Bilag 1e. Refusionsreformen Status september 2018

Transkript

1 Bilag 1e Økonomi og Ressourcestyring Refusionsreformen Status september 2018 Mål Refusionsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Refusionsomlægningen skal understøtte en effektiv beskæftigelsesindsats og sikre, at det for kommunerne bedst kan betale sig at vælge en indsats, der er målrettet mod at hjælpe ledige i job eller uddannelse, samt understøtte at udsatte grupper i højere grad får en indsats, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet. Herunder skal reformen: Øge kommunernes incitament til at reducere langtidsledigheden, da statsrefusionen falder i takt med antallet af uger på offentlig forsørgelse. Styrke fokus på resultater og investeringstankegangen, da refusionen nu er uafhængig af, hvilken indsats der iværksættes. Øge gennemskueligheden i refusionssystemet, da den statslige refusion nu er ens på tværs af ydelser. Status for STARs midlertidige refusionsløsning I de første år efter refusionsreformen skal STAR opgøre statens refusion og kommunernes medfinansiering efter de nye regler, indtil den fælleskommunale IT-løsning Ydelsesrefusion forventes etableret og idriftsat ultimo STAR har nu afregnet kommunernes finansieringsbeløb for perioden januar 2016 juli Seneste afregning, for juli 2018, fandt sted d. 31. august Samlet set er der for januar 2016 til og med juli 2018 afregnet refusion og medfinansiering på baggrund af, hvad der svarer til ca. 156 mia. kr., jf. tabel 1 og 2. Kommunerne har i alt modtaget ca. 28,0 mia. kr. i statslig refusion og betalt ca. 34,1 mia. kr. i kommunal medfinansiering. Dertil har kommunerne i alt fået ca. 1,6 mia. kr. i særligt fleksbidrag og har betalt ca. 33 mio. kr. i forbindelse med medfinansiering af befordringsgodtgørelse. Dette har for perioden januar juli 2018 således resulteret i et samlet finansieringsbeløb på ca. 4,6 mia. kr. fra kommunerne til staten.

2 Tabel 1 og 2 nedenfor angiver fordelingen af bruttoudgifter på refusionsreformens trappetrin og ydelser. Tabel 1. Fordeling af bruttoudgifter på trappetrin for januar juli 2018, refusionsberettigede ydelser 80 pct. 40 pct. 30 pct. 20 pct. Mia. kr. i alt Pct Kontanthjælp 31,8 0,8 4,0 5,2 90,0 Sygedagpenge 29,3 13,8 38,6 17,8 29,8 Uddannelseshjælp 9,4 2,8 11,8 13,0 72,5 Ressourceforløb 7,6 0,1 0,8 1,5 97,5 Jobafklaringsforløb 6,8 0,0 0,8 11,7 87,5 Fleksløntilskud 7,7 0,1 1,4 2,3 96,2 Integrationsydelse 4,3 3,3 13,5 14,0 69,2 Revalideringsydelse 2,7 0,2 1,6 3,7 94,4 Ledighedsydelse 3,0 0,4 2,0 2,3 95,4 Løntilskud 2,5 0,5 6,4 23,4 69,7 Særlig Støtte 0,3 0,6 4,0 6,6 88,7 Kontantydelse 0,1 0,1 1,0 3,0 95,9 I alt 105,6 4,5 14,0 10,0 71,5 Kilde: LIS Refusion Tabel 2. Fordeling af bruttoudgifter på trappetrin for januar juli 2018, medfinansieringspligtige ydelser 20 pct. 60 pct. 70 pct. 80 pct. Mia. kr. i alt Pct Arbejdsløshedsdagpenge 39,9 8,8 36,7 24,8 29,7 Førtidspension 9,5 0,4 3,0 4,3 92,3 Midlertidig arbejdsmarkedsydelse 0,4 0,6 3,0 10,8 85,6 Særlig støtte 1 0,7 0,5 3,6 3,9 91,9 I alt 50,4 7,0 29,7 20,6 42,7 1) Fra 1. oktober 2016 udbetales særlig støtte af Udbetaling Danmark i stedet for kommunerne. Kilde: LIS Refusion Status på den kommunale løsning Ydelsesrefusion Det var planlagt, at Ydelsesrefusion kunne sættes i drift med første beregning i februar Det var imidlertid STAR s vurdering, at der ikke i overensstemmelse med reglerne forelå en revisorerklæring, som viste, at Ydelsesrefusion beregner kommunernes finansieringsbeløb korrekt i forhold til lovgrundlaget. KL og KOM- BIT bekræftede efterfølgende, at de var enige i, at revisorerklæringen ikke levede op til kravene i reglerne. 2

3 Ikrafttrædelsen af Ydelsesrefusion udsættes frem til det tidspunkt, hvor der ligger en revisorerklæring, som viser, at Ydelsesrefusion beregner kommunernes finansieringsbeløb korrekt på baggrund af lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne (refusionsloven) og bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lov, samt data er valideret og fundet retvisende. Hovedtendenser for refusionsreformen Refusionsreformens sigtelinje er, at der skal være færre på offentlig forsørgelse. Antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse viser en nedadgående trend, jf. figur 1. Figur 1. Antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse. Januar maj Efterløn Førtidspension Ledighedsydelse Fleksjob Sygedagpenge Ressource- og jobafklaringsforløb Revalidering (inkl. forrevalidering) Integrationsydelse Uddannelseshjælp Kontanthjælp Midlertidige ydelser (AMY, KTY, S.UDD.) Arbejdsløshedsdagpenge Anm.: Opgørelsen dækker over antallet af fuldtidspersoner på a-dagpenge; midlertidige ydelser for forsikrede ledige (midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse og særlig uddannelsesydelse); kontanthjælp; uddannelseshjælp; integrationsydelse; revalidering; forrevalidering; sygedagpenge; jobafklaringsforløb; ressourceforløb; fleksjob; ledighedsydelse; førtidspension; og efterløn. Opgørelsen indeholder ikke tal over barselsdagpenge og feriedagpenge, da disse ikke kan trækkes på jobindsats. Efterløn samt størstedelen af personer på førtidspension og fleksjobvisiterede er ikke omfattet af refusionsreformen. Opgørelsen er eksklusive personer på kontanthjælp/integrationsydelse omfattet af integrationsprogrammet. Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, ændres ved næste opdatering. Tallene afviger fra Danmarks Statistiks tal for offentligt forsørgede. Kilde: Jobindsats.dk Der er en udpræget tilfredshed med LIS-Refusion, jf. figur 2. 3

4 LIS Refusion er et ledelsesinformationssystem udviklet af STAR, der giver kommunerne adgang til de centrale data, der indgår i opgørelserne i den midlertidige statslige overgangsordning. LIS Refusion indeholder bl.a. et overblik over udbetalte ydelser, refusion og medfinansiering fordelt på ydelser og anciennitet for hver kommune. Figur 2. Tilfredshed med STARs ledelsesinformation (LIS Refusion). November pct. 9% 3% 6% 7% 19% Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds 55% Ved ikke / Ikke relevant Anm.: Resultaterne er baseret på 99 besvarelser. Kilde: STARs brugerundersøgelse gennemført ultimo oktober- primo december Når Ydelsesrefusion er etableret og idriftsat, er det Ydelsesrefusions ansvar at stille data til rådighed til brug for kommunernes ledelsesinformation. Udfordringer i reformen og STARs aktuelle nøgleinitiativer Nedenfor opstilles de væsentligste udfordringer samt relevante initiativer, der allerede er eller forventes - igangsat for at imødegå disse. Skema 1. Oversigt over udfordringer og STARs aktuelle nøgleinitiativer Uigennemskuelig incitamentsstruktur Baggrund Initiativer Det nye refusionssystems kompleksitet kan betyde, at nogle kommuner opgiver at få overblik og indsigt i de økonomiske konsekvenser af kommunernes egen adfærd. Risikoen er i denne situation, at og medfinansiering. kommunerne blot fortsætter med at disponere, som de plejer, og ikke tilpasser deres adfærd i overensstemmelse med intentionerne i reformen. Langvarige ydelsesmodtagere nedprioriteres Baggrund Initiativer Som en hjælp til kommunerne har STAR udviklet et ledelsesinformationssystem vedr. refusionsreformen (LIS Refusion), der skal skabe transparens om refusion I forbindelse med afregningen for februar 2017 blev der tilføjet tre nye benchmarkmål til LIS Refusion, som giver mulighed for at sammenligne sig med den bedste kommune i klyngen og se deres forbedringspotentiale. 4

5 Der er risiko for, at kommuner vil nedprioritere indsatsen for langvarige ydelsesmodtagere (20 pct. refusion). Indsatser rettet mod langvarige ydelsesmodtagere kan umiddelbart som følge af reformen fremstå som en investering med betydelig risiko for tab. Dette kan sløre den potentielt store gevinst, der er ved blot at få en begrænset procentdel af borgere fra langvarig offentlig forsørgelse til hel eller delvis selvforsørgelse. Et af de tre nye benchmark-mål, jf. ovenstående, har fokus på langvarigt offentligt forsørgede. Målet skal understøtte, at kommunerne nedbringer antallet af langvarigt offentligt forsørgede ved, at de bliver opmærksomme på udviklingen i denne gruppe, samt hvor godt andre sammenlignelige kommuner klarer sig. For at understøtte kommunerne i at arbejde med investeringstankegangen udvikler STAR hjælpeværktøjer (bl.a. Jobinvestering.dk og en investeringsguide), der kan understøtte beregninger af besparelsespotentialet ved en given indsats for forskellige målgrupper. Uigennemskuelig incitamentsstruktur i det nye fleksbidrag Baggrund Initiativer For at sikre, at der fortsat etableres fleksjob med få timer, er der indført et særligt fleksbidrag. Reglerne for det nye fleksbidrag er relativt komplicerede, og der er derfor en generel risiko for, at kommunerne undlader at oprette fleksjob. STAR følger udviklingen. Refusionsreformen vil endvidere betyde, at kommunerne på kort sigt kan opleve en nettomerudgift ved at tilkende ikkeforsørgere et fleksjob med få timer sammenholdt med udgifter til kontanthjælp. Der er dermed en risiko for, at kommunerne vil undlade at visitere ikke-forsørgere til fleksjob med få timer, selvom borgere på sigt vil kunne opnå flere timer og business casen dermed bliver positiv. 5

6 Boks 1: Fakta om reformen Refusionsreformen trådte i kraft d. 4. januar Under det nye refusionssystem introduceres et mere enkelt og gennemsigtigt system, hvor kommunernes refusionsprocent er ens på tværs af ydelser og i stedet varierer efter, hvor længe den enkelte ydelsesmodtager har modtaget visse offentlige ydelser. Refusionsreformen omfatter i alt 14 ydelser (herunder a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge), men berører ikke ydelser, som kommunerne ikke eller kun i begrænset omfang kan påvirke. Under det nye refusionssystem følger kommunens refusion for den enkelte ydelsesmodtager en såkaldt refusionstrappe, hvor den enkelte ydelsesmodtagers anciennitet afgør, hvor høj refusion kommunen modtager fra staten. Refusionssatsen, på de ydelser kommunerne udbetaler, er på 80 pct. de første fire uger (uge 1-4) og falder løbende til 40 pct. (uge 5-26), 30 pct. (uge 27-52) og ender på 20 pct. (53+ uger). Kommunens medfinansiering, til de ydelser som andre myndigheder udbetaler, vil tilsvarende stige fra 20 til 80 pct. i løbet af de første 52 uger. Den enkelte ydelsesmodtager er pr. 4. januar 2016 placeret på refusionstrappen efter optjent anciennitet siden 1. juli Refusionstælleren nulstilles efter 1 års sammenlagt selvforsørgelse inden for en referenceperiode på 3 år. 6