Regeringen og SR enige om ambitiøs EU-forfatning

Transkript

1 nr.9_side_20-25.qxd :07 Side 20 EU Regeringen og SR enige om ambitiøs EU-forfatning Konsensus. Konventet om Europas fremtid nærmer sig enighed om en ambitiøs forfatningstraktat - Flertalsafgørelser og mere overstatslighed er nogle af nøgleordene - I Danmark er V, K, S og R ved at lægge sidste hånd på et fælles EU-udspil, som støtter Konventets ambitioner - Ugebrevet har læst det BRUXELLES - VK-regeringen er ved at nå til enighed med Socialdemokratiet og de Radikale om et fælles udspil, der fastlægger hovedretningslinierne for de kommende års danske europapolitik og udstikker rammerne for Danmarks placering i det europæiske samarbejde. Ifølge et udkast, som Ugebrevet har set, vil de fire partier blandt andet bakke op om udarbejdelsen af den ambitiøse forfatningstraktat, som Konventet om Europas fremtid er ved at nå til enighed om. Udspillet, som de fire partier har forhandlet om i to uger, skaber bred politisk opbakning til, at Danmark arbejder for yderligere europæisk integration. De fire partier støtter udarbejdelsen af en forfatningstraktat, der skal erstatte de eksisterende EU-traktater. De tilslutter sig, at flere beslutninger i fremtiden skal træffes med flertalsafgørelser, og at Europa-Parlamentet skal have større indflydelse på de politiske beslutninger. Og de konstaterer, at de danske EU-forbehold er skadelige for Danmark og skal fjernes. Med udkastet til fælles visioner er der skabt grundlag for, at de danske medlemmer af Konventet om Europas fremtid kan gå aktivt ind og påvirke Konventets arbejde. Konventet har øget tempoet betydeligt og brugte to arbejdsdage i sidste uge til at diskutere de mere end ændringsforslag til de første 16 artikler i udkastet til forfatningstraktaten. Fredag præsenterede Konventets ledelse et udkast til yderligere en række artikler, og der blev fastsat en deadline den 8. marts for at fremsætte ændringsforslag til dem. Set i det lys er det danske udspil lige lovlig sent ude. Men i praksis får det næppe den store betydning. De hidtidige forhandlinger mellem de fire partier har vist, at der efterhånden er så bred enighed, at regeringens repræsentanter, Henning Christophersen og Poul Schlüter, kan fremlægge ændringsforslag til teksterne efter retningslinjer, som de fire partier er enige om. Det fælles udspil til en dansk EU-politik skulle egentlig have været klar allerede i sidste uge - forud for den forespørgselsdebat om EU-politikken, der blev afholdt i Folketinget onsdag og torsdag. Men regeringens seneste udspil blev kun præsenteret få timer, inden debatten skulle begynde, og derfor måtte både Socialdemokratiet og de Radikale konstatere, at de ikke kunne nå at tilslutte sig dokumentet. Blandt andet fordi de ikke kunne nå at diskutere det i folketingsgrupperne. Denne uge er der mødefrit i Folketinget, og derfor bliver de fire partiers endelige forhandlinger om udspillet først færdige i næste uge. Men kilder i partierne bekræfter, at der stort set er enighed blandt de fire partier om hovedlinierne i dokumentet. Konsensus i Konventet Alene de første 16 artikler i Konventets forslag til forfatningstraktaten har affødt mere end ændrings- Danmark i Europa Efter formandskabet er Danmark ikke længere i Europas centrum. Situationen er den gamle, hvor andre faktorer bestemmer den danske indflydelse i EU. Hvad er Danmarks visioner for fremtidens europæiske samarbejde? Hvordan skal den danske europapolitik se ud i den udvidede Union? De spørgsmål er uafklarede i dag. Ugebrevet Mandag Morgen bidrager til denne vigtige diskussion med en artikelserie om Danmarks rolle i fremtidens Europa. Denne artikel er den femte i serien. 20 Nr marts 2003

2 nr.9_side_20-25.qxd :07 Side 21 forslag. Og de europæiske medier har skabt det indtryk, at der nærmest hersker kaos i Konventet, og at det ikke vil nå til enighed. Men den opfattelse tilbagevises både af ledelsen i Konventet og af ledende politiske iagttagere. Mens medierne fokuserer på uenighederne og de mange ændringsforslag, peger både ledende politikere og tænketanke på, at der allerede på nuværende tidspunkt er ved at være meget bred opbakning til en række vigtige - og i flere tilfælde vidtgående - tanker og ideer blandt Konventets medlemmer, der udgøres af regeringsrepræsentanter, parlamentarikere fra de nuværende og kommende medlemslande samt medlemmer af Europa-Parlamentet. Man må jo samtidig gå ud fra, at alle de, der ikke har fremsat ændringsforslag, er glade for teksten som den er. Henning Christophersen, medlem af Konventets Præsidium Konventets formand, Valéry Giscard d Estaing, gjorde det fredag i Bruxelles klart, at han ikke er bekymret over de mange ændringsforslag: Man skal huske på, at mange af ændringsforslagene er ens, og at mange af dem blot foreslår redaktionelle ændringer, som man enten kan indføje i teksten eller tage højde for på andre måder. Der er ikke mange ændringsforslag, der foreslår at ændre grundlæggende på teksten, sagde han. Vurderingen bakkes op af den danske regerings repræsentant i Konventets Præsidium, Henning Christophersen: De mange ændringsforslag viser kun, hvor folk er uenige med udkastet. Men man må jo samtidig gå ud fra, at alle de, der ikke har fremsat ændringsforslag, er glade for teksten som den er, sagde den tidligere danske EU-kommissær på et pressemøde torsdag. Den tidligere belgiske premierminister Jean-Luc Dehaene, der er en af Konventets næstformænd, tilkendegav i sidste uge, at han ser med fortrøstning på muligheden for til sommer at præsentere en tekst, der har bred opbakning blandt Konventets medlemmer: Min erfaring som premierminister er, at det ikke er noget problem at opnå næsten konsensus. Det kræver kun, at man ved, hvad forhandlingerne skal slutte med, sagde han på en konference i Center for European Policy Studies (CEPS) i Bruxelles. Dehaene forventer, at så længe Konventets ledelse og Præsidium er fokuserede og enige om et slutresultat, er der gode udsigter til at få bred opbakning blandt Konventets øvrige medlemmer. Ambitiøs enighed En række konventmedlemmer, diplomater og eksperter, som Ugebrevet har talt med, peger på, at der er ved at være enighed i Konventet om en række vidtgående forslag. Se tekstboks. Således er et stort flertal allerede enige om, at de nuværende traktater skal erstattes med en forfatningstraktat. Den vil stadig være en aftale indgået mellem nationalstater. Men den vil være bygget op som en forfatning og bl.a. indeholde en række garantier for borgernes rettigheder. De fire partier i Folketinget lægger i deres udspil op til at acceptere begrebet forfatningstraktat. Dermed droppes bl.a. Venstres tidligere insisteren på at anvende begrebet grundtraktat. Kald det gerne en forfatning, vi kalder det en grundtraktat, står der i Venstres EU-program, som er udarbejdet af Bertel Haarder. Den retorik lægges nu på hylden. Men forskellen er ikke kun retorisk. Det har også en række vigtige praktiske og juridiske konsekvenser for Danmark at erstatte de eksisterende traktater med en forfatningstraktat. Blandt andet er der lagt op til et opgør med den såkaldte søjlestruktur, hvor dele af EU-samarbejdet er overstatsligt, mens andre er mellemstatslige. Der er bred opbakning i Konventet til at droppe søjlerne, og det betyder, at både den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt samarbejdet om de retlige og indre anliggender integreres mere i EU-samarbejdet. Det er endnu uklart, præcis hvilke konkrete konsekvenser det vil få, da Konventet endnu ikke har præsenteret et tekstudspil på dette område. Men det er en almindelig opfattelse, at det blandt andet vil føre til, at Danmark på grund af forbeholdene er nødt til at holde sig ude fra yderligere dele af EU-samarbejdet - f.eks. strafferetligt samarbejde. Udspillet fra de fire partier vidner om, at de er bevidst om dette. I det udkast, Ugebrevet har set, konstateres det klart og tydeligt, at forbeholdene er skadelige for Danmark og skal afskaffes ved en folkeafstemning. Klar til kompetencedeling En række af de områder, hvor der er ved at tegne sig konsensus i Konventet, er danske prioriteter. Det udkast til yderligere artikler i forfatningstraktaten, som blev fremlagt fredag, lagde blandt andet op til, at alle Nr marts

3 nr.9_side_20-25.qxd :07 Side 22 Bred enighed om ambitiøs forfatningstraktat Status over arbejdet i Konventet om Europas fremtid Forfatningstraktat I fremtiden bør EU have én forfatningstraktat. I dag er grundlaget for EU-samarbejdet en række forskellige traktater, Rom-traktaten, Maastrichttraktaten, Amsterdam-traktaten, Nice-traktaten og flere andre, der alle supplerer hinanden. Disse bør erstattes med en samlet traktat, der er indrettet som en forfatning. Denne forfatningstraktat foreslås opdelt i to afdelinger: En afdeling med de overordnede principielle retningslinier for EU-samarbejdet og en med mere detaljerede regler. Nationale parlamenter Ud over den nye rolle i forhold til nærhedsprincippet er der ikke enighed om en styrkelse af de nationale parlamenters rolle. Der er bred modstand mod at etablere et 2. kammer af nationale parlamenter. Der er heller ikke opbakning til en europæisk kongres af nationale parlamentarikere, som Giscard d'estaing har foreslået. Et forslag, der kan dukke op, er, at nationale parlamenter får en rolle ved fremtidige traktatændringer - eksempelvis med krav om, at Konventet institutionaliseres. Slut med søjlestruktur Juridisk personlighed Charter om grundlæggende rettigheder Kompetencedeling Nærhedsprincippet Samarbejdet skal ikke længere være opdelt i de tre såkaldte søjler, der eksisterer i dag: EU, udenrigs- og sikkerhedspolitik samt retlige og indre anliggender. I stedet skal alle samarbejdsområder være beskrevet og reguleret under det samme område i enhedstraktaten. Det betyder formentlig, at det danske forbehold over for retlige og indre anliggender bliver udvidet, så der bliver flere områder, hvor Danmark ikke kan deltage i EU-samarbejdet. I forbindelse med forfatningstraktaten bør Den Europæiske Union (navnet kan blive ændret) have en såkaldt juridisk personlighed. Det betyder blandt andet, at EU vil kunne indgå juridisk bindende aftaler med tredjelande. Det charter om grundlæggende rettigheder, der blev præsenteret ved EU-topmødet i Nice i december 2000, er i dag ikke forpligtende. Der er bred enighed om at skrive chartrets rettigheder ind i forfatningstraktaten. Dermed vil borgernes rettigheder blive juridisk garanteret af EU. Forfatningstraktaten skal indeholde artikler, der klart viser, hvilke kompetencer EU har på forskellige områder. Der er bred opbakning til, at kompetencerne skal beskrives positivt: hvad EU beskæftiger sig med på forskellige områder. Der er ingen opbakning til den "negative" kompetencebeskrivelse, som den danske regering har plæderet for. Nærhedsprincippet skal fortsætte med at være et juridisk princip. Det vil sige, at EF-Domstolen også i fremtiden skal sikre, at EU-lovgivning kun præsenteres på områder, hvor det ikke er tilstrækkeligt at have national lovgivning. Et bredt flertal i Konventet ønsker, at nærhedsprincippet tilføres en politisk dimension, hvor de nationale parlamenter - ud over EF- Domstolen - gives mulighed for at udtale sig om, hvorvidt princippet overholdes. Økonomiske og monetære kompetencer EU-budgettet Forenkling af lovgivningsinstrumenterne Mindre veto Udenrigspolitik Formandskaber Åbenhed Der er begyndende enighed om, at der er behov for at præcisere, hvilken rolle EU spiller på det økonomiske og monetære område. Men der mangler bred opbakning til de centrale spørgsmål som eksempelvis en institutionalisering af euro-gruppen, der repræsenterer de lande, som deltager i ØMUen, og spørgsmålet om en person, som kan repræsentere euro-gruppen udadtil. Der er begyndende enighed om, at det er nødvendigt at ændre procedurerne for EUbudgettet. Det kan betyde, at Europa- Parlamentet får mere indflydelse på fordelingen af EU-udgifterne i fremtiden. Der findes i dag forskellige typer af EUbeslutninger - fra egentlig lovgivning til forskellige typer af administrative anbefalinger. Der er bred opbakning til at ændre disse instrumenter, så der i fremtiden vil være omkring fire forskellige typer: Europæisk lov, europæisk rammelov og to former for ikke-lovgivningsmæssige retsakter: europæisk forordning og europæisk afgørelse. I det udvidede EU er det nødvendigt at gøre beslutningerne mere effektive. Derfor skal flere beslutninger kunne træffes med kvalificeret flertal, og Europa-Parlamentet skal inddrages mere i alle typer af beslutninger. Mens der er bred opbakning til disse principper, viser tidligere erfaringer, at når det kommer til konkrete emner - eksempelvis afstemninger med kvalificeret flertal på skatteområdet - blokeres ændringer af enkelte regeringer i EU-landene. Der er bred enighed om, at den fælles udenrigsog sikkerhedspolitik bør styrkes. Men der er ikke enighed om, hvordan det skal ske. Der er blandt andet forslag om et EU-våbenindkøbs-agentur, et fælles organ for EU-diplomati mv. Der er bred opbakning til, at systemet med roterende formandskaber bør ændres. Men der er ikke enighed om, hvordan det skal ske. EU-samarbejdet skal gøres mere åbent. EU skal være åben, når der lovgives i Unionens institutioner. Figur 1: Mens medierne fokuserer på uenighederne i konventet om Europas fremtid, så er konventets medlemmer i fuld gang med at etablere bred opbakning til en række vidtgående principper, der skal med i den kommende forfatningstraktat. Kilde: The European Policy Center og Ugebrevet Mandag Morgen. 22 Nr marts 2003

4 nr.9_side_20-25.qxd :07 Side 23 Folketingets EU-dagsorden Et folketingsflertal bestående af Venstre, de Konservative, Socialdemokratiet og de Radikale vedtog i torsdags følgende dagsorden: Folketinget tilslutter sig, at regeringen i konventets afsluttende arbejde arbejder for - et nyt og enklere grundlag for EU-samarbejdet i form af en forfatningstraktat med vægt på et mere demokratisk, effektivt og rummeligt EU, - et EU, som er et stærkt, unikt og forpligtende fællesskab af nationalstater med tydelige grænser for EU's beføjelser, åbenhed i lovgivningsprocessen og retligt bindende rettigheder for borgerne, - bedre rammer for inddragelse af de nationale parlamenter, - et EU, der påtager sig sit fulde ansvar som en global aktør, der skaber stabilitet, bæredygtig udvikling og demokrati i og uden for Europa, - ligestilling mellem mindre og større lande og balancen mellem institutionerne, og - at EU med respekt for nationale forskelligheder aktivt understøtter de europæiske velfærdssamfund. Målet er fuld beskæftigelse og et højt beskyttelsesniveau. De danske forbehold kan kun ændres ved en ny folkeafstemning. møder i Ministerrådet og i Europa-Parlamentet skal være åbne, når der forhandles om EU-lovgivning. Og samtidig blev der varslet forenkling af de mange forskellige EU-beslutningsprocedurer, hvilket også længe har været på Danmarks ønskeseddel. På samme måde er der i Konventet bred opbakning til at styrke de nationale parlamenter - og eksempelvis give dem en rolle som politisk kontrolinstans, der er med til at afgøre, om EUs såkaldte nærhedsprincip overholdes. Der er også bred enighed om, at en forfatningstraktat klart skal opdele EUs kompetencer i tre kategorier: områder, hvor EU har den fulde kompetence, hvor EU deler kompetencen med medlemslandene, og hvor EU kun kan supplere det, medlemslandene foretager sig. Disse forslag går fint i tråd med de fire EU-positive partiers ønsker og rimer perfekt med den dagsorden, som de fire partier vedtog i Folketinget torsdag. Se tekstboks. Men selvom forslagene tydeligt går i dansk retning, stiller en række kritikere spørgsmålstegn ved, hvor stor praktisk betydning nogle af de foreslåede ændringer får. Eksempelvis peger JuniBevægelsens Jens-Peter Bonde på, at et flertal i et nationalt parlament allerede i dag kan bede sin regering gå til EF-Domstolen for at få et forslag til en EU-lov annulleret, fordi den ikke overholder nærhedsprincippet. Bonde er også kritisk over for Konventets forslag om, at en tredjedel af de nationale parlamenter skal kunne bede Europa-Kommissionen trække et forslag tilbage, hvis det efter parlamenternes opfattelse ikke overholder nærhedsprincippet. Hvis en tredjedel af medlemslandenes parlamenter har den opfattelse, vil forslaget jo ikke kunne vedtages alligevel, pointerer han. Mens der er stigende enighed på en række vigtige områder, viste Konventets debat torsdag og fredag, at der på ét område er voldsom uenighed. Det gælder spørgsmålet om, hvorvidt ordet føderalt skal optræde i den kommende forfatningstraktat. Det er slående, hvor mange ændringsforslag, der foreslår at droppe ordet føderalt, sagde Giscard d Estaing på en pressekonference i Bruxelles fredag. Men han understregede samtidig, at der efter hans opfattelse ville have været lige så mange ændringsforslag om at få indsat ordet føderalt, hvis det ikke havde optrådt i udkastet. Allerede under forhandlingerne om Maastrichttraktaten for 10 år siden sloges EU-landene om, hvorvidt ordet føderalt skulle skrives ind i traktaten. Erfarne diplomater peger på, at der er tale om en symbolsk debat. Brugen af ordet gør hverken EU mere eller mindre føderalt i praksis. Den slags afgøres af, hvad der i øvrigt står i traktaten, siger en diplomat, der har deltaget i forhandlingerne om flere traktatændringer. Hastværk til debat Mens Konventet bevæger sig mod enighed om indholdet, er der til gengæld ved at opstå en enorm frustration over det hastværk og tidspres, Konventets medlemmer udsættes for. EU-landenes stats- og regeringschefer har udtrykt ønske om, at Konventet skal afslutte sit arbejde til sommer. Men hvis tidsplanen skal holde, skal ændringsforslag til foreslåede traktattekster udarbejdes i ekspresfart. Konventets ledelse lægger op til, at medlemmerne får en eller to uger til at præsentere ændringsforslag. Derefter er der to dage til at diskutere dem og argumentere for dem. Valéry Giscard d Estaing er dog opmærksom på, at hastværket er et problem for Konventets arbejde: Vi vil gerne have, at de tekster, der præsenteres er gode. Og det tager naturligvis tid, sagde han ved den afsluttende pressekonference fredag. Det er især nogle af de store EU-lande, som presser Nr marts

5 nr.9_side_20-25.qxd :07 Side 24 på for at få arbejdet afsluttet hurtigt. Det er deres tanke, at Konventet derefter skal gå direkte over i en regeringskonference, der skal udarbejde forfatningstraktaten. Men hastværket frustrerer i stigende grad en række af de kommende medlemslande. De har i sagens natur problemer med at fremlægge præcise holdninger til, hvordan de ønsker det fremtidige EU-samarbejde indrettet, når de endnu aldrig har deltaget i forskellige dele af samarbejdet i institutionerne. Vi skal undgå at have for travlt, for denne forfatning vil være bærende for Europas befolkning i de kommende årtier. Sandra Kalniete, medlem af Konventet, Estland Diplomater peger på, at de store lande som Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Spanien netop ønsker en hurtig regeringskonference for at mindske de nye landes indflydelse. Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Letland og Litauen har alle protesteret over tidsplanen og sagt, at de ikke ønsker forhandlingerne afsluttet, før de nye lande er fulde medlemmer af EU. Vi skal undgå at have for travlt, for denne forfatning vil være bærende for Europas befolkning i de kommende årtier, sagde den lettiske regerings repræsentant, Sandra Kalniete, under debatten i Konventet. Denne holdning har fået støtte af både Sverige og Finland. Det er muligt, at også Danmark kommer til at støtte denne holdning. Den danske regering har tidligere argumenteret for, at der skulle være tid til en offentlig debat fra det tidspunkt, hvor Konventet har afsluttet sit arbejde, til det tidspunkt, hvor en regeringskonference indleder sit. Hvis Konventet slutter sit arbejde i juni, vil en regeringskonference formentlig blive indledt allerede i september. Det giver i princippet kun et par måneder - hvor Europas befolkninger er på sommerferie - til at diskutere Konventets udspil. Det er et åbent spørgsmål, om statsminister Anders Fogh Rasmussen har opbakning fra et folketingsflertal til at støtte de store landes ønske om en hurtig regeringskonference. Emnet kan dukke op, når Europaudvalget mødes med statsministeren forud for EUtopmødet i Bruxelles senere på måneden. Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, tager afstand fra en hurtig regeringskonference, oplyser partiets EU-ordfører, Peter Skaarup, til Ugebrevet. Og i en række andre partier i Folketinget er der stor forståelse for de nye medlemslandes ønske om tid. Ole Vigant Ryborg or@mm.dk 24 Nr marts 2003

6 nr.9_side_20-25.qxd :07 Side 25