P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

Transkript

1 Første kvartal, 2016 P E R I S K O P E T Redaktion Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Privatøkonom Brian Rasmussen Opsving og nye bekymringer USA s økonomi har efterhånden været i fremgang siden 2010 med en BNP-vækst, der har svinget omkring det, som vurderes at være USA s potentielle vækstrate. Det skønnes også at blive tilfældet i 2016, hvor vi venter en BNP-vækst på 2,5% ligesom i Grundlæggende ventes opsvinget fortsat at være drevet af forbrugerne, hvortil kommer, at også finanspolitikken vil være mere ekspansiv end tidligere efter budgetforliget i Kongressen i efteråret. F I N A N S U G E N Eurozonens økonomi har været i fremgang siden starten af 2013, senest med en BNP-vækst i tredje kvartal på 0,3%. For 2015 som helhed tegner BNP til at være steget ca. 1½ % mod 1,1 % i To ting kan trække BNP-væksten op mod de 2 % i 2016: 1) Øgede offentlige udgifter som følge af sikkerhedssituationen i Europa og den massive tilstrømning af migranter. 2) Øgede erhvervsinvesteringer, når virksomhederne føler sig tilstrækkeligt overbeviste om holdbarheden af opsvinget. Efter otte kvartalers fremgang i BNP svigtede væksten dansk økonomi i 3. kvartal. Der er dog klare tegn på, at dansk økonomi anført af beskæftigelsen har givet slip på krisen og er inde i et stabilt opsving. Det skal ses i lyset af stærke stimuli til dansk økonomi fra faldet i energipriserne, fortsat lave renter og stigende realløn. Derudover har virksomhederne sparet flittigt op, og danskernes formuer er kommet sig ved hjælp af bl.a. stigende boligpriser. ECB ventes at holde sin pengepolitik uændret hele 2016, dvs. med en udlånsrente på 0,05%, en indlånsrente på -0,30% og et obligationsopkøbsprogram på 60 mia. euro pr. måned mindst frem til udgangen af marts Fed tog i december hul på den første stramning af pengepolitikken siden Vi venter, at renten vil blive forhøjet yderligere på 3 ud af de 8 pengepolitiske møder i 2016, således at den pengepolitiske rente ved årets udgang er oppe på 1,00-1,25%. Renten på 10-årige statsobligationer i USA og Tyskland/Danmark ventes på 3 måneders horisont at ligge omkring eller lidt over de aktuelle niveauer, og at være steget moderat på et års sigt. de 1 af 11

2 International økonomi: Opsving og nye bekymringer Forventningsoversigt USA Pr. 21/12 Euroland Pr. 21/12 BNP-vækst ½ 1½ ½ 1½-2 Centralbankens ledende rente om 3 mdr. 0,50-0,75 0,25-0,50 0,05 0,05 om 12 mdr. 1,00-1,25 0,05 Rente på 10-årig statsobligation * om 3 mdr. 2,00-2,50 2,22 0,50-0,75 0,56 om 12 mdr. 2,50-3,00 0,60-1,00 *) = tysk statsobligation Globalt tilbage- og overblik Opsvinget i USA s og eurozonens økonomi fortsatte i fjerde kvartal, og generelt har økonomien i de to regioner udviklet sig nogenlunde som forventet gennem Derimod var det overraskende, at olieprisen faldt yderligere, hvilket fastholdt inflationen på et uønsket lavt niveau. Også priserne på andre råvarer faldt. Emerging Markets og Kina rykkede nedad på finansmarkedets betydningsliste, efter at usikkerheden om Kinas økonomi dæmpede sig. Men det er ikke ensbetydende med, at usikkerheden er forsvundet. Blandt andet er økonomien i store lande som Rusland og Brasilien fortsat i recession på grund af de faldende råvarepriser. Emerging Markets er dermed et tema, der hurtigt kan få betydning igen. Den amerikanske centralbank, Fed, tog i december hul på dén normalisering af pengepolitikken, som finansmarkedet gennem længere tid har forventet. Temaet fremadrettet bliver, hvor aggressivt de vælger at stramme pengepolitikken gennem I Europa blev tilstrømningen af migranter og terroranslagene i Paris skelsættende begivenheder i fjerde kvartal. Konsekvenserne vil vi formentlig se i 2016 i form af øgede offentlige udgifter til såvel migranterne som til offentlig sikkerhed. Det vil be- de 2 af 11

3 tyde en lempelse af den stramme finanspolitiske linje, der har været ført i Europa gennem flere år, og vil dermed stimulere opsvinget i europæisk økonomi. USA: Opsvinget fortsætter USA s økonomi har efterhånden været i fremgang siden 2010 med en BNP-vækst, der har svinget omkring det, som vurderes at være USA s potentielle vækstrate. Det skønnes også at blive tilfældet i 2016, hvor vi venter en BNP-vækst på 2,5% ligesom i skønnet er lidt lavere end i foregående udgave af Periskopet, hvilket skyldes, at de lave oliepriser begrænser investeringerne i olieindustrien. Grundlæggende befinder USA sig i et ganske langstrakt opsving, men med et moderat væksttempo. Grundlæggende ventes opsvinget fortsat at være drevet af forbrugerne, hvortil kommer, at også finanspolitikken vil være mere ekspansiv end tidligere efter budgetforliget i Kongressen i efteråret. Derimod ventes ikke de store vækstbidrag, hverken fra eksporten, der er presset af en høj USD-kurs, eller fra erhvervsinvesteringerne. Det skal endvidere bemærkes, at USA s økonomi bærer præg af at være en stop-and go økonomi forstået på den måde, at der kan være meget store spring i BNP-væksten fra kvartal til kvartal, afhængig af eksempelvis vejrliget henover vinteren. Det kan skabe støj på finansmarkedet. Både i 2014 og 2015 havde økonomien en svag start på året af vejrmæssige grunde, hvilket alligevel gjorde nogle markedsdeltagere usikre på økonomiens fundamentale styrke. Ingen ved, om det vil gentage sig i Arbejdsmarked og inflation Arbejdsløsheden er faldet til 5%, hvilket er indenfor det område, som Fed betegner som den naturlige ledighed. Ledigheden ventes at falde yderligere gennem 2016 til omkring 4¾ % i slutningen af året. Den lave ledighed har vist sig i form af de første tegn på tiltagende lønstigningstakt. Vi venter, at lønstigningstakten vil tiltage yderligere i moderat tempo gennem 2016 i takt med, at arbejdsløsheden falder yderligere. de 3 af 11

4 Inflationen er fortsat meget lav, senest (oktober) 0,2 %, målt med PCE-pristallet, som er Fed s foretrukne mål for inflationen. Meget af den lave inflation skyldes de lave oliepriser, da kerneinflationen (som er uden fødevarer og energi) ligger højere, ca. 1¼ %. Vores forventning er, at inflationen vil tiltage i moderat tempo gennem 2016, trukket op af tiltagende lønstigningstakt. Inflationen vil desuden afhænge af de uforudsigelige oliepriser. Markedsforventningen er aktuelt, at oliepriserne vil ligge godt 20% højere om et år end i dag, og holder det stik, vil også dét trække opad i inflationen. Pengepolitik og obligationsrente Fed tog i december hul på den første stramning af pengepolitikken siden Det er udtryk for, at helingen af samfundsøkonomien efter finanskrisen nu er så langt fremskredet, at det er på tide at påbegynde normalisering af pengepolitikken. I vores hovedscenario venter vi, at renten vil blive forhøjet yderligere på 3 ud af de 8 pengepolitiske møder i 2016, således at den pengepolitiske rente ved årets udgang er oppe på 1,00-1,25%. Stramningstempoet gennem 2016 vil dog afhænge af, hvordan økonomien udvikler sig gennem året. Renten på en 10-årig statsobligation ventes at ligge i intervallet 2,00-2,50% om 3 måneder, dvs. omkring det aktuelle niveau, men at være steget til 2,50-3,00% på 12 måneders sigt, trukket op af moderat stigende inflation og af de ventede forhøjelser af den pengepolitiske rente. Risikoforhold Blandt de forhold, som kan give en skuffende udvikling i økonomien i forhold til vores hovedscenario er: en eventuel dyb og længerevarende korrektion i aktiekurserne (mindst 10%); de lave olie- og råvarepriser kan give problemer i selskaberne indenfor disse brancher med risiko for spredning til økonomien generelt; risiko for, at en yderligere styrkelse af USD kan ramme eksporten hårdere end tilfældet er nu. Man skal heller ikke se bort fra risikoen for, at inflationen vil stige mere end ventet, især hvis lønstigningstakten tiltager uventet meget. Sluttelig er der også en lille politisk usikkerhed som følge af præsidentvalget 8. november. Eurozonen: Migranterne trækker op i BNP-væksten i 2016 Eurozonen økonomi har været i fremgang siden starten af 2013, senest med en BNPvækst i tredje kvartal på 0,3%. For 2015 som helhed tegner BNP til at være steget ca. 1½ % mod 1,1 % i Endvidere er det positivt, at opsvinget ikke længere er trukket alene af Tyskland, men at der er fremgang i alle eurozonelandene, på nær Grækenland. de 4 af 11

5 Opsvinget har især været trukket af et stigende privatforbrug, og det skønnes også at blive tilfældet i 2016, hvor vi venter en BNP-vækst som i år eller lidt højere, dvs. 1½ - 2%. Forbrugernes købekraft støttes bl.a. af den lave inflation. To ting kan trække BNP-væksten op mod de 2 % i 2016: 1) Øgede offentlige udgifter som følge af sikkerhedssituationen i Europa og den massive tilstrømning af migranter. Terroren i Paris får landene til at forstærke politi og sikkerhedstjenester, ligesom Ruslands mere aktive udenrigspolitik har ført til øgede forsvarsbevillinger i flere store lande. Udgifterne til migranterne øger det offentlige forbrug, og ofte er det nye penge fremfor omprioritering indenfor de eksisterende budgetter. 2) Øgede investeringer. Erhvervsinvesteringerne er forblevet lave trods længere tids samfundsøkonomisk fremgang. Det er sandsynligt, at investeringerne vil begynde at tage til, når virksomhederne føler sig tilstrækkeligt overbeviste om holdbarheden af opsvinget, og dertil kommer, at der aktuelt også er tegn på, at kreditgivningen er fra eurozonens banker omsider er i fremgang. Desuden er det tænkeligt, at boligbyggeriet vil stige i flere lande, bl.a. fordi der bliver behov for at bygge bolig til Europas mange migranter. Boligsektoren har hidtil IKKE bidraget til opsvinget i eurozonens økonomi. Arbejdsmarked og inflation Arbejdsmarkedet i eurozonen er bedre end sit rygte. Siden det begyndte at gå fremad i starten af 2013, er der skabt 2,7 millioner nye arbejdspladser i eurozonen, og arbejdsløsheden er faldet fra 12,2% til 10,7%. Fremgangen ventes at fortsætte de kommende år i takt med, at opsvinget fortsætter eller måske endda vinder fart. de 5 af 11

6 Lønstigningstakten er hidtil forblevet meget lav: 1,1% år/år for eurozonen som helhed. Det skyldes blandt andet den store ressource af ledig arbejdskraft. Nye beregninger fra EU-Kommissionen viser dog, at lønningerne kan begynde at accelerere tidligere, end de fleste venter. Det skyldes nemlig, at den naturlige arbejdsløshed ligger på et højt niveau i eurozonen, nemlig 9,9%, hvor den til sammenligning skønnes at være nede på 4,8-5,0% i USA. Inflationen er fortsat meget lav, senest (november) på 0,2% år/år, men ventes at stige moderat de kommende måneder. Om et år ventes den oppe i 1 1½ % afhængig af udviklingen i oliepriserne. Også kerneinflationen, der p.t. er på 0,9% år/år, ventes at stige i moderat tempo gennem 2016 grundet det fortsatte opsving i økonomien. Men inflationen skønnes under alle omstændigheder at forblive lavere end ECB s målsætning ( tæt på, men ikke over 2% ) rum tid endnu. Ifølge ECB s egne forventninger vil inflationsmålsætningen fortsat IKKE være opfyldt i 2017, og kun under de allermest optimistiske forudsætninger vil de 2% først blive nået sidst i Det kræver bl.a., at BNP-væksten accelererer til 3% p.a., hvilket vi har svært ved at se skulle kunne blive tilfældet. Pengepolitik og obligationsrente ECB ventes at holde sin pengepolitik uændret hele 2016, dvs. med en udlånsrente på 0,05%, en indlånsrente på -0,30% og et obligationsopkøbsprogram på 60 mia. euro pr. måned mindst frem til udgangen af marts Med de nuværende scenarier for vækst og inflation bliver det tidligst aktuelt med en ECB-renteforhøjelse i Den toneangivende 10-årige statsrente i eurozonen (den tyske) ventes om 3 måneder at ligge i intervallet 0,50-0,75%, dvs. omkring det nuværende niveau. På 12 mdr s sigt ventes den at være steget moderat til intervallet 0,60-1,00%, trukket op af tiltagende vækst og inflation. Risikoforhold Blandt de forhold, som kan give en skuffende udvikling i økonomien i forhold til vores hovedscenario er: de 6 af 11

7 et eventuelt Brexit. I Storbritannien skal i løbet af 2016 afholdes folkeafstemning om den særaftale om Storbritanniens EU-medlemsskab, som regeringen i skrivende stund forhandler med EU om. Der er endnu ikke sat dato på folkeafstemningen, men juni har været nævnt. Folkeafstemningen vil blive en ja/nej-afstemning om Storbritanniens fortsatte EU-medlemskab. Et nej vil kunne skabe betydelig uro på finansmarkedet og vil også kunne ramme opsvinget i eurozonens økonomi. ny uro om Grækenland. Der blev i sommeren 2015 lagt foreløbig låg over usikkerheden om Grækenland, da de fik et nyt store kriselån. På et tidspunkt vil det dog blive aktuelt også at skulle forhandle om en nedskrivning af den græske statsgæld på næsten to gange BNP. mere terror som den i Paris kan gøre forbrugerne usikre på fremtiden. Der er samtidig forhold, der kan give overraskende høj vækst: Privatforbrug og erhvervsinvesteringer ligger fortsat på et lavere niveau end før krisen, og har derfor et betydeligt potentiale for fremgang. Dansk økonomi vækstbilledet intakt trods tilbagegang Industrien og eksporten er gået et gear ned. Det var med til at sætte dansk økonomi på skrump i 3. kvartal med en negativ kvartalsvækst på 0,1 pct. efter en vækst på 0,2 pct. i 2. kvartal. Den beskedne nedgang kommer dog efter otte kvartaler i træk med uafbrudt vækst. Det private forbrug var uændret, mens investeringerne steg beskedent. Eksporten trak derimod væksten ned i negativt terræn. Samlet set er væksten i årets 3 første kvartaler 1,4 pct. i forhold til samme kvartaler sidste år. Trods tilbagegang i 3. kvartal er bedringen af dansk økonomi langt fremme, samtidig med at der er et stort potentiale for mere vækst i privatforbruget og investeringer. Sammen med lave renter og energipriser samt en effektiv kronekurs i den lave ende som følge af en svag euro er det svært at tolke tilbagegangen for dansk økonomi i 3. kvartal som andet end en engangsforestilling. de 7 af 11

8 Den svage euro skal ses i lyset af, at ECB fortsætter den lempelige pengepolitik uden forventede stramninger ved det næste hjørne, mens Fed med den første renteforhøjelse i 10 år er påbegyndt en stramning af sin pengepolitik. Forbruget har løftet sig Det private forbrug hat været støt stigende siden starten af 2014, kun afbrudt af to kvartaler med tilbagegang. Selvom privatforbruget i 2015 er bøjet en smule af, forventer vi fornyet fremgang her - hjulpet på vej af stigende beskæftigelse, faldende energipriser og fortsat lave renter. Derudover betyder bedringen på boligmarkedet, at de danske forbrugere har mere sikkerhed for deres lønindkomst og formuer, som er bundet i boligen. Det er med til at løsne yderligere op for forbruget. Et øget privatforbrug vil desuden sætte gang i væksten gennem andre kanaler, især private investeringer. Disse understøttes også af, at danske virksomheder gennem de seneste år har været flittige til at spare op ved at skære i omkostninger og løbende lægge overskud til side. Vi forventer en pæn vækst i investeringerne, når der er større sikkerhed omkring det igangværende opsving, og væksten har bredt sig til flere dele af landet bl.a. gennem bolig- og arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen i byggeriet er faktisk igen stigende og på et mere normalt niveau. Og allerede nu er lønstigningerne i byggeriet lidt højere end i den private sektor generelt. Udlånene er begyndt at stige svagt. Det gælder både lån til private forbrugere og erhverv. Udviklingen i långivningen i de seneste år vurderes i høj grad at være drevet af efterspørgslen, da udlånsundersøgelser peger på, at kreditvilkårene overordnet set har været uændrede siden I forhold til årene inden krisen er kreditvilkårene dog fortsat stramme som følge af de stramninger, der skete i de første år af krisen. Vi forventer, at udlånsvæksten udvikler sig roligt. Det skal bl.a. ses i lyset af den fortsat høje gæld blandt forbrugerne, og at der fortsat er mange ledige hænder. Forbrugertilliden er løjet kraftigt af, men stadig høj Forbrugslysten blandt danskerne har god afstand til nulgrænsen, selv om der har været et markant fald siden toppen i marts, hvor forbrugertilliden nåede det højeste niveau i 9 år. de 8 af 11

9 At forbrugertilliden røg til tops i marts, skyldes formentlig det drastiske fald i renterne i årets første måneder og fornyet optimisme på boligmarkedet. Stemningen kom op på et niveau, hvor den kogte over. Derfor er det nuværende niveau ikke udtryk for, at dansk økonomi har tabt pusten, men mere et udtryk for, at danskerne har justeret forbrugertilliden til den egentlige økonomiske situation. Den finansielle uro, som kom til udtryk ved store hug til aktier i hele verden efter vækst-opbremsningen i Kina, spiller formentlig også ind på faldet. Vi forventer et langsomt tiltagende privatforbrug i 2016, som stiger i takt med, at arbejdsmarkedet og boligmarkedet kommer sig fuldstændigt. Vi forventer, at tilliden i højere grad vil understøtte det private forbrug til gavn for det igangværende opsving. Luften er taget en smule af boligmarkedet Det går godt på boligmarkedet flere steder i landet, hvor bedringen er langt fremme. Det gælder især for hovedstadsområdet. Men salget af boliger er stadig lavt mange steder i landet, hvilket viser sig i en dæmpet udlånsvækst samlet set. Prisstigningerne på boligmarkedet er løjet af det seneste halve år. Derudover er antallet af solgte boliger faldet for hele landet. Det lavere tempo på boligmarkedet afspejler, at den lange rente er steget siden de meget lave niveauer i starten af året, hvor euforien havde gode dage. Vi forventer dermed, at bedringen på boligmarkedet fortsætter - blot i et lavere tempo. Renten har stadigvæk udsigt til at være historisk lav, og opsvinget i dansk økonomi er sat ind. Det går dog stadigvæk stærkt på lejlighedsmarkedet. For hele landet steg huspriserne med 6,5 pct. i 3. kvartal, målt på tinglyste salg på årsbasis. Priserne på ejerlejligheder gik op med 11,5 pct. på landsplan. Trods overordnet prisfremgang er der stadigvæk større områder af Danmark, hvor boligmarkedet bevæger sig meget langsomt. Det gælder især yderområderne, hvor der stadig er et markant overudbud af huse til salg i forhold til den lave handelsaktivitet. de 9 af 11

10 Lav inflation Inflationen er forblevet lav i Danmark som i resten af Europa. Det skyldes i høj grad det markante fald i olieprisen siden sommeren, som på det seneste har fået endnu et nøk nedad. Derudover er virksomhederne og butikkerne fortsat forsigtige med at sætte priserne op. Det understøtter dansk økonomi, da danskerne dermed oplever reallønsfremgang til trods for lave nominelle lønstigninger. Vi forventer, at inflationen forbliver lav de kommende år, men vil stige i takt med at opsvinget får mere fodfæste både i udlandet og herhjemme. Derudover vil den negative basiseffekt fra olieprisen gradvist forsvinde, hvilket betyder højere inflation. Den økonomiske politik: Tid til at stramme finanspolitikken Finanspolitikken bør stabilisere den økonomiske udvikling, hvor pengepolitikken er lagt an på at holde en fast valutakurs i forhold til euroen. Økonomien stimuleres i øjeblikket af det meget lave renteniveau sammen med faldet i olieprisen. Derfor er det vigtigt, at finanspolitikken ikke bidrager til yderligere vækst, idet dansk økonomi allerede er inde i et opsving. Fornuften i at opstramme finanspolitikken skal også ses i lyset af det potentielt tiltagende privatforbrug i et lavrentemiljø. Det er derfor det er derfor vigtigt at de finanspolitiske stramninger ikke kommer for sent. Der knytter sig desuden en risiko for boligmarkedet som følge af udsigten til lave renter en rum tid endnu. Får efterspørgslen mere fat end ventet, kan det sammen med de lave boligrenter få boligmarkedet til at koge over med alt for store prisstigninger. Det kan resultere i store tab for mange boligejere og påvirke økonomien negativt, sådan som vi så det i årene Vi mener derfor, at det er på høje tid at genetablere sammenhængen mellem boligprisstigninger og ejendomsværdiskatten. Det vil lægge en dæmper på prisstigningerne. Der bør dog helt generelt laves en omlægning af hele boligbeskatningen også grundskylden. Vi reducerer vækstskønnet for i år, men ser stadig optimistisk på næste år Dansk økonomi er i gang med at vokse, og meget taler for, at fremgangen fortsætter til trods for et tilbagefald i eksporten. Olieprisen er styrtdykket, og renterne forventes at være lave. Derudover går det bedre for europæisk og amerikansk økonomi. de 10 af 11

11 Vi forventer en vækst på 1,5 pct. for 2015 Næste år forventer vi en vækst på 1,8 pct. De væsentlige risici for, at væksten næste år kunne gå hen at svigte dansk økonomi, er, hvis den globale økonomi anført af Kina ikke lever op til forventningerne og skaber fornyet uro. På den indenlandske bane er en væsentlig risiko, at virksomhederne og forbrugerne, uagtet de meget lave renter, strammer grebet og holder igen med investeringer og forbrug. Det skal ses i lyset af, at danskerne fortsat trækker en stor gæld efter sig.. (Redaktionen er afsluttet 21. december 2015) Kontakt Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Senioranalytiker Thomas Germann tlg@al-bank.dk Privatøkonom Brian Rasmussen bf@al-bank.dk Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. de 11 af 11