AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen."

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne støtte NaturErhvervsstyrelsen har den 24. februar 2014 fremsendt bestilling til DCA om et fagligt bidrag til beslutningsoplæg vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne støtte. Opgaven udføres i henhold til Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. på AU/DCA og er anført som ID nr. FM-18 i bilag 2 til aftalen. Ifølge bestillingen er baggrunden: Fra 2015 vil 30 % af basisstøtten (enkeltbetalingen) blive afhængig af en række grønne krav. Et af disse krav er at 5 % af omdriftsarealet skal udlægges med miljøelementer/ miljøfokusarealer. Ø-udvalgets har godkendt hvilke elementer der kan/skal indgå som miljøfokusarealer i den grønne støtte. Et af disse elementer er efterafgrøder. NaturErhvervstyrelsen er i gang med at undersøges hvordan efterafgrøderne i praksis kan implementeres som element i den grønne støtte. Det skal dog bemærkes at de delegere retsakter ikke er endelige vedtaget, og at der derfor fortsat kan komme ændringer til bestemmelserne om implementeringen. Der findes allerede i dag et efterafgrødekrav som en del af den nationale regulering, der implementerer Nitratdirektivet. Brugen af efterafgrøder som miljøfokusarealer skal derfor nøje tænkes sammen med efterafgrødereglerne i den nationale regulering. Der er fastsat en række betingelser for efterafgrøder hvis de skal anvendes som miljøfokusarealer. En af dem er at etablering af efterafgrøder skal ske ved såning af en blanding af frø eller ved udsåning af græs som udlæg. Medlemsstaterne skal fastlægge en liste over frøblandinger. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Karl Tolstrup Specialkonsulent Dato: 14. marts 2014 Direkte tlf.: Mobiltlf.: Fax: Journal nr.: Afs. CVR-nr.: Reference: ktp Side 1/2 Vedlagte svar er udarbejdet af seniorforskerne Elly Møller Hansen, Ingrid K. Thomsen og Peter Sørensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax:

2 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Med venlig hilsen Side 2/2 Karl Tolstrup Specialkonsulent Koordinator for Myndighedsrådgivning ved DCA Kopi til: Center for Innovation

3 Svar vedrørende bestillingen: Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne støtte Svaret er udarbejdet af Elly Møller Hansen, Ingrid K. Thomsen og Peter Sørensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Som skrevet i bestillingen fra NAER er baggrunden: Fra 2015 vil 30 % af basisstøtten (enkeltbetalingen) blive afhængig af en række grønne krav. Et af disse krav er at 5 % af omdriftsarealet skal udlægges med miljøelenemte/ miljøfokusarealer. Ø- udvalgets har godkendt hvilke elementer der kan/skal indgå som miljøfokusarealer i den grønne støtte. Et af disse elementer er efterafgrøder. NaturErhvervstyrelsen er i gang med at undersøges hvordan efterafgrøderne i praksis kan implementeres som element i den grønne støtte. Det skal dog bemærkes at de delegere retsakter ikke er endelige vedtaget, og at der derfor fortsat kan komme ændringer til bestemmelserne om implementeringen. Der findes allerede i dag et efterafgrødekrav som en del af den nationale regulering, der implementerer Nitratdirektivet. Brugen af efterafgrøder som miljøfokusarealer skal derfor nøje tænkes sammen med efterafgrødereglerne i den nationale regulering. Der er fastsat en række betingelser for efterafgrøder hvis de skal anvendes som miljøfokusarealer. En af dem er at etablering af efterafgrøder skal ske ved såning af en blanding af frø eller ved udsåning af græs som udlæg. Medlemsstaterne skal fastlægge en liste over frøblandinger. Problemstillingen jf. bestillingen: Det fremgår af forordningen, at efterafgrøder som miljøfokusareal blandt andet skal bestå af en blanding af frø eller udlæg af græs. Efterafgrøde frøblandingerne kan bestå af 2 eller flere arter og procentfordelingen bør tilgodese at plantedækket reelt kommer til at bestå af flere arter. Aarhus Universitet bedes komme med et bud på følgende: 1. En liste over anvendelige blandinger, hvor der tages udgangspunkt i de arter, der i de nationale regler kan anvendes som efterafgrøder. Ved forslag til frøblandinger skal der tages højde for blandingens etableringspotentiale. SVAR: På nuværende tidspunkt kan følgende arter anvendes som efterafgrøder (Anonym 2013): 1. Udlæg af græs*, korsblomstrede afgrøder og cikorie 2. Korn og græs sået før eller efter høst, dog senest 1. august Side 1 af 6

4 3. Korsblomstrede afgrøder sået før eller efter høst, dog senest 20. august 4. Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde * Græsudlæg, som bruges som efterafgrøde, skal være rent græs uden kløver. Flere af de kombinationer af arter, udsåningsmetoder og -tidpunkter, der iflg. lovgivningen er mulighed for at anvende, er kun i ringe grad eksperimentelt belyst. Ligeledes er udsædmængdens betydning og det faktiske antal planter pr. m 2 ikke belyst i forhold til arternes udvaskningsreducerende effekt. Ud fra ovennævnte efterafgrøderegler kan følgende anvendes til miljøfokusarealer: Udlæg forår: Udlæg af græs sået om foråret kan anvendes på miljøfokusarealer som under de nuværende efterafgrøderegler. Under de nuværende efterafgrøderegler anvendes korsblomstrede afgrøder generelt ikke som udlæg sået om foråret, men ved såning før eller efter høst. Dog vil den korsblomstrede farvevajd skulle sås som udlæg (se også nedenfor). Cikorie kan under de nuværende efterafgrøderegler anvendes som udlæg sået om foråret. Arten anvendes formentlig kun i begrænset omfang pga. forholdsvis dyr udsæd (Knudsen, 2013). Hvis cikorie skal anvendes på miljøfokusarealer, skal den blandes med en eller flere andre arter. Her vil blanding med græs være den mest oplagte mulighed. Blanding med den korsblomstrede farvevajd kan være en anden løsning, hvis det er muligt at fremskaffe frø. Såning før 1. august: Under de nuværende efterafgrøderegler kan korn og græs sås før eller efter høst, dog senest 1. august. I praksis anvendes denne metode formentlig først og fremmest ved såning efter høst (Knudsen, 2013) og derfor kun i begrænset omfang, da de færreste landbrugsafgrøder høstes før 1. august. Hvis der dyrkes vinterbyg, vil det dog oftest være muligt at så efterafgrøder efter høst og før den 1. august, men afgrøden vil i de fleste tilfælde blive efterfulgt af vinterraps. Hvis metoden skal kunne anvendes på miljøfokusarealer, skal der udsås i) en blanding af to eller flere kornarter ii) korn i blanding med græs eller iii) græs i renbestand. Såning før 20. august: Generelt anvendes korsblomstrede afgrøder under de nuværende efterafgrøderegler ved såning før eller efter høst, dog senest 20. august. Hvis metoden skal anvendes på miljøfokusarealer, skal der udsås en blanding af to eller flere korsblomstrede arter. I blandingen kan indgå f.eks. olieræddike, gul sennep, vinterraps, vårraps, rybs, turnips, foderradise og fodermarvkål. De to førstnævnte benyttes i størst udstrækning under de nuværende efterafgrøderegler (Østergaard, 2011). Frøgræs: Frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde, antages også at kunne anvendes under de kommende regler for miljøfokusarealer. Side 2 af 6

5 2. For hver blanding skal der angives et blandingsforhold (f.eks. min. 30 % frø). For at sikre at plantetallet i blandingsefterafgrøderne afspejler blandingen foreslås at blandingsprocenter udregnes på baggrund af antal frø og ikke på baggrund af vægt AU bedes kommentere på dette. SVAR: NAER anfører, at når der ses bort fra græs, skal frøblandingerne til miljøfokusarealer bestå af to eller flere arter, samt at procentfordelingen bør tilgodese, at plantedækket reelt kommer til at bestå af flere arter. Det angives dog ikke, hvor mange planter, der skal findes i marken for at bestanden kan blive defineret som værende en blanding. En given procentvis fordeling af efterafgrødearter i udsæden er ikke ensbetydende med, at den samme fordeling vil være at finde som etablerede planter i marken. Mange forhold har indflydelse på antallet af frø, der spirer af hver art. Hvis udsædsmængden skal resultere i et bestemt minimum af etablerede planter af hver efterafgrødeart, har det stor betydning, hvor mange frø, der sås/udstrøs af hver art. Der vil være behov for at forsøge at gardere sig mod, at en af efterafgrøde etableres utilstrækkeligt. Kontrolreglerne for blandinger af efterafgrøder vil derfor influere på det blandingsforhold, der kan anbefales. I tilfælde af krav om en høj andel etablerede planter af hver art kan det være mest sikkert at udså efterafgrødeblandinger med ligeligt antal frø, f.eks. 50% af hver i en tokomponentblanding. Men da der ikke er opstillet kriterier for en krævet artsfordeling mht. at opnå status som miljøfokusafgrøde, kan vi ikke angive de efterspurgte blandingsforhold. Nedenfor er beskrevet faktorer, der kan have indflydelse på blandingsforholdet og såning af blandinger. Forskellige efterafgrøder kan have meget forskellig tusindkornsvægt (TKV, g/1000 frø) og TKV varierer inden for de enkelte arter (Suhr et al., 2005). Derfor er det, som foreslået i spørgsmålet, formålstjenligt at blandingsprocenter udregnes på baggrund af antal frø og ikke på baggrund af vægt. Der er i de nuværende efterafgrøderegler ikke angivet udsædsmængder for de enkelte efterafgrødearter. For at kunne beregne, hvor mange frø der typisk udsås af forskellige efterafgrøder, er der i tabel 1 taget udgangspunkt i gennemsnitsværdier for både udsædsmængder og TKV. Ud fra en sådan tabel kan blandingsforhold beregnes. Side 3 af 6

6 Tabel 1. Gennemsnitlig udsædsmængde (kg/ha) og tusindkornsvægt (TKV, g/1000 frø) for forskellige efterafgrøder. Interval i parentes. Kilde: Knudsen (2013), hvor intet andet er nævnt. Udsædsmængde TKV Antal udsåede frø/m 2 (afrundet) Gul sennep 9 (7-10) 6 (3-8) 150 Olieræddike 13 (10-15) 8 (5-11) 160 Vinterraps 6 (5-6) 4 (3-5) 150 Cikorie 4 a 1,3 (1-1,5) 300 Vårsæd 90 (80-100) 40 (35-45) 230 Vintersæd 90 (80-100) 35 (30-40) 260 Farvevajd 5 b 2,5 c 200 Græs (storfrøet) d 8 (5-10) 3 (2-4) 270 Græs (småfrøet) e 5 f 1,2 (1-1,3) c 420 a Afprøvet i GUDP-projektet EfterMajs med 5 kg/ha, men visuelle bedømmelser tyder på, at 5 kg/ha har været mere end nødvendigt. b Østergaard og Thorup-Kristensen (2008). c Suhr et al. (2005). d F.eks. alm. rajgræs eller italiensk rajgræs. e Hundegræs. f Afprøvet i GUDP-projekt EfterMajs med bl.a. hundegræs, 5 kg/ha (Mikkelsen et al., 2012 og 2013). Ikke alle frø i en efterafgrødeblanding vil være spiredygtige. For certificeret udsæd gælder, at et vist minimum af frø skal kunne spire i laboratorium, typisk 75-80%. Hvis der f.eks. udsås 13 kg olieræddike med en TKV på 8 g/1000 frø og 80% er spiredygtige, vil det resultere i udsåning af 130 spiredygtige frø pr. m 2. Hvis der, som for mellemafgrøder, kræves 50 pl./m 2, vil dette kræve en markspiringsprocent på 38%. Ved blanding af frø før såning/udstrøning kan der være risiko for, at frø fra forskellige arter med forskellig TKV lejrer sig forskelligt i maskinen, der benyttes til såning/udstrøning af frøene. Det kan betyde, at arterne i en blanding bliver uensartet fordelt i marken, f.eks. pletvis eller i striber. Det er vigtigt, at der tages stilling til, om dette er tilladt ifølge kontrolreglerne. Ligeledes bør der tages stilling til, om etablering af én efterafgrødeart på den ene halvdel af en mark og en anden efterafgrødeart på den anden halvdel anerkendes som miljøfokusareal. Dette kan have betydning for frøblandinger, hvor ensartet såning/udstrøning af to eller flere arter i en og samme arbejdsgang er vanskelig. Visse efterafgrøder vælges i dag målrettet for at minimere sygdomsrisikoen i den efterfølgende afgrøde. For eksempel anbefales olieræddike frem for gul sennep som efterafgrøde for at minimere risikoen for opformering af visse sædskiftesygdomme i raps og kartofler (Knudsen, 2013). Det kan derfor i nogle tilfælde være uhensigtsmæssigt at blande olieræddike med gul sennep (se svar på spørgsmål 4 vedrørende evt. blanding med rug). Side 4 af 6

7 3. Angiv et blandingsforhold mellem gul sennep og olieræddike således at mellemafgrøder også kan anvendes i forbindelse med den grønne støtte. SVAR: For mellemafgrøder kan anføres samme bemærkninger som ovenfor i spørgsmål 2 vedrørende kontrolregler og sikker etablering af blandinger. Det vil sige, at de kommende kontrolregler for blandinger af mellemafgrøder vil influerer på det blandingsforhold, der kan anbefales. 4. Er der yderligere arter eller blandinger end dem der i dag kan anvendes som efterafgrøder med tilsvarende effekt. SVAR: Vurderinger af mulige og evt. nye arter af efterafgrøder indgår bl.a. i to igangværende GUDPprojekter, EfterMajs og OptiPlant, der begge er påbegyndt i I projekterne bedømmes nye arter, men også arter, som det allerede på nuværende tidspunkt er muligt at benytte som lovpligtige efterafgrøder, f.eks. forskellige arter af græsser. I EfterMajs tyder bedømmelserne af efterafgrøderne på, at de mest velegnede efterafgrøder til såning i majs findes blandt de efterafgrøder, det allerede er muligt at benytte som lovpligtige efterafgrøder (Mikkelsen 2012 og 2013). I OptiPlant er det endnu for tidligt at drage konklusioner for ikke-lovpligtige efterafgrøder mht. etableringssucces og kvælstofoptagelse. Under de nuværende efterafgrøderegler er det ikke tilladt at så rug efter 1. august. I tidligere forsøg fandt Andersen et al. (1986), at såning af rug midt i september resulterede i en kvælstofoptagelse i slutningen af november på kg N/ha. Tilsvarende fandt Andersen et al. (1994), at såning den 10. september resulterede i en kvælstofoptagelse i slutningen af november på kg N/ha. I forskningsprojektet HighCrop tyder foreløbige resultater på, at udsåning af rug i blanding med vinterraps som efterafgrøde kan have stor kapacitet til at reducere udvaskningen ved såning d. 23. august. Effekten varierede dog betydeligt fra år til år. I år med ringe effekt blev rugen sået omkring 10. september. På baggrund af ovenstående kunne rug være en mulig kandidat til blanding med olieræddike ved såning/udstrøning inden 20. august. Så vidt vides, er der dog ikke foretaget danske forsøg med udstrøning af rug inden høst. Hvis blanding af olieræddike med rug i stedet for gul sennep tillades, vil det være muligt at minimere risikoen for opformering af visse sædskiftesygdomme, som omtalt i svar på spørgsmål 2. Referencer Andersen, A., Haahr, V og Sandfær, J Det tidsmæssige forløb af stofproduktion og næringsstofoptagelse i vinter- og vårformer af kornarter. Tidskrift for Planteavl, Beretning nr. S Andersen, A., Olsen, C. C. og Djurhuus, J Dyrkning af overvintrende kornarter efter forskellige forfrugter og med forskellig såtid. SP rapport nr. 22. Anonym Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2013 til 31. juli Revideret 10. september Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. NaturErhvervstyrelsen. Side 5 af 6

8 Knudsen. L. (redaktør) Efterafgrøder. Dyrkningsvejledning. Revideret 28. februar Dansk Landbrugsrådgivning: &cropid=226. Tilgængelig den 10. marts Mikkelsen, M. et al Efterafgrøder i majs. Oversigt over Landsforsøgene 2012, Pedersen, J.B. (redaktør), Videncentret for Landbrug, side Mikkelsen, M. et al Efterafgrøder i majs. Oversigt over Landsforsøgene 2013, Pedersen, J.B. og Pedersen, C.Å. (redaktører), Videncentret for Landbrug, side Suhr, K., Thejsen, J. og Thorup-Kristensen, K Efterafgrøder og dækafgrøder. Grøngødning. Landbrugsforlaget. Østergaard, H.S Undersøgelse af etablering af mellem- og efterafgrøder i Planteavlsorientering 65. Videncentret for Landbrug, Skejby, Århus. Østergaard, H.S. et al Sammenligning af arter af efterafgrøder. Oversigt over Landsforsøgene 2013, Pedersen, J.B. og Pedersen, C.Å. (redaktører), Videncentret for Landbrug, side Østergaard, H.S. og Thorup-Kristensen, K Efterafgrøder. Hvilken skal jeg vælge? Pjece fra Dansk Landbrugsrådgivning, Skejby, Aarhus. Side 6 af 6

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Vedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen og seniorforsker Elly Møller Hansen, begge Institut for Agroøkologi.

Vedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen og seniorforsker Elly Møller Hansen, begge Institut for Agroøkologi. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. fastsættelse af plantetal ved kontrol af efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har den 4. november 2014

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling

Læs mere

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har med bestilling af 29. januar 2015 anmodet

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Scenarier til fastsættelse af kriterier for at benytte kvælstoffikserende arter

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Efterafgrøder - praktiske erfaringer Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan

Læs mere

Muligheder og udfordringer i efter- og

Muligheder og udfordringer i efter- og Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter NaturErhvervstyrelsen har den 4. juli

Læs mere

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning NaturErhvervstyrelsen har den 9. december

Læs mere

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,

Læs mere

1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN

1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN DYRKNINGSVEJLEDNING EFTERAFGRØDER Marts 2018 Indhold Indledning Lovgivning Hvor og hvornår Arter af efterafgrøder Jordtype og vinternedbør Sædskifte Såtidspunkt og etablering Blandinger af efterafgrødearter

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Efterafgrøder - virkning og anvendelse Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad

Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 30. april 2019 Journal 2018-760-001110 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets

Læs mere

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.

Læs mere

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Natur Erhvervsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Natur Erhvervsstyrelsen Natur Erhvervsstyrelsen Vedrørende: Kort beskrivelse af hvorvidt brug af jordforbedringsmidler i randzonen i overensstemmelse med randzoneloven vil have en påvirkning af natur og miljø. NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne

Læs mere

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag) Juridiske grundlag EU Artikel 6 i forordning 73/2009 Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand Medlemsstaterne sikrer, at al landbrugsjord, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Efterafgrøder - virkning og anvendelse Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte Roddybde (meter) Rodudvikling hos efterafgrøder 0 0.2 0.4 0.6 Rug Havre Rajgræs Ræddike Raps Honningurt

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse

Læs mere

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder Billigt og godt Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Ital Rajgræs udlagt i vårbyg Vælg det enkle hvor det kan lade sig gøre:

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A1-10 Susanne

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

LOVGIVNING GENERELT OM MELLEM- OG EFTERAFGRØDER HVEM SKAL HAVE PLIGTIGE EFTERAFGRØDER? EFTER HVILKE AFGRØDER SKAL DER ETABLERES EFTER- AFGRØDER?

LOVGIVNING GENERELT OM MELLEM- OG EFTERAFGRØDER HVEM SKAL HAVE PLIGTIGE EFTERAFGRØDER? EFTER HVILKE AFGRØDER SKAL DER ETABLERES EFTER- AFGRØDER? 2013 EFTERAFGRØDER FORORD I denne folder opsummeres reglerne omkring mellem- og efterafgrøder. Desuden gives forslag til etableringsmetoder, valg af efterafgrøde samt anbefalede udsædmængder. Reglerne

Læs mere

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Efterafgrøder Forord I denne folder opsummeres reglerne omkring mellem og efterafgrøder. Fordele og ulemper ved valg af efterafgrøder belyses. Desuden gives forslag til etableringsmetoder, valg af efterafgrøde

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Betydningen for kvælstofeffekten af efterafgrøder ved ændrede regler i forhold til etablerings-

Læs mere

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra

Læs mere

er overskredet (se AfgrødeNyt nr. 10).

er overskredet (se AfgrødeNyt nr. 10). AfgrødeNyt NR. 12-10. juni 2015 INDHOLD Aktuelt Bladspætninger og gule bladspidser i hvede Udsædsmængder af hybridvinterrug og vinterbyg Hvor må/skal jeg slå og hvornår? Efterafgrøder i 2015 Vigtige datoer

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail af 26. maj 2015

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler

Læs mere

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

og nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.

og nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2015 Forfatter

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for effekt, dækningsgrad

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Vurdering af behov for fortsat overvågning af forsøgsparcel på Sofiehøj, VKST, Lolland

Læs mere

Sådan styres kvælstofressourcen

Sådan styres kvælstofressourcen Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante

Læs mere

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen.

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen. Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt reducere

Læs mere

Indtil da så bør reglerne om husdyrefterafgrøder integreres fuldt i de pligtige efterafgrøder, så der kan opereres med et sæt regler mindre.

Indtil da så bør reglerne om husdyrefterafgrøder integreres fuldt i de pligtige efterafgrøder, så der kan opereres med et sæt regler mindre. Dato 15. maj 2019 Side 1 af 7 Landbrugsstyrelsen Att.: miljobio@lfst.dk J.nr. 18-6110-000031 Cc: chbrpe@lfst.dk Høring over udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A ) AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A2704-12) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen

Læs mere

Målrettede efterafgrøder 2017

Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering

Læs mere

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Efterafgrøder i praksis

Efterafgrøder i praksis Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Vurdering af mulighed for at udvide listen over afgrøder med højt kvælstofoptag og lang vækstsæson

Læs mere

EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019

EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019 EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019 Forord Lovgivningen indenfor efterafgrøder er gennem de senere år løbende blevet udbygget. På de følgende sider gives en kort beskrivelse af reglerne på området samt konkrete

Læs mere

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets

Læs mere

Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning?

Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning? Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning? Lars J. Munkholm, James K. Mutegi, Bjørn M. Petersen, Søren O. Petersen og Elly Møller Hansen. DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL

Læs mere

Mulig modregning i økologistøtte i forhold til det landbrugspolitiske krav om grønning Jacobsen, Brian H.

Mulig modregning i økologistøtte i forhold til det landbrugspolitiske krav om grønning Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Mulig modregning i økologistøtte i forhold til det landbrugspolitiske krav om grønning Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)

Læs mere

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for

Læs mere