Stavnsholtskolen Strategi
|
|
- Gudrun Mølgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stavnsholtskolen Strategi
2 Indledning Stavnsholtskolen er en stor skole, som ligger i fantastiske omgivelser tæt ved Furesøen, skov og marker. Vores omgivelser bruger vi som et udvidet læringsrum. Det betyder, at eleverne i dagligdagen kan ses i alt lige fra at være i gang med at måle vanddybden i Furesøen til at så og høste i skolehaverne. Skolen har derudover nogle af Danmarks bedste idrætsfaciliteter med Farum Arena, som benyttes til al idrætsundervisning på skolen. Bevægelse er et væsentligt element i elevernes dagligdag, og vi er så heldige at have attraktive udearealer med nye legepladser og parkourbane ved ungemiljøet. Disse arealer bliver benyttet til aktive pauser samt til en integration af bevægelse i den daglige undervisning. 2
3 Fællesskabet på skolen er en af de ting, mange af eleverne fremhæver. Både i egen klasse og på tværs af årgangene. I børnemiljøet har vi blandt andet morgensang to gange om ugen, og en fast tradition er, at 3.årgang opfører musical. Herudover er der featureuge, læseuge, Luciadag, skolefodbold, innovationsuge og mange andre tiltag, der styrker fællesskabet. Stavnsholtskolen bygger på en viden om, at forskellige elever lærer bedst sammen. Vi har mange forskellige elever med forskellige baggrunde det ser vi som en stor ressource. Det giver eleverne et fundament for at kunne begå sig i en globaliseret verden. På Stavnsholtskolen har vi en specialklasserække. Tilbuddet er for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Specialklasserne er en del af dagligdagen på skolen. Vi er en skole for alle børn og unge i Stavnsholt skoledistrikt. Nærhed og relationer i lokalområdet er vigtige byggesten for et godt skoleliv. Vi arbejder med det mål at være det mest attraktive skoletilbud i byen. Derfor arbejder vi på Stavnsholtskolen ud fra en fælles vision om: Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse, faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer forskellighed og ser den som en ressource. Læring bygger på en stærk faglighed, kreativitet og innovation, som udvikler elevernes kompetencer i et aktivt samspil med det omkringliggende samfund. 3
4 Forskningen viser, at sunde elever lærer bedst. Vi ser sundhed bredt, så eleverne møder i deres hverdag undervisning, som understøtter både deres fysiske og mentale trivsel. Derfor arbejder vi løbende på at give eleverne viden om og adgang til en sund tilværelse. I skolens kantine har eleverne hver dag mulighed for at købe sund kost. Vi sigter mod % økologi i kantinen. Skolens elever skal opleve tryghed i klassen, på årgangen med elever, lærere og pædagoger. Skolen prioriterer en kreativ, innovativ og legende indlæring, som stimulerer elevernes naturlige nysgerrighed. Koblingen mellem bevægelse og læring er for os en naturlig tilgang til elevernes motoriske og faglige udvikling, og derfor arbejder alle lærere og pædagoger med at skabe en så varieret undervisning som muligt. Forskningen viser, at elever lærer mere i løbet af skoledagen, når de har tydelige læringsmål for deres faglige, personlige og sociale udvikling, og når der skabes rum for den gode dialog mellem elever og fagpersonale. Stavnsholtskolen arbejder derfor med nedestående model for elevernes læring: Med udgangspunkt i vores model for læring, hvor både det faglige, personlige og sociale vægtes lige højt, arbejder skolen i med følgende tre hovedstrategier: Kompetenceudvikling i skolens Børne og Ungemiljø (understøtter den personlige dimension) Læsning (understøtter den faglige dimension) Antimobbe - og trivselspolitik (understøtter den sociale dimension) 4
5 1. Kompetenceudvikling i Børnemiljø og Ungemiljø Skolen har fra skoleåret 2017/18 valgt at indgå et samarbejde med Nicolai Molthe-Leth og True North. True North bygger på en tro på det enkelte menneskes evne og vilje til selv, og i fællesskab med andre, at udvikle sig fagligt, personligt og socialt Mål: En tro på at læring, omsorg, oplevelser og udfordringer er væsentlige for den enkelte elevs udvikling til livsduelige selvstændige individer, der kan tage ansvar og navigere i deres eget liv. Hvorfor gør vi som vi gør? På Stavnsholtskolen arbejder vi målrettet med at løfte alle vores elevers faglige niveau og leve op til vores målsætning om, at alle elever skal stå på tæer gennem hele skoleforløbet. Skolens resultater ligger for nogle grupper under det forventede. De sidste to år har skolens drenge underpræsteret. Ligeledes ser vi elever fra ressourcestærke hjem, der igennem skoleforløbet mister læringslysten og ikke udfolder deres fulde potentialer. Vi vil med strategien skabe en skole, hvor eleverne styrker deres personlige kompetencer, så de bliver i stand til at arbejde målrettet med egen progression og udvikling. Kompetencer som vedholdenhed, selvstyring, robusthed er begreber, som vi vurderer eleverne skal styrkes i for at kunne få maksimalt udbytte af skolen samt deres videre livsforløb. Vore resultater ved prøverne viser, at vi får skabt gode resultater for de fagligt stærke elever, men også at vi ser at skolens samlede gennemsnit ikke løfter sig op på det forventede niveau over en årrække. 5
6 Vi ser også, at der er en del elever, som har et højt fravær, de falder ud af fællesskabet og mistrives. Det betyder, at de mister lærings flow og motivation, hvilket udfordrer både den enkelte og fællesskabet. Vi har historisk investeret i kompetenceudvikling inden for det faglige felt med kurser i linjefag, læsning, DSA og andre faglige felter. Herudover har der været fokus på elevernes trivsel. Vi oplever, at denne investering i elevens faglige og sociale kompetencer ikke har givet den ønskede effekt. Ud fra resultater og viden fra Drengeakademiet og True North læringssyn vurderer vi, at der ligger et stort potentiale i at udvikle skolens tilgang til elevernes personlige læring. Vi ønsker, at skolens personale skal udvikle viden og fælles værdier omkring arbejdet med skolens elever, der skaber en ligevægt mellem elevens faglige, sociale og personlige kompetencer. Skolens lærere og pædagoger skal i projektet opnå indsigt og viden i arbejdet med elevernes personlige og sociale kompetencer og derigennem skabe grundlag for at designe læringsmiljøer, hvor eleverne oplever, at de mestrer udfordringerne. Børn og unges oplevelse af at kunne noget og bidrage med noget i et fællesskab er helt essentielt i forhold til at opnå indre motivation og engagement i skoleforløbet. For at lykkes med denne opgave er vi nødt til at investere i fælles kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledelse. 6
7 Konkrete tiltag Kompetenceløft - skoleåret Skolen todeles fra skoleåret 2017/18 med et børnemiljø klasse og et ungemiljø fra klasse Der udvikles profillinjer i ungemiljøet med henblik på at øge motivation og faglighed for eleverne. Fra skoleåret 2017/18 indledes et samarbejde med True North med fokus på at styrke elevernes personlige kompetencer som skal understøtte arbejdet med eleverne faglige og sociale kompetencer. Fælles kompetenceforløb på Stavnsholtskolen for lærere, pædagoger og ledelse. True North gennemfører et 5 dages kompetenceudviklingsforløb for hele personalegruppen. Kompetenceudvikling af mentorer: 10 lærere/pædagoger og 10 elever uddannes som mentorer. 1 kursusdag. Afvikles på Stavnsholtskolen. Opfølgning og evaluering Vi forventer samlet set at styrke skolens faglige resultater. Forbedrede afgangsprøveresultater. Forbedrede læsetest og nationale test. En positiv undervisningseffekt det vil sige, at skolen som minimum præsterer som forventet i forhold til sociokorrigering. Fastholdelse af skolens elever gennem hele skoleforløbet. Reducerer elevernes fravær fra 6% til 2,5% over den 3-årige projektperiode. Forbedrede trivselsmålinger At udvikle kultur, hvor eleverne selv formår at håndtere uenigheder og konflikter ved at tage ansvar i processen. 7
8 Evaluering vil være en central og løbende del af projektet, som foretages med afsæt i følgende: Dialog mellem ledelse og personale ved årgangsteammøder og konferencer. Dialog mellem lærere/pædagoger og elever/forældre ved elevsamtaler, skole-hjemsamtaler og forældremøder. Opfølgning test og prøver Opfølgning trivselsmåling Opfølgning i forhold til elevfravær 2. Læsning på Stavnsholtskolen Forskningen viser, at læsekompetencer er den mest afgørende faktor for elevernes mulighed for at være aktive deltagere i samfundet og er grundstenen for al læring. Mål En forankring af evidensbaseret systematik i forhold til planlægning, gennemførelse og evaluering af læseundervisning, således at der på skolens arbejdes ud fra det, der forskningsmæssigt er belæg for virker. 8
9 Hvorfor gør vi som vi gør? Overordnet er skolens læseresultater ikke tilfredsstillende. På skolen er der stor diversitet i vores elevgrundlag. Det vi kan se på vores læseresultater er, at der er en fordeling med en lille top og en stor bund. Resultaterne viser, at en stor gruppe af elever er sprogfattige. Sprogfattig forstået som mangel på ordkendskab og generel viden om verden. Det drejer sig om både etsprogede og tosprogede elever. Det betyder, at eleverne for at udvikle deres læsefærdighed og læseforståelse igennem skoleforløbet skal undervises, udfordres, udvikles og evalueres i forhold alle områder indenfor læsning. Historisk har læseundervisningen på skolen taget udgangspunkt i den enkelte lærers praksis. Ligeledes har evaluering af og opfølgning på elevernes resultater ikke haft en fælles evidens baseret systematik. Derfor har vi gennem de to sidste år iværksat en række tiltag, der alle retter sig mod at skabe den fælles systematik og fælles forståelse for evidensbaseret læseundervisning. Konkrete tiltag Med udgangspunkt i ovenstående har vi iværksat følgende konkrete tiltag: Skolens læse- skrivepolitik Læsevejlederne har udarbejdet skolens læse- og skrivepolitik, som bygger på Ehrie s interaktive læsemodel, og som tager udgangspunkt i at læsning er et fælles ansvar for alle lærere. Der er på det enkelte klassetrin konkrete anvisninger til arbejdet med læsning og skrivning samt læsning i fagene. Systematik i forhold til læsekonferencerne Vi har udarbejdet fast dagsorden, der både har fokus på den enkelte elevs progression, årgangen som helhed samt årgangens differentierede læseundervisning. 9
10 Makkerlæsning Makkerlæsning på 3., 4. og 5. årgang. Konceptet tager udgangspunkt i PALS - Peer Assistent Learning Strategies. Sproghjørnet Sproghjørnet er et tilbud for de elever, der i børnehaveklasserne placerer sig i særlig- og fokuseret indsat. Sproghjørnet arbejder målrettet på at give disse eleverer et bedre sprogligt fundament. Træning af hukommelse Med viden om at elevernes arbejdshukommelse har en afgørende betydning for blandt andet deres læseudvikling, er der i dette skoleår etableret et projekt i samarbejde med PPR. Der er i testforløbet udvalgt to grupper af elever fra henholdsvis, 6., 7., og 9. årgang. Sproglig udvikling for alle Med udgangspunkt i Fællesmål og det tværgående tema sproglig udvikling for alle er der iværksat et aktionspræget forløb for de lærere, der har inkluderet elever fra basisklasserne. Dansk fagudvalg Dansk fagudvalget er et videns forum på tværs af skolen, hvor vi sikrer kontinuitet i blandt andet læseundervisningen. Opfølgning og evaluering Læse- og skrivepolitik Som et led i læsekonferencerne spørges til: I hvilken grad inddrages skolens læsepolitik i undervisningen. Læsekonferencerne Opfølgning på læsekonferencerne er, at vi ser konkrete tiltag iværksat af lærerne i samarbejde med læsevejlederne. At en større gruppe af elever placerer sig i et funktionelt læseniveau Makkerlæsning Effekten af makkerlæsning måles ved pre- og posttest. Målet er at eleverne gennemgår en positiv læseudvikling. 10
11 Træning af arbejdshukommelse Elevernes niveau i arbejdshukommelse er testet forud for udvælgelse. Derudover er der gennemført læsetest. Efter forløbet med træning af arbejdshukommelsen evalueres via opsamling af data i programmet samt der gennemføres læsetest. Sproghjørnet Der udarbejdes individuelle pre- og posttest. Målet er, at eleverne gennemgår en positiv sprogudvikling. Dansk fagudvalg Når vi på læsekonferencen ser, at læsepolitikken benyttes aktivt. 3. Trivselspolitik og antimobbestrategi (understøtter den sociale dimension) Er under udarbejdelse der er nedsat i arbejdsgruppe med ledelse, medarbejdere og forældre, der forventer at præsentere ny Trivselspolitik og antimobbestrategi til sommer. 11
12 Stavnsholtskolens Strategi grafisk 12
13 13
14 14
15 15
16 16
17 17
Velkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereSprog- og læsepolitik
Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereØdis Skole. Værdigrundlag
Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereSKOLEBESTYRELSESMØDE d. 25. januar Stavnsholtskolen kl Evt. afbud til bestyrelsesmødet mailes til Jakob
SKOLEBESTYRELSESMØDE d. 25. januar 2017 Stavnsholtskolen kl. 18.00-20.00 Evt. afbud til bestyrelsesmødet mailes til Jakob jabj@furesoe.dk Indkaldte: Karin Alsø, Laila Fisker-Andersen, Ole Svarrer, Susanne
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mere2015-2019. Sprog- og Læsestrategi
2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mereFuresø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Stavnsholtskolens kvalitetsrapport
Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Stavnsholtskolens kvalitetsrapport 2014-2015 1 Indhold FORORD... 3 INDLEDNING - SKOLENS VISION OG VÆRDIER... 6 HANDLEPLAN: RESULTATER AF ELEVERNES TRIVSELSMÅLINGER...
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereStarttrinnet - et sted med hjerterum
Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Bilag 2 Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet
Læs mereINDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.
I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereTilsyn med elevtrivsel og mål 7 (inklusion af alle elever) i Læringens organisering august 2018
Tilsyn Hvilken ønsker vi? Har vi et fælles? Hvilke succeskriterier har vi? Er udsætningerne til stede? Indgår succeskriterierne i planlægningen? Hvilken ser vi i dagligdagen? = gennemført = i gang eller
Læs mereStrategi faglighed, fornyelse og fællesskab
Strategi 2016-2020 faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 strategi Strategigruppens arbejde med de indkomne forslag fra strategidagen Vores vision er, at vi vil sende ansvarlige, nysgerrige
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereKorsvejens Skoles Vision
Korsvejens Skoles Vision Det er Korsvejens skole ønsker at tænke som en samlet institution anerkende og respekterer medarbejderes opgaver og kompetencer ligeværdigt alle skolens børn udvikler deres faglige,
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mereBilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke sat kryds MÅL: For børn 3 11 9 90 % af børnene er i trivsel og er socialt robuste børn, der er
Læs mereHEJNSVIG SKOLES VÆRDIER
Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereF O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E
F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E VISION FOR FREMTIDENS SKOLE I ODENSE Børn og unge skal have mulighed for at leve det gode liv i fremtidens Danmark. Derfor skal folkeskolerne i Odense
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs merePULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole
PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med
Læs mereAnti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereDen løbende opfølgning på skolens mål og indsatser
Den løbende opfølgning på skolens mål og indsatser v/ Anna Sandell & Anders Winter PLC seminar 2 28.11 2017 Den løbende opfølgning på skolens mål og indsatser Nedslag: Skolens mål- og indsatsbeskrivelse
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereHvordan finansierer skolen eventuelle merudgifter (til fritidstilbud, skolebus e.a.) som følge af en forkortelse af klassens skoledag?
AnsØgningsskema vedr. afkortning af skoledagens længde - skoleåret 2017/18 Dette ansøgningsskema udfyldes og sendes til skoleafdelingen, hvis skolen Ønsker afkortning af Klasse: 4A Var den understøttende
Læs mereGadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Læs mereElverdamsskolen. Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed
Elverdamsskolen Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed Elverdamsskolen Skoleleder Anders Bo Hansen Telefon 7236 6387 Afdeling Stestrup Skole 7236 7370 SFO 7236 7651 Daglig leder Henning Møller
Læs mereVelkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur
ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i
Læs mereSøndervangskolen Profilskole. Nærhed Innovation Globalt udsyn
Søndervangskolen Profilskole Nærhed Innovation Globalt udsyn Vision for profilen Nærhed Innovation Globalt udsyn Søndervangskolen i Hammel Hvert år sender vi unge mennesker fra Søndervangskolen ud i den
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereFra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på?
Fra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på? Stærke faglige miljøer Område- og skolestrukturen skal skabe udvikling i de stærke faglige miljøer i vores dagtilbud og
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole
Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole På Østerbro Lilleskole har vi en bred evalueringskultur som udføres i vekselvirkning mellem den skriftlige og mundtlige dialog. Evaluering
Læs mereVærdiregelsæt og anti-mobbestrategi
Værdiregelsæt og anti-mobbestrategi Vision Parkvejens Skole skal være et sted hvor det er godt at lære og godt at være. ne skal blive dygtige, handlekraftige, livsduelige og motiverede for livslang læring.
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs merePædagogisk læreplan
2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...
Læs mereNy velfærd på Børne- og Ungeområdet
Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereVEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013
VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereStrategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST
Strategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) 2018-2020 Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST Indholdsfortegnelse Indledning s.3 Praksis anno 2017 s.3 Vejledere- og koordinatorer s.4 Læsevejledere
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereLolland Kommunes læsestrategi
Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mere