredt. Valget mellem VKA og LMH i denne situation afhænger af patientens almentilstand, behov for yderligere kemoterapi og/eller invasive procedurer samt patientpræference.
16 Page 16 of 16 Forfattere: Steen Elkjær Husted (formand), Anna-Marie Münster, Erik Lerkevang Grove Referenter: Lene Holmvang, Morten Lock Hansen, Thomas Decker Christensen, Axel Brandes Copyright 2013 Dansk Cardiologisk Selskab.
Behandlingsvejledning for behandling af venøs tromboembolisme og sekundær profylakse mod venøs tromboembolisme
Behandlingsvejledning for behandling af venøs tromboembolisme og sekundær profylakse mod venøs tromboembolisme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg,
Læs mereBehandlingsvejledning for behandling af venøs tromboembolisme og sekundær profylakse mod venøs tromboembolisme
Behandlingsvejledning for behandling af venøs tromboembolisme og sekundær profylakse mod venøs tromboembolisme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg,
Læs mereVTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI
10.-12. OKTOBER 2018 VTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI NY DATO DATO ER RYKKET TIL 10.-12. OKTOBER 2018 HOTEL SCANDIC JACOB GADE FLEGBORG 8-10 7100 VEJLE TROMBOSE OG HÆMOSTASE SOM FAGOMRÅDE DELKURSUS
Læs mereKursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1
Kursus i venøs tromboemboli 10.-12. oktober 2018 Dag 1 10.00 10.15 Velkomst med præsentation af kursister, undervisere og læringsmål 10.15 11.30 Venøs tromboemboli (VTE) introduktion Epidemiologi o Incidens
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereNordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg
Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Trombosecenter Aalborg, Funktioner Rådgivning Placering:
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling og sekundær profylakse efter venøs tromboemboli
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling og sekundær profylakse efter venøs tromboemboli Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 7. juni 2017. Medicinrådet
Læs mereAntikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering
Antikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering Afdelingen anvender primært følgende præparater: 1. Farmaka der nedsætter dannelsen af normale koagulationsfaktorer: Marevan 2. Farmaka der øger
Læs mereHistorisk. Behandlingsvejledning for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter
Behandlingsvejledning for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning
Læs mereBehandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for behandling og sekundær profylakse efter venøs tromboemboli
Behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for behandling og sekundær profylakse efter venøs tromboemboli Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 12. december 2018. Medicinrådet
Læs mereBaggrundsnotat. Behandling og sekundær profylakse efter venøs tromboemboli. Indholdsfortegnelse
Baggrundsnotat Behandling og sekundær profylakse efter venøs tromboemboli Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet.
Læs merePerorale antikoagulantia
Klinisk brug af antikoagulantia: VKA vs NOAC Perorale antikoagulantia Erik Lerkevang Grove Afdelingslæge, ph.d., FESC Hjertesygdomme, AUH, Skejby Vitamin-K antagonister: Warfarin (Marevan ) Phenprocoumon
Læs mereProjektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive
Læs merePRAB rapporten (baggrund, bridging applikationen og cases)
PRAB rapporten (baggrund, bridging applikationen og cases) Thomas Decker Christensen Overlæge, lektor, dr.med., ph.d. Hjerte-, Lunge-, Karkirurgisk Afdeling T Aarhus Universitetshospital 06/10/17 1 Disposition
Læs mereOral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren.
Behandlingsvejledning: Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren. Fagudvalget under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : 2012 focused update of the for the management of atrial fibrillation HØRINGSUDKAST Skrivegruppen består af følgende i alfabetisk rækkefølge: Axel Brandes, Ole Dyg Pedersen, Christian
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereBILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL
BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende
Læs mereBaggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)
REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,
Læs mereUndersøgelse for trombofili
Undersøgelse for trombofili Ændringer Dato Foretaget af Godkendt af Udarbejdet af Dato Init. Sign. Dato Init. Sign. 18.09.2007 TBL Godkendt af 18.09.2007 TBL Revideret af I kraft fra 18.09.2007 TBL Ophør
Læs mereForebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI
Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Instruksdokument Senest revideret d. 10 01 2015 Forfattere: Dorte Damgaard og Sidsel Thorup Thomsen Referenter: Helle Iversen og Claus Z. Simonsen
Læs mereLUNGEEMBOLI. Steen Elkjær Husted Thomas Christiansen Christian Hassager Jann Mortensen Kåre Sander Jensen Hans Kræmmer Nielsen Jørn Dalsgaard Nielsen
LUNGEEMBOLI Steen Elkjær Husted Thomas Christiansen Christian Hassager Jann Mortensen Kåre Sander Jensen Hans Kræmmer Nielsen Jørn Dalsgaard Nielsen Klaringsrapport fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk
Læs mereVidenskabelige konklusioner og begrundelse for konklusionerne
Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for afvigelserne fra anbefalingen fra PRAC (Det Europæiske Lægemiddelagenturs
Læs mereBehandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter
Behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 12. december 2018. Medicinrådet har
Læs mereIskæmisk apopleksi akut udredning og behandling
Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling Instruksdokument Senest revideret d. 09 03 2015 Forfattere: Rolf Blauenfeldt og Troels Wienecke Referenter: Grethe Andersen Godkender: Claus Z Simonsen,
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereThyreadeasygdomme ved graviditet
Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi
Læs mereBehandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for farmakologisk tromboseprofylakse til medicinske patienter
Behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for farmakologisk tromboseprofylakse til medicinske patienter Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 12. december 2018. Medicinrådet
Læs mereBehandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til ortopædkirurgiske patienter
Behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til ortopædkirurgiske patienter Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 12. december 2018. Medicinrådet har
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereHjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Baggrundsviden http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf https://www.youtube.com/watch?v=myzvwlhkafq&feature=youtu.be&list=p
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for farmakologisk tromboseprofylakse til medicinske patienter
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for farmakologisk Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet.
Læs mereLUNGEEMBOLI. Steen Elkjær Husted Thomas Christiansen Christian Hassager Jann Mortensen Kåre Sander Jensen Hans Kræmmer Nielsen Jørn Dalsgaard Nielsen
LUNGEEMBOLI Steen Elkjær Husted Thomas Christiansen Christian Hassager Jann Mortensen Kåre Sander Jensen Hans Kræmmer Nielsen Jørn Dalsgaard Nielsen Klaringsrapport fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk
Læs mereVIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER
Patientkort: Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014
Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser
Læs mereNedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate
Fibrin concentrate / Tranexamic Acid / Protrombin complex-concentrate / rfviia When do we use these drugs? What can we do when patients are treated with the new anticoagulant drugs? FFP Frosset/optøet
Læs mereTROMBOEMBOLISK SYGDOM
TROMBOEMBOLISK SYGDOM UNDER GRAVIDITET OG POST PARTUM RISIKOVURDERING, PROFYLAKSE OG BEHANDLING Retningslinje 2014 RETNINGSLINJEN ER UDARBEJDET AF: Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase » Vi vil gerne
Læs mereDiane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,
Læs mereIntensivpatienter med tromboemboliske komplikationer
Intensivpatienter med tromboemboliske komplikationer ATE kursus, DSTH 6. oktober 2017 Christine Lodberg Hvas læge, ph.d. Disposition Tromber særligt ved de kritisk syge Profylakse HIT Case Kvinde, 36 år,
Læs mereIndikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer
Læs mereDILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF
DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 6-12 uger CRF 1. Dags Dato åå mm- dd 2. Patientens studieløbenummer 3.
Læs mered d m m å å t t m m Sygehuskode Afdelingskode
AKUT KIRURGI DATABASEN REGISTRERINGSSKEMA Gældende fra 15. april 2015 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes og indberettes? Alle patienter (alder +18 år) med akut øvre gastrointestinal blødning
Læs merelingsindikation med antitrombotiske stoffer. I det følgende anvendes forkortelsen AF hos patienter med en oplagt valvulær
Effekt Bivirkninger pris = Rationel Farmakoterapi Rationel Farmakoterapi Juni 2013 5 Antitrombotisk behandling ved atrieflimren Af Steen Husted* og Axel Brandes** Atrieflimen (AF) er den hyppigst forekommende
Læs mereVejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter
Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereudredning for trombofili
UDREDNING FOR TROMBOFILI RETNINGSLINJE 2013 Retningslinje om udredning for trombofili Udarbejdet af Dansk Selskab for Trombose og Hæmostases arbejdsgruppe for trombofili Arbejdsgruppens kommissorium er
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne
Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes
Læs mereIndikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard 1a. Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer efter symptomdebut. Proces Mindst
Læs mereCT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose
Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør
Læs mereIndikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer
Læs mereQuixidar 5 mg/0,4 ml injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte.
1. LÆGEMIDLETS NAVN Quixidar 5 mg/0,4 ml injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 5 mg fondaparinuxnatrium
Læs mereFokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi
Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereDine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt)
Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Spr. Dit svar Rigtigt svar 1 Du bestiller en ambulance kørsel 1 til patientens
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereDumme spørgsmål eksisterer ikke..
AK - BEHANDLING Thomas Decker Christensen Overlæge, lektor, dr.med., ph.d. Hjerte-, Lunge-, Karkirurgisk Afdeling T Aarhus Universitetshospital E-mail: tdc@clin.au.dk 1 Disposition Hvad er AK behandling
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereIndikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereProtokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.
Protokolresume: Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumorer Forsøgsansvarlige: Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afdeling D, Roskilde Sygehus. Formål: At forbedre diagnostikken mhp. at undgå dels
Læs mereDILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF
DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 12 måneder CRF 1. Dags dato åå mm-dd 2. Patientens studieløbenummer
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:
Læs merePerfusion skanning af nyretumorer
Perfusion skanning af nyretumorer Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke
Læs mereRADS Baggrundsnotat VTE 1 af 31
Baggrundsnotat for behandling af venøs tromboembolisme og sekundær profylakse mod venøs tromboembolisme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder
Læs mereREGISTRERINGSSKEMA NIP-Apopleksi Landsdækkende
REGISTRERINGSSKEMA NIP-Apopleksi Landsdækkende Apopleksi; Side 1 af 6 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder: Hjerneblødning
Læs mereLaboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI
N Y H E D S B R E V NYT VEJLE AMT Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI Nr. 8A August 2004 Revideret marts 2006 Til alle brugere Biokemisk diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom Vejle Amts specialister
Læs mereAbortus provokatus og sterilisation. Studenterundervisning Skejby Sygehus
Abortus provokatus og sterilisation Studenterundervisning Skejby Sygehus Case 1 19-årig kvinde med fast kæreste, ønsker abortus provokatus, kommer til ambulant undersøgelse i gyn. amb. Du er læge i gynækologisk
Læs merekimcelletumorer Børnecancerfonden informerer
kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs mereHistorisk. Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne
Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA
Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereJordemoderuddannelsen Aalborg. EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00
Jordemoderuddannelsen Aalborg EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00 1 DEL I - ingen hjælpemidler tilladt Varighed 2 timer (65 point kan opnås) 1. Beskriv de 3 faser som farmakokinetikken
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Note: De pågældende punkter i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referral proceduren. Produktinformationen kan
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Beregningsregler
1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter som
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne
Læs mereBaggrundsnotat Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren.
Baggrundsnotat Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren. Fagudvalget under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til baggrundsnotat
Læs mereUdredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning
Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel -uden synlig blødning Forløb i primærsektoren og overgang til gastroenterologiske specialafdelinger Sygehus Lillebælt Januar 2019 Referencer:
Læs mereUdfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014
Page 1 of 5 Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014 Af Torben Bjerregaard Larsen* Baggrund valg af antikoagulantia Nyeste opgørelse viser, at der i øjeblikket er omkring
Læs mereFORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)
FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.
Læs mereRetningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter
17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet
Læs meredepolarisationer, og som en konsekvens heraf, ophævet mekanisk atrial funktion.
Atrieflimren Jan Bech, Overlæge Phd Hjertemedicinsk Afdeling Gentofte Hospital jbech@dadlnet.dk AFLI er ætiologisk ansvarlig for op til 25% af alle tilfælde med iskæmisk apopleksi, er ofte fatal, og de
Læs mereTRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.
TRIATHLON og overbelastningsskader Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.11 DISPOSITION Introduktion Triathlon skader Træningsmængde og overbelastning
Læs mereSubstance and source of text Lisinopril, fosinopril, trandopril, moexipril, perindopril
Lisinopril, fosinopril, trandopril, moexipril, perindopril Spirapril, delapril Kontraindikation i andet og tredje trimester (se pkt. og 4.6) section ACE-hæmmerbehandling bør ikke initieres under graviditet.
Læs mereÅrhus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital
Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B Århus Universitetshospital Afhænger af undersøgelsesmetoden og af typen af lungesygdom 40-90% har lungefibrose 70% nedsat lungefunktion 33% symptomgivende
Læs mereSidst revideret d. 13-06-2012
Renal denervering 2 Sidst revideret d. 13-06-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Renal denervering... 4 3. Generel information... 4 3.1 Forberedelse hjemmefra... 4 3.2 Medicin... 4 3.3 Rasering...
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Beregningsregler
1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle patienter, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter
Læs mereAntitrombotisk behandling ved kardiovaskulære sygdomme»trombokardiologi«
Antitrombotisk behandling ved kardiovaskulære sygdomme»trombokardiologi«dcs vejledning 2007. Nr. 2 Antitrombotisk behandling ved kardiovaskulære sygdomme»trombokardiologi« Arbejdsgruppens medlemmer Dansk
Læs mereSygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock
Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder
Læs mereSenfølger efter lungecancer
Senfølger efter lungecancer kirurgi Jesper Ravn Thoraxkirurgisk afdeling RT Senfølger efter lungecancer kirurgi Definition: Komplikation opstået efter udskrivelse Komplikation opstået efter 30 dage Ved
Læs mereBILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL
BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 25 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE BROMOCRIPTIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende
Læs mereDiaphragma Hernie. Forældreinformation. Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok
Forældreinformation Diaphragma Hernie Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok Kirurgisk Afdeling A H.C. Andersen Børnehospital 1 Hvad er et diaphragma hernie? Et diaphragma hernie
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereMålepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,
Læs mere