NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Sekretariat og Politisk betjening

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Sekretariat og Politisk betjening NOTAT Bilag 2: Resume af høringssvar og forvaltningens kommentarer vedr. "Børn og unge former fremtiden, Børne- og Skolepolitik" Dato: 22. maj 2018 Af: Projektgruppen Der er indkommet i alt 43 høringssvar: 9 skolebestyrelser 8 område-/forældrebestyrelser på dagtilbudsområdet + dagplejen Dagtilbudsrådet Fælleselevrådet 7 MED udvalg på dagtilbudsområdet + dagplejen MED Tandplejen 5 MED udvalg skole BKF MED BUPL Lærerforeningen Brugerbestyrelsen for Idrætsanlæggene, Husrådet telefonfabrikken Kulturen i Gladsaxe og Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) Integrationsrådet og Seniorrådet J. nr A21 Sags nr. 2018/ Side 1 af 27

2 Generelt om høringssvarene Generelt er høringssvarene positive overfor Børne- og Skolepolitikken. Et par temaer er gennemgående og medfører følgende overordnede kommentarer: Nogle svar bemærker, at politikken er skrevet i en overordnet form, der kan gøre det vanskeligt at styre efter den. Kommentar: Børne- og Skolepolitikken dækker over 4 tidligere politikker og skal favne forskellige fagligheder og perspektiver med henblik på at fremme sammenhæng på tværs af hele området. De fire tidligere politikker har haft forskellig politisk og strategisk niveau, og derfor medfører en samlet fælles politik mere generelle formuleringer, end der har været i nogle af de tidligere politikker. Udmøntning af politikken sker gennem indsatsområderne. Indsatsområderne vil blive foldet ud og arbejdet med i forskellige dele af organisationen efter vedtagelse af politikken. Nogle svar forholder sig til, hvordan målene opnås - altså udmøntning af politikken. Kommentar: Dette adresseres i politikkens indsatsområder, der beskrives i en selvstændig del, som ikke er en del af den egentlige politik, og som ikke har været med i høringsmaterialet. Indsatsområderne forelægges til Børne- og Undervisningsudvalgets drøftelse, når Børne- og Skolepolitikken er vedtaget. Nogle svar efterspørger aldersafgrænsning i forhold til unge. Kommentar: Der findes forskellige definitioner af aldersgruppen unge. Politikken skal erstatte 4 tidligere politikker og spille sammen med kommunens ungestrategi. Derfor er der valgt formuleringen og fokus på det hele børne- og ungeliv uden en bestemt aldersdefinition. Nogle svar kommenterer et særligt fokus på børn og unge med særlige behov og på børn med særlige talenter. Kommentar: Der er truffet en principiel beslutning om, at politikken vedrører det gode børne- og ungeliv for alle børn og unge, og at der ikke nævnes særlige grupper. Nogle svar ønsker billeder også af mindre børn. Kommentar: Billederne i høringsmaterialet er udskiftet i forhold til den udgave, der forelægges til politisk behandling. Politikken layoutes efter endelig vedtagelse i Byrådet. J. nr A21 2

3 Læsevejledning Nedenfor er udarbejdet en oversigt med resume fra samtlige høringssvar. I kolonnen Resume af høringssvar er indsat resume af den enkelte høringspart. Resumeet medtager kommentarer, der direkte vedrører politikkens indhold. Holdninger til de aktuelle rammer for det daglige arbejde med børn og unge er ikke medtaget i resumeet. I kolonnen Konkrete ændringer er uddraget de konkrete forslag til ændringer, som den enkelte høringspart er kommet med. I kolonnen Svar fra BKF har Børne- og Kulturforvaltningen udarbejdet kommentarer til de konkrete forslag mv. Indsender Resume af høringssvar Konkrete ændringer Svar fra BKF Skolebestyrelser Mørkhøj Det er bestyrelsens oplevelse, at politikkens vision, værdier og målsætninger alle er sympatiske og efterstræbelsesværdige. Det er ligeledes bestyrelsens opfattelse, at politikken er endt i et meget overordnet dokument, som det er svært at være uenig i, men i mindre grad angiver, hvordan man vil gøre. Det ligger derfor bestyrelsen meget på sinde at realiseringen af politikken med konkrete indsatser planlægges og kommunikeres tydeligt. Mørkhøj Skoles bestyrelse er således meget optaget af, at målsætningerne om læring, trivsel og fællesskaber forfølges gennem systematiske indsatser, der tager afsæt i lokale forhold så som socio-økonomiske forhold. Det skal gerne komme til udtryk både i forhold til faglig praksis og økonomi. Realisering af politikken sker gennem en række indsatsområder, som ikke er en del af høringsmaterialet. Indsatsområderne kommunikeres efter vedtagelse af politikken. J. nr A21 3

4 Gladsaxe Skole Buddinge Skole Skovbrynet Skole Bagsværd Skole Det er desuden bestyrelsens oplevelse at der i politikken mangler en forholden sig til, hvorledes man forfølger og opdyrker det særlige talent, som mange børn har. Skolebestyrelsen kan kun være enig i begge politiker, som ligger op til fremskridt & vi glæder os til at se politikkerne udmøntet. Når det er sagt, vil vi påpege at politikkerne ikke nævner noget om hvordan man kommer i mål. Der nævnes, at unge trives ved at deltage i kultur, fritids & idrætsaktiviteter & at de har brug for at føle sig en del af noget større. Bestyrelsen finder, at materialet er godt og enkelt, og bakker fuldt op omkring politikkerne. Vi bifalder vision og værdier samt målene. Skolebestyrelsen på Bagsværd Skole hilser udkast til Børn og unge former fremtiden Børne-og Skolepolitik i Gladsaxe Kommune velkommen og erklærer sig enig i den retning og værdier, der er lagt op til. Bestyrelsen finder dog, at oplægget i sin nuværende form er for overordnet, hvilket gør politikken vanskelig at navigere og styre efter. Der efterlyses derudover en passus, som beskriver, hvilke tiltag og muligheder der er for børn og unge, som har vanskeligt ved at nå de opsatte mål, jævnfør afsnittet om børn og unge trives, på side 6. Politikkerne beskriver målene, altså hvad vi ønsker at opnå. Hvordan, vi kommer i mål, adresseres i indsatsområderne, der ikke sendes i høring. Indsatsområderne beskrives i et selvstændigt dynamisk materiale, der behandles selvstændigt i fagudvalgene. Børne- og Skolepolitikken omfatter alle børn, også de der har vanskeligt ved at opnå målene. Hvordan vi opnår disse mål, også for børn der har det J. nr A21 4

5 vanskeligt, adresseres i indsatsområderne. Stengård Skole Skolebestyrelsen finder materialet overskueligt, ambitiøst og relevant. Der er valgt en god opbygning med vision, værdier og strategiske mål, som alle forekommer gennemtænkte. Politikken bærer præg af store og overordnede visioner, som dog sætter en tydelig retning for det kommende års arbejde med realiseringen af politikken. Et arbejde som bør tage solidt afsæt i allerede eksisterende praksis, og involvere bredt blandt elever, forældre, medarbejdere, forvaltning og politikere. Vi er enige i visionens ambition om, at et godt børne- og ungeliv skal give et godt afsæt for et godt voksenliv. Dog læser vi i visionen, en indforståethed som peger mod, at et godt voksenliv afhænger af hvor dygtig et barn og ungt menneske bliver, altså implicit hvilke karrieremuligheder den pågældende har. Vi kunne ønske en bredere definition på det gode voksenliv, som mere peger i retning af den unges muligheder for at træffe gode valg, og skabe det, der for den enkelte er det gode liv. Dette kan efter vores mening godt bero på samme værdier og strategiske mål som fremgår af politikken som den foreligger nu. At skabe et godt liv for sig fordrer nemlig bestemt både læring, trivsel og deltagelse i fællesskaber. Vi er meget enige i de to værdier der er valgt i politikken. Forældrene er bestemt de vigtigste personer i et barns liv. Desværre oplever vi ind imellem familier hvor forældrene ikke er i stand til at udfylde rollen. I sådanne tilfælde mener vi, at barnet/den unge skal have mulighed for at blive tilknyttet en anden signifikant voksen, som en gennemgående figur i barnets/den unges liv. Derudover mener vi ligeledes at der burde være et strategisk mål som beskriver hvilke krav/muligheder der stilles I visionsteksten indsættes følgende. Den bygger på en ambition om, at børn og unge trives med og i livet, at de får mulighed for at realisere deres potentialer og bliver så dygtige, som de kan Det fremgår i politikkens indledning, at værdierne er fundamentet og gennemgående for alt arbejde og samarbejde på tværs af børneog ungeområdet i Gladsaxe. Visionen er således funderet i at være barn og unge har en værdi i sig selv. For en uddybning af de unges muligheder for at træffe gode valg, henvises til Ungestrategien. Familieperspektivet er valgt og benyttes i en bred forståelse, hvor forældrene ikke (alene) er i stand til at udfylde rollen. J. nr A21 5

6 Søborg Skole Grønnemose Skole ift. forældreinvolvering, samt hvilke tiltag der kan tages for at få forældrene bliver mere motiveret til at blive involveret i børnenes hverdag i Gladsaxe Kommune. Uden denne forældreinvolvering bliver det svært at de nå de ambitiøse mål som vi stiller til vores børn. Vi oplever, at de tre strategiske mål bygger en god bro mellem allerede eksisterende mål, blandt andet fra Synlig læring/alle børn skal lære at lære mere, og det kommende arbejde med fremtidens læringsmiljøer og det 21. århundredes kompetencer. Det glæder os i den forbindelse at læse, at begreber som dannelse, fællesskaber, kreativitet og demokrati er centrale på lige fod med øvrige kompetencer. Overordnet er skolebestyrelsen positiv stillet overfor politikken, men savner tydeligere formuleret vision og værdisæt. Teksten i visionsafsnittet har mere form af et baggrundsafsnit end en vision, og det samme gør sig gældende i værdigrundlaget. Det forstyrrer tillige at politikkens overskrift genbruges under visionen og i værdiafsnittet. En skarpere formuleret vision, vil kunne afføde et klart værdigrundlag. Som igen vil kunne afføde klare strategiske mål. Skolebestyrelsen anbefaler at der ses på disse afsnit igen. Vi har en enkelt opmærksomhed på, at der bør tilføjes et fokuspunkt under Børn og Unge lærer som definerer, at børn lærer gennem leg. Introteksten nævner dette, men det fremgår ikke af fokuspunkterne efterfølgende. Forældrenes rolle og involvering adresseres i politikkens indledning, hvor der står, at Udmøntning af politikken er et fælles ansvar, der kræver samarbejde blandt alle voksne omkring barnet og den unge. Der er truffet generel beslutning om, at målene i politikken skal vedrøre børn og unges kompetencer. Politikken skal omfatte 4 tidligere politikker og give en samlet ramme for alle, der arbejder med børn og unge. Formuleringerne er udarbejdet på baggrund af mange tværgående dialoger med forskellige perspektiver og fagligheder. Det har betydning for det strategiske abstraktionsniveau og formuleringerne. Vedr Børn og unge lærer: Introteksten og de efterfølgende fokuspunkter skal ses som et samlet hele, og netop J. nr A21 6

7 Samlet set erklærer vi os enige i politikkens opstillede visioner og mål og vil se frem til at medvirke til at nå disse i de kommende år. Enghavegård Skole Forældrebestyrelser i dagtilbudsområder Områdebestyrelse Bagsværd Bestyrelsen føler sig set og hørt i politikkens beskrivelser - og det er svært at være uenig i ordlyden eller de beskrevne værdier. Politiken virker samlet set både ambitiøs, sympatisk, helhedsorienteret og sensitiv over for det individuelle perspektiv. Vi ser ikke umiddelbart nogen mangler, og vi synes, at det er meget relevante værdier og mål, der tages fat i. børns læring gennem leg har fået særlig opmærksomhed, ved at blive skrevet ind allerede i introteksten. Bestyrelsens eneste kommentarer drejer sig om, at selve formuleringen af de strategiske mål (punktopstillingerne) på side 5-6 er meget rettet mod udvikling, læring og børnenes bidrag til fællesskabet, men ikke inddrager ren trivsel og tryghed. Under den første værdi Alle børn og unge er værdifulde og har unikke potentialer (s. 4) skrives det, at børn og unge har ret til at deltage i fællesskaber, hvor de trives, og at være barn og ung har værdi i sig selv. Under det strategiske mål Børn og unge trives (s. 6) beskrives, at Børn og unge, der trives, føler sig trygge, er glade og har det godt med sig selv. Men de tilhørende fokuspunkter har et ret ensidigt formuleret omkring fremdrift med ord som handlekraft, målrettethed, håndtering, innovation, bevægelse og deltagelse. Derfor kunne ønskes et punkt, der alene fokuserer på, at børn og unge trives og føler sig trygge i alle dele af hverdagen så det kan ses, at det at være barn og ung virkelig har værdi i sig selv. Børn og unge der trives, føler sig trygge i alle dele af hverdagen Politikkens værdigrundlag er fundament og gennemgående for alt arbejde og samarbejde på tværs af børneog ungeområdet, og hele politikkens tekst skal læses med dette fundament. Altså gælder at være barn og ung har en værdi i sig selv som fundament i læsningen og udfoldelsen af fokuspunkterne under målene. J. nr A21 7

8 Område Skovbrynet Område Buddinge Område Stengård Bestyrelsen har valgt at læne sig op af høringssvaret fra Dagtilbudsrådet omkring denne politik men har enkelte tilføjelser hertil. Værdien i at se den enkelte/individuelle familie som en "styrke" og et fællesskab, og fokusere på dette, er absolut et positivt budskab - at vise tillid. Der bliver fokuseret meget på den synlige læring, på den målrettede elev, på at alle børn skal være hovedaktør i deres eget liv. Problematikken her kan dog være, at Gladsaxe ikke er en by i balance. Vi har parallelsamfund og der er meget forskel på menneskerne, kulturen, vejene, og områderne i mellem. En større fokus bør rettes på at styrke balancen, så netop alle værdierne og målsætningerne i denne politik opfyldes for alle. Mange vælger skoler, der ligger i udsatte områder fra. Hvor der desværre som modsvar til dette, åbnes op for flere spor på andre skoler. Her kræver det en større styrke fra kommunens side, og med mere fokus på sammenhold/mangfoldighed på kryds og tværs. Hvordan "måler" man resultatet af de nye politiker (begge politiker) Vi finder pejlemærkerne for kommunes Børne og skole politik velbeskrevet og glæder os over at der kommer mere sammenhæng igennem barnet liv via denne politik. Den samlede politik gør overgangene mere tydelige, og det faglige perspektiv gør det nemmere at støtte børnene, der hvor der er behov for det. Hertil anses der et større samarbejde på tværs... i alle dele af hverdagen indsættes i første linje under målet Børn og unge trives Et tværgående råd for Social Balance har givet input til politikken under udarbejdelsen, og pointer med dette perspektiv er indarbejdet i teksten. Hvordan der arbejdes med balance, beskrives i indsatsområderne, der er et selvstændigt materiale, som ikke har været med i høring. Udmøntning af Børne- og Skolepolitikken følges gennem indsatsområderne. Vi forholder os dog undrende over hvorvidt, at de strategiske mål ikke understøtter visionen bedre, således at der også er fokus på individet i I visionsteksten indsættes følgende. Den bygger på en ambition om, at børn og I værdigrundlaget fremgår et individsyn, hvor alle børn og unge er værdifulde og har J. nr A21 8

9 forhold til at blive den bedste udgave af sig selv. Således at det både er i samspil med andre og som individ. Ydermere er vi opmærksomme på, at selve politikken ikke fremstår særligt konkret, og muligvis for generel. Vi finder dog ikke noget at være uenig i. unge trives med og i livet, at de realiserer deres potentialer og bliver så dygtige, som de kan unikke potentialer. Med afsæt i dette følger, at de gennem handlinger og dialoger er med til at skabe en positiv udvikling og læring. Områdebestyrelse Søborg Overordnet er det en rigtig god politik. Bestyrelsen er enige om, at det er et visionært udspil, som har fokus på at ruste børnene til fremtiden Det bemærkes, at politikken inddrager legen som et centralt element, og kobler det flot til visionen om at lære at lære. Læringsbegrebet er tydeligt beskrevet, men leg OG læring følger hinanden, som hinandens forudsætninger. Forældreperspektivet er inddraget på flot vis. Leg OG læring som hinandens forudsætninger er præciseret under målet om børn og unge lærer, hvor der står: Børn og unge lærer gennem leg Følgende bemærkninger er tænkt som undren og spørgsmål: Vision værdier - mål Visionen udtrykker drømmen for børn og voksne i Gladsaxe Hvis drøm er det, der beskriver i versionen? Hvis det er børnenes drøm, hvem har så vurderet at det er deres drøm? Hvad er forskellen på en vision og en drøm? Vedr. vision værdier- mål Visionen er politisk og er en samlende ledestjerne for at styrke sammenhæng i arbejdet på hele 0-18 års området i Gladsaxe. Børn og unges input til politikken indgår som input til den politisk formulerede vision. J. nr A21 9

10 De voksnes ansvar For medarbejderne er politikken forpligtende og retningsvisende Kommentar: Ja naturligvis er den det. Da det ikke har stået i politikker før, er det så et udtryk for, at personalet i vores dagtilbud ikke har koblet sig på de tidligere politikker, så man denne gang har behov for at præcisere det? Børn og unges medansvar skal til enhver tid ses indenfor dette voksenansvar Bestyrelsen forstår ikke meningen. Hvad betyder det? Børn og unge lærer Lære at lære bør stå først. Derefter kommer så bevarer lysten til at lære Børn og unge trives Bestyrelsen drøftede, om formuleringen om deltagelse i kultur- fritidsog idrætsaktiviteter skal forstås sådan, at man kun trives, hvis man deltager i kultur- fritids- og idrætsaktiviteter? Vedr. de voksnes ansvar. Børne- og Skolepolitikken erstatter 4 tidligere politikker, og formuleringen er medtaget for at understrege det nye fælles. Det har ingen kobling til, hvordan de tidligere politikker har været formuleret. Vedr. børn og unges medansvar: Denne formulering er medtaget, for at præcisere de voksnes ansvar for realisering af politikken. Vedr. børn og unge lærer: Bevarer lysten til at lære står først, for at markere værdien i at børn fødes som aktive individer, der er med til at skabe udvikling og læring. Vedr. børn og unge trives Formuleringen om deltagelse i Kultur-, fritids- og idrætsaktiviteter er medtaget for at styrke sammen- J. nr A21 10

11 Områdeinstitution Grønnemose Område Vadgård Det er vanskeligt at være uenig i de mål og visioner, som fremlægges i børne ungepolitikken, fordi den er skrevet i et meget overordnet sprog. Og ikke er konkret. Der mangler konkrete hvordan vil vi opnå eller nå de visioner, som er opsat. Er den skrevet for børn og unge eller skrevet for de, der har med børn og unge at gøre forældre og ansatte i kommunen? Under målsætninger, foreslås at trivsel sættes foran læring, fordi trivsel er forudsætning for at kunne læse sig noget. Områdebestyrelsen i område Vadgård mener overordnet, at indholdet i Børn og Unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune er retvisende og tegner de overordnede rammer for et udviklende og indholdsrigt børneliv i Gladsaxe. Vi finder dog, at det er vigtigt at gøre opmærksom på, at det er en meget generel ramme, der kan hængen mellem barnets forskellige arenaer. Der er således hverken tænkt eller formuleret et enten-eller. Det mere konkrete hvordan fremgår af indsatsområderne, der udarbejdes som et selvstændigt materiale, som ikke var med i høring. Det fremgår i indledningen, at politikken henvender sig til alle, der har betydning for børn og unges rammer og muligheder. Og at politikken er et fælles ansvar for de voksne. De tre mål om læring, trivsel og deltagelse i fællesskaber betragtes som hinandens forudsætninger, og rækkefølgen er således ikke et udtryk for målenes indbyrdes forhold. Indsatsområderne, der angiver hvordan, vil blive foldet ud og arbejdet med i forskellige dele af organisationen, J. nr A21 11

12 efter vedtagelse af politikken. Områdebestyrelse Gladsaxe Dagplejen udmøntes på mange forskellige måder i praksis. Vi har derfor et ønske om, at de ledere og medarbejdere, der skal udføre og udleve politikken i praksis, vil blive inddraget aktivt i udmøntningen af politikken til konkrete og lokale indsatser. Dermed skal medarbejderne være en vigtig spiller i det konkrete arbejde med udviklingen og driften af kerneydelsen - at give børn i Gladsaxe det bedst mulige børneliv. Det er nogle fine politikker, og det bliver levende og synligt, når det skal ud i de forskellige forvaltninger, afdelinger og foreninger og implementeres i hverdagen. Det er en god værdi, at familien er i centrum. Vi kan ikke være uenige i de fine ord, og glæder os til at være med til at udmønte det. Det er en meget overordnet politik, som det er vanskeligt, at være andet end enig i, men kommer det overordnede perspektiv til betyde, at politikken mister fokus? Der savnes en beskrivelse af hvordan man definerer børn og unge (ift. alder) Hvis politikken er målrettet 0 18 års perspektivet - hvor er det så beskrevet? Billedmaterialet i det fremsendte udkast er primært fra skoleområdet der savnes billeder fra DAG området. Politikken beskriver de overordnede visioner, mål og værdier på børne- og ungeområdet. Politikken udmøntes gennem en række indsatsområder, der ikke indgår i høringsmaterialet. Der findes forskellige definitioner af aldersgruppen unge. Politikken skal erstatte 4 tidligere politikker og spille sammen med kommunens ungestrategi, og derfor er der ikke valgt en bestemt definition. I indledningen fremgår det, at politikken retter sig mod det hele børne- og ungeliv J. nr A21 12

13 Råd Dagtilbudsråd Børne- og Skolepolitikken lægger en fin ramme for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune, dog bør der være fokus på om den er for generel. Dagtilbudsrådet finder at Politik for kultur, fritids- og idræt er formuleret i et bedre og mere læsbart sprog end Børne- og Skolepolitikken med mål som er formuleret aktivt og med retning. For eksempel er Politik for kultur, fritid og idræt opbygget med aktive mål, såsom vi vil styrke, hvorimod de strategiske mål i Børne- og Skolepolitikken er formuleret som statements uden intention. Det strategiske mål i Børne- og Skolepolitikken kunne med fordel omformuleres til et mere aktivt sprog. Derudover blev følgende fremhævet i Dagtilbudsrådets drøftelse af høringsmaterialet: Der er behov for at tydeliggøre, hvordan de stærke børns behov også tilgodeses og hvordan disse børn udfordres og stimuleres. Det kan evt. tydeliggøres, at barnets velfungerende sociale og relationelle kompetencer er en grundlæggende forudsætning for trivsel og velfungerende fællesskaber. for alle børn og unge i Gladsaxe Kommune. Høringsmaterialet bliver layoutet efter høringen. Der vil blive medtaget billedmateriale, der i videst mulig omfang illustrerer forskellige børn og unge. Børne- og Skolepolitikken erstatter 4 tidligere politikker og er derfor mere overordnet i formuleringer og mål. Målene er formuleret med henblik på at give et særligt fokus på de kompetencer, der er med til at give et godt børne- og ungeliv. Det aktive element i formulering af målene i Børne- og Skolepolitikken vedrører således børnene og de unge (i det, det er aktivt at lære, trives og deltage i fællesskaber). J. nr A21 13

14 Hvordan vi vil arbejde for at fremme disse kompetencer/mål, vil fremgå i politikkens indsatsområder, der er et selvstændigt materiale, der udarbejdes efter vedtagelse af politikken. Fælles elevråd MED-udvalg BKF-MED B-siden Det er gode værdier der er beskrevet. Der står i visionen, at det er en værdi i sig selv at bære barn og ung, hvilket vi er helt enige I, men derfor skal man også passe på med stille for store krav til børn og unge. De skal have lov til at være børn og unge og ikke være små voksne. Der mangler en aldersspecificering på, at politikken handler om de 0-18 årige, som man ikke er i tvivl om, at den er gældende for hele barndommen. Der mangler fokus på sund kost og bevægelse. Der mangler en tydelig formulering omkring trivsel og rummelighed. Side 6, dot 5: Lærer man dannelse? Der bør ses på den formulering. Digital dannelse følger med den almindelige dannelse. Side 6, dot 4: Forslag til omformulering sætningen, så der står: er dannede, demokratiske og aktive medborgere. Teksten ændres til: Er alment og digitalt dannede Teksten ændres til: er dannede, demokratiske og aktive medborgere. Det fremgår i indledningen, at politikken retter sig mod det hele børne- og ungeliv for alle børn og unge. I den indledende tekst under målet Børn og unge trives fremgår det, at børn og unge der trives, har et aktivt liv med sunde vaner og interesser. Denne formulering omfatter også kost og bevægelse J. nr A21 14

15 Sprogbruget og tonen er meget mere tiltalende i Rummelige fællesskaber end i Børn og unge former fremtiden. Rummelighed vedrører, hvordan trivsel fremmes og er således et anliggende for politikkens indsatsområder. MED-udvalg Dagtilbudsområdet Bagsværd områdeinstitution Indledning Ønske om en tydeligere indledning evt. med et klart og komprimeret overblik. Vision værdier mål Værdierne er udtryk for det fælles børne- og ungelæringssyn og forældresyn, som er fundamentet og gennemgående for alt arbejde og samarbejde på tværs af børne- og ungeområdet i Gladsaxe. Bør henvende sig til familien og ikke kun på tværs af børne- og ungeområdet i Gladsaxe Børn og unge former fremtiden. for at realisere deres potentialer og blive så dygtige, som de kan. Ordet dygtige bruges ikke i pædagogik! Visionen Børn og unge former fremtiden udtrykker drømmen for børn og unge i Gladsaxe og henviser til et værdigrundlag, hvor børn og ung er aktive medskabere af deres liv og fremtid. Politikken er i sig selv en kort komprimeret tekst. Ifm. lancering kan det overvejes, om det er hensigtsmæssigt med et mere komprimeret overblik. Børne- og ungeområdet i Gladsaxe omfatter alle voksne omkring barnet og altså også forældrene. Vedr. brug af begreberne dygtig og dannelse : J. nr A21 15

16 Børn og unge lærer Her er opsat mål og bl.a. lærer almen og digital dannelse: En god ide at sætte digital dannelse som selvstændigt punkt, men hvad ligger der bag denne særlige prioritering? Eksempelvis kunne kulturel dannelse - eller kritisk dannelse også være vigtige prioriteringer i en global sammenhæng. Så: hvad indeholder almen dannelse? Savner et punkt med kulturel dannelse og et punkt med lærer igennem leg. Politikken erstatter 4 tidligere politikker og formuleringer og begreber er udviklet ud fra mange dialoger med mange forskellige perspektiver og fagligheder. Område Buddinge Børn og unge trives I dette afsnit er punkter med fokus på bl.a. deltager i kultur- fritids- og idrætsaktiviteter. Hvad med dem som ikke har nogle fritidsaktiviteter? Fra mål til indsatsområder bedst løses i samarbejde mellem flere parter, eller som har særlig faglig eller politisk vigtighed. En part bør være forældre, som kunne indgå i sætningen. Politisk vigtighed : Begrebet indeholder altid en implicit prioritering. Vigtigt at politikkerne prioriterer. Forslag om at og prioritering tilføres sætningen, efter vigtighed. Der savnes en tydeligere værdisætning i politikken jf. den nuværende Dagtilbudspolitik Barne- Læringssynes kan med fordel tydeliggøres Hvis politikken skal være gældende for børn/unge i alderen 0 18 år, bør det tydeliggøres i politikken Tilføjes Prioritering Målet er, at alle børn og unge trives, og fokusområderne forstås og udfoldes indenfor denne ramme. Hvordan dette omsættes til praksis og handling, er et anliggende for politikkens indsatsområder. Der er mange parter, og det vedrører alle voksne omkring barnet og den unge. I værdigrundlaget fremgår forældrenes særlige rolle. Børne- og Skolepolitikken skal omfatte 4 tidligere politikker, der har haft forskellige politiske og strategiske niveauer også i forhold til værdisætning. J. nr A21 16

17 En opmærksomhed på at billedmaterialet i politikken både kommer til at afspejle DAG og skoleområdet ex via billeder der også inkludere læringsmiljøer Der kan derfor være en forskel på de tidligere enkelte politikker og en ny fælles politik. Værdierne omfatter også det, der blev benævnt som barne-læringssyn i den tidligere dagtilbudspolitik. Det fremgår i første linje i politikken at det er en politik for alle børn og unge. Dagplejen Det kan med fordel gøre tydeligere, at politikken omhandler et 0 18 års perspektivet Der savnes et billede fra 0 3 års området i politikken Under det strategiske mål Børn og unge trives kunne et fokuspunkt også være Sunde kostvaner Politikken lay-outes efter endelig vedtagelse, og der vil være billedmateriale der illustrerer børn i forskellige aldre. Det fremgår i første linje i politikken, at det er en politik for alle børn og unge. Politikken lay-outes efter endelig vedtagelse, og der vil være billedmateriale, der illustrerer børn i forskellige aldre. Vedr. Sunde kostvaner. Det indgår som en del af Sunde J. nr A21 17

18 Gladsaxe områdeinstitution Område Vadgård Områdeinstitution Skovbrynet Område Stengård Grønnemose - DAG MED udvalget er enige om at politikken overordnet er god og at den rummer meget. I forhold til fremtidens kompetencer, var der delte meninger og opfattelser at disse kompetencer, ved man hvilke kompetencer der er vigtige mange år frem kan det gøres mere konkret? MED udvalget har ingen bemærkninger udover at vi synes, at det er nogle gode og gennemarbejdede dokumenter hvis ordlyd vi kan stå inde for. Overordnet set er vi enige i det, der står i politikken. Vi synes, politikken er enkel og velformuleret. Vi finder politikken velbeskrevet og glædes over, at den skaber en større sammenhæng for barnet. Den sætter en klar retning, med fælles vision, værdier og mål, som vi kun kan være enige i. Politikken er overordnet, og skaber således også mulighed for råderum til det faglige personale. Vi undrer os dog over at det hedder en Børne og skolepolitik, frem for Dagtilbud og skolepolitik eller Børn og unge politik? - Under indledning: Forstærke at politikken er skrevet til børn og unge ikke for ansatte, der har med børn og unge. Samt tydeliggøre hvilken aldersgruppe det er 0-18/0-25? - Politikken skriver ikke til de børn og unge hvordan man når målene vaner, der er et fokuspunkt under Børn og unge trives Vedr. fremtidens kompetencer er det et begreb i udvikling med stor betydning for arbejdet med børn og unges læring. Børne- og Skolepolitik er valgt fordi: Den gælder børn allerede inden, de kommer i dagtilbud. Kommunen har en ungestrategi, som politikken ikke skal forveksles med. Politikken retter sig mod det hele børne- og ungeliv for alle børn og unge, hvor det er et voksenansvar at realisere og udmønte den. J. nr A21 18

19 - Forstørre at børn ml 0-6 lærer sig noget - læring er ikke noget, der begynder i skolen. - Det er ikke alle børn og unge, der former fremtiden det kan virke som en hån, for nogen børn og unge at læse det, fordi de ikke føler sig som en del af fællesskabet. Så visionen er at alle børn får mulighed for at forme fremtiden. - Tydeliggøre i hvilket perspektiv, der skrives i. Også under strategiske mål. - Under afsnit om fællesskaber tykne hvad det er for fællesskaber, der går på tværs. Det står ikke klart. Det er rigtig godt at det er udtrykt at forældre er de vigtigste for børn og unge. Vedr. aldersgruppe unge: Aldersgruppen for unge varierer i forskellige kontekster, og der er undladt at sætte alder på i politikken for at holde fokus på samarbejde omkring barnet og den unge uanset alder. Vedr. børn og unge der ikke når målene: Politikken retter sig mod alle børn og unge. Uanset barnet eller den unges forudsætning er det et strategisk mål for arbejdet, at barnet og den unge trives, lærer og deltager i fællesskaber, gør en forskel og er med til at forme fremtiden. Vedr. mål for 0-6 år: Det strategiske mål gælder for alle børn og unge og altså også børn ml. 0-6 år. Vedr. visionen: Med afsæt i politikkens værdigrundlag er det netop visionen drømmen -, at alle J. nr A21 19

20 Tandplejen MED-udvalg Skoler Skovbrynet Skole GXU Tandplejen har haft begge politiker i MED og vi har ingen bemærkninger til dem. Vi bifalder vision og værdier samt målene Vi ser frem til udpegningen af indsatsområder, der sikrer en helhedsorienteret indsat til gavn for børn, unge og deres familier i Gladsaxe. I en generel betragtning er der mange gode intentioner og retninger beskrevet i politikken. MED-udvalget savner et bredere blik på børne- og ungegruppen. Her tænkes særligt på, at børn og unge, der har det svært drukner i beskrivelserne af hvordan det ideelle barn og børneliv former sig. I gennem hele politikken er det handlende subjekt barnet eller den unge. Dermed kommer kommunen til at underspille sin rolle overfor borgerne, og ambitionen om at være en aktiv del af børn og unges liv og være en katalysator i deres udvikling bliver noget udvisket. Med denne overordnede betragtning in mente, vil MED-udvalget gerne gøre opmærksom på at det er nødvendigt, at folde politikkens sidste afsnit mere ud. Det giver udmærket mening at man ikke beskriver indsatsområderne i politikken, da de fordrer en mere smidig sagsgang end en politik. børn og unge former fremtiden. Vedr. fællesskaber: Politikken omfatter det hele børne- og ungeliv og dermed alle de fællesskaber, børn og unge deltager i i løbet af deres hverdag. Politikken vedrører alle børn og unge, og målene vedrører arbejdet for det gode børneog ungeliv for alle børn og unge og udtrykker ambitionen om, at alle børn og unge har et godt børne- og ungeliv. Der er truffet principielt valg om, at politikken handler om barnet og den unge, mens de voksnes opgave udfoldes i indsatsområderne. J. nr A21 20

21 Udover denne generelle betragtning har MED-udvalget også nogle mere specifikke til afsnittene om visionen og værdierne. MED-udvalget mener at visionen for politikken er tilpas overordnet og formuleret på en måde, så hele det brede felt af interessenter kan se sig selv ind i arbejdet med at eftersætte den. Indsatsområderne foldes mere ud efter politikkens vedtagelse i Børne- og Undervisningsudvalget. Bagsværd Skole I forholdt til afsnittet om værdier falder MED-udvalget over formuleringen: vi møder børn og unge med tillid og positive forventninger. Positive forventninger er et ordvalg, som kan tolkes i retningen af, at forventningerne er normative og dermed ikke inkluderende. Forventninger kunne erstattes med ressourcesyn og anerkendelse. I den samme boldgade er den anden værdiformulering: Børn og unges primære platform er familien. MED-udvalgets tolkning af det afsnit er, at det virker normativt i sin anvendelse af familiebegrebet i en tid, hvor familien antager meget forskellige former. Ligeledes virker synet på familien som ensidigt som børnefamilien og de unges emanciperingsprocesser bliver usynlige. De unge og overgangen fra barn til voksen bør have et mere eksplicit fokus i værdiafsnittet. Bagsværd skoles MED-udvalg er enige i og kan se sig selv i børne- og unge politikkens vision, værdier og mål. MED-udvalget påpeger at der overordnet set kunne være et ønske om en anden (bedre) balance mellem individ og fællesskaber med et større fokus på fællesskaberne og arbejdet for og med disse. Konkret anbefaler Bagsværd Skoles MED-udvalg følgende ændring under værdier: - At der bliver tydeligere og mere detaljeret beskrevet, hvad der menes og tænkes, når det skrives at børn og unge deltager i fællesskaber. Teksten ændres til: Vi møder børn og unge med tillid, anerkendelse og positive forventninger Familieperspektivet er valgt og benyttes i en bred forståelse, der også omfatter familiens rolle under unges frigørelsesproces. Fællesskaber er et af 3 mål og dermed højt prioriteret. Målene er indbyrdes afhængige, og realisering fordrer en balance mellem børn og unges læring og trivsel - og deres deltagelse i fællesskaber. I politikken fremstår formuleringen flere fællesskaber, J. nr A21 21

22 Enghavegård Skole UNiG Konkret anbefaler Bagsværd Skoles MED-udvalg følgende ændring under strategiske mål: - Ændring i prioritering af rækkefølge ift målene og deres opstilling, så Børn og unge lærer står oplistet som nr.3 (sidst), da vi mener, at de to andre strategiske mål er en forudsætning for at børn lærer. Politikken indeholder mange rigtige overskrifter, flotte visioner, gode værdier og ikke mindst strategiske mål, som vi gerne vil eftersætte. Det er svært at være uenig i politikkens indhold. Vores bekymring i MED-udvalget går på, hvordan vi kan efterleve politikken i hverdagen? Medarbejderne i Ung i Gladsaxe mener, at kunne være med til at understøtte politikkens visioner, værdier og strategiske mål. I politikken kunne med fordel indskrives de samme intentioner i forhold til børn og unge med særlige behov, som det fremgår af Politik for kultur, fritid og Idræt. som jf. indledningen omfatter fællesskaber i det hele børne- og ungeliv. De tre mål betragtes som hinandens gensidige forudsætninger, og rækkefølgen er således ikke udtryk for målenes indbyrdes sammenhæng. Politikken vedrører målene for arbejdet med børn og unge. Udmøntning af politikken fremgår i en selvstændig del, der ikke har været med i høringsmaterialet. Politikken vedrører alle børn og unge i Gladsaxe, og alle børn og unge er omfattet af intentionerne og arbejdet med læring trivsel og deltagelse i fællesskaber. Generelt er MED-udvalget meget tilfreds med at politikken ikke er handlings anvisende, men retningssættende for det daglige arbejde. Faglige organisationer BUPL Vi finder, at de vigtigste signaler for politikken er at finde i indledningen. I afsnittet om de strategiske mål, finder vi at et enkelt ord børn ændres. Det har for os afgørende betydning hvordan vi møder børn og unge. Teksten ændres til: eller ændres til og i politikteksten. J. nr A21 22

23 Under overskriften Børn og unge lærer, står: Børn og unge lærer gennem leg, alene eller i samspil med andre. Vi finder at ordet eller bør erstattes af og. Det er vigtigt at fastholde at de mange læringsformer ikke er hinandens modsætninger, men at mulighederne findes iboende den enkelte og derfor varierer hele tiden efter situation, læringsmål, oplevelse og samspil med andre. Gladsaxe lærerforening Vi byder Børne- og skolepolitikken velkommen. Overordnet set kan vi tilslutte os sigtet og værdierne. Vi har følgende bemærkninger, som vil kunne optimere forslaget: Vedr. visionen kunne vi ønske os, at ordet trivsel indgår. Vi er enige i, at børnene skal realisere potentialer og blive dygtige, men det er mindst lige så vigtigt, at de også trives med og i livet. I visionen indsættes den bygger på en ambition om, at børn og unge trives med og i livet, at de realiserer deres potentialer og bliver så dygtige, som de kan. På side 6, første afsnit, dot 5 står der Lærer dannelse. Det er vores klare opfattelse, at dannelse ikke er noget man lærer. Dannelse er meget mere end det. Man bliver dannet eller dannes. Desuden mener vi, at begrebet dannelse også inkluderer digital dannelse. Teksten ændres til er alment og digitalt dannede Brugerbestyrelsen for idrætsanlæggene På side 6, sidste afsnit, dot 4, vil sætningen få mere præcision og en stærkere betydning, hvis den ændres til: er dannede, demokratiske og aktive medborgere. Vi skal ikke indskrænke ambitionen om dannelse til demokratisk dannelse. Dermed ikke sagt, at demokratisk dannelse ikke er vigtig, for det er den. Brugerbestyrelsen udtrykte opbakning til begge udsendte udkast, og har følgende bemærkninger: For Børne- og Skolepolitikken ønsker brugerbestyrelsen: Teksten ændres til: er dannede, demokratiske og aktive medborgere Der indsættes under målet Børn og unge lærer. Børn I politikken fremstår formuleringen flere fællesskaber, J. nr A21 23

24 Husrådet i Telefonfabrikken - at det under Børn og unge deltager i fællesskaber tydeliggøres at foreningslivet tilbyder fælleskaber for børn og unge. - at der i højere grad sættes fokus på overgangen fra skolebaserede fællesskaber til fællesskaber i foreningslivet. - at der under Børn og unge lærer indskrives der kan læres gennem bevægelse. - at det tydeliggøres hvordan det sikres, at børn og unge med særlige talenter understøttes. Ved første øjekast finder vi ikke en umiddelbar anvendelighed for kultur- og fritidslivet med det foreliggende udkast. Den beskrevne lokale børne- og skolepolitik synes overvejende at læne sig op ad eksisterende landspolitisk lovgivning med angivne centrale mål- og værdiformuleringer for institutioner og skoler. Også i dette udkast til nyt politikområde bringes rummelige og til tider luftige formuleringer, som bør kunne finde en bred opbakning blandt aktører og beslutningstagere. Interessant bliver det at følge konkrete indsatsområder, der understøtter politikken. Ved nøjere nærlæsning og eftertanke må det imidlertid konkluderes, at der i udkastet findes passager, der omtaler ønsket om kulturel dannelse og forståelse og ikke mindst om sammenhæng med øvrige politikområder. og unge lærer, når de undersøger og eksperimenterer, gennem sanser og gennem bevægelse.. og sammenholdt med et fokus på det hele børne- og ungeliv tænkes også børnenes og de unges fritidsliv. Hvordan børn og unge med særlige talenter understøttes, kan indgå i indsatsområderne, der er et selvstændigt materiale, som ikke er med i høring. Åben Skole er et centralt lovkrav om, at en kommunes skoler indgår i samarbejder / partnerskaber med eksempelvis lokalsamfundets kulturog foreningsliv. Børn og unge skal således møde virkeligheden uden for skolen. Rammesætning af dette forhold er fraværende i udkastet Børn og unge former fremtiden. Og det kan egentlig undre, idet forvaltning J. nr A21 24

25 og eksempelvis kultur- og fritidsforeninger for få år siden lagde megen energi i at forberede den åbne skoles indmarch i Gladsaxe I lyset af ovenstående foreslås: At der i begge udkast til politikker tilføjes et selvstændigt afsnit om overlapning mellem børn, skole, kultur og fritid. Et sådant afsnit beskriver værdier, strategiske mål med fokuspunkter samt udpegede indsatsområder. Bestyrelser i kulturen Kulturen i For god ordens skyld skal bemærkes, at Kulturen i Gladsaxe fuldt ud kan Gladsaxe tilslutte sig bemærkningerne i Husrådets udtalelse. FIG Generelle bemærkninger FIG vil gerne rose materialet for at være et kort og godt overordnet udspil til 2 vigtige politikker for Gladsaxe Kommunes nuværende og kommende generationers muligheder for at få et aktivt liv gennem hele livet. De 2 politikker kan naturligvis godt stå alene men forventningerne til samarbejde mellem skoler og foreninger kan godt tydeliggøres begge steder. Det er uklart, hvad der forventes af det frivillige foreningsliv og erfaringer fra implementeringen af skolereformen skræmmer. Foreningerne i Gladsaxe har udarbejdet en række tilbud, som skolerne har kunnet bruge og dermed øge samarbejdet med foreningslivet. Der har ikke været afsat dedikerede ressourcer til at etablere samarbejdet med klare aftaler og få afstemt forventningerne til hinanden. Der bør derfor være fokus på, at der afsættes dedikerede ressourcer, når politikkerne skal implementeres. I målet Børn og unge trives er et fokusområde at børn og unge deltager i kultur-, fritids- og idrætsaktiviteter. Indsatsområderne beskrives i et selvstændigt materiale, der ikke indgår i høringsmaterialet. Samarbejde vedrører hvordan målene udmøntes og er nærmere beskrevet under indsatsområder, der er et selvstændigt materiale, der ikke var med i høring. J. nr A21 25

26 Øvrige bemærkninger FIG har herudover en række konkrete kommentarer til materialet: Andre råd Integrationsrådet Børn og unge former fremtiden Værdier - Alle børn og unge er værdifulde og har unikke potentialer : At være barn og ung har en værdi i sig selv virker lidt floskelagtigt og fjerner man dette, så virker værdigrundlaget lidt tyndt. FIG foreslår, at der efter overskriften - Alle børn og unge er værdifulde og har unikke potentialer i punktform oplistes et værdigrundlag, som fx kunne være: - Dialog med børn, unge og voksne skaber udvikling og læring - Fællesskaber skaber læring og trivsel - Børn og unge mødes med tillid og positive forventninger - Vi har fokus på styrker og potentialer - Talenter skal udvikles og udfordres - Udvikling og modenhed skabes gennem involvering -.. Børn og unge former fremtiden Værdier - Alle børn og unge er værdifulde og har unikke potentialer : FIG arbejder - sammen med Børne- og Kulturforvaltningen - med en afdækning af idrættens talentudviklingsmiljøer i Gladsaxe. Når talenter er spottet, så bør man kunne tilbydes mulighed for at dyrke dette og det gælder både inden for idræt, musik, teater mm. Et målrettet fokus på talentudviklingsmiljøer bør derfor være et af indsatsområderne. Rådet synes det er fine og brede hensigtserklæringer og rådet kan umiddelbart ikke direkte se, at integrationsdelen er nævnt som en del af pakken. Men vi tillader os at forvente at integration, selv om det ikke er nævnt specifikt, er en væsentlig del af politikken såvel som eksempelvis inklusion, differentieret undervisning, motion og velvære m.v. Teksten til politikkens værdier er udviklet gennem pointer fra mange dialoger og rummer mange forskellige perspektiver og input. BKF finder ikke uoverensstemmelse mellem de nuværende to værdier og forslag fra FIG. Miljøer vedrører indsatsområderne, som udarbejdes i et selvstændigt materiale, der ikke har været med i høring. J. nr A21 26

27 Seniorrådet Rådet er forventningsfulde med hensyn til at se resultaterne, når det folder sig ud. Rådet har ikke øvrige bemærkninger. Seniorrådet har ingen kommentarer til de to høringer. J. nr A21 27