K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG. Manual til kvalitativ mikroanalyse

Transkript

1 K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG Manual til kvalitativ mikroanalyse

2

3 COPING

4

5 k a r e n p a l l e s g a a r d m u n k COPING Manual til kvalitativ mikroanalyse

6 Coping. Manual til kvalitativ mikroanalyse Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2012 Omslag: Jørgen Sparre Bogtilrettelæggelse: Carl-H.K. Zakrisson isbn aarhus universitetsforlag Aarhus Langelandsgade Aarhus N København Tuborgvej København NV Fax

7 INDHOLD Forord 7 1. Introduktion til Lazarus teori 15 Stressbegrebet 16 Coping eller mestring? 18 En teoridrevet forskningsmetode 20 Et perspektivskifte 22 Et systemisk udgangspunkt 23 Målhierarkiet som styrende princip 25 Emotioner som et andet sprog 31 Copingprocessens tredelte struktur Copingprocessens formende elementer Belastningens objektive træk Belastningens subjektive træk Belastningens grad af perciperet reversibilitet De tilknyttede emotioner Personlighedsmæssige ressourcer Omverdensressourcer Vejledning til analyse af belastningsforløb 66 Trin 1: Identificér belastende begivenheder 73 Trin 2: Find de personlige betydninger 75 Trin 3: Vurder de emotionelle implikationer 76 Trin 4: Kortlæg de anvendte copingstrategier 88 Trin 5: Undersøg typer af intervention 96 Trin 6: Sammenfat resultatet af hver delproces 100 Trin 7: Find mønstre på tværs af interviewene 105

8 4. Copinginterviewet 107 Forskningskontrakten 107 Copingerindringer: gemt, glemt eller omdannet? 111 Copinginterviewet som ikke-lineær proces 125 Interviewguide til copinginterviewet 127 Forskningsinterviewets faldgruber Det livshistoriske ressourceinterview 132 Strukturen i et livshistorisk ressourceinterview 133 Ressourceanalyseskema Publikation af mikroanalysens resultater 136 Resultatskemaer over copingforløb 136 Eksempler på copingnarrativer 142 Appendiks Metoden anvendt på en virkelig case 145 Noter 151 Litteratur 157

9 FORORD 7 For snart 22 år siden påbegyndte jeg mit ph.d.-projekt om mestring af belastninger i alderdommen (Munk, 1999). På det tidspunkt og sandelig ikke mindre siden var begreberne stress og mestring kommet i fokus inden for mange fagdiscipliner såsom arbejdsmedicin, geriatri, arbejdspsykologi, klinisk psykologi, gerontopsykologi, management etc. Historisk set er det først og fremmest medicin og psykologi, der på et mere grundforskningsmæssigt plan har beskæftiget sig med og udviklet begreber om fænomenet, først og fremmest om forholdet imellem oplevelse og legemlige reaktioner (Nielsen, 1998). Den senere udbredelse af begreberne til en lang række anvendte discipliner af vidt forskellig videnskabelig observans har bidraget til en øget viden om fænomenet, men også til en vis forvirring. Forvirringen bliver ikke mindre af, at man i grundforskningen både taler om gavnlig (stimulerende korttids-)stress og om dårlig (skadelig langtids-)stress (Nielsen, 1995). Samtidig er stress i negativ forstand også blevet en dagligdags term, som alle kender og har en mening om. Termens store popularitet må formodes at være udtryk for, at den giver mening for nutidens mennesker, hvoraf mange oplever at bukke under for samfundets hastige udvikling og krav om omstilling. I dag er termen et omdrejningspunkt i en vedvarende offentlig debat om trivsel og arbejdsmiljø, ligesom den nu også er knyttet til udvikling af mere eller mindre kroniske tilstande såsom udbrændthed, depression og posttraumatisk stresssyndrom (Bovbjerg, 2010; Rosenkrantz-Theil & Milsted, 2010). Medicinsk forskning har endvidere påvist en sammenhæng imellem langvarig oplevelse af ( dårlig ) stress og en negativ påvirkning af kroppen, bl.a. ses en ændring af immunsystemet og af visse 1 FORORD INDHOLD