RESULTATREVISION 2012 Jobcenter Randers Randers Kommune

Transkript

1 RESULTATREVISION 2012 Jobcenter Randers Randers Kommune Side 1 af 16

2 1.0 Indhold Indhold 1.0 Indhold Indledning Konklusion Resultatopgørelse Ministermålene Forsørgelsesgrupper Indsatsen Scorecard på ministermålene Besparelsespotentiale Langtidsledighed Udfordringer Ministermål Jobklare matchgruppe Indsatsklare matchgruppe Midlertidigt passive matchgruppe Aktiveringsgrad Opfyldelse af minimumskrav Scorecard på ministermål og besparelsespotentiale Sorecard på ministermål Besparelsespotentiale Side 2 af 16

3 2.0 Indledning Jobcentret skal hvert år ifølge lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats udarbejde en resultatrevision, der redegør for resultaterne i det foregående år. Jobcentrets resultater sammenlignes i resultatrevisionen med andre jobcentre der har samme rammevilkår. Rammevilkårene er bestemt via af en analyse foretaget af SFI og AKF, og viser, hvor mange dage en gennemsnitsborger i en given kommune (jobcenter) kan forvente at modtage en bestemt forsørgelsesydelse i løbet af ét år. Landets kommuner / jobcentre er på baggrund af dette antal dage blevet rangordnet og inddelt i 10 klynger. Randers indgår i klynge med: Bornholm, Frederikshavn/Læsø, Guldborgsund, Haderslev, Kalundborg, Langeland, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Samsø, Slagelse og Vordingborg. Klyngen er blevet ændret i forhold til tidligere år, da Aarhus og Samsø samt Svendborg, Ærø og Langeland kommuner tidligere har haft forpligtende samarbejder om drift af deres jobcentre. Disse samarbejder er ophørt og Jobcenter Samsø og Jobcenter Langeland er blevet placeret i klynge med Randers, mens Randers ikke længere er i klynge med Svendborg. Den klynge Randers er placeret i, er karakteriseret ved, at det er de jobcentre, hvor borgerne kan forventes at være længst tid på ydelserne. Det er med andre ord de jobcentre, der har de største udfordringer. F.eks. er det prædikterede (forventede) antal dage for Randers på følgende ydelser: kontanthjælp (14,9), a-dagpenge (20,2) og sygedagpenge (9,3). Til sammenligning er tallene i Dragør (som tilhører eliten ) 6,4, 8,6 og 5,9. Formålet med resultatrevisionen er at identificere de områder, hvor jobcentret har særlige udfordringer. Det sker ved at sammenligne jobcentrets resultater med gennemsnittet i klyngen. Hvis jobcentrets resultater ligger under gennemsnittet i klyngen, kan det være tegn på, at jobcentret har en udfordring. Der kan dog være gode grunde til, at resultatet skiller sig ud, så der vil i den enkelte situation altid være behov for at vurdere området i en større sammenhæng. Eksempelvis har der været en betydelig tilgang til matchkategori 2 på kontanthjælp, men samtidig et stort fald i matchkategori 3. Bag denne udvikling ligger et bevidst valg, hvor jobcentret har ønsket at prioritere en aktiv indsats over for kontanthjælpsmodtagerne, og der er derfor flyttet mange fra kategori 3 midlertidigt passive til kategori 2 indsatsparate. I resultatoversigten for match 2 resulterer det i en dramatisk stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere, men det modsvares at et stort fald i resultatoversigten for match 3. Ændringen i matchningen har ingen betydning for resultatet på ministermålet. Måltallene for ministermålene er fastlagt i en dialog med Beskæftigelsesregion Midtjylland. Udgangspunktet har været regionale måltal, som er fastlagt i regionens kontrakt med beskæftigelsesministeren. Side 3 af 16

4 Måltallene for 2012 er fastlagt ud fra status i december Beskæftigelsesregionen skriver i sine bemærkninger til resultatrevisionen, at udviklingen på ministermål 1,3 og 4 har været mere negativ end forventet, og der er tale om en generel tendens for hele Midtjylland. Jobcentrets resultater på målopfyldelsen, skal derfor vurderes på baggrund af, at målene har været lidt for ambitiøse, da de blev opstillet. Resultatrevisionen er opdelt i følgende afsnit: Ministermål Forsørgelsesgrupper efter matchkategori Indsatsen aktiveringsgrad og opfyldelse af minimumskrav Scorecard på ministermål Besparelsespotentiale Den særlige indsats mod langtidsledighed Alle data i resultatrevisionen er fra jobindsats.dk. 3.0 Konklusion Resultatrevisionen har identificeret forskellige udfordringer. De største udfordringer ligger umiddelbart i forhold til: Ministermål 1 arbejdskraftreserven skal begrænses mest muligt. Arbejdskraftsreserven er steget lidt i Randers, mens den er faldet i klyngen. Ministermål 3 antallet af unge på offentlig ydelse skal begrænses mest muligt. Antallet af unge på offentlig ydelse i Randers er steget, mens det er faldet i klyngen. Ministermål 4 indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund på offentlig ydelse skal begrænses mest muligt. Antallet ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig ydelse er steget mere i Randers end i klyngen. Forsikrede ledige, hvor status er uændret i Randers, mens der har været et fald i klyngen. Kontanthjælpsmodtagere, hvor der har været en større stigning i Randers end i klyngen. Ledighedsydelsesmodtagere i matchkategori 2, der er steget i Randers, mens den er faldet i klyngen. Aktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtager i matchkategori 2, hvor den er væsentligt lavere i Randers end i klyngen. Rettidigheden for tilbud til kontanthjælpsmodtagere, hvor den er væsentligt lavere end i klyngen. Side 4 af 16

5 Jobcentret er opmærksom på disse udfordringer, og som det fremgår i afsnit 4, ligger der bag nogle af resultaterne bevidste valg og prioriteringer, mens der på andre områder er iværksat nye tiltag, som forventes at bidrage til en styrket indsats. De tre ministermål, hvor der er udfordringer, udgår fra 2013, og bliver erstattet af nye mål. Ministermål 1 er blevet til ministermål 3 og er blevet omformuleret, så det har fokus på langtidsledighed i stedet for arbejdskraftreserven. Ministermål 3 er ændret til ministermål 1, og er blevet formuleret som et nyt ungemål, der har fokus på at unge uden en kompetencegivende uddannelse får en uddannelse. Jobcentret vil i 2013 have mere fokus på uddannelse. Jobcentret har fokus på kernen i de problemer, som ministermålene omhandler. Der er ikke formuleret et nyt mål på integrationsområdet, men indsatsen vil i jobcentret blive set som en del af den ordinære indsats. Jobcentret har ansat en konsulent, der skal arbejde specifikt med indvandrere. 4.0 Resultatopgørelse I opgørelsen af ministermålet og forsørgelsesgrupperne sammenligner resultatrevisionen jobcentrenes indsats ved at måle på udviklingen i antal fuldtidspersoner i de enkelte målgrupper. Sammenligningsgrundlaget er den procentvise ændring i målgruppen fra december 2011 december I opgørelserne over indsatsen vurderes der på baggrund af aktiveringsgraden og rettidigheden for samtaler og tilbud. Rettidigheden opgøres som den andel i procent af alle, der ikke fik en samtale eller tilbud til tiden. Scorecardet for ministermålene er konstrueret på baggrund af gennemsnittet af jobcentrenes score på hvert enkelt ministermål. Besparelsespotentialet er vurderet ud fra, hvad den enkelte kommune kunne spare inden for de enkelte ydelseskategorier, hvor andelen af borgere på ydelsen ligger over gennemsnittet i klyngen, hvis andelen af borgere på disse ydelser var på niveau med gennemsnittet i klyngen. I de tilfælde hvor ydelseskategorien ligger under gennemsnittet i klyngen, vil kategorien ikke indgå i beregningen af besparelsespotentialet. Udviklingen i langtidsledigheden er opgjort på baggrund af antal fuldtidspersoner i langtidsledighed. Side 5 af 16

6 4.1 Ministermålene Periode Niveau Udvikling Sammenligning Dec Antal fuldtidspersoner Ifht. måneden før i pct Ifht. samme måned året før i pct. Bedste udvikling i klyngen ifht. året før i pct. Gnsn. Udvikling i klyngen ifht. året før i pct. Arbejdskraftreserven Dec i alt A-dagpenge Dec Kontant- og Dec starthjælp Ministermål 1 Arbejdskraftreserven (ledige med mere end 3 måneders ledighed) Arbejdskraftreserven i Randers var i december 2012 på personer. Jobcentrets mål var Målet er derfor ikke nået. Arbejdskraftreserven har generelt udviklet sig mindre positivt i Midtjylland end forventet. I forhold til december 2011 er reserven steget med 1 %. Det er et resultat under gennemsnittet i klyngen, hvor der var et fald på 4 %. Udviklingen i arbejdskraftreserven i Randers er ikke entydig, og der har gennem 2012 været relative store udsving fra i marts 2012 som det højeste til i oktober som det laveste. Udsvingene kan skyldes mange forhold. Blandt andet er Randers en ung by, hvor 22 % af arbejdsstyrken (arbejdsmarkedsparate ledige + beskæftigede) er mellem 15 og 30 år. Gennemsnittet i klyngen er på 19 %. Det betyder, at de unge, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, fylder i arbejdskraftreserven. Således vil bl.a. ledige dimittender efter 3 måneder indgå i arbejdskraft reserven. Omvendt udgør de årige 18 % af arbejdsstyrken i Randers, hvor gennemsnittet i klyngen er 21 %. Det betyder, at de gamle byer med en relativ høj andel af seniorer får demografisk medvind, hvor aldersbetinget afgang fra arbejdsmarkedet er med til at holde ledigheden nede og også vil bidrage til at begrænse arbejdskraftreserven. Fra 2013 er Arbejdskraftreserven ikke længere et ministermål. Permanente Dec forsørgelsesordning er Tilgang til Dec permanente forsørgelsesordning er Ministermål 2 Tilgangen til permanente forsørgelsesordninger: Der var i 2012 en tilgang til de permanente forsørgelsesordninger i Randers på 309. Jobcentrets mål var en tilgang på 475 personer. Målet er derfor opfyldt. Resultatet er udtryk for et fald på 47 % i forhold til december Resultatet er bedre end gennemsnittet i klyngen. Unge under 30 år Dec Ministermål 3 Unge på offentlig forsørgelse: Der var i december personer under 30 år på offentlig forsørgelse i Randers. Jobcentrets mål var, at antallet skulle begrænses til Målet er derfor ikke opfyldt. Udviklingen på ministermål 3 i Midtjylland har generelt været mindre positiv end forventet. I forhold til december 2011 er det er en stigning på 2 %. Resultatet ligger under gennemsnittet i klyngen, hvor der var et fald på 2 %. Randers er en kommune med en relativt stor andel unge (17 % af befolkningen og 22 % af arbejdsstyrken, hvor der i gennemsnit i klyngen er 14 % af befolkningen og 19 % af arbejdsstyrken), og det spiller ind på tilgangen af unge kontanthjælpsmodtagere. Resultaterne af den samlede indsats på ungeområdet viser, at jobcentret har haft succes med indsatsen i de fleste ydelseskategorier, hvor der har været fald i antallet af unge. Men tilgangen af unge på kontanthjælp har været så stor, at den har mere end opvejet de positive resultater. I 2012 faldt antallet af unge på a-dagpenge (-7,3 %), revalidering (-40,9 %), forrevalidering (-43,5 %), sygedagpenge (-12,5 %), ledighedsydelse (-21,2 %). Dette mere end opvejes af stigningen på kontanthjælp (14 %), fleksjob (7,8 %) og førtidspension (1,5 %) Fra 2013 erstattes ungemålet af et mål, der har fokus på unge og uddannelse. Ikke-vestlige Dec indvandrere og efterkommere Ministermål 4 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere skal i arbejde: Der var i december indvandrere og efterkommere (personer) i Randers, der var på offentlig forsørgelse. Jobcentrets mål var 999. Målet er derfor ikke nået. Udviklingen for ministermål 4 har generelt været mindre positiv end forventet. Resultatet svare til en stigning i forhold december 2011 på 9 %. Det er en stigning, der er over gennemsnittet i klyngen, hvor der var en stigning på 5 %. Tallene bag denne udvikling viser, at der har været et fald i antallet af indvandrere på a-dagpenge (-5,5 %), mens der har Side 6 af 16

7 været stigninger inden for især de ydelseskategorier, der knytter sig til dårligt helbred (sygedagpenge (12 %), fleksjob (26 %) og førtidspension (2 %)) og kontanthjælp (16 %)). Målet udgår som ministermål fra Sammenfatning af resultater på ministermål Jobcentret opnåede et godt resultat på ministermål 2, og resultatet var over gennemsnittet i klyngen. Men det lykkedes ikke at nå målene på de øvrige tre ministermål, hvor resultaterne var under gennemsnittet i klyngen. Ministermålene 1, 3 og 4 er alle påvirkelige af udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet i Randers har i 2012 været præget af en svag efterspørgsel og en stor tilgang af kontanthjælpsmodtagere. Efterspørgselen målt som det gennemsnitlige daglige antal job på jobnet i Randers var i kun lidt højere end 2011 (92) i 2008 var tallet 306. Tilgangen især til kontanthjælp har været høj, og især af unge. Fra december 2011 til december 2012 var der en stigning af unge på kontanthjælp på 11 %, og fra januar 2012 til december 2012 var den på 14 % i Randers. Gennemsnittet i klyngen var 6 % fra december 2011 til december Samtidig gør demografien, at den aldersbetingede tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er relativt mindre i Randers end i klyngen som gennemsnit, da Randers har relativt få seniorer i arbejdsstyrken (18 % af arbejdsstyrken var +55 mod et gennemsnit i klyngen på 21 % %). Samlet betyder det, at Randers har haft en relativt stor udfordring med at begrænse antallet af borgere uden beskæftigelse. Resultatet på ministermålene viser, at der kan være grund til at have fokus på at få ledige i job. 4.2 Forsørgelsesgrupper Forsørgede i alt Dec Der var i december 2012 i alt fultidspersoner i Randers Kommune, der var på offentlig forsørgelse. Det svarer til antallet i december Der har således set under ét ikke været nogen ændringer i antallet i I klyngen har der i gennemsnit været et fald i det seneste år på 1 % og det bedste jobcenter i klyngen har haft et fald på 5 %. Jobcenter Randers er således samlet set på niveau med gennemsnittet i klyngen. Jobklar fuldtidspersoner (match 1) Dec Antallet af jobklare fuldtidspersoner i Randers under ét var i december fuldtidspersoner. Sammenlignet med december 2011 er der tale om et fald på 7 %. Det svarer til gennemsnittet i klyngen, men er under det bedste resultat i klyngen, der var på 14 %. Resultat viser, at Jobcenter Randers ikke har særlige udfordringer i forhold til de jobklare set under ét. A-dagpenge Dec Der var i december fuldtidspersoner på a-dagpenge, hvilket svarer til antallet i december I klyngen har der i gennemsnit været et fald på 6 % og bedste jobcenter har haft et fald på 17 %. Der er således en indikation for, at jobcentret kan have en udfordring i forhold til at få forsikrede ledige i job eller ordinær uddannelse. Der kan være mange årsager til, at der ikke har været et fald i de forsikrede ledige i perioden. Jobcentret havde i 2012 et stort fokus på virksomhedsrettet aktivering, men implementeringen tog længere tid end forventet. Endvidere har Randers Kommune relativt få +55 i arbejdsstyrken, hvor andre kommuner har relativt mange. Et relativt højt antal +55 giver en naturlig afgang fra arbejdsstyrken, som også påvirker ledighedstallet. Den effekt spiller derfor en mindre rolle for Randers Kommune, hvor der til gengæld er forholdsvis mange unge, der vil søge ind på arbejdsmarkedet. Kontanthjælp Dec Fra december 2011 til december 2012 har der været en stigning på 5 % i antallet af arbejdsmarkedsparate fuldtidspersoner på kontanthjælp i Randers. I klyngen har der været en stigning på i gennemsnit 2 % og bedste jobcenter har haft et fald på 8 %. Jobcentret har således et lidt svagere resultat end klyngen som gennemsnit, men der er ikke tale markante forskelle. For de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere gælder de samme forhold som for de forsikrede ledige (se oven for). Sygedagpenge Dec Der var i december 631 fuldtidspersoner på sygedagpenge i kategorien jobklar. Det er et fald på 23 % i forhold til december 2011 og bedre end det gennemsnitlige resultat for klyngen som var på 19 %. Bedste resultat i klyngen var et fald på 35 %. Jobcentret har på baggrund af resultatet ingen særlige udfordringer i forhold til denne kategori af sygedagpengemodtagere. Revalidering Dec Jobcentret havde i december jobklare fuldtidspersoner i revalidering, Sammenlignet med december 2011 er der tale om et fald på 58 %. Det er et markant bedre resultat end gennemsnittet i klyngen, hvor der var en stigning på 32 % i samme periode. Ledighedsydelse Dec Der var i december arbejdsklare fuldtidspersoner på ledighedsydelse. Det er i forhold til december 2011 et fald på 26 %. Resultatet er markant bedre end gennemsnittet i klyngen, som var på 4 %. Indsatsklar Dec fuldtids-personer Side 7 af 16

8 (match 2) Der var i december fuldtidspersoner i kategorien indsatsklar. Det er i forhold til december 2011 en stigning på 32 %. I klyngen var der i samme periode en stigning på kun 12 %. Resultatet indikerer, at jobcentret samlet set har en udfordring i forholdt til de indsatsklare. Stigningen i Randers skyldes at der har været store stigninger på kontanthjælpsområdet og for ledighedsydelsesmodtagere (se nærmere under disse kategorier). På de øvrige ydelseskategorier har jobcentret haft bedre resultater end i klyngen. Kontanthjælp Dec Der var i december indsatsklare fuldtidspersoner på kontanthjælp. Det er en stigning på 65 % i forhold til året før. I klyngen har der i gennemsnit været en stigning på 16 %. Det peger på, at jobcentret har en udfordring i forhold til de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. For at vurdere resultatet rigtigt skal det bemærkes, at Jobcenter Randers lægger vægt på en aktiv indsats, hvor der ses på borgerens muligheder fremfor begrænsninger. Derfor vil flest muligt blive matchet til kategori 2, hvor der mulighed for at give borgerne aktive tilbud, der kan hjælpe dem tættere på arbejdsmarkedet. Den store stigninge hænger således sammen med denne ommatchning. Det ses også af, at der i samme periode har været et fald i antallet i match 3 på 69 % (se neden for) Men herudover har Randers mærket en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere i 2012, hvilket også afspejles i resultatet. Samlet set er der grund til at have fokus på kontanthjælpsområdet. En begrænsning i tilgangen til kontanthjælp er vanskelig på kort sigt, men en bedring i konjunkturerne og større fokus på at få alle unge i gang med en ungdomsuddannelse samt en mere effektiv indsats for udsatte familie er alle faktorer, der spiller ind på tilgangen til kontanthjælp. Sygedagpenge Dec Der var i december fuldtidspersoner på sygedagpenge i kategorien indsatsklar. Det svarer til et fald på 25 % i forhold til Gennemsnittet i klyngen ligger på +7 %. Job centret har på den baggrund ingen særlige udfordringer i forhold sygedagpengemodtagere i denne kategori. Revalidering Dec I december 2012 var der 85 fuldtidspersoner i kategorien indsatsklar, der var i revalidering. Det svarer til et fald på 33 % i forhold til december I klyngen var faldet på 1 %. På det grundlag har jobcentret ingen særlige udfordringer i forholdt til revalidering. Ledighedsydelse Dec I alt 89 fuldtidspersoner i kategorien indsatsklar var i december 2012 på ledighedsydelse i Randers. Det svarer til en stigning på 28 % i forhold til december I klyngen var der i gennemsnit et fald på 13 %. Resultatet viser, at jobcentret har en udfordring i forhold til ledighedsydelsesområdet for indsatsklare. Stigningen kan hænge sammen med, at faldet i antallet af sygedagpengemodtagere og den faldende tilgangen til førtidspension. Midlertidigt passive Dec fuldtidspersoner (match 3) Der var i december 2012 i alt 659 fuldtidspersoner i kategorien midlertidigt passive. Det er et fald på 46 % i forhold til december Gennemsnittet i klyngen var på 8 %. Resultatet viser, at jobcentret ikke har særlige udfordringer i forhold til den kategori som helhed. Resultatet skal dog ses i lyset af at jobcentret ønsker, at flest mulige får et aktivt tilbud. Jobcentrets matchning kan derfor være anderledes end på andre jobcentres. Kontant- og starthjælp Dec fuldtidspersoner i kategorien midlertidig passiv var i december 2012 på kontanthjælp. Det svarer til et fald på 69 % i forhold til antallet i december Gennemsnittet i klyngen steg i samme 1 %. Resultatet viser, at der ikke er særlige udfordringer på kontanthjælpsområdet i kategorien. Sygedagpenge Dec Der var på sygedagpengeområdet i december fuldtidspersoner på sygedagpenge i kategorien midlertidigt passive. I forhold til november 2012 er der tale om et fald på 6 %, mens gennemsnittet i klyngen viser et fald på 24 %. Resultatet viser, at der kan være et potentiale for et yderligere fald i Randers. Sygedagpengeafdelingen har gennemført en proces, hvor sagsstyringen er blevet strammet, og der er ansat to nye faglige konsulenter til at understøtte sagsbehandlingen for sager under 52 uger. Til sager over 52 uger er der oprettet et specialteam og ansat en faglig konsulent, der skal sagsbehandle og afslutte sagerne. Det forventes at denne indsats vil medføre at flere sager afsluttes tidligere, samt at det øgede fokus vil medføre at flere sager kan matches indsatsklare og dermed få den relevante indsats med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Indsatsen forventes at medføre en væsentlig reduktion i antallet af fuldtidspersoner som er midlertidigt passive, ultimo Ledighedsydelse Dec Antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse i kategorien midlertidigt passive var i december 2012 på 39. Dette svarer til et fald på 18 % i forhold til december I klyngen har der i samme tidsrum været en stigning på 21 %. Resultatet viser, at jobcentret på den baggrund ikke har særlige udfordringer i forhold til kategorien. Forrevalidering Dec fuldtidspersoner Antallet af fuldtidspersoner i forrevalidering i kategorien midlertidigt passive var i december 2012 på 29. Dette svarer til et Side 8 af 16

9 fald på 46 % i forhold til december I klyngen har der i samme tidsrum været et fald på 30 %. Resultatet viser, at jobcentret på den baggrund ikke har særlige udfordringer i forhold til kategorien. Fleksjob Dec fuldtidspersoner Der var i december fuldtidspersoner i fleksjob. Det svarer til en stigning på 4 % i forhold til december I klyngen var der i samme periode en stigning på 3 % i gennemsnit. Resultatet i klyngen er lidt bedre end jobcentrets, men der er ikke på den baggrund grundlag for, at jobcentret skal have mere fokus på området. Førtidspension Dec fuldtidspersoner I december 2012 var i alt fuldtidspersoner på førtidspension. I forhold til december 2011 er der tale om et fald på 2 %. I klyngen har der i gennemsnit ikke været nogen ændring i antallet fra december 2011 til december Jobcentret har på den baggrund ikke særlige udfordringer på det område. Førtidspensionsområdet er i 2013 et ministermål, og jobcentret vil derfor være særligt opmærksomt på tilgangen til førtidspension. Ukendt match Dec fuldtidspersoner Kategorien omfatter personer, der på opgørelsestidspunktet ikke var matchkategoriseret. Der var i december fuldtidspersoner i kategorien. Der i forholdt til december 2011 tale om en voldsom stigning på 342 %, mens der i klyngen har været et fald på 6 % i gennemsnit. De ikke matchkategoriserede personer er sygedagpengemodtagere. Der er en teknisk udfordring i at få matchet alle sygedagpengemodtagere, idet der oprettes sager automatisk i jobcentersystemet før end jobcentret bliver opmærksom på, at der er en sygedagpengesag. Derudover kan den manglende matchkategoriserings skyldes at sygedagpengeafdelingen har været underbemandet på grund af sygdom og vakante stillinger, og matchningen har derfor ikke kunnet gennemføres i normalt tempo. Antallet af ikke-matchkategoriserede er i maj 2013 nede på ca. 80 personer og er fortsat faldende. 4.3 Indsatsen Aktiveringsgrad Dec Aktiveringsgraden var samlet set på 33 % i december Gennemsnittet i klyngen var på 26 %, og det højeste niveau var 34 %. På den baggrund er jobcentrets resultat tilfredsstillende, og der er ikke grundlag for at have særligt fokus på området. A-dagpenge Dec Aktiveringsgraden for forsikrede ledige var i december 2012 på 35 %. Gennemsnittet i klyngen var på 24 %. Resultatet er derfor tilfredsstillende, og der er særlige udfordringer på området. Kontant jobklar (match Dec ) Aktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1 var i december 2012 på 40 % og gennemsnittet i klyngen var på 41 %. Der er på den baggrund ikke særlige udfordringer på området. Kontant indsatsklar Dec (match 2) Aktiveringsgraden var i december % for kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 2. I klyngen var gennemsnittet i december 2012 på 32 %. Resultatet peger på, at jobcentret kan have grund til at sætte ekstra fokus på aktiveringen af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 2. Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler A-dagpenge Dec Opfyldelse af minimumskrav henviser til overholdelsen af tidsfristerne for samtaler med forsikrede ledige. Opgørelsen viser, at 4 % af de forsikrede ledige ikke fik deres samtaler rettidigt i december Sammenlignet med december 2011 er der tale om en stigning på 1 pct. point. Gennemsnittet i klyngen var på 3 %. Jobcentret afviger derfor ikke væsentligt fra klyngen. Manglende overholdelse af rettidigheden betød i 2012, at statsrefusionen på ydelsen bortfaldt fra fristen blev overskredet og frem til det tidspunkt, hvor samtalen blev afholdt. I er der ikke tab af refusion ved manglende overholdelse af tidsfristerne. Manglende Dec jobsamtaler kontanthjælp Opfyldelse af minimumskrav henviser til overholdelsen af tidsfristerne for samtaler med kontanthjælpsmodtagere. Opgørelsen viser, at 6 % af kontanthjælpsmodtagerne ikke fik deres samtaler rettidigt i december Sammenlignet med december 2011 er der tale om en stigning på 1 pct. point. Gennemsnittet i klyngen var på 5 %. Jobcentret afviger derfor ikke væsentligt fra klyngen. Side 9 af 16

10 Manglende overholdelse af rettidigheden betød i 2012, at statsrefusionen på ydelsen bortfaldt fra fristen blev overskredet og frem til det tidspunkt, hvor samtalen blev afholdt. I er der ikke tab af refusion ved manglende overholdelse af tidsfristerne. Manglende aktive Juni tilbud A-dagpenge Opfyldelse af minimumskrav henviser til overholdelsen af tidsfristerne for aktive tilbud til forsikrede ledige. Opgørelsen viser, at 5 % af de forsikrede ledige ikke fik deres aktivering rettidigt i december Sammenlignet med december 2011 er der tale om et fald / forbedring på 9 pct. point. Gennemsnittet i klyngen var på 4 %. Jobcentret afviger derfor ikke væsentligt fra klyngen. Manglende overholdelse af rettidigheden betød i 2012, at statsrefusionen på ydelsen bortfaldt fra fristen blev overskredet og frem til det tidspunkt, hvor den ledige blev aktiveret. I er der ikke tab af refusion ved manglende overholdelse af tidsfristerne. Manglende aktive Dec tilbud Kontanthjælp Opfyldelse af minimumskrav henviser til overholdelsen af tidsfristerne for aktive tilbud til kontanthjælpsmodtagere. Opgørelsen viser, at 18 % af kontanthjælpsmodtagerne ikke fik deres aktive tilbud rettidigt i december Sammenlignet med december 2011 er der tale om et fald / forbedring på 8 pct. point. Gennemsnittet i klyngen var på 10 %. Jobcentret afviger derfor væsentligt fra klyngen. Der kan derfor være grund til at have fortsat fokus på rettidigheden for aktive tilbud til kontanthjælpsmodtagere, så den positive udvikling i rettidigheden kan fortsættes i Manglende overholdelse af rettidigheden betød i 2012, at statsrefusionen på ydelsen bortfaldt fra fristen blev overskredet og frem til det tidspunkt, hvor samtalen blev afholdt. I er der ikke tab af refusion ved manglende overholdelse af tidsfristerne. 4.4 Scorecard på ministermålene Jobcenter Randers er placeret som nr. 9 ud af 13. To jobcentre deler 7. pladsen. I opgørelsen placeres jobcentrene for hvert ministermål efter, hvor god udviklingen har været i forhold til samme måned året før. Der udregnes herefter et gennemsnit for placeringen på de fire ministermål. Herefter rangordnes jobcentrene i forhold til gennemsnitstallet. 4.5 Besparelsespotentiale Fuldtidspersoner på ydelse i pct. Af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelse i pct. Af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift klyngen Besparelsespoten -tiale i mio. Kr. A-dagpenge 3,97 3, ,0 Kontanthjælp 3,99 4, ,3 Revalidering 0,24 0, ,5 Sygedagpenge 2,74 2, ,8 Ledighedsydelse 0,59 0, ,0 Fleksjob 2,20 1, ,6 Førtidspension 8,19 9, ,4 I alt 21,92 22, ,4 Opgørelsen viser, hvad der kunne spares, hvis jobcentret nedbragte andelen af fuldtidspersoner til gennemsnittet i klyngen for de enkelte ydelseskategorier. De negative værdier er udtryk for, at andelen af fuldtidspersoner er lavere end gennemsnittet i klyngen. Det er kun de positive værdier, der tælles sammen i det endelige besparelsespotentiale. Besparelsespotentialet er opgjort til 54,4 mio. kr. Netto er besparelsespotentialet dog -26,8. Det er udtryk for, at jobcentret samlet set har hentet en besparelse, der er større end gennemsnittet i klyngen. Den besparelse er ført og fremmest hentet på førtidspension. 4.6 Langtidsledighed Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal fuldtidspersoner Ifht. måneden før i pct. Ifht. samme måned året før i pct. Bedste udvikling i klyngen i Gnsn. Udvikling i klyngen ifht året før i pct. pct. Arbejdsmarkedsparate Dec Side 10 af 16

11 langtidsledige Der var i december langtidsledige i Randers Kommune. Det svarer til et fald på 4 % i forhold til december Der var i samme periode en stigning på i gennemsnit 3 % i klyngen. Der har på den baggrund været en tilfredsstillende udvikling i Randers. December 2011 December 2012 Fuldtidspersoner Løntilskud fra ledighed fra ledighed Voksenlærling Voksenlærling Praktik Løntilskud Praktik A-dagpengemodtager Kontanthjælpsmodtagere Som led i forebyggelsen af langtidsledighed har den virksomhedsrettede aktivering været prioriteret i Der har således været en tydelig stigning fra december 2011 til december 2012 i antallet af virksomhedsaktiverede fuldtidspersoner. Kilde: jobindsats.dk 5.0 Udfordringer 5.1 Ministermål Jobcentret har på ministermål 1, 3 og 4 præsteret under gennemsnittet i klyngen. Ministermål 1 drejer sig om at begrænse arbejdskraftreserven (personer med en ledighed over 3 måneder). Arbejdskraftreserven er konjunkturfølsom og vil også være følsom over for udviklingen på det lokale arbejdsmarked. Arbejdskraftreserven har været svingende henover I marts toppede den med ledige og i juli lå den årets laveste niveau, der var Der er altså ikke nogen entydig dårlig udvikling. Endvidere indgår de langtidsledige i arbejdskraftreserven, og det kan konstateres, at udviklingen i langtidsledigheden i Randers har været bedre end i klyngen. Det peger på, at det især er de ledige med en relativ kort ledighed over 3 måneder der er blevet flere af i Randers. Tallene viser da også, at antallet af ledige fuldtidspersoner med en varighed på mellem 13 og 39 uger steg fra 898 i december 2011 til 983 i december Jobcentret har en fokuseret indsats og gode resultater for de langtidsledige, så samlet set ligger der ikke noget alvorligt problem bag resultatet på ministermål 1. Arbejdskraftreserven er fra 2013 ikke længere et ministermål. I stedet kommer der er et mål, der har fokus på langtidsledigheden. Jobcentrets indsats for arbejdsmarkedsparate ledige har haft fokus på virksomhedsrettet aktivering i form at løntilskuds job og virksomhedspraktikker, men implementeringen af modellen tog længere tid end forventet. Fra starten af 2013 er indsatsen fuldt implementeret, og det er derfor også forventningen, at resultaterne for de arbejdsmarkedsparate vil være bedre i Ministermål 3 omhandler indsatsen for unge under 30 år. Målet er at få flest muligt unge i job eller ordinær uddannelse. Jobcentret er af den opfattelse, at der bliver ydet en god indsats i forhold til de unge, men der har i Randers været tilgang af unge til kontanthjælp. Fra januar til december steg antallet med 137. Netto var stigningen i antallet af unge på offentlig ydelse på 25. Det skyldes især et samtidigt fald i antallet af unge på a-dagpenge, revalideringsydelser og sygedagpenge. Side 11 af 16

12 Jobcentret er meget opmærksom på tilgangen af kontanthjælpsmodtagere, og der arbejdes med nye tiltag som f.eks. at udvide den eksisterende nytteaktiveringsordning for unge under 25 til også at omfatte de unge over 25 år. Endvidere vil der fortsat være fokus på uddannelsespålægget, som anvendes konsekvent. Ministermål 3 udgår fra 2013 og bliver erstattet af et mål, der har fokus på at unge uden en kompetencegivende uddannelse får en uddannelse. Ministermål 4 drejer sig om, at begrænse antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande og efterkommere på offentlig forsørgelse mest muligt. Resultatet for 2012 har været drøftet i LBR og Integrationsrådet. Integrationsrådet peger blandt andet på, at indvandrere ofte er beskæftiget i meget konjunkturfølsomme job, og derfor også er sårbare i krisetider. Den største tilgang til offentlige ydelser fra indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund er sket på kontanthjælpsområdet, hvor der har været en tilgang på 16 %, men også på sygedagpenge (+12 %), fleksjob (+26 %) og førtidspension (+2 %) har der været tilgang. Den største enkeltgruppe af ikke-ikke vestlige indvandrere på overførselsindkomst er førtidspensionister. De udgør 38 % af alle ydelsesmodtagere. Mange er pensioneret på grund af PTSD. På a-dagpengeområdet har der i 2012 været et fald i antallet af indvandrere på ydelsen på 5,5 %. På kontanthjælpsområdet har der været en stigning i antallet på ydelse, og jobcentret har i 2012 ansat en virksomhedskonsulent specielt til indvandrerområdet. Jobcentret har således fokus på problemet og vil fortsat arbejde målrettet med målgruppen. Ministermål 4 bortfalder fra For ministermålene samlet set er jobcentret opmærksom på kernen i de udfordringer, som ministermålene omhandler, og der arbejdes med at tilpasse indsatsen til udfordringerne. 5.2 Forsørgelsesgrupper Jobklare matchgruppe 1 I matchkategori 1 peger resultatrevisionen på, at udfordringerne ligger på kontanthjælpsog a-dagpengeområdet. Indsatsen for arbejdsmarkedsparate ledige har haft fokus på virksomhedsrettet aktivering, og på ungeområdet har uddannelsespålægget været brugt konsekvent, ligesom der har været anvendt nytteaktivering / straksaktivering for unge på kontanthjælp. Udviklingen i ledigheden gennem 2012 har været svingende, og ledigheden lå relativt lavt først på efteråret, hvorefter den har været stigende sidst i efteråret. Set over 2012 samlet er der lidt færre a-dagpengemodtagere, men flere kontanthjælpsmodtagere. Det er jobcentrets politik, at fastholde flest mulige kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1 Side 12 af 16

13 fremfor at matche dem til match 2. Dette begrundes med, at der først og fremmest skal være fokus job eller ordinær uddannelse (hvis det er unge unde en uddannelse). Antal arbejdsmarkedsparate fuldtidspersoner i Randers i 2012 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 A-dagpenge Kontanthjælp I alt Jobcentrets indsats for arbejdsmarkedsparate ledige har haft fokus på virksomhedsrettet aktivering i form af løntilskud og virksomhedspraktik. Men implementeringen af modellen tog længere tid end forventet. Fra starten af 2013 er indsatsen fuldt implementeret, og det er derfor også forventningen, at resultaterne for de arbejdsmarkedsparate vil være bedre i Jobcentret vurderer, at indsatsen overordnet set er rigtig. Men ledigheden er meget påvirket af konjunkturerne og blandt andet demografiske forhold, hvor Randers Kommune sammenlignet med andre, har relativt mange unge og færre i alderen +55. Mange unge betyder en større tilgang til arbejdsstyrken, herunder også ledige, mens relativt få +55 betyder en mindre aldersbetinget afgang fra arbejdsstyrken (og ledighed). I en lavkonjunktur betyder den situation, at der er lidt større udfordringer for beskæftigelsessystemet, mens det under en højkonjunktur vil være en attraktiv situation Indsatsklare matchgruppe 2 Jobcentret har i ydelsesgrupperne i matchgruppe 2 udfordringer i forhold til kontanthjælpsog ledighedsydelsesmodtagere. Antallet af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 2 er fra december 2011 til december 2012 steget med 65 %. Stigningen skyldes dels, at Randers Kommune har oplevet en generel stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere (alle matchkategorier samlet) i 2012 på 327 fultidspersoner svarende til 14 % mod en stigning i klyngen på i gennemsnit godt 9 %, og dels at jobcentret ønsker en aktiv indsats overfor flest mulige kontanthjælpsmodtagere. Der bliver derfor ved matchningen lagt vægt på den enkelte borgers muligheder fremfor begrænsninger. Den tilgang har betydet, at der er forholdsvis mange kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. Udviklingen i matchkategori 2 skal derfor ses i sammenhæng med udviklingen i matchkategori 3, hvor udviklingen har været markant lavere end i klyngen. Der bliver i indsatsen lagt vægt på, at alle kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 har en indsatsplan med tydelige mål og delmål. Det er et mål for indsatsen, at der maksimalt er 10 % af kontanthjælpsmodtagerene med andre problemer end ledighed, der er i match 3, og der skal være 20 % færre borgere i match 2 ved udgangen af 2013 end der var i slutningen af I indsatsen vil indgå kvalificerede samtaleforløb og aktive tilbud. Det er i den forbindelse blandt andet hensigten at etablere et større antal virksomhedscenterpladser og øge tilgangen til det succesfulde projekt Ahead. Samlet set er udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 2 udtryk for en målrettet aktiv indsats, der på sigt skal bringe kontanthjælpsmodtagerne væk fra offentlige Side 13 af 16

14 ydelser. Den stigning der har været i matchkategori 2, er derfor ikke den store udfordring for jobcentret, som resultaterne umiddelbart kunne tyde på, men udtryk for en bevidst politik i tråd med intentionerne med den kommende kontanthjælpsreform. Ledighedsydelsesområdet har inden for matchkategori 2 oplevet en tilgang på 28 % fra december 2011 til december Det er betydeligt mere end gennemsnittet i klyngen. Konkret er der tale en stigning på 20 fuldtidspersoner, som skal ses i sammenhæng med den samlede indsats på ledighedsydelsesområdet, der i december omfattede i alt 337 fuldtidspersoner. Jobcentret oplever, at der i tilfredsstillende grad er en bevægelse fra matchkategori 2 til 1, og det i perioden er lykkedes at nedbring antallet i matchkategori 1 med 26 %. Jobcentret arbejder løbende på at udvikle og tilpasse indsatserne for ledige fleksjobvisiterede. Der er i 2013 etableret projekt I form til Fleks for sygemeldte ledighedsydelsesmodtagere i matchgruppe 2. Indsatserne i projektet har til formål at få rykket ledige fra matchgruppe 2 til matchgruppe 1. Desuden er indsatsen for alle 3 matchgrupper styrket ved ansættelse af fleksjobambassadører fra april Udfordringerne på fleksjobområdet knytter sig ikke specifikt til de enkelte matchkategorier, men til gruppen af ledighedsydelsesmodtagere med en varighed over 18 måneder. Randers Kommune vil som led i indsatsen for denne målgruppe oprette 100 mikrofleksjob. For matchkategori 2 samlet set, er det jobcentrets opfattelse, at der er det rigtige fokus, og at der med de tiltag der er iværksat i 2013, er sat gang i en indsats, der har det rigtige perspektiv, som på sigt vil skabe gode resultater Midlertidigt passive matchgruppe 3 Jobcentrets udfordringer i matchgruppe 3 knytter sig til sygedagpengemodtagerne. Der har i perioden december 2011 til december 2012 været et fald på 6 %, mens der i gennemsnit i klyngen har været et fald på 24 %. Jobcentret har således en god udviklingen på området, men noget tyder på, at det kunne være endnu bedre. Sygedagpenge afdelingen har i iværksat et organisationsudviklingsprojekt for at styrke indsatsen. Der bliver i projektet lagt vægt på at styrke ledelsestilsynet, organiseringen af tilbud, kompetenceløft af medarbejderne og at øge systematikken i sagsbehandlingen. Der er i forbindelse med projektet ansat to faglige konsulenter til sager under 52 uger og en faglig konsulent til sager over 52 uger. Der indføres samtidig en stram målstyring, hvor der indsættes milepæle for sagerne efter13 uger, 26 uger og 39 uger. Ved hver milepæl bliver samtlige sager gennemgået af de faglige konsulenter. For sager over 52 uger er der oprettet et særligt team, der har tilknyttet en faglig konsulent. Forventningen er, at 80 % af de forlængede sager er afsluttet ultimo Som et sidste led i projektet indføres der efter sommerferien 2013 et resultatmålingssystem. Disse allerede iværksatte initiativer forventes at medvirke til en styrket indsat. Den fulde effekt af organisationsudviklingsprojektet vil dog først viser i løbet af efteråret 2013, og først i 2014 vil det fulde udbytte af projektet vise sig. Side 14 af 16

15 For matchkategori 3 samlet set, er det jobcentrets opfattelse, at det er det rigtige fokus i indsatsen og resultaterne er acceptable. 5.3 Aktiveringsgrad Jobcentret havde samlet set i december 2012 en aktiveringsgrad på 33 %, hvilket var over gennemsnittet i klyngen, der lå på 26 %. Overordnet set har jobcentret således ikke udfordringer i forhold til aktiveringsgraden. For kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 var aktiveringsgraden dog kun 23 %, hvor den i klyngen var på 32 %. Aktiveringsgraden på det område kunne derfor være højere. Med de nye tiltag på området, der er beskrevet i afsnit forventes aktiveringsgraden at blive øget i Opfyldelse af minimumskrav Jobcentret ligger generelt på niveau med klyngen i rettidighedsmålingen. Der er dog en udfordring i forhold til rettidigheden for tilbud til kontanthjælpsmodtagere, hvor kun 82 % i Randers fik et tilbud til tiden. I klyngen fik 90 % deres tilbud til tiden. I forhold til december 2011 er der tale om en forbedring på 8 procent point. Kontanthjælpsområder har i 2013 fået flere personaleressourcer, og den positive udvikling forventes derfor at fortsætte i Scorecard på ministermål og besparelsespotentiale 6.1 Sorecard på ministermål Jobcentret er i den samlede score på ministermålene placeret som nr. 9 ud af 13 jobcentre. To jobcentre deler 7. pladsen. Bedst i klyngen er Langland, mens Bornholm, Norddjurs og Kalundborg ligger efter Randers. Som resultatet indikerer, har Randers generelt præsteret lavt på ministermålene sammenlignet med klyngen. Det skal dog fremhæves, at Randers på ministermål 2 tilgangen til permanente forsørgelsesordninger ligger som nr. 2. Resultatet på ministermål 1,3 og 4 skal ses i sammenhæng med at netop disse mål er påvirkelige af svag efterspørgsel på arbejdsmarkedet og øget tilgang af ledige. Randers Kommune har i 2012 oplevet en relativt stor stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere, og Randers Kommune har relativt mange unge, som giver beskæftigelsessystemet en udfordring, da de unge med eller uden uddannelse har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Samtidig er Randers ikke hjulpet af en aldersbetinget afgang fra arbejdsmarkedet i samme omfang som andre kommuner i klyngen. 6.2 Besparelsespotentiale Opgørelsen viser, at Randers har et besparelsespotentiale på 54,4 mio. kr. Potentialet kan hentes på a-dagpenge-, sygedagpenge- og fleksjobområderne, hvis andelen af fuldtidspersoner på disse ydelser i forhold til befolkningen bringes ned på niveauet i klyngen. Side 15 af 16

16 Besparelsespotentialet er udregnet for alle ydelsesgrupper, og det viser, at Randers Kommune i den samlede opgørelse for alle ydelseskategorier har hentet et netto besparelsespotentiale på -26,8 mio. kr. Denne besparelse er ført og fremmest hentet ved at begrænse tilgangen til førtidspension, men også ved at antallet af sygedagpengemodtagere er faldet. Randers Kommune er naturligvis meget opmærksom på, at det er omkostningstungt at have en stor andel af borgerne på offentlig forsørgelse. Der arbejdes derfor på at udvikle indsatsen, og arbejdsmarkedsområdet er blevet udpeget til at være innovationsområde i Randers Kommune i Side 16 af 16

17 Punkt Titel 197 Resultatrevision 2012 Resume Jobcentret har udarbejdet Resultatrevision Resultatrevisionen sammenligner jobcentrets resultater med resultaterne fra 12 andre jobcentre, der har samme rammevilkår som Jobcenter Randers. Resultatrevisionen viser, at jobcentret på nogle områder af beskæftigelsesindsatsen har haft gode resultater, mens der på andre områder er udfordringer. Jobcentret er opmærksom på udfordringerne, og der arbejdes løbende med at udvikle indsatsen på de udfordrede områder. Resultatrevision 2012 har været i høring i Det Lokale Beskæftigelsesråd og i Beskæftigelsesråd Midtjylland. Formålet med Resultatrevisionen er at skabe et grundlag for en dialog om beskæftigelsesindsatsen. Sagsfremstilling Jobcentret skal hvert år gennemføre en resultatrevision, der sammenholder resultaterne for ministermålene og for de enkelte målgrupper med resultaterne for jobcentre, der har de samme rammebetingelser som Jobcenter Randers, den såkaldte klynge (Bornholm, Frederikshavn, Guldborgsund, Haderslev, Kalundborg, Langeland, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Samsø, Slagelse, Vordingborg). Resultatrevisionen udarbejdes efter retningslinjer, der er fastlagt af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Formålet med resultatrevisionen er, at skabe et udgangspunkt for dialog om beskæftigelsesindsatsen mellem de beskæftigelsespolitiske interessenter, dog primært mellem jobcentret og beskæftigelsesregionen. Resultatrevision 2012 har forud for den politiske behandling været til høring i Det Lokale Beskæftigelsesråd den 30. april 2013, og i Beskæftigelsesregion Midtjylland, der 15. maj 2013 har kommenteret resultatrevisionen. Det Lokale Beskæftigelsesråd har taget resultatrevisionen til efterretning, men bemærker at resultatrevisionen ikke giver et fyldestgørende billede af arbejdsmarkedssituationen eller et reelt billede af forholdene for de berørte borgere. LBR finder, at der er behov for et mere nuanceret billede af situationen for de ledighedsberørte, end det billede der fremkommer via resultatrevisionen. Der er efter LBR's opfattelse behov for et mere helhedsorienteret billede af situationen. Beskæftigelsesregion Midtjylland vurderer at Resultatrevision 2012 fuldt ud forholder sig til de indholdsmæssige krav der stilles til resultatrevisionen. Endvidere er regionen enig med jobcentret i, at der i 2012 er opnået gode resultater, men at der også er udfordringer. Beskæftigelsesregionen vurderer endvidere, at Jobcenter Randers har gjort en stor indsats for at sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for, og at mindske antallet af offentligt forsørgede mest muligt. Regionen hefter sig især ved, at jobcentret har haft fokus på en aktiv, målrettet og virksomhedsrettet indsats, der blandt andet har haft til formål at undgå, at langtidsledigheden sætter sig fast. Regionen er enig med jobcentret i, at der fortsat er behov for et særligt fokus på ungeindsatsen, hvor unge uden uddannelse skal have uddannelse, og unge med uddannelse skal have job.

18 Ministermålene Ministermålene for 2012 fremgår af beskæftigelsesplan Målene er: Ministermål 1: Antallet af ledige i arbejdskraftreserven (ledige med mere end 3 måneders ledighed) skal begrænses til fuldtidspersoner i december Resultatet blev Ministermål 2: Tilgangen til de permanente offentlige forsørgelsesydelser skal begrænses til 475 i Resultatet blev 309. Ministermål 3: Antallet af unge på offentlig forsørgelse skal begrænse til unge i december Resultatet blev Ministermål 4: Antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande skal begrænses til 999 i december Resultatet blev Måltallene er blevet fastlagt med udgangspunkt i status i december 2010 og i en dialog med Beskæftigelsesregion Midtjylland. Beskæftigelsesregionen skriver i sine bemærkninger til Resultatrevision 2012, at udviklingen for ministermål 1, 3 og 4 har været mere negativ i Midtjylland end forventet, da måltallene blev fastlagt. At de tre ministermål ikke blev nået, hænger således sammen med, at målene set i forhold til konjunkturudviklingen har været lidt for ambitiøse i Midtjylland. Ambitionsniveauet har hvilet på en forventning om, at konjunkturerne ville have rettet sig mere end tilfældet er. Sammenlignet med jobcentrene i klyngen har Jobcenter Randers ikke haft helt så gode resultater på de 3 ministermål. På ministermål 2 har jobcentret opnået et godt resultat, også i sammenligning med klyngen. Der kan være flere grunde til, at Jobcenter Randers har resultater under gennemsnittet i klyngen. Her kan blandt andet nævnes, at Randers Kommune har et relativt stort antal unge i forhold til befolkningen, mens andre kommuner har relativt flere ældre. Et stort antal unge giver større udfordringer i en tid med stor ungdomsarbejdsløshed, mens mange ældre tæt på efterløns- eller pensionsalderen vil være med til at lette situationen. Et andet forhold er, at Randers i 2012 har haft en tilgang af kontanthjælpsmodtagere på 15 %, mens gennemsnittet i klyngen var 9 %. Udover de 3 ministermål peger resultatrevisionen på, at Jobcenter Randers i sammenligning med klyngen har udfordringer i forhold til: At nedbringe antallet af forsikrede ledige At nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere At nedbringe antallet af ledighedsydelsesmodtagere i matchkategori 2 Aktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 2 Rettidigheden for tilbud til kontanthjælpsmodtagere