Jeg skal nok sørge for, at få disse tilvalg med i skøderne Af salgsopstilling dateret den 28. september 2006 fremgår ikke noget om P-plads.

Transkript

1 1 København, den 30. juni 2011 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Lars Elbæk og Kim Haubjerg Johansen Holmbladsgade København S Nævnet har modtaget klagen den 8. september Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt de indklagede er erstatningsansvarlige over for klagerne som følge af, at klagerne ikke har opnået brugsret til en parkeringsplads, selvom klagerne har betalt kr. for brugsretten. Sagens nærmere omstændigheder er følgende: De indklagede havde en projektejerlejlighed til salg, som klagerne var interesserede i at købe. Den 27. juli 2006 skrev sælgers advokat til de indklagede bl.a.: I relation til opbevaringsrum og P-pladser bekræfter jeg med henvisning til vores samtale i dag, at du blot indføjer købers valg heraf i købstilbuddet og selvfølgelig regulerer købesummen. Både rum og P-plads bør identificeres med henvisning til et ejerlejlighedsnr. for rummets vedkommende og en nummereret skitse for P-pladsens vedkommende. Jeg skal nok sørge for, at få disse tilvalg med i skøderne Af salgsopstilling dateret den 28. september 2006 fremgår ikke noget om P-plads.

2 2 Den 29. september 2006 underskrev klagerne købstilbud om køb af ejerlejligheden for en kontantpris på kr. Den 20. oktober 2006 skrev sælger under på købsaftalen. Det fremgår af købstilbuddet bl.a.: Ejerlejligheden er endnu ikke opført og derfor endnu ikke opmålt. De i salgsopstillingen anførte og nedennævnte arealer er derfor alle skønnede og anført med forbehold for at de endelige arealer kan afvige herfra. Der medfølger brugsret til depotrum som nærmere angivet i salgsopstillingen. I det omfang det er angivet i salgsopstillingen eller specifikt er aftalt medfølger endvidere brugsret til parkeringsplads. Den 24. oktober 2006 underskrev klagerne og sælger en allonge til købsaftalen, hvorved det blev aftalt, at der skulle tilgå klager et nærmere bestemt opbevaringsrum og en bestemt parkeringsplads. I allongen blev aftalt betaling for disse med henholdsvis kr. og kr., således at den samlede købesum blev kr. Det blev videre aftalt, at garantien for købesummen skulle ændres med kr. Den 1. oktober 2007 skrev sælgers advokat til klagernes advokat bl.a.: Jeg har den 27. september 2007 modtaget dokumentation for, at Deres klient har deponeret kr ,00. Det svarer til købesummen med fradrag af udbetalingen på kr ,00 og det beløb som det tidligere blev aftalt, at køber kunne tilbageholde. Jeg skal for god ordens skyld bemærke, at jeg ikke tinglyser endeligt skøde, før det sidste beløb på ,00 er deponeret, og jeg vil vende tilbage så snart de mangler der er tilbageholdt for, er udbedret. Da manglerne nu er udbedret og P-pladsen etableret, bedes De sørge for, at Deres klient deponerer restkøbesummen på kr ,00. Min klients krav på renter forbeholdes. Klagerne har oplyst, at de har betalt beløbet. Den 3. juni 2009 skrev ejerforeningens administrator til klagerne. Brevet var vedlagt notat vedrørende P-pladser, hvoraf det fremgår: I forbindelse med Kubens overtagelse af administration af ejerforeningen, blev jeg opmærksom på, at der ingen indtægter var fra p-pladserne samt, at jeg heller ikke af anmeldelse og fortegnelsen kunne se, at p-pladserne var selvstændigt matrikuleret. Normalt vil retten til/ejerskabet over p-pladserne være sikret ved en af følgende: 1. selvstændigt matrikuleret 2. brugsret fastlagt ved deklaration

3 3 3. brugsret fastlagt i vedtægterne Ingen af disse forhold gør sig, så vidt jeg kan se, gældende, og jeg mener derfor, at p- pladserne reelt set tilhører ejerforeningen, hvorfor de ikke har kunnet sælges. Jeg skal for god ordens skyld slå fast, at jeg vil ønske, at jeg tager fejl, idet der så ikke vil være et problem, og vor kunde, Lokalbanken, vil kunne disponere over de ikke solgte p-pladser samtidigt med, at ejerskabet af de 3 solgte pladser ikke kan drages i tvivl. Desværre mener jeg, at jeg har ret og finder, at vi under alle omstændigheder bør få en afklaring inden sagen bliver mere kompliceret end nødvendigt. Den 30. oktober 2009 skrev klagerne til de indklagede blandt andet: Undertegnede indgiver hermed klage vedr. misligholdelse af følgende aftale: Undertegnet (i det følgende benævnt køber) erhvervede igennem LokalBolig Elbæk og Johansen (i det følgende benævnt sælger) i oktober 2006 en ejerlejlighed [ ] Der blev til købsaftalen (bilag A) udarbejdet en allonge (bilag B) af 24/ , hvorved det aftaltes mellem parterne, at der med ejerlejligheden fulgte eksklusiv brugsret til en parkeringsplads, hvilken brugsret køber betalte sælger kr for. Det har efterfølgende vist sig, at der var en adkomstmangel i relation til den aftalt medfølgende parkeringsplads. Parkeringspladsen tilhørte ikke sælger, hvorfor sælger ikke kunne overdrage retten til køber som aftalt (bilag C) Køber har således betalt kr ,- til sælger for en brugsret til en parkeringsplads, hvilken parkeringsplads det efterfølgende har vist sig at vi ingen ret har til at benytte, jf. bilag C. Da der således foreligger vanhjemmel, ønsker køber hermed at klage til sælger og køber anser at være berettiget til et erstatningskrav/tilbagebetalingskrav på kr ,- fra sælger. [ ] Vi imødeser indfrielse af kravet. Klagerne har oplyst, at p-pladserne tilhører ejerforeningen og lejes ud. Klagerne har videre oplyst, at sælger af ejerlejligheden er gået konkurs. Den 1. september 2009 anmeldte klagernes advokat klagernes krav på kr. i sælgers konkursbo. Klagerne har bl.a. anført:

4 4 De indklagede skal betale erstatning til klagerne. Klagerne har, udover betaling for ejerlejligheden, betalt kr. for eksklusiv brugsret til en parkeringsplads. Det har imidlertid efterfølgende vist sig, at p-pladsen ikke tilhørte sælger, og klagerne har ikke opnået den brugsret, som de har betalt for. Der er derfor tale om vanhjemmel. De indklagede har henvist klagerne til at gøre krav gældende over for bygherren/sælger, men klagerne har købt ejerlejligheden af de indklagede, og må derfor kunne gøre krav gældende over for dem. De indklagede må så rette deres krav videre mod bygherren/sælger. Klagerne har tidligere fremsat krav over for bygherren/sælger, men selskabet er gået konkurs, og klagerne har ikke opnået dækning i konkursboet. De indklagede har bl.a. anført: De indklagede bestrider at være erstatningsansvarlige over for klagerne. Det var sælgers advokat, der stod for udarbejdelse af handlens dokumenter og for stiftelse af ejerforeningen. Det var også sælger, der skulle stå for udmatrikuleringen af parkeringspladserne. Det var aftalt, at selve udmatrikuleringen først ville falde på plads efter underskrivelsen af allonge. Indklagede har solgt p-pladserne i overensstemmelse med det opdrag, han har fået fra sælger og kunne ikke have handlet anderledes. Indklagede har endvidere forsøgt at sikre sig ved korrespondance med sælgers advokat. Det har under hele forløbet været aftalt, at køberne af ejerlejlighederne skulle kunne tilkøbe en p-plads. Indklagede ved ikke, hvornår der skete fejl/ændringer heri. Nævnet udtaler: Indklagede har til nævnet oplyst, at indklagede fra sælger af ejerlejligheden havde fået at oplyst, at det var muligt for køber at tilkøbe brugsret til en parkeringsplads. Nævnet finder på det foreliggende grundlag ikke anledning til at kritisere indklagede som følge af, at sælger ikke opfyldte indholdet i allongen, og klagerne dermed ikke opnåede brugsret som aftalt. Nævnet kan herefter ikke pålægge indklagede et erstatningsansvar.

5 5 Det fremgår af sagen, at det var sælgers advokat, der skulle sørge for at få klagernes tilvalg med i skødet, og nævnet bemærker i den forbindelse, at nævnet ikke kan tage stilling til, om klagerne kan gøre krav gældende over for sælgers advokater. Konklusion: Klagen tages ikke til følge. Kendelsen offentliggøres, jf. nævnets vedtægter 22, stk. 1. Forbrugerens navn anonymiseres ved offentliggørelsen, jf. nævnets vedtægter 22, stk. 2. P.N.V. Lone Kerrn-Jespersen formand