Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport

Transkript

1 Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport HOM2898, Meldrupvej 14 Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Vær Sogn, Meldrup By Ejerlav, matrikelnr.: 5a Sted-SBnr.: KUAS: /HOM-0005 Horsens Museum har i dagene den 11. og foretaget en mindre udgravning på Mejdrupvej 14. Ved udgravningen blev der påtruffet en større bygning fra senmiddelalder eller renæssance. Desuden fremkom der et ukendt vejforløb samt gruber fra førromersk jernalder Frederik Callesen Horsens Museum Sundvej 1A 8700 Horsens Tlf.:

2 LANDSKAB OG FORTIDSMINDER 2 UNDERSØGELSENS RESULTATER 4 Figur 1 Den kommende bygningsplacering på Original-1 kortet fra begyndelsen af 1800-tallet. Bemærk at kortet er forskudt med ca. 15 m mod syd i forhold til de reelle forhold. Figuren er dermed kun vejledende. Landskab og fortidsminder Det udgravede areal er beliggende i den østlige del af landsbyen Meldrup. Meldrup er en mindre landsby, hvor byens gårde er beliggende på nordsiden af den gennemløbende Meldrupvej i en mindre slugt, der falder ned mod Vær Sø godt 400 meter vest for udgravningsområdet. Mod nord er landskabet meget kuperet med stejle bakker. Mod syd, syd for slugten, er landskabet mere roligt med jævnt fald fra Galgehøj ned mod Vær sø. Side 2 af 8

3 På matriklen lå der tidligere en mindre ejendom med tre længer forrest på grunden. Ejendommen blev revet ned i forbindelse med, at grunden skulle sælges. Den nye ejendom kommer til at ligge trukket længere tilbage på grunden i forhold til tidligere. Der er ikke kendskab til fortidsminder på matriklen eller i den øvrige del af Meldrup, dog er der registreret en gravhøj godt 100 m øst for udgravningsområdet (SB19). Markerne syd for Meldrup er i de seneste år blevet udstykket. I denne forbindelse har der været foretaget større udgravninger af bebyggelse der primært skal dateres til førromersk jernalder (HOM2208; HOM2252). Undergrunden består primært af lyst gulligt ler, der lokalt har et betydeligt indhold af silt. Figur 2 Det kuperede landskab omkring Meldrup. Højt målebordsblad. Side 3 af 8

4 Undersøgelsens resultater Ved udgravningen blev et samlet areal på ca. 230 m 2 undersøgt. Indenfor dette område blev der registreret 96 anlæg, dvs. stolpehuller og gruber, der alle har fået et A-nr.. De mange anlæg kan på baggrund af keramik fundet på stedet dateres til førromersk jernalder samt yngre middelalder eller renæssance. Mest markant var et større ét skibet østvestorienteret hus, vinkelret på den eksisterende matrikelgrænse. Huset har en bredde på 5,5 m og en længde på mindst 10,5 m idet det fortsætter øst ud af feltet. Efter at flere af stolpehullerne er blevet snittet, har der kunnet udskilles to faser. Fase 1 består af store fladbundede stolpehuller med en diameter på optil 80 cm og en dybde på 12 til 18 cm (A150, A176, A175, A171, A168, A167, A165, A162, A133, A132, A130, A129, A118, A200). Stolpehullerne står omtrent parvist. Hvert fag har en længde på gennemsnitligt 150 cm. Fase 2. På et senere tidspunkt er flere af stolpehullerne skiftet ud, der er dog ikke tale om en fuld udskiftning (A202,A169). De korte fag og de med få undtagelser parstillede stolper tyder på, at der er tale om en bygning opført i bindingsværksteknik. Teknikken tillod at man forholdsvis nemt har kunnet udskifte de stolper, der efter mange år rådnede i jorden. Indenfor bygningens vægge er der registreret enkelte stolpehuller og gruber. Det vurderes imidlertid at ingen af disse har en tilknytning til huset. Flere af gruberne er tydeligvis ældre og stolpehullerne er af en helt anden karakter og skal givetvis ses i en anden sammenhæng. Muligvis som en del af et parallelt forløbende hegn (A1001), der tidsmæssigt dog skal placeres på et andet tidspunkt. Bygningen udgør med sikkerhed én blandt flere bygninger på stedet, der hver især har haft sin egen funktion. Bevaringsforhold og feltets begrænsede udstrækning har imidlertid ikke muliggjort en bestemmelse af matriklens udnyttelse da bygningen blev opført. Keramikken Side 4 af 8

5 og grundplanen peger på at bygningen er opført i middelalderens slutning eller i renæssancen. Figur 3 Hus A1000. Parallelt med omtalte bygning er der registreret et spinkelt hegnsforløb (A1001). I og med at hegnet løber lige syd for bygningens nordlige væg, er det klart at de to ikke er samtidige. Det har dog ikke været muligt at datere hegnet. Hegnet består af A107, A108, A192, A131, A179, A120, A119. Stolpehullerne I hegnet består af mindre stolpehuller med en diameter på optil 30 cm og en dybde på under 12 cm. Det skal dog tilføjes, at ikke alle stolpehullerne er snittet. Figur 4 Hegn A1001 Side 5 af 8

6 Figur 5 Vejspor A1002. Skråt gennem feltet blev der registreret et sæt af hjulspor (A1002). Orienteret nordnordvest/sydsydøst. Det anslås at akselbredden har været cm. Vejens orientering stemmer ikke overens med de øvrige veje og skels orientering i området. Det skal dog samtidig tilføjes, at der i A191 blev påtruffet tegl og at A191 ved afgravning var yngre end det tagbærende stolpehul A162 i huset A1000. Der er ingen forklaring på hjulsporenes afvigende orientering. Der må være tale om et midlertidigt vejforløb, idet både ældre og yngre konstruktioner i feltet respekterer den eksisterende matrikelstruktur. Andre anlæg. Nordligst i feltet er der påtruffet en hel serie af mindre stolpehuller og gruber. Det må formodes, at flere af disse stolpehuller indgår i hegn eller bygninger, en fuld forståelse af hvilken sammenhæng de skal sættes ind i, er dog ikke opnået. Givetvis fordi nøglen til forståelsen ligger nord for feltet. Der er fundet lidt keramik i enkelte af stolpehullerne. Keramikken peger her på senmiddelalder eller renæssance. Et jydepotteskår fra A142 peger i samme retning. Det skal dog samtidig tilføjes at gruben A101 indeholdt rester af en lerblok samt keramik der antageligt skal dateres til førromersk jernalder. På baggrund heraf må det formodes, at flere perioder er blandet sammen i dette område. Side 6 af 8

7 Sammenfatning Ved udgravningen på Meldrupvej 14 blev der registreret spor efter aktiviteter fra førromersk jernalder. Der blev ikke registreret spor efter bygninger fra perioden, hvilket kan skyldes feltets beskedne størrelse. Det kan således ikke afgøres, hvorvidt sporene dækker over placeringen af en landsby fra perioden eller om aktiviteterne skal knyttes til de bebyggelser fra perioden, der er registreret i området syd for Meldrup. Fra middelalderens sidste del eller renæssancen synes et større hus at være hjemhørende. Bygningen har været mindst 10,5 m langt og 5,5 m bredt. Sporene er vigtige fordi de er de ældste arkæologiske spor efter landsbyen Meldrup. Byen nævnes første gang i 1485, Mellerwp (J.P. Trap Danmark, Skanderborg Amt, Voer Herred, Vær Sogn, 5. udg, s. 709), men den må anses for at være ældre. Udgravningen har ikke kunnet afgøre gårdens opbygning på dette tidspunkt, men placeringen af bygningen synes at vidne om, at matrikelstrukturen i denne del af byen i hvert fald kan føres tilbage til renæssancen. Efter husets nedbrydning synes området, at overgå til andet formål og et sæt af hjulspor løber tværs over feltet. Tegl i hjulsporene skal angiveligt tolkes, som at vejen er eftermiddelalderlig. Retning mod det nu nedrevne hus syd for feltet kunne tyde på, at vejen er hjemhørende i 16-/1700-tallet. Figur 6 Lerblok fra førromersk jernalder. Side 7 af 8

8 Tidslinje Side 8 af 8