som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
|
|
- Kaj Skaarup
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for bedrifter med produktion af slagtesvin Totaløkonomien for bedrifter med slagtesvin er beskrevet ud fra de årsrapporter, der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings Økonomidatabase. Alle regnskabstallene er vægtet sammen til et landsgennemsnit. Resultaterne, der er medtaget her, er fra konventionelle slagtesvinebedrifter. Bedrifterne er heltidsbrug og enkeltmandsejet. Slagtesvinebedrifterne består både af bedrifter med produktion fra kg, og af bedrifter, der har produktion fra kg. Bedrifterne, der køber 30 kg grise, udgør i 2007 knap 85 pct. Tabel 1 viser de seneste fem års resultater for bedrifter med slagtesvin. Produktionsomfanget er faldet lidt fra 2006 til I 2004 blev beregningen af normtimer ændret, hvilket er årsag til det store spring i antal producerede slagtesvin og det relativt store fald i antal heltidsbedrifter fra Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden En del af slagtesvineproducenternes resultat er konjunkturer, som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi. På trods af en lille nedgang i produktionsomfanget er bruttoudbyttet steget med godt kr., hvilket primært skyldes en højere indtægt ved salg af korn. På grund af en kraftig stigning i foderomkostninger faldt dækningsbidraget med knap kr. 16 Produktionsøkonomi Svin
2 1.000 kr Figur 1. Udvikling i driftsresultat. Faldet i dækningsbidraget og en moderat forøgelse af kapacitetsomkostningerne førte til et fald i resultatet af primær drift på kr. Det afkoblede EU-tilskud er stort set uændret, mens finansieringsomkost- ningerne blev øget betydeligt, hvilket både skyldes højere renter og øget gæld. Samlet set fik slagtesvineproducenterne gennemsnitligt et overskud på kr. i Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for bedrifter med produktion af slagtesvin Antal regnskaber Antal bedrifter Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunkturer Total antal slagtesvinebedrifter ifølge Danmarks Statistik. Produktionsøkonomi Svin 17
3 Tabel 2. Indtjening på slagtesvinebedrifter, opdelt efter besætningsstørrelse, Gruppe Gruppe Alle Antal regnskaber Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Vægt købte smågrise, kg Kr. pr. købt smågris Gennemsnitlig slagtevægt Kr. pr. solgt slagtesvin Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunkturer Aktiver i alt Gældsprocent Dyreenheder er beregnet ud fra samtlige dyr på bedriften, og ikke kun slagtesvin. Indtjening på slagtesvinebedrifter fordelt efter besætningsstørrelse I tabel 2 er slagtesvinebedrifterne opdelt i 4 grupper fordelt efter besætningens størrelse. Den største fjerdedel producerede næsten 4 gange så mange slagtesvin som den mindste fjerdedel. I gennemsnit var der 1,4 DE pr. ha, hvor gruppe 1 havde den højeste belægningsgrad med 1,6 DE pr. ha, mens gruppe 4 havde 1,2 DE pr. ha. Denne forskel kan have betydning, når der som her vurderes på totaløkonomi. Den gennemsnitlige slagtevægt var noget højere i 2007 end de senere år, hvilket skyldes store forsinkelser på de 2 store slagterier. De største bedrifter har som den eneste gruppe et underskud på driften. Dette skyldes især, at de relativ set får mindre afkoblet EU-støtte og har de forholdsvis højeste finansieringsomkostninger. Det var gruppe 3, der havde det bedste resultat i Både i relative og absolutte tal. Årsagen er især forholdsvis lavere finansieringsomkostninger. Gældsprocenten er 18 Produktionsøkonomi Svin
4 som tidligere stigende med bedriftsstørrelsen, hvilket skyldes, at de største bedrifter har investeret mest i de seneste år. Nøgletalsanalyse Den gennemsnitlige afkastningsgrad for slagtesvineproducenterne var 1,8 pct. Afkastningsgraden var stigende med besætningsstørrelsen, hvor gruppen med de største bedrifter er 0,8 procentpoint bedre end gruppe 4. Egenkapitalens forrentning var i gennemsnit 2,2 pct. i Gruppe 3 havde den største forrentning af egenkapitalen på 2,8 pct., mens de 50 pct. største bedrifter opnåede den laveste forrentning af deres egenkapital. Grunden til, at sammenhængen mellem størrelse og egenkapitalens forrentning ikke er den samme som for afkastningsgraden, er dels forholdsvis lavere finansieringsomkostninger og dels forholdsvis højere indtjening uden for landbruget på de mindste bedrifter. Overskudsgraden er stigende med besætningsstørrelsen med et gennemsnit på 11,9 pct. Forskellen mellem gruppe 1 og gruppe 4 skyldes, at gruppe 1 har forholdsvis lavere stykom- Gruppe 1 omfatter de 25 pct. største bedrifter målt på antal slagtesvin, gruppe 4 de 25 pct. mindste bedrifter, mens gruppe 2 og 3 dækker de 50 pct. i midten. Forklaringer til alle nøgletal kan ses på side kostninger, jf. dækningsgraden. Gruppe 4 har nogenlunde samme dækningsgrad som gruppe 2 og 3, men disse to grupper har forholdsvis lavere kapacitetsomkostninger end gruppe 4, og derfor opnåede de en højere overskudsgrad. Slagtesvinebedrifterne kunne i gennemsnit selv finansiere 14 pct. af deres investeringer. Gruppe 3 havde den højeste selvfinansieringsrate på 20 pct., mens gruppe 4 kun kunne finansiere 4 pct. af deres investeringer. Alle grupperne havde en negativ lønningsevne pr. normtime i Lønningsevnen pr. Tabel 3. Nøgletal Gruppe Alle Afkastningsgrad, pct. 1,8 2,1 2,0 1,8 1,3 Egenkapitalens forrentning, pct. 2,2 1,8 1,8 2,8 2,6 Overskudsgrad, pct. 11,9 12,5 12,3 12,0 9,8 Dækningsgrad, pct. 42,7 44,1 41,8 42,0 41,6 Kapacitetsgrad 1,4 1,4 1,4 1,4 1,3 Selvfinansieringsrate 0,14 0,15 0,11 0,20 0,04 Lønningsevne, kr. pr. normtime Beløb i kr. Indtjening til ejer og finansiering Krav til minimumsindtjening Vedligeholdelsesstrategi Udvidelsesstrategi Produktionsøkonomi Svin 19
5 normtime var stigende med besætningsstørrelsen, så gruppe 1 havde den mindst negative lønningsevne på -66 kr. Der er stor forskel i lønningsevnen pr. normtime mellem gruppe 1 og gruppe 4, mens gruppe 2 og 3 ligger meget tæt på hinanden. Ingen af grupperne opnåede en indtjening, der var høj nok til at kunne have en vedligeholdelses- eller udvidelsesstrategi. Indtjeningen til ejer og finansiering var for lav til at kunne opnå økonomi til disse strategier. Investeringer Slagtesvineproducenterne investerede i gennemsnit 1,4 mio. kr., hvilket er knap kr. mere end i Gruppen med de største bedrifter reducerede deres investeringer med knap kr., mens gruppe 2 foretog investeringer for 2,3 mio. kr., hvilket var en mio. kr. mere end i Gruppe 3 og 4 øgede også deres investeringer i forhold til Ses der på nettoinvesteringerne, er de positive for alle grupperne. Gruppe 1 og 2 har de højeste nettoinvesteringer pr. slagtesvin. Det er specielt fast ejendom, driftsbygninger og maskiner, der er investeret i. Udvikling i dækningsbidraget pr. slagtesvin Analyser på dækningsbidraget pr. slagtesvin er lavet på baggrund af de produktionsgrensregnskaber for slagtesvinebedrifter, der er indberettet til Økonomidatabasen. Tabel 5 viser udviklingen i effektiviteten og økonomien i slagtesvineproduktionen. Dækningsbidraget pr. slagtesvin i 2007 blev 97 kr., hvilket er et fald på 52 kr. i forhold til Det skyldes hovedsagligt to faktorer. For det første var afregningsprisen i øre lavere end i 2006, nemlig 9,15 kr. inkl. efterbetaling. Denne gruppe har således fået en bedre afregningspris end gennemsnittet. For det andet steg prisen pr. foderenhed med 22 øre i forhold til Det er kombinationen af lavere afregningspriser og højere foderpriser, der har reduceret dækningsbidraget. I modsat retning trækker prisen på smågrise, som faldt med gennemsnitligt 44 kr. Tabel 4. Investeringer på slagtesvinebedrifter, Gruppe Alle Investering i: Beløb i kr. Driftsbygninger Maskiner og inventar Besætning og beholdning Fast ejendom og jord mv Landbrugsinvesteringer i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvestering Nettoinvestering, kr. pr. slagtesvin Produktionsøkonomi Svin
6 Tabel 5. Effektivitet og økonomi i slagtesvineproduktionen Antal bedrifter Antal solgte slagtesvin Kg tilvækst pr. slagtesvin 70 70,8 73,7 73,8 76,6 FE sv pr. kg tilvækst 1 2,90 2,91 2,82 2,96 2,96 Kr. Pris pr. kg slagtet vægt inkl. efterbet. 8,34 9,25 9,38 9,83 9,15 Pris pr. FE sv 1,10 1,13 1,19 1,08 1,30 Pris pr. indsatte smågrise Dækningsbidrag pr. slagtesvin I produktionsgrensregnskaberne er der usikkerhed forbundet med foderenhederne. Dette ses også, når der sammenlig-nes med resultaterne af effektivitetskontrollen (jf. tabel 7). Der er lavet et skøn over, hvad dækningsbidraget bliver i 2008 og Afregningsprisen er allerede stigende på nuværende tidspunkt, og det forventes, at afregningsprisen i 2009 vil stige, så den i højere grad tilpasses foderpriserne. Dækningsbidraget pr. slagtesvin i 2007 blev 97 kr., hvilket er et fald på 52 kr. i forhold til Kr. pr. slagtesvin Figur 2. Udvikling i dækningsbidraget pr. slagtesvin. Produktionsøkonomi Svin 21
7 Tabel 6. Bedrifter med slagtesvin opdelt efter dækningsbidrag pr. slagtesvin, bedrifter pr. gruppe Gruppe Alle Antal Solgte slagtesvin Pris pr. kg inkl. efterbetaling, kr. 9,15 9,18 9,19 9,12 9,06 FE sv pr. kg tilvækst 2,96 2,91 2,97 2,95 3,06 Pris pr. FE sv, kr. 1,30 1,19 1,30 1,37 1,43 Pris indsatte smågrise, kr Kr. pr. slagtesvin Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Andre omkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Spredning i dækningsbidraget pr. slagtesvin I tabel 6 er slagtesvinebedrifterne opdelt i 4 grupper efter faldende dækningsbidrag pr. produceret slagtesvin. Gruppen med det højeste dækningsbidrag opnåede mere end 4,5 gange så højt et dækningsbidrag som gruppen med det laveste dækningsbidrag i Årsagen er en kombination af større bruttoudbytte og lavere foderomkostninger. Gruppe 1 opnåede en indtjening på 12 øre mere pr. kg slagtet vægt end gruppe 4. Derudover købte de foder og smågrise til en lavere pris end bedrifterne i gruppe 4. Bedrifterne i gruppe 1 havde i gennemsnit den bedste foderudnyttelse. Figur 3 illustrerer årsager til forskellen mellem gruppen med det bedste dækningsbidrag og gruppen med det laveste dækningsbidrag. Differencen mellem grupperne er fordelt på: Prisen på smågrise Foderpris Foderforbrug pr. kg tilvækst Andre forhold Det er foderprisen, som har den største betydning for forskellen mellem dækningsbidragene, mens foderforbrug pr. kg tilvækst og prisen på smågrise forklarer hhv. 15 og 6 pct. Andre forhold så som dyrlæge, medicin og dødelighed blandt grisene udgør 30 pct. af forskellen i dækningsbidraget pr. slagtesvin. Spredning i effektivitet Effektivitetskontrollen omfatter 573 bedrifter med ca. 2,6 mio. slagtesvin i Tabel 7 viser effektiviteten i 2007 sammenlignet med For 2007 er der også vist de bedste og de dårligste 25 pct. målt på foderudnyttelsen. Der er flere af de analyserede faktorer, som ikke har ændret sig fra 2006 til 2007, f.eks. FE sv pr. kg tilvækst. Den daglige tilvækst er øget med 5 gram i forhold til Slagtevægten er øget med 1,3 kg, hvilket angiveligt skyldes forsinkelser hos slagterierne. Antallet af bemærkninger for brysthindear er reduceret yderligere. 22 Produktionsøkonomi Svin
8 Foderforbrug pr. kg tilvækst Andre forhold 30 pct. 15 pct. 6 pct. Pris på smågrise Foderpris 49 pct. Figur 3. Årsager til forskel i dækningsbidrag pr. slagtesvin. De bedste 25 pct. producerer kun lidt flere slagtesvin end de dårligste 25 pct. Der er til gengæld stor forskel på de bedste og de dårligste 25 pct. af bedrifterne, når vi ser på effektiviteten. Hos de bedste 25 pct. er den daglige tilvækst 128 gram højere end hos de dårligste. Derudover brugte de 0,43 FE sv mindre pr. kg tilvækst. Endvidere er døde og kasserede 1,3 procentpoint lavere hos den bedste fjerdedel. De har også færre bemærkninger for brysthindear. Sammenholdes tabel 6 og 7 ses en tydelig sammenhæng mellem produktionseffektivitet og dækningsbidrag pr. slagtesvin. Der er således fortsat en række uudnyttede ressourcer på de dårligste bedrifter. Men ifølge figur 3 var det i 2007 også meget vigtig at have en lav foderpris. Det vil sige, købmandskabet og ikke mindst indkøbsstrategi er en essentiel del af at drive svineproduktion i dag. Tabel 7. Resultater fra effektivitetskontrollen, slagtesvin. Periode Alle 2004 Alle 2005 Alle 2006 Alle 2007 Dårligste 25 pct Bedste 25 pct Antal bdrifter Producerede svin pr. år Daglig tilvækst, gram FE sv pr. kg tilvækst 2 2,84 2,81 2,79 2,79 3,02 2,59 Vægt ved indsættelse, kg 32,4 32, ,3 33,2 33,1 Gennemsnitlig slagtevægt, kg 78 80,2 81,5 82,8 82,5 83,5 Gennemsnitlig kødprocent 60,2 60,2 60,3 60,3 60,3 60,4 Døde og kasserede, pct. 4,5 4,3 4 4,3 5,8 3,5 Bemærkninger for brysthindear, pct. 26,5 24, ,5 17,5 1) Fra oktober oktoboer Øvrige år er fra april-april. 2) Reference daglig tilvækst, dvs. sammenlignelig over tid. 1 Produktionsøkonomi Svin 23
Slagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereslagtesvineproducenterne,
Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereProduktionsøkonomi. Svin Produktionsøkonomi Svin 1
Produktionsøkonomi Svin 2009 Produktionsøkonomi Svin 1 2 Produktionsøkonomi Svin Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Anders B. Hummelmose, Dansk
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske
Læs mereProduktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for
Læs mereProduktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1
Produktionsøkonomi Svin 2008 Produktionsøkonomi Svin 1 2 Produktionsøkonomi Svin Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion
Læs mereProduktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk
vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug
Læs mereIntegrerede producenter
Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereProduktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereProduktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2014 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereDen gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011
NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med
Læs mereSammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter
NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.
Læs mereØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.
ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereProduktionsøkonomi Svin
Agro Food Park 15 Skejby DK 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 F +45 8740 5010 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Produktionsøkonomi Svin 2012 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Forfattere Forfattere
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes
Læs mereProduktionsøkonomi SVIN 2016
Produktionsøkonomi SVIN 2016 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2016 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel
Læs mereBusiness Check Slagtekyllinger 2012
Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mereBusiness Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?
Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereProduktionsøkonomi SVIN 2017
Produktionsøkonomi SVIN 2017 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere
Læs mereØkonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger
DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs mereØkonomien for planteavlsbedrifter
Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne
Læs merePRODUKTIONSØKONOMI SVIN er udgivet af
PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018 4 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018 er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 8200 Aarhus N +45 8750 5000 +45 8740 5010 seges.dk svineproduktion.dk Forfattere
Læs mereSammendrag. Dyregruppe:
NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION
Læs mereTørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019.
Af økonomirådgivere Kenneth Jensen og Henry Jespersen. Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019. I dette skriv vil vi prøve at estimere tørkens økonomiske betydning
Læs mereLandbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014
Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under
Læs mereForventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)
Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4
Læs mereØkonomi for griseproducenter. 5. Februar 2019
Økonomi for griseproducenter 5. Februar 2019 Økonomi og produktion grise Prisudvikling Udvikling i totaløkonomi og driftsgrene Sohold Slagtesvin DB hvad har betydning Foder med majs Smågrisepris Korrektion
Læs mereLandbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015
Den 29. februar 216 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 215 Landbrugets indkomst faldt gennem 215 på grund af store prisfald på landbrugsprodukter. Pæn stigning i produktivitet i 215 og omkostningerne
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
DLBR Økonomi Business Check Svin 2012 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check Svin 2012 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereDriftsgrensanalyse med benchmarking
med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger
Læs mereRESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015
RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/
Læs mereAnalyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske
Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2010-2011 December 2010 \ 1 / 17 INDHOLD RESULTATOPGØRELSE... 5 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereØkonomiske resultater for 2016
Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion
Læs mereEn landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.
47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger
Læs mereBusiness Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.
Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage
Læs mereSVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug
SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret
Læs mereSammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK
I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933
Læs merePå en kvægejendom foreligger der følgende resultater for et regnskabsår: Afkoblet støtte kr. Resultat af primær drift kr.
119 13. Regnskabsanalyse Opgave 13.1. Regnskabsanalyse I (rentabilitet) På en kvægejendom foreligger der følgende resultater for et regnskabsår: Afkoblet støtte 230.000 kr. Resultat af primær drift 450.000
Læs mereHvad gør de bedste bedre? TEMA
Hvad gør de bedste bedre? AF JETTE PEDERSEN OG LARS POULSEN, ÅRHUS-HADSTEN LANDBOFORENING OG LENE KORSAGER BRUUN Hvad gør de bedste bedre? Det er et særdeles interessant spørgsmål, som vi i denne artikel
Læs merePrognose for landbrugets økonomiske resultater September 2010
Prognose for landbrugets økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 Sammendrag I perioden 2010 til 2012 ventes en kraftig og tiltrængt forbedring af landbrugets driftsresultater i forhold til 2009,
Læs mereDriftsresultater Foreløbige 24. marts 2010
Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 version 2 v/ Arvo Oinask og Karen Jørgensen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.
Læs mereKVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014
KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris
Læs mereBusiness Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg
Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning
Læs mereLOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde, Aulum den 27. februar 2019
LOKALE REGNSKABSRESULTATER 2018 Økonomimøde, Aulum den 27. februar 2019 Nøgletal kartoffelavler 2018 2017 Avl vårbyg pr. ha 50 hkg 58 hkg Pris pr. hkg. solgt byg 135 kr. 118 kr. Avl stivelsekartofler pr.
Læs mereLOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018
LOKALE REGNSKABSRESULTATER 2017 Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018 KARTOFLER Nøgletal kartoffelavler 2017 2016 Avl vårbyg pr. ha 58 hkg 48 hkg Avl stivelsekartofler pr. ha 464 hkg 432 hkg DB korn pr.
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereLOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018
LOKALE REGNSKABSRESULTATER 2017 Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018 KARTOFLER Nøgletal kartoffelavler 2017 2016 Avl vårbyg pr. ha 58 hkg 48 hkg Avl stivelsekartofler pr. ha 464 hkg 432 hkg DB korn pr.
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013 Marts 2012 SAMMENDRAG Foreløbige regnskaber for 2011 viser en tendens i retning af forbedrede driftsresultater for især integreret produktion
Læs mereDisse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.
NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal
Læs mereFOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET
FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,
Læs mereSVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereRegnskabsresultater 2016
Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store
Læs mereDriftsresultater 2009
Driftsresultater VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Foreløbige tal pr. 28. maj SMÅGRISEPRODUCENTER PRODUKTIONSGRUNDLAG 2008 Antal regnskaber Landbrugsareal, ha Antal årssøer Antal producerede grise pr. årsso Aktiver
Læs mereSvineproducenternes økonomiske resultater 2014
ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar
Læs mereTabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso
Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so
Læs mereSTORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION
STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske
Læs mereFind retningen for din bedrift
Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereSVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereRegnskabsresultater 2017
Regnskabsresultater 2017 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 1 bedrift er udskiftet siden sidste år. Et bredt udsnit af både store og små, søer og slagtesvin.
Læs mereKroner frem for kilo
Kroner frem for kilo SAGRO Kvæg Økonomikonference 2018 Mælkeprisen, standard mælk 2017 375 325 341 377 275 276 263 225 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec - 2017 Konv. Øko Resultater Konventionel
Læs mereTabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso
Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal
Læs mereTabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer
Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer
Læs mereTEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016
TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.
Læs mereFriske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver
Friske regnskabstal v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Mælkeprisen, kr. / kg 255 250 245 240 Opnået 239 235 230 Prognose 237 225 220 Arla- standardmælk 215 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15
Læs mere