Krise-/sorgplan for Rødovre Skole

Transkript

1 Krise-/sorgplan for Rødovre Skole Hvorfor en krise-/sorgplan? Det vigtigste er ikke planer eller procedurer. Det er nærvær, omsorg og voksne, der kan lytte. Også børn har brug for at få deres sorg bearbejdet. Husk: "delt sorg" er "halv sorg". Ikke to situationer er ens. De praktiske omstændigheder omkring den enkelte hændelse, forskellige familiemønstre, kulturelle og etniske forskelle o.m.a. gør, at man må handle forskelligt fra situation til situation. Derfor er det også vanskeligt at udarbejde faste rutiner, der kan følges i alle krisesituationer. Men en krise-/sorgplan er et praktisk redskab, når noget bliver kaotisk eller uoverskueligt. Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller på skolen, skilsmisse, langvarig sygdom blandt de nærmeste eller mere socialt betingede kriser som for eksempel misbrug i hjemmet. Skolen fylder en stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser. Det er vigtigt, at skolen er parat og rustet til at træde til i disse situationer. Det er samtidig vigtigt at understrege, at den hjælp, skolen umiddelbart kan tilbyde, tager udgangspunkt i den medmenneskelige støtte. Alle voksne på skolen har et fælles ansvar for at gøre det rigtigste - det bedste - vi kan. Det betyder også, at det er legalt, åbent at erkende sin afmagt og at søge hjælp og støtte blandt kolleger, ledelse og andre personer. 1

2 Børns sorgreaktioner Umiddelbare reaktioner Børn reagerer forskelligt på kriser og død. De mest almindelige, umiddelbare reaktioner er: chok og mistro forskrækkelse og protest apati og lamslåethed fortsættelse af sædvanlige aktiviteter Chokreaktionen er en beskyttelsesmekanisme, som lader børn indse situationen gradvist. Voksne er ofte forundrede over, at børn ikke reagerer mere end de gør, men det er vigtigt at huske, at børn kan tage det, der er sket, til sig trin for trin. Efterreaktioner Reaktionerne bliver stærkere efterhånden som betydningen af det indtrufne bundfælder sig. Nogle af de mest almindelige sorg- og krisereaktioner som da optræder er: angst og sårbarhed stærke hukommelsesbilleder søvnbesvær tristhed og savn vrede og opmærksomhedskrævende adfærd skyldfølelse, selvbebrejdelse og skam problemer i skolen fysiske gener vanskeligheder i kontakten med kammerater Andre mulige sorgreaktioner regressiv adfærd (går et skridt tilbage i deres udvikling) social isolering personlighedsforandringer pessimistisk holdning til fremtiden spekulationer over årsag og mening med tilværelsen Reaktionerne kan variere afhængigt af personlighed og af den støtte og hjælp børnene får af deres omgivelser. Desuden hænger barnets forståelse af døden nøje sammen med alder og grad af modenhed. 2

3 I store træk kan man opdele børnene i følgende grupper: Indskolingen Disse børn kan have problemer med at forstå, at døden er endelig, og at alle livsfunktioner ophører. De er meget konkrete i deres forståelse og stiller derfor direkte og konkrete spørgsmål. Det er ikke usædvanligt, at de forestiller sig døden som en person. De tænker intenst over, hvordan det mon er at være død. Børn blander ofte fantasi og virkelighed sammen. Hvis de ikke får lejlighed til at se deres døde far/mor, kan de tro, at den døde ser lige så uhyggelig ud som eksempelvis døde og dræbte i voldsfilm. Ligeledes er de ofte bange for adskillelse fra forældre og andre, som de holder af. Mellemtrinnet Disse børn har en langt bedre forståelse af, at døden er endelig og varig. De kan være optaget af uretfærdigheden i det, der er sket, men er fortsat konkrete i deres forståelse og reaktioner år: Forholdet til døden begynder at minde om de voksnes. De forstår, at døden er uundgåelig. Børnene gør sig i den alder store spekulationer over, hvad der sker efter døden. Angsten for at de selv dør er stor, og børnene har ofte vanskeligt ved at falde i søvn eller sove år: Børnene er ofte i stand til at beherske eller fortrænge deres angst - modsat mindre børn. Det er ikke usædvanligt at børn i denne aldersgruppe siger, at de ikke er bange for døden. Fornemmer børnene, at døden og talen om den afdøde er tabu, holder de deres tanker for sig selv. Udskolingen Hos unge bliver reaktionerne mere som voksnes, men ofte med meget intense følelsesudtryk, specielt hos piger. Unge forstår den langsigtede betydning af et dødsfald og kan gruble over den dybere mening med hændelsen. Eftersom dette er en periode med løsrivelse og selvstændiggørelse fra hjem og forældre, kan det ofte være ekstra svært at bearbejde tabet og sorgen. Mange føler, at dødsfaldet forhindrer dem i at leve og more sig som andre unge. De får dårlig samvittighed og undertrykker deres behov. Reaktionerne spænder fra at spille højt musik til den totale fornægtelse af sorgen. Har der været mange konflikter mellem barnet og den døde, kan det fremkalde stærke minder, som kan give dybfølt skyldfølelse. Tanker om selvmord for at genforenes med den døde kan forekomme. Andre kulturer Ved dødsfald eller alvorlige ulykker i familier med anden kulturel eller religiøs baggrund gælder, at man forholder sig på samme måde som overfor danske/kristne familier. Forskellige kulturer og religioner giver forskellige svar, men spørgsmålene er de samme. Og de grundlæggende følelser, som f.eks. sorgen over at have mistet er også ens. 3

4 Principper for krise-/sorgplanen Klasselærerne/primærpædagogen er nøglepersoner for det enkelte barn og for børnegruppen Ledelsen er den naturlige samtalepartner for klasselærer/andet personale i forhold til en krise- eller sorgsituation, hvor en elev kommer alvorligt til skade, bliver alvorligt syg eller dør Kontoret er den koordinerende central Ledelsen orienteres altid Den berørte familie kontaktes af skolen med henblik på en respektfuld afklaring af, hvad familien måtte ønske af skolen samt afklaring af, om der evt. er oplysninger, der ikke ønskes videregivet Ved planlægning af konkret handling træffes beslutninger på flg. områder: information samtaler markering og deltagelse opfølgning Fra hvem? Til hvem? Hvordan? Der tages stilling til, om det er forsvarligt at sende eleverne fra skole på normal måde Mellem hvem: internt på skolen - skole/hjem - personale/børn? Flaghejsning? Mindestund? Sange? Blomster? Breve/tegninger/digte/andre tegn? Begravelse? Kontakt til pårørende/hjemmet? Besøg i hjemmet/ulykkestedet/gravstedet?.? Samtaler? Henvisning til krisehjælp og sorgbearbejdelse? Temaarbejde i klassen?.? 4

5 Handleplan Når en elev kommer alvorligt til skade/dør Den, der først får kendskab til ulykken/dødsfaldet, kontakter ledelsen Ledelse og medarbejder(-e) iværksætter en konkret handleplan ud fra principperne Orientering om planen til relevante personer (hjemmet/forældregruppen/personale/elever/m.fl.) De personer, som har iværksat den konkrete handleplan, mødes hurtigt efter til en efterbehandling af planen Når en ansat kommer alvorligt til skade/dør Den, der først får kendskab til ulykken/dødsfaldet, kontakter ledelsen Ledelse og medarbejder(-e) iværksætter en konkret handleplan ud fra principperne Orientering om planen til relevante personer (pårørende/elev-/forældregruppe/personale/ m.fl.) De personer, som har iværksat den konkrete handleplan, mødes hurtigt efter til en efterbehandling af planen Personalevejledning Det er meget vigtigt, omhyggeligt at overveje: af hvem, hvordan og hvornår klassen/elevgruppen orienteres, og hvordan resten af dagen skal forløbe. Det er vigtigt, at der bliver talt om det skete. Det er vigtigt, når en elev mister mor/far eller en søskende, der ikke går på skolen, at nøglepersonerne omkring det berørte barn kommunikerer indbyrdes og med hjemmet om, hvordan klassen informeres, og hvordan der drages omsorg for det berørte barn, når det kommer i skole. Det er vigtigt, at nøglepersonerne omkring det enkelte barn er opmærksomme på barnets reaktioner senerehen og samarbejder indbyrdes om, hvordan barnet hjælpes bedst muligt. Personalegruppen må ikke på egen hånd udtale sig til pressen, men skal først have samtykke fra ledelsen eller forvaltningen. 5

6 Bilag Materialekasse Lys, stager, tændstikker, vase, papirlommetørklæder, m.m. Sang- og salmebog Skønlitterære bøger, digte og oplæsningsbøger for børn og unge om sorg m.m. Materialeliste til emnearbejde om sorg m.m. Listen ligger i materialekassen og kan fås på mediecenteret, som holder den ajourført. Nyttige telefonnumre Alarm 112 Rødovre skoles kontor SFO kontor PPR (i dagtimerne hele året) Anne-Marie Rødtnæs Den sociale telefonvagt (uden for normal arbejdstid) Skolepsykolog el Kræftens Bekæmpelse Rødovre Kirke Hjemmesider Kræftens Bekæmpelse Netdoktoren 6