ANTIMOBBESTRATEGI TOFTEVANGSKOLEN OPDATERET JANUAR 2019

Transkript

1 1 ANTIMOBBESTRATEGI TOFTEVANGSKOLEN OPDATERET JANUAR 2019 Dette dokument indeholder tre elementer, der tilsammen beskriver s antimobbestrategi og arbejde med at sikre et godt læringsmiljø med fokus på elevernes læring og trivsel. De tre elementer hænger uløseligt sammen og omhandler s: Vision og værdigrundlag Ordensregler Strategi mod mobning herunder hvordan skolen arbejder med den nationale trivselsmåling Du kan desuden på skolens hjemmeside finde: Vores regler for brug af ipads og mobiltelefoner i undervisningen Vores beskrivelser af, hvordan vi som skole arbejder med fællesskabet og traditioner i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen (afdelingsprofiler) Vores tilgang til arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer og vores tilgang til arbejdet med børn i vanskeligheder (inklusion)

2 2 TOFTEVANGSKOLENS VISION OG VÆRDIGRUNDLAG s vision er, at skolen i sin hverdag skaber et trygt, motiverende læringsmiljø og positive fællesskaber for alle skolens børn og voksne. Vi vil hver dag skabe en skole, hvor børnene vil komme også selvom de ikke skulle. Vi arbejder ud fra de tre nationale mål for folkeskolen og på at sikre, at alle elever bliver så dygtige, som de kan betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater mindskes alle elever gennem deres skoletid udvikler sig til at tro på eget værd og handlemuligheder På arbejder vi ud fra værdierne: Læring Kreativ og musisk Selvværd Troværdighed Demokratisk dannelse Vi understøtter værdierne ved, at vi benytter følgende tilgange til læring: Nærvær Mod Fantasi Vedholdenhed Kritisk bevidsthed Refleksion og at sikre, at ord og handlinger hænger sammen Vi tager afsæt i Pippi-citatet, når der skal læres noget nyt: "Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert!"

3 3 TOFTEVANGSKOLENS ORDENSREGLER Alle klasser har deres eget klasselokale, og enhver har ansvar for, at der er rart at være for alle - i undervisningen og i frikvartererne. I frikvartererne er det bedst at være ude, men man kan være indenfor, når man ikke generer andre. Boldspil og anden fysisk leg skal foregå i skolegården Hvis du vil kaste med sne, skal du gå ned på trekanten Cykler skal stilles på cykelparkeringspladserne ved festsalen, kældertrappen eller i cykelstativerne foran skolens hovedindgang Rygning er iflg. lov forbudt på skolens område Eleverne i klasse må gå uden for skolen i frikvartererne. Klasselokaler Klassen har ansvar for, at klasselokalet med inventar altid holdes i pæn og ordentlig stand. Hver dag efter skoletid sørger klassen for, at: Lukke vinduer Slukke lys og projektor Rulle markisen op Sætte stole op på bordene Feje Gå retur med mælketasken Bære affaldsposen ud på gangen Rydde op i fællesrummet og på gangen Faglokaler Når et faglokale forlades, sørger man for at rydde op efter sig, tørre tavlen af og sætte stolene op.

4 4 TOFTEVANGSKOLENS STRATEGI MOD MOBNING Formålet med skolens strategi mod mobning er at tydeliggøre skolens fælles retningslinjer for det forebyggende arbejde mod mobning og skolens håndtering af mobning i praksis. Strategien indeholder: 1. Definition af mobning - herunder digital mobning 2. Skolens handleplan for forebyggelse af mobning 3. Skolens handleplan for håndtering af mobning i praksis 4. Synliggørelse og forankring af skolens samlede antimobbestrategi 1. Definition af mobning Det er mobning, når en person gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for alvorlige drillerier, der er sårende og afvisende. Både hvis det foregår fysisk i klasselokalet, i skolens fritidsdel, i skolegården og hvis det foregår digitalt. Verbalt (fx at blive kaldt øgenavne) Socialt (fx at blive holdt udenfor eller blive udstillet negativt på skrift eller tale) Materielt (fx at få ødelagt sine ting) Psykisk (fx at blive truet, systematisk ignoreret eller tvunget til uønskede handlinger) Fysisk (fx at blive slået, skubbet eller sparket) 2. Skolens handleplan for forebyggelse af mobning En del af den forebyggende indsats omhandler et målrettet og systematisk arbejde med skolens undervisningsmiljø og elevernes trivsel. I Rudersdal Kommune er den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering en integreret del af den årlige nationale trivselsmåling. På er der en klar ramme for klasseteamenes og ledelsens opfølgning på den nationale trivselsmåling indenfor målingens fire hovedområder: Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden På baggrund af analyser af klassernes svar udarbejder klasseteamet en handleplan for, hvordan der arbejdes med fokusområderne, hvordan elevernes inddrages i arbejdet og hvordan forældrene løbende orienteres og inddrages. Ledelsen har ansvaret for en samlet tilbagemelding til forældrene og for at følge klasseteamenes indsatser.

5 5 Pædagoger, lærere og ledelse er hver dag ansvarlige for at skabe et socialt trygt miljø, der kan virke forebyggende over for mobning. De voksne skal i deres opførsel, fremtoning og sprog være gode rollemodeller. Eleverne skal opleve, at der er gode fysiske og psykiske rammer for deres udfoldelse på, idet vi forudsætter, at indflydelse og medbestemmelse udvikler ansvarlighed. Handleplan Klasseteamet sikrer, at der hvert år bruges tid på at arbejde med sociale og emotionelle kompetencer, fx med Trin for trin eller andre materialer, trivselssamtaler eller den værdsættende samtale. Fokus er på, at eleverne lærer at forstå egne og andres følelser og sætte ord på dem at løse indbyrdes uenighed eller konflikter at fungere i en gruppe og kunne løse opgaver i fællesskab at værdsætte sig selv og andre og være hjælpsomme at blive ansvarlig over for egen adfærd Eleverne udarbejder i fællesskab med de voksne positivt formulerede adfærdsregler. Der holdes regelmæssigt klassemøder, hvor bl.a. reglerne kan danne udgangspunkt for samtalen om, hvordan det går i klassen/gruppen. Det er vigtigt, at læreren/pædagogen bruger tid på at løse akutte konflikter, således at eleverne oplever, at deres trivsel tages alvorligt. De voksne, der har tilsyn i pauserne bevæger sig rundt i hele gården, på gangene og i klasserne og agerer på konflikter. Lærerne og pædagogerne reagerer over for elever, der taler et grimt sprog. 3. Skolens handleplan for håndtering af mobning i praksis Hvis mobning konstateres håndteres dette med fokus på A) både klassen/gruppen, B) den eller de elever, som har været udsat for mobningen og C) den eller de elever, som har mobbet. A) Håndtering på klasse/gruppeniveau Det er vigtigt at arbejde ud fra, at alle elever har et fælles medansvar for klassens/gruppens trivsel. Mange elever bliver ofte medløbere eller passive tilskuere til det, der sker ( det tavse flertal ). Denne elevgruppe skal hjælpes til at komme ud over deres passivitet. Lærerne og pædagogerne reagerer umiddelbart på mobning eller tegn herpå. Konkrete tiltag: Problemet afdækkes på klassemødet og i dialog med børnegruppen Ledelsen inddrages i problemstillingen

6 6 Eleverne gøres medansvarlige over for hinanden for at bremse mobningen. Det er især hjælp fra andre elever, der kan stoppe mobningen. Der afholdes hyppige trivselsmøder i klassen og på børnemødet med temaet Hvordan går det nu? Ved konstatering af mobning eller begyndende mobning orienterer lærere/pædagoger andre relevante samarbejdspartnere på tværs af klasser, årgange, børnegrupper og afdelinger og løser problemet i et tværgående samarbejde. Skolepsykolog, sundhedsplejerske eller andre inddrages og har evt. samtaler med enkelte elever. B) Håndtering af den eller de elever, som har været udsat for mobning Offeret skal ubetinget kunne mærke de voksnes støtte. Støtten skal styrke offerets selvværd som et selvstændigt individ med krav på respekt. Afhængigt af barnets alder forsøger læreren/pædagogen sammen med mobbeofferet at afklare mobningens årsag. Offerets forældre skal altid inddrages gennem hele forløbet, og altså også fra første færd. Konkrete tiltag Den specifikke indsats skal altid ses i sammenhæng med skolens handleplan over for klassen/børnegruppen. Når indsatsen hjælper: Ved første fornemmelse for mobning taler klasselæreren/ pædagogen med offeret. Samtalens indhold er, at fornemmelsen af mobning præsenteres og belyses med konkrete eksempler, og at offeret reagerer herpå. Samtalens mål er, at offeret mødes med mobberen. Samtalen skal altid indeholde en aftale om en ny samtale inden to uger. Klasselæreren/pædagogen orienterer straks herefter alle andre relevante samarbejdspartnere og forældrene. Anden samtale handler om at konstatere, hvad der er sket siden første samtale. Hvis klasselæreren/pædagogen kan konstatere fremskridt, aftales endnu en samtale inden to uger. Relevante samarbejdspartnere og forældrene orienteres. Samtalerne fortsætter, indtil klasselæreren/pædagogen og offeret er enige om, at mobningen er udryddet. Forældrene orienteres. Når indsatsen ikke umiddelbart hjælper: Ved første fornemmelse for mobning taler klasselæreren/pædagogen med offeret. Samtalens indhold er, at fornemmelsen af mobning præsenteres og belyses med konkrete eksempler, og at offeret reagerer herpå. Samtalens mål er, at offeret mødes med mobberen. Samtalen skal altid indeholde en aftale om en ny samtale inden to uger. Klasselæreren/pædagogen orienterer straks herefter alle andre relevante samarbejdspartnere og forældrene.

7 7 Hvis klasselæreren/pædagogen ikke kan konstatere tydelige fremskridt, indkaldes forældrene til et møde inden to uger med klasselæreren/pædagogen og endnu en involveret medarbejder. Forældrene tilbydes desuden et møde med ledelsen. Relevante lærere og pædagoger samt ledelsen orienteres straks om samtalens resultat. Hvis offeret er elev på mellemtrinnet eller i udskolingen, deltager han/hun i mødet med ledelsen. Her orienteres forældrene bl.a. om skolens strategi over for mobning og om muligheden forskolepsykologbistand. De relevante samarbejdspartnere orienteres straks om samtalens resultat. C) Håndtering af den eller de elever, som har mobbet Indsatsen skal med det samme give sig udslag i, at mobberen i konkret handling viser, at mobningen aftager og i løbet af højst tre måneder er udryddet. Mobningen behandles på klassemødet/ børnemødet. I tilfælde af mobning på tværs af klasser, årgange og børnegrupper inddrages involverede lærere, pædagoger og elever. Mobberens forældre skal altid inddrages gennem hele forløbet, og altså også fra første færd. Konkrete tiltag Den specifikke indsats skal altid ses i sammenhæng med skolens handleplan over for klassen/børnegruppen. Når indsatsen hjælper: Ved første fornemmelse for mobning og efter samtale med offeret taler klasselæreren/pædagogen med den pågældende, hvor både mobber og mobbeoffer deltager. Samtalens indhold præciserer, at mobning ikke accepteres og skal stoppes nu. Samtalen skal altid indeholde en aftale om en ny samtale inden to uger mellem klasselæreren/pædagogen og mobberen. Klasselæreren/pædagogen orienterer straks herefter alle andre relevante samarbejdspartnere og forældrene. Anden samtale handler om at konstatere, hvad der er sket siden første samtale. Hvis klasselæreren/pædagogen kan konstatere fremskridt, aftales endnu en samtale inden to uger. Samtalerne fortsætter, indtil klasselæreren/pædagogen og mobberen er enige om, at mobningen er udryddet, dog højst i alt tre måneder. Når indsatsen ikke umiddelbart hjælper: Ved første fornemmelse for mobning og efter samtale med offeret taler klasselæreren/pædagogen med den pågældende, hvor både mobber og mobbeoffer deltager. Samtalens indhold præciserer, at mobning ikke accepteres og skal stoppes nu. Samtalen skal altid indeholde en aftale om en ny samtale inden to uger mellem klasselæreren/pædagogen og mobberen. Klasselæreren/pædagogen orienterer straks herefter alle andre relevante samarbejdspartnere og forældrene.

8 8 Hvis klasselæreren/pædagogen ikke kan konstatere tydelige fremskridt, indkaldes mobberens forældre til et møde inden to uger med klasselæreren/pædagogen, ledelsen og eventuelt endnu en involveret medarbejder. Hvis mobberen er elev på mellemtrinnet eller i udskolingen, deltager han/ hun i mødet. Mødet skal munde ud i en aftale om øjeblikkelige og meget tydelige og konkrete fremskridt. Hverken lærere, pædagoger eller ledelse kan indgå kompromis i forhold til det overordnede hensyn. Klasselæreren/pædagogen orienterer straks herefter alle andre relevante samarbejdspartnere. Hvis de ønskede fremskridt kan konstateres, fortsætter indsatsen. Hvis de ønskede fremskridt ikke kan konstateres, afgør ledelsen sagen. 4. Synliggørelse og forankring af skolens samlede antimobbestrategi Det er skolens ledelse, der har ansvaret for, at skolens samlede antimobbestrategi er kendt af og tilgængelig for både elever, forældre og personale. Antimobbestrategien er løbende genstand for pædagogiske drøftelser blandt lærere og pædagoger, og ledelsen sikrer, at der systematisk følges op på mål og tiltag i de enkelte klasser. Antimobbestrategien er tilgængelig og synliggøres på: Skolens hjemmeside og forældreintra Personaleintra og på pædagogiske personalemøder (drøftelser) Forældremøder og i dialogen med forældrerådene i klasserne (drøftelser)