ELEKTRISKE KREDSLØB (DC)
|
|
- Ada Søgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) Kredsløbstyper: Serieforbindelser Parallelforbindelser Blandede forbindelser Central lovmæssigheder Ohms lov, effektformel, Kirchhoffs 1. & 2. lov
2 Serieforbindelser Men lad os herfra antage, at klemspændingen og batteriets elektromotorisk kraft er identiske! Begrundelsen for det rimelige heri er, at spændingskildes indre resistans, til de fleste beregningsmæssige formål, er ubetydelig lille. Side 1 Summering af resistanser i serie
3 Serieforbindelser Lad os se nærmere på seriekredsløbet her til højre: Side 2 Summering af resistanser i serie
4 Serieforbindelser Lad os se nærmere på seriekredsløbet her til højre: Hvis jeg nu slutter kontakten i dette elektriske kredsløb (serieforbindelse), må alle kredsens komponenter blive gennemløbet af samme strøm, og derfor må den spænding der kommer til at ligge over hver enkelt resistans være bestemt ved Ohms lov (U = I R). Side 3 Summering af resistanser i serie
5 Serieforbindelser Lad os se nærmere på seriekredsløbet her til højre: Hvis jeg nu slutter kontakten i dette elektriske kredsløb (serieforbindelse), må alle kredsens komponenter blive gennemløbet af samme strøm, og derfor må den spænding der kommer til at ligge over hver enkelt resistans være bestemt ved Ohms lov (U = I R). Side 4 Summering af resistanser i serie
6 Serieforbindelser Lad os se nærmere på seriekredsløbet her til højre: Hvis jeg nu slutter kontakten i dette elektriske kredsløb (serieforbindelse), må alle kredsens komponenter blive gennemløbet af samme strøm, og derfor må den spænding der kommer til at ligge over hver enkelt resistans være bestemt ved Ohms lov (U = I R). Hvis resistanserne R 1, R 2 og R 3 ikke er ens, kan spændingerne over hver enkelt heller ikke være ens, da strømmen jo må være den samme gennem dem alle. Derfor må summen af disse spændinger over resistanserne være lig med den klemspænding som spændingskilden påtrykker kredsen: U DC = U R1 + U R2 + U R3 Side 5 Summering af resistanser i serie
7 U DC = U R1 + U R2 + U R3 Serieforbindelser Klemspændingen (U DC ) må ligge henover alle de tre resistanser som en samlet enhed, og kan ikke se om der er 1 eller 10 resistanser i kredsen, men blot registrere at der er en eller anden ydre resistans tilstede i kredsløbet, og denne resistans kunne vi kalde for serieresistansen (R S ). Side 6 Summering af resistanser i serie
8 U DC = U R1 + U R2 + U R3 Serieforbindelser Klemspændingen (U DC ) må ligge henover alle de tre resistanser som en samlet enhed, og kan ikke se om der er 1 eller 10 resistanser i kredsen, men blot registrere at der er en eller anden ydre resistans tilstede i kredsløbet, og denne resistans kunne vi kalde for serieresistansen (R S ). Disse fire spændinger kan nu erstattes med de respektive udtryk udledt af Ohms lov, og vi får følgende udtryk: R s I = R 1 I + R 2 I + R 3 I Side 7 Summering af resistanser i serie
9 U DC = U R1 + U R2 + U R3 Serieforbindelser Klemspændingen (U DC ) må ligge henover alle de tre resistanser som en samlet enhed, og kan ikke se om der er 1 eller 10 resistanser i kredsen, men blot registrere at der er en eller anden ydre resistans tilstede i kredsløbet, og denne resistans kunne vi kalde for serieresistansen (R S ). Disse fire spændinger kan nu erstattes med de respektive udtryk udledt af Ohms lov, og vi får følgende udtryk: R s I = R 1 I + R 2 I + R 3 I Hvis jeg nu dividere alle led med I, så får vi følgende udtryk: R s = R 1 + R 2 + R 3 Ω Side 8 Summering af resistanser i serie
10 U DC = U R1 + U R2 + U R3 Serieforbindelser Klemspændingen (U DC ) må ligge henover alle de tre resistanser som en samlet enhed, og kan ikke se om der er 1 eller 10 resistanser i kredsen, men blot registrere at der er en eller anden ydre resistans tilstede i kredsløbet, og denne resistans kunne vi kalde for serieresistansen (R S ). Disse fire spændinger kan nu erstattes med de respektive udtryk udledt af Ohms lov, og vi får følgende udtryk: R s I = R 1 I + R 2 I + R 3 I Hvis jeg nu dividere alle led med I, så får vi følgende udtryk: R s = R 1 + R 2 + R 3 Ω Denne sumregel gælder uanset antallet af resistanser i serie, og denne samlede resistans kan kaldes serieresistansen eller erstatningsresistansen Side 9 Summering af resistanser i serie
11 Beregningseksempel: Serieforbindelser Vi har et seriekredsløb hvori der indgår en spændingskilde, hvis klemspænding kan antages konstant med værdien U DC = 40 V, samt tre resistanser med værdierne:,, Side 10
12 Beregningseksempel: Serieforbindelser Vi har et seriekredsløb hvori der indgår en spændingskilde, hvis klemspænding kan antages konstant med værdien U DC = 40 V, samt tre resistanser med værdierne:,, Spørgsmålene er nu følgende: 1. Hvad er kredsens erstatningsresistans? 2. Hvilken strøm vil der løbe i kredsen? 3. Hvilken spænding ligger der over de tre respektive resistanser i kredsløbet? 4. Hvilken effekt afsættes der i hver af de tre resistanser? Side 11
13 Serieforbindelser 1. Hvad er kredsens erstatningsresistans? R s = R 1 + R 2 + R 3 R s = U DC = 40 V Side 12
14 Serieforbindelser 1. Hvad er kredsens erstatningsresistans? R s = R 1 + R 2 + R 3 R s = R s = 477 Ω U DC = 40 V Side 13
15 2. Hvilken strøm vil der løbe i kredsen? Serieforbindelser U = I R I = U DC R S U DC = 40 V Side 14
16 2. Hvilken strøm vil der løbe i kredsen? Serieforbindelser U = I R I = U DC R S I = I = 83, 9 ma U DC = 40 V I = 83,9 ma Side 15
17 3. Hvilken spænding ligger der over de tre respektive resistanser i kredsløbet? Serieforbindelser U R1 = I R 1 U R2 = I R 2 U R3 = I R 3 U DC = 40 V I = 83,9 ma Side 16
18 3. Hvilken spænding ligger der over de tre respektive resistanser i kredsløbet? Serieforbindelser U R1 = I R 1 U R1 = 0, U R2 = I R 2 U R2 = 0, U R3 = I R 3 U R3 = 0, U DC = 40 V I = 83,9 ma Side 17
19 3. Hvilken spænding ligger der over de tre respektive resistanser i kredsløbet? Serieforbindelser U R1 = I R 1 U R1 = 0, U R1 = 3, 94 V U R2 = I R 2 U R2 = 0, U R2 = 8, 39 V U R3 = I R 3 U R3 = 0, U R3 = 27, 69 V U DC = 40 V I = 83,9 ma U R1 = 3,94 V U R2 = 8,39 V U R3 = 27,69 V Side 18
20 3. Hvilken spænding ligger der over de tre respektive resistanser i kredsløbet? Serieforbindelser U R1 = I R 1 U R1 = 0, U R1 = 3, 94 V U R2 = I R 2 U R2 = 0, U R2 = 8, 39 V U R3 = I R 3 U R3 = 0, U R3 = 27, 69 V Hvis man nu vil kontrollere om dette er korrekt, må summen af disse spændinger skulle give netop den på kredsen påtrykte spænding (klemspændingen U DC ): U DC = 40 V I = 83,9 ma U R1 = 3,94 V U R2 = 8,39 V U R3 = 27,69 V Side 19
21 3. Hvilken spænding ligger der over de tre respektive resistanser i kredsløbet? Serieforbindelser U R1 = I R 1 U R1 = 0, U R1 = 3, 94 V U R2 = I R 2 U R2 = 0, U R2 = 8, 39 V U R3 = I R 3 U R3 = 0, U R3 = 27, 69 V Hvis man nu vil kontrollere om dette er korrekt, må summen af disse spændinger skulle give netop den på kredsen påtrykte spænding (klemspændingen U DC ): U DC = U R1 + U R2 + U R3 U DC = 3,94 + 8, ,69 U DC = 40, 02 V U DC = 40 V I = 83,9 ma U R1 = 3,94 V U R2 = 8,39 V U R3 = 27,69 V Side 20
22 Serieforbindelser 4. Hvilken effekt afsættes der i hver af de tre resistanser? I DC kredsløb beregner vi effekter med en af følgende tre muligheder: U DC = 40 V I = 83,9 ma U R1 = 3,94 V U R2 = 8,39 V U R3 = 27,69 V Side 21
23 Serieforbindelser 4. Hvilken effekt afsættes der i hver af de tre resistanser? I DC kredsløb beregner vi effekter med en af følgende tre muligheder: Effektformlen: P = W el AB Q Q t P = U I W Joules lov: P = U I P = I R I P = I 2 R W P = U I P = U U R P = U2 R W U DC = 40 V I = 83,9 ma U R1 = 3,94 V U R2 = 8,39 V U R3 = 27,69 V Se evt. video: DC Ellærens kernebegreber (3/3) Side 22
24 Serieforbindelser 4. Hvilken effekt afsættes der i hver af de tre resistanser? Lad os benytte alle tre beregningsmetoder af effekter blot for illustrationens skyld: P R1 = U R1 I P R2 = I 2 R 2 P R3 = U R3 2 R 3 U DC = 40 V I = 83,9 ma U R1 = 3,94 V U R2 = 8,39 V U R3 = 27,69 V Side 23
25 Serieforbindelser 4. Hvilken effekt afsættes der i hver af de tre resistanser? Lad os benytte alle tre beregningsmetoder af effekter blot for illustrationens skyld: P R1 = U R1 I P R1 = 3,94 0,0839 P R2 = I 2 R 2 P R2 = 0, P R3 = U R3 2 P R R3 = 27, U DC = 40 V I = 83,9 ma U R1 = 3,94 V U R2 = 8,39 V U R3 = 27,69 V Side 24
26 Serieforbindelser 4. Hvilken effekt afsættes der i hver af de tre resistanser? Lad os benytte alle tre beregningsmetoder af effekter blot for illustrationens skyld: P R1 = U R1 I P R1 = 3,94 0,0839 P R1 = 0, 331 W P R2 = I 2 R 2 P R2 = 0, P R2 = 0, 704 W P R3 = U R3 2 P R R3 = 27, P R3 = 2, 323 W U DC = 40 V I = 83,9 ma U R1 = 3,94 V U R2 = 8,39 V U R3 = 27,69 V Side 25
27 Serieforbindelser 4. Hvilken effekt afsættes der i hver af de tre resistanser? Her kunne resultaterne kontrolleres ved f.eks. at beregne den afsatte effekt i erstatningsresistansen, og så sammenligne det med summen af ovenstående beregnede effekter (skal være ens): U DC = 40 V I = 83,9 ma U R1 = 3,94 V U R2 = 8,39 V U R3 = 27,69 V P R1 = 0, 331 W P R2 = 0, 704 W P R3 = 2, 323 W = Side 26
28 Serieforbindelser 4. Hvilken effekt afsættes der i hver af de tre resistanser? Her kunne resultaterne kontrolleres ved f.eks. at beregne den afsatte effekt i erstatningsresistansen, og så sammenligne det med summen af ovenstående beregnede effekter (skal være ens): P S = P R1 + P R2 + P R3 I 2 R S = P R1 + P R2 + P R3 U DC = 40 V I = 83,9 ma U R1 = 3,94 V U R2 = 8,39 V U R3 = 27,69 V P R1 = 0, 331 W P R2 = 0, 704 W P R3 = 2, 323 W 0, = 0, , ,323 3, 358 W = 3, 358 W: OK = Side 27
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC)
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) Kredsløbstyper: Serieforbindelser Parallelforbindelser Blandede forbindelser Central lovmæssigheder Ohms lov, effektformel, Kirchhoffs 1. & 2. lov DC kredsløb DC står for direct
Læs mereELEKTRISKE KREDSLØB (DC)
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) Kredsløbstyper: Serieforbindelser Parallelforbindelser Blandede forbindelser Central lovmæssigheder Ohms lov, effektformel, Kirchhoffs 1. & 2. lov Lad os se nærmere på det blandede
Læs mereTHEVENIN'S REGEL (DC) Eksempel
THEVENIN'S REGEL (DC) Eksempel (teorem) kan formuleres således: Et aktivt kredsløb, som er tilgængeligt i to punkter, kan erstattes af en enkelt ideel spændingskilde med konstant elektromotorisk kraft,
Læs mereMASKELIGNINGER - KIRCHHOFFS LOVE (DC) Eksempel
MASKELIGNINGER - KIRCHHOFFS LOVE (DC) Eksempel Ved beregning af kredsløb med flere masker og flere elektromotoriske kræfter (E), er det ofte ret besværligt at løse for ubekendte uden hjælpeværktøjer. Side
Læs mereKONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning
KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning Parallel kobling af kondensatorer: Side 1 DC Kondensatoren - parallelkobling Parallel kobling af kondensatorer: Hvis
Læs mereKONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning
KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning Dagsorden: Opladningens principielle forløb En matematisk tilgang til opladning (og kort om afladning afslutningsvis)
Læs mereIMPEDANSBEGREBET - SPOLEN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer
AC IMPEDANSBEGREBET - SPOLEN Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S Diagrammer Spolens faseforskydning: En spole består egentlig af en resistiv del (R) og en ideel reaktiv del
Læs mereMODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber
1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning
Læs mereFysik rapport. Elektricitet. Emil, Tim, Lasse og Kim
Fysik rapport Elektricitet Emil, Tim, Lasse og Kim Indhold Fysikøvelse: Ohms lov... 2 Opgave 1... 2 Opgave 2... 2 Opgave 3... 2 Opgave 4... 3 Opgave 5... 3 Opgave 6... 3 Opgave 7... 4 Opgave 8... 4 Opgave
Læs mereIMPEDANSBEGREBET - KONDENSATOREN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer
AC IMPEDANSBEGREBET - KONDENSATOREN Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S Diagrammer Kondensatorens faseforskydning: En kondensator består alene af ideel reaktiv del (X C ),
Læs mereELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt
ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets
Læs mereIndre modstand og energiindhold i et batteri
Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning
Læs mereBenjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =
E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også
Læs mereTheory Danish (Denmark) Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point)
Q2-1 Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point) Læs venligst de generelle instruktioner i den separate konvolut før du starter på opgaven. Introduktion Bi-stabile ikke-lineære halvlederkomponenter
Læs mere3.3 overspringes. Kapitel 3
M4ELT1 Lektion 2 3.3 overspringes Kapitel 3 3.1 Elektromotorisk kraft. Klemspænding Fysisk betydning af E og r i Tegn sted/potential-graf Vælg nulpunkt for potentialet Belastningsforsøg R varieres I måles
Læs mereBortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.
Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk
Læs mereKONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning
KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning Side 1 Side 2 Princippet: Coulombs lov: = k Q 1 Q 2 r 2 Side 3 Princippet: Coulombs lov: = k Q 1 Q 2 r 2 Ladningerne
Læs mereMaterialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse
Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen
Læs mereNår enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.
E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne
Læs merePreben Holm - Copyright 2002
9 > : > > Preben Holm - Copyright 2002! " $# %& Katode: minuspol Anode: pluspol ')(*+(,.-0/1*32546-728,,/1* Pilen over tegnet for spændingskilden på nedenstående tegning angiver at spændingen kan varieres.
Læs mereOpgaver i fysik - ellære
Opgaver i fysik - ellære Indhold E1 Strømstyrke... 1 E2 Strømstyrke... 2 E3 Strømforgrening... 2 E4 Strømforbrug... 2 E5 Elementarpartikler og elektrisk ladning... 3 E6 Elektriske kræfter (kræver kendskab
Læs mereTeknologi & kommunikation
Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet
Læs mereElektronikkens grundbegreber 1
Elektronikkens grundbegreber 1 B/D certifikatkursus 2016 Efterår 2016 OZ7SKB EDR Skanderborg afdeling Lektions overblik 1. Det mest basale stof 2. Både B- og D-stof 3. VTS side 21-28 4. Det meste B-stof
Læs mereM4EAU1. Introduktion Tirsdag d. 25. august 2015
M4EAU1 Introduktion Tirsdag d. 25. august 2015 Introduktion Præsentation af mig Præsentation af faget Historie Kursusbeskrivelse Skema Blackboard Kalender Fildeling Meddelelser Undervisningsmateriale Øvelser
Læs mereTRANSFORMEREN SPÆNDINGSFALD OG VIRKNINGSGRAD. Spændingsfald Virkningsgrad
TRANSFORMEREN SPÆNDINGSFALD OG VIRKNINGSGRAD Spændingsfald Virkningsgrad Spændingsfald: Spændingsfald over en transformer beregnes helt som spændingsfald over enhver anden impedans! Man er dog nødt til
Læs mereSPOLER (DC) Princippet (magnetiske felter) Induktion og selvinduktion Induktans (selvinduktionskoefficient)
SPOLER (DC) Princippet (magnetiske felter) Induktion og selvinduktion Induktans (selvinduktionskoefficient) Princippet Hvis vi betragter kredsskemaet her til højre, og fokuserer på delen med sort stregfarve,
Læs mereØvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.
Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,
Læs mereFigur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer.
Energibånd Fysiske fænomener er i reglen forbundet med udveksling af energi mellem forskellige systemer. Udvekslingen af energi mellem to systemer A og B kan vi illustrere grafisk som på figur 1 med en
Læs mereEl-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4
El-Teknik A Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen Klasse 3.4 12-08-2011 Strømstyrke i kredsløbet. Til at måle strømstyrken vil jeg bruge Ohms lov. I kredsløbet kender vi resistansen og spændingen.
Læs mereNår strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.
For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på
Læs mereDaniells element Louise Regitze Skotte Andersen
Louise Regitze Skotte Andersen Fysikrapport. Morten Stoklund Larsen - Lærer K l a s s e 1. 4 G r u p p e m e d l e m m e r : N i k i F r i b e r t A n d r e a s D a h l 2 2-0 5-2 0 0 8 2 Indhold Indledning...
Læs mereElektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm
Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Med dette emne overgås fra elektrostatikken, som beskriver stationære ladninger, til elektrodynamikken, som beskriver ladninger i bevægelse (elektriske strømme, magnetfelter,
Læs mereUdarbejdet af: RA/ SLI/KW/
Side 1 af 7 1. Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne kredsløbsteori og almen elektroteknik i et sådant omfang, at forudsætninger for at udføre afprøvning, fejlfinding
Læs mereFormålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold.
Formål Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Teori Et batteri opfører sig som en model bestående af en ideel spændingskilde og en indre
Læs mereThevenin / Norton. 1,5k. Når man går rundt i en maske, vil summen af spændingsstigninger og spændingsfald være lig med 0.
Maskeligninger: Givet følgende kredsløb: 22Vdc 1,5k 1Vdc Når man går rundt i en maske, vil summen af spændingsstigninger og spændingsfald være lig med. I maskerne er der sat en strøm på. Retningen er tilfældig
Læs mereLektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11. Underviser: EST/JBS. Efterår 2011
Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11 Lektionsantal: Modulet tilrettelægges med i alt 136 lektioner Uddannelsesmål: Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne
Læs mereElektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm
Elektromagnetisme 7 Side 1 af 1 Med dette emne overgås fra elektrostatikken, som beskriver stationære ladninger, til elektrodynamikken, som beskriver ladninger i bevægelse (elektriske strømme, magnetfelter,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Sukkertoppen, Københavns Tekniske Skole Htx
Læs mereOhms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.
Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.
Læs mereFacit 12. Opgave 1. Dansk El-Forbund sikre din uddannelse R1 = 5 Ω R2 = 10 Ω R4 = 20 Ω ΣR = 50 Ω. a) Beregn U1 U2 U3 U4 U 300 I = = = 6A
Facit 12 Opgave 1 R1 = 5 Ω R2 = 10 Ω R4 = 20 Ω ΣR = 50 Ω a) Beregn U1 U2 U3 U4 I = = = 6A R 50 U 1 = I x R 1 = 5 x 6 = 30V U 2 = I x R 2 = 6 x 10 = 60V U 4 = I x R 4 = 6 x 20 = 120V U 3 = U - U 1 + U 2
Læs mereFREMSTILLING AF VEKSELSPÆNDING. Induktion Generatorprincippet
AC FREMSTILLING AF VEKSELSPÆNDING Induktion Generatorprincippet Induktion: Som vi tidligere har gennemgået, så induceres der en elektromotorisk kraft i en ledersløjfe, hvis denne udsættes for et varierende
Læs mereEksamen i fysik 2016
Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Htx Fysik
Læs mereTorben Laubst. Grundlæggende. Polyteknisk Forlag
Torben Laubst Grundlæggende Polyteknisk Forlag Torben Laubst Grundlæggende Polyteknisk Forlag DIA- EP 1990 3. udgave INDHOLDSFORTEGNELSE 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Indledning Transformeres principielle
Læs mereTRANSFORMEREN - PARALLELDRIFT
TRANSFORMEREN - PARALLELDRIFT Dagsorden: https://c.deic.dk/kdy/ Gennemgang af de overvejelser der er ved overvejelse af transformere i paralleldrift Overvejelser ifm. Paralleldrift: Transformeren - Paralleldrift
Læs meretil undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn
Beregning af kortslutningsstrømme Forudsætninger for beregninger af kortslutningsstrømme. Størrelsen af den kortslutningsstrøm, der i tilfælde af en kortslutning i en lavspændingsinstallation vil gennemløbe
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012
Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012 Termin Undervisningen afsluttes den 16. maj 2012 Skoleåret hvor undervisningen har foregået: 2011-2012 Institution Skive Teknisk Gymnasium Uddannelse
Læs mereImpedans. I = C du dt (1) og en spole med selvinduktionen L
Impedans I et kredsløb, der består af andre netværkselementer end blot lække (modstande) og kilder vil der ikke i almindelighed være en simpel proportional, tidslig sammenhæng mellem strøm og spænding,
Læs mereProjekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb
Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb Indledning: I B-bogen har vi i studieretningskapitlet i B-bogen om matematik-fsik set på parallelkoblinger af resistanser
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015-juni 2017 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX, Ernæringsassistent
Læs mereSpørgsmål Emne Afsnit (vejledende) Øvelse Emner, der ønskes behandlet ved eksaminationen 1 Elektriske grundbegreber og jævnstrømskredsløb
M4EAU1. Eksamensspørgsmål juni 2015 Spørgsmål Emne Afsnit (vejledende) Øvelse Emner, der ønskes behandlet ved eksaminationen 1 Elektriske grundbegreber og jævnstrømskredsløb 1+2+3 (på nær afsnit 3.3) i
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010-Juni 2011 Institution Teknisk Gymnasium Grenå Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Fysik
Læs mereØvelses journal til ELA Lab øvelse 4: Superposition
Øvelses journal til ELA Lab øvelse 4: Navn: Thomas Duerlund Jensen, Jacob Christiansen, Kristian Krøier Øvelsesdato: 8/10-2002 Side 1 af 5 Formål: Eksperimentelt at eftervise superpositionsprincippet og
Læs mereNOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET
NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET I det følgende er der 12 opgaver om elektriske kredsløb, og du skal nok bruge 1 time til at besvare dem. I nogle af opgaverne er der forskellige svarmuligheder der hver er
Læs mereKREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB
EE Basis, foråret 2009 KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB Jan H. Mikkelsen EE- Basis, Kredsløbsteori, F10, KRT2 1 Emner for idag Thevenin og Norton ækvivalenter Virkelige kilder SuperposiLon
Læs mereGrundlæggende. Elektriske målinger
Grundlæggende Elektriske målinger Hvad er jeres forventninger til kurset? Hvad er vores forventninger til jer 2 Målbeskrivelse - Deltageren kan: - kan foretage simple kontrolmålinger på svagstrømstekniske
Læs mereFredericia Maskinmesterskole Afleverings opgave nr 5
Afleverings opgave nr 5 Tilladte hjælpemidler: Formelsamling,lærebøger(med evt. egne notater), regnemaskine og PC som opslagsværk (dvs. opgaven afleveres håndskrevet) opgave 1: Serieforbindelse af impedanser:
Læs mereKREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB
EE Basis, foråret 2010 KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB Jan H. Mikkelsen EE- Basis, Kredsløbsteori, F10, KRT1 1 Emner for idag IntrodukEon El kurset Kredsløbsteori Formål og indhold
Læs mereLærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen
Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet
Læs mereTeknologi & kommunikation
Elektricitet Elektricitet, ordet stammer fra det græske ord elektron, der betyder rav. Elektricitet er et fysisk fænomen, der knytter sig til elektriske ladninger i hvile (elektrostatik) eller i bevægelse
Læs mere8. Jævn- og vekselstrømsmotorer
Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres
Læs mereEl-Fagets Uddannelsesnævn
El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 08/09
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/August 2014 Institution VUC Vest, Esbjerg afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 HTX Vibenhus - Københavns Tekniske Gymnasium
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2017 - juni 2019 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 -juni 2017 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2018-juni 2019 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX, Ernæringsassistent
Læs mereUndervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af
Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes:
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse for Fag, Fysik B, 1c. 2012-2013 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016-juni 2018 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science
Læs mereVEKSELSPÆNDINGENS VÆRDIER. Frekvens Middelværdi & peak værdi (max) Effektiv værdi (RMS) Mere om effektiv værdi!
AC VEKSELSPÆNDINGENS VÆRDIER Frekvens Middelværdi & peak værdi (max) Effektiv værdi (RMS) Mere om effektiv værdi! Frekvens: Frekvensen (f) af et system er antallet af svingninger eller rotationer pr. sekund:
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Det naturvidenskabelige fakultet 3. kvarter forår OPGAVESTILLER: Allan H. Sørensen
AARHUS UNIVERSITET Det naturvidenskabelige fakultet 3. kvarter forår 2006 FAG: Elektromagnetisme OPGAVESTILLER: Allan H. Sørensen Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Eksamensdag: fredag dato:
Læs mereVelkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus
Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 2012-09-01 OZ1DUG 1 Kursus målsætning Praksisorienteret teoretisk gennemgang af elektronik Forberedelse til Certifikatprøve A som radioamatør
Læs mereThevenin / mayer-norton Redigeret
6/12217 Thevenin eller MayerNortonomformninger er en måde, at omregne et kredsløb, så det fx bliver lettere at overskue. Maskeligninger: Først ses her lidt på traditionel løsning af et kredsløb: Givet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2013 juni 2014 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereGruppemedlemmer gruppe 232: Forsøg udført d. 6/ Joule s lov
Joule s lov 1 Formål I dette eksperiment vil vi eftervise Joules lov. Teori P = Watt / effekt R = Modstand /resistor Ω I = Ampere / spænding (A) Tid = Delta tid / samlet tid m = Massen c =Specifik varmekapacitet
Læs mereOhms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.
Ohms lov Nummer 136050 Emne Ellære Version 2017-02-14 / HS Type Elevøvelse Foreslås til 7-8, (gymc) p. 1/5 Formål Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Princip Et stykke
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B 2. år Jesper
Læs mereNedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling.
Husk at emner der ikke er med, kan optræde i bilag. Eksamensspørgsmål fysik B sommer 2016 2016-05-25. Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling. Regler: Antal spørgsmål:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2013) Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009-Maj 2011 Institution Grenaa Tekniske Skole, Djurslands Erhvervsskoler Uddannelse Fag og niveau
Læs mereElektricitet Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi
Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Udarbejdet af: Morten Pærregaard, 230726 Morten Bue Nydal, 230921 Mikkel Brits Sørensen, 230926 2. maj 2006 Frederiksberg Seminarium Underviser og vejleder: Nina
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016-Juni 2018 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Fysik B Johnny
Læs mereDen eksperimentelle delprøve ved mundtlig prøve fysik B og fysik A, htx
Den eksperimentelle delprøve ved mundtlig prøve fysik B og fysik A, htx Eksempler på forløb og tilhørende eksperimentelle delopgaver ved den mundtlige prøve i fysik Tre eksempler på undervisningsforløb
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-Juni 2014 Institution Teknisk Gymnasium Grenå Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Fysik
Læs mere2. skoleperiode Kontrol og reparation af styretøj og undervogn 2,5 uge Fag 8853 Rutineret (Standpunktskarakter) Kompetencemål
2. skoleperiode Kontrol og reparation af styretøj og undervogn 2,5 uge Fag 8853 Rutineret (Standpunktskarakter) Kompetencemål 5. udføre eftersyn, fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på personvognes
Læs mereModellering af elektroniske komponenter
Modellering af elektroniske komponenter Formålet er at give studerende indblik i hvordan matematik som fag kan bruges i forbindelse med at modellere fysiske fænomener. Herunder anvendelse af Grafregner(TI-89)
Læs mereFasedrejning i RC / CR led og betragtninger vedrørende spoler
Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers frekvensafhængighed,
Læs mereGenerelle kommentarer omkring løsning af fysikopgaver
Generelle kommentarer omkring løsning af fysikopgaver Det skal tydeligt fremgå af besvarelsen hvilken tankegang, der ligger bag løsningen. Dvs. fyldestgørende og præcis forklaring, men samtidig så kort
Læs mereE l - Fagets Uddannelsesnævn
E l - Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g
Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g Termin August 2014 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX Htx Fysik B Tom Løgstrup (TL) Hold 2.b Oversigt over planlagte undervisningsforløb
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Marie Kruses Skole stx Fysik B Jørgen Ebbesen Hold
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2016 561247 - VUC Vest, Esbjerg Stx Fysik B Mette Lillistone 15FY61E15
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Fysik B - 2.E
Undervisningsbeskrivelse. Fysik B - 2.E Termin August 2016 Juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX HTX Fysik B Jesper Pedersen (JEPE) Hold 2.E Oversigt over undervisningsforløb
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Januar 2010 maj2011 Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen
Læs mereProjekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2013 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Fysik B Jørgen Ebbesen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg Hfe Fysik B Claus Ryberg Nielsen
Læs mere