HOL , Elkær (FHM 4296/2307)

Transkript

1 HOL , Elkær (FHM 4296/2307) Arkæobotanisk analyse af en prøve fra en koge-/ildgrube fra yngre bronzealder Mads Bakken Thastrup, cand.mag. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr

2 HOL , Elkær (FHM 4296/2307) Arkæobotanisk analyse af en prøve fra en koge-/ildgrube fra yngre bronzealder Mads Bakken Thastrup, cand.mag. Indledning I forbindelse med en byggemodning ved Elkær (HOL ) 1 blev der i sommeren/sensommeren 2012 foretaget en arkæologisk udgravning under ledelse af Mette Klingenberg. Udgravningen afslørede forhistorisk bebyggelse i form af bl.a. toskibede og treskibede huse samt koge-/ildgruber. Hustomterne er blevet dateret til senneolitikum/ældre bronzealder og yngre bronzealder. Under udgravningen blev der udtaget et større antal jordprøver til flotering og arkæobotaniske analyser. Prøvebehandling Jordprøverne blev floteret af Holstebro Museum. Floteringsanlægget består af et anlæg, hvor der tilføres vand gennem flere dyser nederst på en skråtstillet sliske, hvor også jordprøven påhældes. Efterhånden som vandstanden stiger, frigøres elementer i jordprøven, der er lettere end vandet, såsom forkullede planterester, og flyder til sidst ud over den øverste ende af slisken, hvor de opfanges i et stofnet med maskestørrelser på ca. 0,25 mm. Floteringsprøven i stofnettet tørres og er nu klar til gennemsyn, mens den tunge floteringsrest, der ligger tilbage i floteringsmaskinen efter den afsluttede flotering, kan soldes. Efter floteringen blev floteringsprøverne indleveret til Naturvidenskabelig Afdeling, Moesgaard Museum. Det kursoriske gennemsyn Resultatet af det efterfølgende arkæobotaniske kursoriske gennemsyn fremgår af tabel 1. Gennemsynet blev foretaget af stud.ba. Clara Fischer Stephansen på Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum. Gennemsynet viste, at over halvdelen af de gennemsete prøver indeholdt forkullede korn eller frø. Kornkernerne blev bestemt til byg (Hordeum vulgare), herunder nøgenbyg (Hordeum vulgare var nudum) samt et enkelt bygkorn, der måske er avnklædt byg (Hordeum vulgare cf. var vulgare), desuden hvede (Triticum sp.), herunder spelt/emmer (Triticum aestivum ssp. spelta/triticum turgidum ssp. dicoccon) og måske brødhvede (Triticum cf. aestivum) samt hejre/havre (Bromus sp./avena sp.). Af forkullede frø erkendtes spergel (Spergula arvensis), bleg-/fersken-pileurt (Persicaria lapathifolia/maculosa), gåsefod (Chenopodium sp.), snerlepileurt (Fallopia convolvulus), rødknæ (Rumex acetosella), vej-pileurt (Polygonum aviculare), løvefod (Alchemilla sp.), hejre (Bromus sp.) samt græsfamilien (Poaceae). 1 HOL , Elkær (FHM 4296/2307). Mejrup sogn, Hjerm herred, tidl. Ringkøbing amt. Sted nr UTM: / zone 32 1

3 X40 indeholdt en større mængde forkullede spergelfrø og er dateret til yngre bronzealder. Spergel dukker som regel først op, arkæologisk, omkring år 500 f.kr., og derfor blev det besluttet at foretage en arkæobotanisk analyse af X40. Analysen vil kunne fortælle noget om fundets sammensætning og belyse udnyttelsen af spergel i bronzealderen. Figur 1. Koge-/ildgruben A515. I profilen ses tydeligt todelingen af gruben, der viser, at den har været brugt ad to omgange. Koge-/ildgrube A515 A515 var 102 cm i diameter og 44 cm dyb. Bunden var flad og siderne skrå. Gruben var i profilen todelt, som har den været brugt to gange, med et lag af trækul iblandet ildskørnede sten i bunden, hvorover et lag bestående af mellembrunt homogent meget let humøst sand med udtræk af trækul. Herover endnu et lag af trækul og ildskørnede sten, og øverst igen et lag af mellembrunt sand som det forrige (figur 1). X40 X40 er udtaget af koge-/ildgrube A515. Trækul fra asketræ fra X40 er 14 C-dateret til f.kr. (95,4%), hvilket placerer den i bronzealderen i slutningen af periode IV og starten af periode V. Prøven indeholdt ingen forkullede kornkerner, men var domineret af forkullede frø (tabel 2). Over 98% af frøene blev bestemt til almindelig spergel (Spergula arvensis), mens de øvrige 2% blev bestemt til bleg/fersken-pileurt (Persicaria lapathifolia/maculosa), græs-familien (Poaceae) og vej-pileurt (Polygonum aviculare) (figur 2). 2

4 Sammensætningen af fundet tyder på, at der ikke er tale om affald fra en kornrensningsproces. Hvis det var et affaldsprodukt, burde vi kunne finde kornkerner og flere arter af frø i prøven, hvilket ikke er tilfældet. Flere ting peger på, at der her formentligt er tale om en bevidst indsamling af spergelfrø. Den klare dominans af spergel antyder, at der her er tale om et renset frøfund. Det mest sandsynlige er, at spergel har optrådt som ukrudt på markerne, hvor den er indsamlet, men det er også muligt, at den har været dyrket som en afgrøde Grunden til, at spergelfrøene er havnet i gruben, kan være mange. De kan være placeret i gruben i forbindelse med en tørringsproces eller som affald fra en mislykket tørring et andet sted på lokaliteten. De kan også have været brugt i forbindelse med madlavning i gruben. Endelig er det også muligt, at gruben oprindeligt har indeholdt et lager af spergel, og at gruben er renset med ild efter opgivelsen af denne funktion. 1% 1% 0% 98% Persicaria lapathifolia/maculosa Poaceae Polygonum aviculare Spergula arvensis Figur 2. Forholdet mellem de forskellige frø fundet i X40. Afslutning Almindelig spergel kendes i små mængder fra enkelte fund allerede fra ældre bronzealder (Rowley- Conwy 1984), men fundet af denne store mængde renset spergel kendes ikke fra andre lokaliteter i Danmark i bronzealderen. Spergelfundet fra Elkær er formentligt den første forekomst, vi har, af renset spergel. Almindelig spergel bliver først almindelig i løbet af ældre jernalder. Der er fundet flere lerkar med aftryk, og i Gindrup i Thy er der fundet 5,6 liter forkullet spergelfrø i en hustomt fra ældre romersk jernalder (Brøndegaard 1979; Jessen 1936). Undersøgelser af Tollundmandens og Grauballemandens maveindhold beviser uden tvivl, at spergel har været fødemæssigt udnyttet (Brøndegaard 1979; Harild, Robinson & Hudlebusch 2007; Helbæk 1959; Jensen & Andreasen 2011). Man mener, at flere dyrkede arter på et tidspunkt er blevet indført som ukrudt og senere har udviklet sig til egentlige afgrøder (Jensen & Andreasen 2011). Vi har flere beviser på, at indsamling af frø har, ved siden af dyrkning af korn, spillet en stor fødemæssig rolle. Fund af aftryk i keramik indikerer, at indsamling af frø har været praktiseret i et større omfang allerede i yngre bronzealder (Helbæk 1951). 3

5 Den høje tilstedeværelse af renset frø på arkæologiske udgravninger i Danmark viser ligeledes, at indsamling af frø har spillet en stor rolle fødemæssigt i forhistorien (Helbæk 1960). I historisk tid har man bl.a. brugt spergel i brød, og frøene har ligeledes været presset til spiseolie (Brøndegaard 1979). I forhistorien er det formentlig frøenes olieholdige egenskab, der har gjort dem tillokkende. Vi kan ikke med sikkerhed sige, om sperglen fra Elkær har været dyrket eller ej, da spergel er en almindelig ukrudtsart på korn- og hørmarker. Vi ved, at produktion af hørtekstil allerede var i gang i yngre bronzealder (Runge & Henriksen 2007), og derfor kan det ikke udelukkes, at sperglen fra Elkær er indsamlet på en korn- eller hørmark. Spergelfundet fra Elkær har vist sig at være yderst interessant og viser, at vi formentlig skal revidere vores opfattelse af, at sperglen først bliver udnyttet i ældre jernalder. Fundet viser nemlig, at man formentligt allerede i yngre bronzealder indsamlede og udnyttede sperglens olieholdige frø. 4

6 Litteratur Brøndegaard, Vagn J. 1979: Folk og Flora. Dansk etnobotanik. Tønder. Harild, Jan Andreas, David Earle Robinson & Jesper Hudlebusch 2007: New analyses of Grauballe Man s Gut Contents, s I: Pauline Asingh & Niels Lynnerup (red.): Grauballe Man. An Iron Age Bog Body Revisited. Aarhus University Press. Helbæk, Hans 1951: Ukrudtsfrø som næringsmiddel i førromersk jernalder. Kuml 1951, s Helbæk, Hans. 1959: Grauballemandens sidste Måltid. Kuml 1958, s Jensen, Peter Mose & Marianne Høyem Andreasen 2011: Det levede man af (Afsnit om agerbruget), s I: Mikael H. Nielsen (red.), Michael B. Lundø & Karen G. Therkelsen: Fyn i Fortiden Det levede liv 500 f.kr 150 e.kr. Forlaget Odense Bys Museer. Helbæk, Hans: Comments on Chenopodium album as a food plant i prehistory. Bericht des Geobotanischen Institutes der Eidg. Techn. Hochschule, Stiftung Rübel, 31. Hefte 1959, Zürich S Jessen, Knud 1933: Planterester fra den ældre jernalder i Thy. Botanisk tidsskrift, bind 42, hæfte 3, s Rowley-Conwy, P. 1984: The Egehøj Cereals. Bread wheat (Triticum aestivum S.L.) in the Danish Early Bronze Age. Journal of Danish Archaeology 3, s Runge, Mads & Peter Steen Henriksen 2007: Danmarks ældste hørindustri. Fynske Minder 2007, s

7 Planterne Identificerede planter Polygonum aviculare L. Vej Pileurt cm (10-60 cm) lavtvoksende med lange stængler, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodning juli-oktober. Typisk sommerannuel. Fortrinsvis lerede jorder, hyppigst i åbne vintersædmarker og hørmarker, sjældnere i vårsæd. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) Spergula arvensis L. Alm. Spergel cm (10-30 cm) høj. Omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodner juni-september. Frøene spirer både forår og efterår, men de efterårsspirende fryser som regel bort om vinteren og kan kun overleve meget milde vintre. Kan optræde uhyre talrigt i vårsædsmarker, især på lette kalktrængende jorder. Værdsat i stubmark som foder til fårene. Nærringsfattig bund, agerjord, vejkanter, ruderater, grusgrave, dyrket på hede-egnene (Brøndegaard 1979; Frederiksen et al. 1950; Hansen 1993; Jessen & Lind 1922) Svært adskillelige planter Persicaria maculosa L. Fersken-pileurt cm høj, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodner juli-september. Rent sommerannuel (kan også forekomme i vintersæd, Melander 1998). Forholder sig som Persicaria lapathifolia. Agerjord, ofte vandlidende, ruderater. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) og Persicaria lapathifolia L. Bleg pileurt cm (25-80 cm) høj, omkring frø pr. plante. Blomstrer og modner frø i juli-september. Udpræget sommerannuel plante. Kan være meget skadelig i vårsæden, især i lave noget vandlidende marker, hvor den kan forekomme meget talrigt, kan også forekomme i vintersæden. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Planter identificeret til slægt eller familie Poaceae. Græs-familie Litteraturliste Frederiksen, H. & P. Grøntved, H.I. Petersen 1950: Ukrudt og ukrudtsbekæmpelse. Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. København Hansen, K. 1993: Dansk feltflora. 1. udgave, 6. oplag. København Jessen, K. & J. Lind 1922: Det Danske Markukrudts Historie. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Række, VIII. København Melander, B. 1998: Beskrivelse af ukrudtsplanterne. I: Ukrudtsbekæmpelse i landbruget. Forskningscenter Flakkebjerg. Afdeling for Plantebeskyttelse. 3. udgave. pp

8 X-NR MAKROFOSSIL ANALYSE EGNET TIL VEDANALYSE ANTAL 14 C- DATERING KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER Spergula arvensis. Alchemilla sp. *Muligvis ikke nok 1 Nej Nej Evt. 1 F* <10 XX 2 Nej Nej Evt. 0 1 XX 3 Nej Nej Nej 0 0 X 4 Nej Nej Nej* 0 0 XX *Ikke egnet til C14. 5 Nej Nej Ja 1+flere F 0 X Hvede sp. 6 Nej Nej Evt. 0 0 XX Mange recente rødder. 7 Nej Nej Evt. 0 0 XX Meget recent materiale. 9 Nej Nej Ja 1+F <15 XX 10 Nej Nej Ja 1 3 XX 11 Nej Nej Evt. 1 F* 0 XXX Meget recent rodmateriale. Chenopodium sp. Persicaria lapathifolia/maculosa. Byg. Mange recente rødder. Chenopodium sp. Byg. 12 Nej Nej Evt. 0 1 XX Mange recente rødder. Chenopodium sp. 13 Nej Nej Ja 1 0 XXX Spelt/Emmer. 14 Nej Nej Evt. 0 0 XXX Mange recente rødder. 15 Nej Nej Evt. 1 F* 3 XX 16 Nej Nej Evt. 1 F* 0 X 17 Nej Nej Evt. 6 F* 1 F XX Mange recente rødder. Chenopodium sp. *Muligvis ikke nok til datering Meget recent materiale. *Muligvis ikke nok 18 Nej Nej Nej 0 0 X Mange recente rødder. 19 Nej Nej Evt. 6 F* 1 F XX Meget recent materiale. Persicaria lapathifoila/maculosa. *Muligvis ikke nok 20 Nej Nej Evt. 0 0 XXX Meget recent materiale. 21 Nej Nej Evt. 2 F* <10+F XX 22 Nej Nej Evt. 0 0 XX 23 Nej Nej Evt. 1 F* 2 XX 24 Nej Nej Evt. 0 <3+F XXX Chenopodium sp. 30 Nej Nej Nej 1 F* 0 X Meget recent materiale. Persicaria lapathifoila/maculosa. Alchemilla sp. *Muligvis ikke nok Meget recent materiale. Persicaria lapathifolia/maculosa. *Muligvis ikke nok 31 Nej Nej Ja 1 0 X Mange recente rødder. Cf. brødhvede. 32 Nej Nej Nej 0 0 X Mange recente rødder. 33 Nej Nej Evt. 0 0 XX Mange recente rødder. 34 Nej Nej Evt. 0 0 XX Mange recente rødder. 35 Nej Nej Nej 0 4 X Mange recente rødder. Persicaria lapathifolia/maculosa. Poaceae. Cf. Rumex acetosella. 36 Nej Nej Evt. 1+F* <20+F XXX Mange recente rødder. Spergula arvensis. Fallopia convolvulus. Persicaria lapathifolia/maculosa. Poaceae. Chenopodium sp. *Muligvis ikke nok til datering. 37 Nej Nej Evt. 0 5+F XXX Spergula arvensis. Poaceae. 7

9 38 Nej Nej Evt. 1 F* 2 XXX 39 Nej Nej Evt. 0 <10 XXX Chenopodium sp. 40 Ja Nej Evt. 0 >160 XXXX Chenopodium sp. Persicaria lapathifolia/maculosa. *Muligvis ikke nok Spergula arvensis. Persicaria lapathifolia/maculosa. Rumex acetosella. Polygonum aviculare. 41 Nej Nej Nej 0 0 X Mange recente rødder. 42 Nej Nej Evt. 0 1 XX Mange recente rødder. Spergula arvensis. 43 Nej Nej Evt. 0 >70 XXX 44 Nej Nej Evt. 0 <25 XXXXX 45 Nej Nej Evt. 0 <40 XXX 46 Nej Nej Ja 7+F 1 XX 47 Nej Nej Evt. 1 F* 0 XXX Mange recente rødder. Spergula arvensis. Persicaria lapathifolia/maculosa. Spergula arvensis. Chenopodium sp. Rumex acetosella. Forslagret materiale. Spergula arvensis. Persicaria lapathifolia/maculosa. Mange recente rødder. Persicaria lapathifolia/maculosa. Nøgenbyg. Recente rødder. *Muligvis ikke nok til datering. 48 Nej Nej Evt. 1+F 0 XX Mange recente rødder. 49 Nej Nej Evt. 0 0 XX Mange recente rødder. 50 Nej Nej Nej 0 1F X Recente rødder. 51 Nej Nej Evt. 0 0 XX Mange recente rødder. 52 Nej Nej Nej 0 0 XX 53 Nej Nej Nej 1 F* 0 XX Meget recent materiale. *Muligvis ikke nok 54 Nej Nej Nej 0 0 X Mange recente rødder. 55 Nej Nej Nej 0 0 X Mange recente rødder. 56 Nej Nej Nej 0 1 X Mange recente rødder. 57 Nej Nej Evt. >10 F 1 X Persicaria lapathifolia/maculosa. 58 Nej Nej Ja 1 0 X Cf. byg. 59 Nej Nej Ja 16+F 3 F XX 61 Nej Nej Evt. 0 1 XX Spergula arvensis. Mange recente rødder. Chenopodium sp. Nøgenbyg. 62 Nej Nej Evt. 3 F 0 XX Mange recente rødder. 64 Nej Nej Evt. 0 0 XXX Meget recent materiale. 65 Nej Nej Ja 1+F 0 X Meget recent materiale. 66 Nej Nej Ja 8+F 20+F X Persicaria lapathifolia/maculosa. Spergula arvensis. Bromus sp./havre. Hvede sp. Byg. 67 Nej Nej Ja 6+flere F 7+F XX Meget recent materiale. Persicaria lapathifolia/maculosa. Poaceae. Fallopia convolvulus. Bromus sp. Spelt/Emmer. Hvede sp. 68 Nej Nej Ja 1 0 X Mange recente rødder. Spelt/Emmer. 69 Nej Nej Ja 3+F 4 X 70 Nej Nej Ja 4+F 1 XX 71 Nej Nej Evt. <15 F* 4 XX Meget recent materiale. Poaceae. Persicaria lapathifolia/maculosa. Spelt/Emmer. Cf. brødhvede. Spergula arvensis. Hvede sp. Cf. avnklædt byg. Meget recent materiale. Chenopodium sp. Persicaria lapathifolia/maculosa. Rumex acetosella. *Forslagret materiale: muligvis kornfragmenter. Muligvis ikke nok til datering. 8

10 72 Nej Nej Nej 0 <2 X Mange recente rødder. 73 Nej Nej Nej 0 0 X Mange recente rødder. 74 Nej Nej Evt. 1 F* 0 XX 75 Nej Nej Nej 0 1 X Cf. Poaceae. 76 Nej Nej Evt. <10 F* 0 XX 77 Nej Nej Evt. <4 F* 0 XX 78 Nej Nej Nej <1* 0 X 79 Nej Nej Nej 0 0 X *Forslagret materiale: muligvis kornfragmenter. Muligvis ikke nok til datering. Mange recente rødder. *Forslagret materiale: muligvis kornfragmenter. Muligvis ikke nok Meget recent materiale. *Forslagret materiale: muligvis kornfragment. Muligvis ikke nok 80 Nej Nej Nej 1 F* 0 X *Muligvis ikke nok 81 Nej Nej Evt. 0 0 XX Mange recente rødder. 82 Nej Nej Nej 0 0 X Meget recent materiale. 83 Nej Nej Nej 2 F* 0 XX 84 Nej Nej Evt. 0 0 XX Meget recent materiale. 85 Nej Nej Evt. 1 F* 0 XX 86 Nej Nej Nej 1 F* 0 XX 87 Nej Nej Evt. 1 F* 0 XXX Meget recent materiale. *Muligvis ikke nok 88 Nej Nej Evt. 0 0 XX Meget recent materiale. 89 Nej Nej Evt. 1 F* 3 XX 90 Nej Nej Evt. 0 0 XX Mange recente rødder. 91 Nej Nej Nej 0 <2 X Mange recente rødder. 92 Nej Nej Nej 0 0 X Mange recente rødder. 93 Nej Nej Nej 0 0 X Mange recente rødder. 94 Nej Nej Nej 0 0 X Mange recente rødder. 95 Nej Nej Evt. 1 F* 1 XX Tabel 1. Resultatet af det kursoriske gennemsyn af HOL , Elkær. Trækulsmængden opgives med henholdsvis X som det mindste og XXXXX som det største indhold af trækul. Forkortelsen f angiver, at der er tale om et fragment af hhv. kornkerne eller frø. Hvis identifikationen af kornkerner og frø er usikker, er dette markeret med cf. Dette indikerer, at de arkæobotaniske levn ligner en bestemt genus eller sort. 9

11 x-nr. 40 x-nr. A-nr. 515 A-nr. Floteret (ml) 32 Floteret (ml) Oprindelig jordprøve (liter) Oprindelig jordprøve (liter) Persicaria lapathifolia/maculosa 2 Bleg/Fersken-pileurt Poaceae 2 Græsfamilien Polygonum aviculare 1 Vej-pileurt Spergula arvensis 280 Almindelig spergel Spergula arvensis, fragmenter 4 Almindelig spergel, fragmenter Indet 45 Ubestemmelig Tabel 2. De analyserede prøver fra HOL , Elkær. 10

12 11