Fra Skandinavien til Kontinentet via STRING-korridoren Øresund-Hamborg
|
|
- Philippa Dahl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra Skandinavien til Kontinentet via STRING-korridoren Øresund-Hamborg DK
2 Når tunnelen under Femern Bælt står færdig i 2021, realiseres en væsentlig del af TEN-T-korridoren Scandinavia Mediterranean. Green STRING Corridor har analyseret de store investeringer i forhold til, hvor langt vi kan udvikle en grøn transportkorridor med mere miljøeffektive gods- og logistikløsninger. Fra transportkorridor til udviklingskorridor Med åbningen af den faste forbindelse under Femern Bælt vil der i 2021 være direkte landforbindelse for vej og jernbane mellem Øresund og Hamborg. Tunnelen og de opgraderede landtilslutninger vil fungere som en ny hovedkorridor for transport af gods og personer mellem Skandinavien og Tyskland. En ny og direkte trafikinfrastruktur vil supplere de eksisterende land- og søbaserede forbindelser via den dansk-tyske landegrænse i Jylland og mellem Østersø havne i Sverige og Tyskland. Den ny transportkorridor kan blive bindeleddet i en tættere integration mellem svenske, danske og tyske byer samt regioner i STRING-regionen, som omfatter de fem regioner Skåne, Hovedstaden, Sjælland, Schleswig- Holsten og Hamborg. Det politiske samarbejde kaldes STRING Network. I STRING Network er der politisk opmærksomhed omkring mulighederne ved de kommende års massive investeringer i specielt ny jernbaneinfrastruktur mellem Øresund og Hamborg via den faste forbindelse under Femern Bælt. Den trafikpolitiske vision for STRING Network sigter derfor mod: Godstransport over lange afstande skal i højere grad kunne foregå på jernbane og indgå i et sammenhængende transportsystem med vej- og søtransport. Persontransport over længere afstande kan foregå i hurtige tog, som kan konkurrere med bil- og flytransport. Byområder mellem metropolregionerne Øresund og Hamborg kobles på korridoren gennem regionale pendlertog. 2
3 Planlagt vej- og baneinfrastruktur i transportkorridoren frem til
4 Eksempel på reducerede køretider for lastbiler før/efter Korridoren Skandinavien-Middelhavet sammen med EU s otte øvrige transeuropæiske korridorer (COWI, 2014). Med et integreret, mere miljørigtigt og sammenhængende transportsystem er målet at øge tilgængeligheden, reducere transport- og rejsetiden samt reducere omkostningerne for rejsende og gods. Med en bedre tilgængelighed følger også øget interaktion mellem byer og regioner i STRING- området. Ikke mindst kan det forventes, at en ny fast forbindelse under Femern Bælt vil bidrage med et trafikspring i form af flere person- og lastbiler samt tog i hele transportkorridoren. En øget trafik giver til gengæld en tilsvarende risiko for en øget belastning af det lokale miljø og det globale klima. Disse udfordringer kan imødegås gennem strategiske initiativer og planlægning på tværs af regionale og nationale grænser. Miljøudfordringen kender ingen grænser, og derfor kan fælles viden og internationalt 4
5 samarbejde sikre et godt grundlag for udvikling af bæredygtig transport mellem landene. Derfor har arbejdet i Green STRING Corridoir haft fokus på at øge gevinsterne ved transport samt reducere omfanget og de negative effekter fra den afledte trafik. Fra nationale trafikforbindelser til europæiske transportkorridorer Siden Europa-Kommissionens Mastricht-aftale i 1992 har det være en europæisk målsætning at understøtte etableringen af udvalgte tværnationale infra strukturanlæg med henblik på at fjerne kritiske missing links i et sammenhængende europæisk infrastrukturnetværk. Strategien har dels været baseret på medfinanciering af konkrete infrastrukturprojekter og koordinering af grænsefladerne mellem nationale transportsystemer, som kan forbedre grænseoverskridende trafik på vej, bane, sø og i luften. I 2011 skiftede Europa-Kommissionen strategi. Siden da har den europæiske transportpolitik haft fokus på etablering af ni overordnede europæiske korridorer i det samlede TEN-T netværk frem for støtte til enkelt-projekter. De ni korridorer skal være multi-modale. Transportkorridorerne tager ikke alene sigte på at eliminere missing links, men også på at etablere et europæisk transportsystem med god sammenhæng mellem transformerne for vej, bane, lufthavne og havne samt fælles standarder og regler, der sikrer fri mobilitet for rejsende og gods i hele Europa. Med udpegningen af ni europæiske korridorer har medlemslandene også påtaget sig ansvar for at bidrage til at sikre udbygning og sammenhæng for hver deres dele af korridorerne. Målet er, at korridorerne vil være komplette senest i Med TEN-T-strategien anvender Europa-Kommissionen og medlemsstaterne transportkorridorerne som et centralt strategisk værktøj til at guide den fremtidige planlægning, udvikling og drift af transportsystemer i Europa. STRING-korridoren Øresund-Hamborg udgør et strategisk vigtigt bindeled i TEN-T-korridoren Skandinavien Middelhavet fra Helsingfors i nord til Valetta i syd. TEN-T-korridoren er én af de længste, der passerer nogle af de tættest befolkede og økonomisk stærkeste regioner i Europa. Den forbinder syv lande og passerer alene i STRING-området svensk, dansk og tysk grænse, som nødvendiggør større tværnational koordinering end tidligere praksis, hvor fokus var på bilaterale infrastrukturprojekter mellem blot to lande. Dette initiativ supplerer igangværende korridorinitiativer, som mere snævert fokuserer på at øge jernbanetrafikkens konkurrenceevne på tværs af nationale grænser gennem at etablere sammenhängede jernbanekorridorer på tværs af grænser (Rail Freight Corridors). Således har de nationale trafikmyndigheder fra de syv lande i Skandinavien-Middelhavs-korridoren siden 2010 arbejdet med at skabe et sammenhængende og åbent marked for godstrafik. 5
6 6
7 Derudover har de arbejdet for en samlet implementering af et fælles europæisk signalsystem (ERTMS), som kan optimere kapaciteten på sporene og øge sikkerheden. Målet er at give godstransportørerne én administrativ indgang til planlægning og bookning af togkanaler gennem hele korridoren i stedet for syv nationale myndigheder. Jernbanegodskorridoren i Skandinavien-Middelhavet skal administrativ være etableret i november 2015, og arbejdet er ledt af Trafikstyrelsen i Danmark og Trafikverket i Sverige. Med TEN-T-strategien er der ikke blot fokus på den tekniske infrastruktur, men også på miljø og regional udvikling i tilknytning til korridorerne Grønne transportkorridorer Udover forbedret tilgængelighed og mobilitet for rejsende og gods i Europa, har TEN-T-strategien også til formål at sikre en samfundsmæssig bæredygtig anvendelse af transportsystemet langs med korridorerne gennem promovering af energieffektive og fossilfrie løsninger. Vigtige initiativer, der skal understøtte disse mål, er eksempelvis elektrificering af banestrækninger, implementering af fælles standarder for international godstransport på bane, afgifter på partikelforurening samt tilgængelighed til renere brændstof til vej-, fly- og skibstrafik. Jernbanen skal spille en større rolle i fremtiden og tillægges et stort potentiale for at sikre højere mobilitet med højere energieffektivitet sammenlignet med vej- og flytransport. Regulation No 1315/2013: New TEN-T strategy Trådt i kraft: 21. december, Arbejdsplan for implementering: December Omfatter ni grænseoverskridende multimodale transportkorridorer med forventet færdiggørelse senest EU har sammen med medlemslandende udpeget ni koordinatorer for hver af transport-korridorerne. Tidligere EU-Parlamentsformand Pat Cox er EU-koordinator for korridoren Skandinavien-Middelhavet, som omfatter STRING Korridoren. Formål: Integration internt og mellem korridorerne, interoperabilitet og modalskift mellem transportformer og nationale grænser. 7
8 Et centralt element i TEN-T-strategien er derfor muligheden for at skifte mellem forskellige transportformer i udvalgte transportknudepunkter for rejsende og gods., Et sådan skifte skal bidrage til at realisere de europæiske miljømål for transport om 60 pct. reduktion af CO 2 frem til Dette skal bl.a. ske ved en større overflytning af godstransport fra vejtil bane- og søtransport med 30 pct. i 2030 og 50 pct. i Grønne transportkorridorer indenfor de eksisterende ni TEN-T-korridorer er blevet synonymt med initiativerne for at gøre transporten i hovedkorridorerne mere effektiv og miljømæssigt bæredygtig. Initiativerne fra EU og en række tværregionale udviklingsprojekter har primært haft fokus på godstransport og logistik, som står for hovedparten af den internationale langdistancetrafik på det europæiske vejnet. Regionaløkonomisk forankring Effektiv logistik Platform for innovation Intermodale transportløsninger GRØN TRANSPORT- KORRIDOR Strategiske transportknudepunkter Harmoniseret regulering Koncentration af langdistance transport Syv initiativer som understøtter udviklingen af en effektiv og bæredygtig transportkorridor (Oxford Research, 2013). Green STRING Corridor peger på syv væsentlige indsatsområder for at udvikle en transportkorridor med fokus på tilgængelighed, mobilitet og miljøeffektive transportløsninger. Initiativerne sigter på at forbedre forretningsgrundlaget for branchens operatører gennem bedre kapacitetsudnyttelse og gode muligheder for at skifte mellem transportformer, for at få den mest effektive løsning til både langdistancetransport med eksempelvis jernbane, skib eller modulvogntog og nærdistributionen i byområderne. 8
9 Med en koncentration af vare- og rejsestrømme i en TEN-T korridor overordnet korridor åbnes der også op for skala-fordele ved udvikling af alternative og innovative løsninger, som derved bliver kommercielt interessante for private investorer. En velkoordineret korridor er derfor også et egnet testmiljø for eksempel projekter indenfor bæredygtige transport- og logistikløsninger. Fra transportkorridor til grøn korridor Emissioner fra godstrafik med lastbil udgør i dag størstedelen af de samlede CO 2 -emissioner for de længere transporter gennem STRING-korridoren. Lastbilernes bidrag til transportsektorens samlede udslip er markant. Med de kommende års store investeringer i ny baneinfrastruktur mellem Øresund og Hamborg forventes det, at godstransport på jernbane får et markant løft. Den danske Trafikstyrelse har i den statslige Trafikplan for 2027 vurderet, at antallet af godstog forventes tredoblet til 84 godstog/døgn over Øresund frem mod 2027, og 78 godstog/døgn via Femern Bælt. Sammen med de eksisterende internationale jernbaneforbindelser, der foregår via Jylland og via Østersø-færgerne, forventes den samlede kapacitet for jernbanegods at blive betydeligt forøget mellem Skandinavien og det europæiske kontinent. 9
10 Beregnet langdistance godstransport i 2013 og 2030 (mio. ton per år). Kilde: COWI, Fordeling af CO2-emissioner fra langdistance trafik på for skellige transportformer i 2012 i STRING-korridoren. Kilde: COWI, Dermed er der grundlag for en overflytning af lastbiltrafik fra vej til bane, hvis alle flaskehalse i banenettet rydes af vejen. Om den øgede kapacitet reelt bliver omsat til overflytning af gods fra vej til bane afhænger imidlertid af, om den oplevede kvalitet af banetransport (i form af rettidighed og konkurrencedygtige priser for transportkøberne) forbedres tilsvarende. Anvendelse af bane til godstransport afgøres ikke alene af nye infrastrukturer, men også af beslutninger hos købere og udbydere af transport. Samtidig 10
11 11
12 kræver anvendelsen gode tilslutninger til terminaler og knudepunkterne undervejs, herunder en god opkobling mellem Hamborg havn og linjerne nordpå til Skandinavien. Der skal være yderligere initiativer på plads, hvis forventningen om, at jernbanen skal bære hovedparten af den forventede vækst i godstrafikarbejdet i STRING-korridoren frem mod 2030, skal indfries. Konsulentvirksomheden COWI har i 2014 lavet en vurdering af mulige klimaeffekter ved en traditionel fremskrivning af den igangværende trafikudvikling i STRING-korridoren over for en målbaseret udvikling, som tager udgangspunkt i en 30 pct. CO 2 -reduktion for trafikken i korridoren frem mod Med mindre yderligere initiativer iværksættes til at promovere en større overflytning af transporten fra vej til bane, så vil nationale og europæiske målsætninger om en 30 pct. andel af godstrafikken på jernbane i TENT-T korridorerne vanskeligt kunne nås. Uden nye initiativer kan last- og personbiltrafikken i værste fald komme til at stå for næsten 90 pct. af den samlede CO 2 -udledning i transportkorridoren Øresund-Hamborg. Dette er beregnet i et såkaldt business as usual -scenario frem til Den samlede CO₂-udledning fra trafikken i korridoren estimeres til at nå op på 4,5 millioner tons i 2030, Illustration af det såkaldte gap mellem de to scenarier opgjort i CO₂-emissioner. Kilde: COWI,
13 hvis udviklingen blot fortsætter, jf. nedenstående figur. Heroverfor står et best case -scenarie, som er det, Green STRING Corridor tilstræber. Dette scenario opstiller et mål på 1,45 millioner tons CO₂ årligt i 2030 gennem en gradvis reduktion. Forskellen mellem de to scenarier optræder som et signifikant CO 2 -gab. CO 2 -gabet i 2030 omfatter omkring 3,1 millioner tons CO₂ pr. år, som forskellen mellem det ni-veau, man risikerer at nå op på og det niveau, som ville være det ønskelige. Siden 1990 og frem til i dag (2013) er gabet nået op på 1,6 millioner tons CO₂ årligt. Denne udvikling skyldes primært den store stigning i vejtrafikken i korridoren en trafikvækst, som i store træk er parallel til, og drevet af, en tilsvarende økonomisk vækst i form af øget erhvervs- og handelsaktivitet m.m. Udfordringen og behovet for initiativer er derfor ganske markant. Især når vi tager i betragtning, at der i scenariet Business as usual allerede er inkluderet en gradvist øget motoreffektivitet og brændstofteknologi; en udvikling som allerede har gjort biler væsentligt mere energiøkonomiske og mindre forurenende gennem de sidste 10 år. Disse faktorer har alt andet lige ledt til en vis forbedring i forhold til, hvordan det kunne være gået. Beregnede CO 2 -emissioner for vej- og banetrafik i 2030 under to scenarier. Kilde: COWI, Som det fremgår af beregningerne i ovenstående, er det især lastbilerne, der på den ene eller den anden måde må bidrage til at reducere CO 2 -gabet. Transportformernes udvikling kan naturligvis påvirkes, og i analyserne er der derfor set nærmere på, om det i det hele taget kan lade sig gøre at rumme en tredobling af jernbanetrafikken og dermed opfylde 2030-målet om, at jernbanen sammen med skibsfarten skal transportere 30 pct. af godset på de længere ture. 13
14 14
15 Konklusionen er, at med en sammenhængende og ensartet udbygning af jernbanen i hele korridoren mellem Øresund og Hamborg, så er kapaciteten til stede for at sikre en større overflytning af gods fra vej til jernbane og dermed bidrage til at indfri klimamålet for korridoren. Yderligere initiativer for vejtransportsektoren er dog også nødvendige for at nå frem til et mere grønt scenarie, hvis trafikkorridorens CO 2 -niveau skal falde til det ønskede niveau. Da vejtransport både i 2030 og 2050 vil være den primære transportform for gods- og persontransport, er det nødvendigt at få udviklet og etableret en forsyningsinfrastruktur langs STRING-korridoren til forsyning af personbiler og lastbiler med fossilfrie brændstoftyper som f.eks. gas, biobrændsel og el. Illustrativt eksempel på en transportkorridor med centralt beliggende forsyningsanlæg for gas, biobrændsel og el. Kilde: COWI,
16 Kontakt Projektleder Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Workpackage Leder, Sandrina Lohse, region Sjælland Rapporter Green STRING Corridor 7 elements for a greener transport corridor Öresund Hamburg, Oxford Research Environmental effects of a Green STRING Transport Corridor, Oxford Research Climate and business-related effects of a Green STRING Transport Corridor Öresund Hamburg, COWI The Ten-T Core Network and the Fehmarn Belt Region, Roskilde University Hjemmeside Green STRING Corridor, 2014
Trafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland
Trafikdage i Aalborg, 27. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland TEN-T Det trans europæiske transportnetværk i EU Kommissionen fremlagde i oktober 2011 forslag til nye retningslinjer for et Trans
Læs merePerspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen
Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.
Læs mereStig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S
Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia
DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green
Læs mereEU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter
EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter Præsentation ved Kent Bentzen Formand for FDT Foreningen af Danske Transportcentre Vicepræsident for
Læs mereMiljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde
Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006
Læs mereIBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund
IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store
Læs mereRevolution på det skandinaviske logistikmarked
Revolution på det skandinaviske logistikmarked DK Nordeuropas stærkeste og mest innovative logistikklynge i støbeskeen I de kommende år vil der blive investeret massivt i infrastrukturen i regionerne i
Læs mereTrafikstyrelsens arbejde med transportkorridorer. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt
Trafikstyrelsens arbejde med transportkorridorer Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Hvorfor grønne transportkorridorer? - Godstrafik forventes at vokse med 80% frem til 2050 - Mål om at CO
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereUd og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren
Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund
Læs mereSjælland baner vejen frem
Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående
Læs mereInterCity tog og green freight corridor
InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog
Læs mereRegionens og kommunernes opgaver på trafikområdet
rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks
Læs mereFemern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten
Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men
Læs mereMikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010
Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97
Læs mereGREEN STRING CORRIDOR
GREEN STRING CORRIDOR Femern Bælt-forbindelsens betydning for den sydvestlige del af Østersøen Ved udviklingschef Kristian Johnsen, Region Hovedstaden PowerPoint har forhindret en automatisk overførsel
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen
DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia
Læs mereVil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien?
Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien? Om at søge støtte til projekter på transportområdet fra EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak INDHOLDSFORTEGNELSE Arbejde med bæredygtig
Læs mereCopenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt
Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under
Læs mereTrafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027
Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk
Læs mereFælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen
Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008
Læs mereGREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT
TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne
Læs mereDet betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen
Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere
Læs mereUdvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1
Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt
Læs mereDanske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder
Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen
Læs meretransportplaner I NTN-korridoren
Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes
Læs mereTrafikcharter. Greater Copenhagen
12. oktober 2016 Trafikcharter Greater Copenhagen Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget
Læs mereStatens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,
Læs mereFemern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011
Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011 Oversigt Indledning TEN-T-projekter Erfaringerne fra Storebælt og Øresund Transportaftalerne
Læs mereCopyright, Grontmij A/S 2011. Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden
Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden Agenda - Indledning 2 - Infrastrukturen - Godsstrømmene - Samlet billede Indledning 3 Denne præsentation er baseret på Grontmijs rapport Godsstrømmene
Læs mereFra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet
Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler
Læs mereRegion Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark
Opgang Afsnit Linda Bang Jessen Telefon 2678 2858 Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato: 12. september 2011 Hovedstadsregionen skal være Danmarks vækstlokomotiv Fornyet
Læs mereUdviklingen i godstransporten i Danmark og EU
Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU Af cheføkonom Ove Holm, Dansk Transport og Logistik (DTL), oho@dtl.eu Der er vækst og der vil følge mere vækst i godstransporten og dermed i behovet for kapacitet
Læs mereBaneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Nordlog marts 2010
Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund Henrik Sylvan Nordlog marts 2010 Transport 2018 Klimavenlig og bæredygtig mobilitet Prioriterede grønne korridorer Kobling på Femern Bælt Pentagon zonen Globale
Læs mereWorkshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg
Workshop Transport Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Hvem er jeg? Præsentation Peter Hvad kommer jeg ind på idag? Hvad kommer jeg ikke ind på idag? Hvem er I? Transport som et indsatsområde i ØKS
Læs mereFremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008
Fremtidens godstransport Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Godstransportens betydning: Danmark - blandt de bedste til transport og logistik Godstransport forbinder
Læs mereStrategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009
Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning
Læs mereBAGGRUND OG SAMMENHÆNGE
Overordnede betragtninger Formålet med dette kapitel er i en kort og oversigtlig form at præsentere nogle overordnede sammenhænge i relation til faste forbindelser generelt og nogle centrale erfaringer
Læs mereInvesteringer i fremtiden
Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN
Læs mere- Et tigerspring for jernbanen
- Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia
DB Schenker Rail Scandinavia Totalt ansvar og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green Cargo (S)
Læs mereEU'S HVIDBOG OM TRANSPORT
5. oktober 2001 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 EU'S HVIDBOG OM TRANSPORT Resumé: I sin Hvidbog om EU's transportpolitik frem til 2010 lægger EUkommissionen op til et afgørende skifte.
Læs merePorten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland
Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens
Læs mereAdministrerende direktør Leo Larsen April Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst
Administrerende direktør Leo Larsen April 2010 Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.
Læs mereFremtidens Region Sjælland: Infrastruktur
Dato: 3. november 2014 Brevid: 2424525 Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur Formål Formålet med dette debatoplæg er, at region, kommuner og uddannelsesinstitutioner på baggrund af et fælles billede
Læs mereStatus for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet
Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens
Læs mereJyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018
Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018 ITD Brancheorganisation for den danske vejgodstransport ITD PADBORG FDE Center Padborg Lyren 1 6330 Padborg ITD KØBENHAVN
Læs mereHOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst
Læs mereTale til Transportens dag 2010. Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg.
Tale til Transportens dag 2010 Indledning Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg. Vognen var ofte lastet med svin til slagteriet
Læs mereKravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt
Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale
Læs mereUd og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren
Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund
Læs mereGodstransporten er livsnerven i et moderne samfund
Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund - Transportformernes samarbejde v/cheføkonom Ove Holm Dansk Transport og Logistik Medlemmer 2.900 Lastbiler 17.000 Godslokomotiver 50 Ansatte 20.000 11-05-2010
Læs mereHVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll
HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større
Læs mereDanske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør
Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør De tre forbindelser Sverige Danmark SGA035 Tyskland Sund & Bælt Holding A/S Den danske stat Den svenske stat Sund
Læs mereTrafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter
Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund
Læs mereHoldningspapir om dansk-tysk infrastruktur
Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, maj 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,
Læs mereDen internationale handlingsplan (forside)
Den internationale handlingsplan 2012-2013 (forside) 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Temaer 1. Kompetence og uddannelse - Slip internationaliseringen løs s. 4 2. Grøn satsning s. 4 3. Sundhed s.
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk
Læs mere8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur
8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket
Læs mereTrafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030
Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...
Læs mereHVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien
HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større banegårde,
Læs mereIndstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29.
Indstilling Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. november 2012 Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Trafikstyrelsen har fremsendt: Trafikplan for den statslige
Læs mereTransportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K
Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt
Læs mereØresund-Hamborg på 2,5 time
Øresund-Hamborg på 2,5 time DK Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og
Læs mereDer er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.
Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med
Læs mereØresundsregionen - logistikcentrum, integration og
Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen
Læs mereGods på Bane. Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren
Gods på Bane Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren NTN møde i Vejle, 08.11.2016 Præsentation ved Michael Stie Laugesen Afdelingsleder NTU 1 EU s målsætning for gods på bane Senest
Læs mereEuropaudvalget 2007 KOM (2007) 0608 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0608 Bilag 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 6. december 2007 J. nr. 504-28 EU- og Luftfartskontoret Grundnotat om Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europaparlamentet
Læs mereEt moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg
Et moderne transportsystem mellem Øresundsregionen og Hamborg Oslo Stockholm Göteborg Malmø København London Amsterdam Hamborg Berlin Køln Paris STRING-KORRIDOREN SET SAMMEN MED KORRIDORERNE MOD OSLO OG
Læs mereTitel Annoncering efter idéer til: Pilotprojekt for konsolidering af Logistics Cluster Zealand.
ANNONCERING EFTER IDEER Titel Annoncering efter idéer til: Pilotprojekt for konsolidering af Logistics Cluster Zealand. Rammesætning Inden for investeringsplanens fokusområde logistik- og transportklynge
Læs mereVækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren
: : : : 16. februar 2006 Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren 1 Indledning Transport er en hovedhjørnesten i den handel og produktion, som giver hele grundlaget
Læs mereSjælland baner vejen frem
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Et trafikudspil fra Region Sjælland samt kommunerne på Sjælland, Lolland og Falster Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland
Læs mereFast forbindelse mellem Danmark og Tyskland
Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling
Læs mereIBUbroshyr.indd :10:28
IBUbroshyr.indd 2 2009-07-08 23:10:28 Infrastrukturen slutter ikke ved nationalgrænsen. Det er derfor nødvendigt, at der findes en samlet målsætning for fremtidens vej- og jernbanesatsninger i Øresundsregionen.
Læs mereDry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland
Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske containerhavne
Læs mereTransportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Læs mereNY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT
14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende
Læs mereInfrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013
Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK
Læs mere5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.
5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning
Læs mereTimemodellen og Togfonden
Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik
Læs mereET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.
ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Udarbejdet af en arbejdsgruppe med: Lars Bach, Esbjerg Kommune, Jørgen Lindberg, Vejle
Læs mereA7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs
A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling
Læs mereInitiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden
Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Den nye regionale rolle er i vid udstrækning en udviklingsopgave
Læs mereIndspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013
Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer
Læs mereFremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger
Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen
Læs mereTalepunkter til indlæg ved Udviklingsråd Sønderjyllands infrastrukturkonference mandag den 15. december 2008 i Flensborg
Talepunkter til indlæg ved Udviklingsråd Sønderjyllands infrastrukturkonference mandag den 15. december 2008 i Flensborg Fremtidens infrastruktur politiske mål og prioriteringer Tak for invitationen. Jeg
Læs mereDen faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet
Læs mereMønstre og tendenser i transportkorridoren. Lars Dagnæs
Mønstre og tendenser i transportkorridoren Lars Dagnæs Transportstatisk Vestskandinavien Fokusområder Infrastruktur Persontransport International transport Veje, Bane, Havne, Lufthavne Færgekorridorer
Læs mereHoldningspapir om dansk-tysk infrastruktur
Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, februar 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,
Læs mereRapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion
DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den
Læs mere17. Infrastruktur digitalisering og transport
17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament
Læs mereØresund-Femern som grøn logistik korridor
Øresund-Femern som grøn logistik korridor Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland/IBU-Øresund Trafikdage på Aalborg Universitet 23.-24. august 2010, Aalborg 1 IBU Øresund Infrastruktur og Byudvikling i Øresundsregionen
Læs mereGodspolitiske initiativer
Godspolitiske initiativer Banegodstransport 1. Styrkelse af de centrale banegodskorridorer Ny fremtidssikret jernbanekorridor mellem Øresundsregionen og 2018 Tyskland via Femern a) Fast forbindelse over
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Læs mereFremtidens infrastruktur i Øresundsregionen
Fremtidens infrastruktur i Øresundsregionen Otto Anker Nielsen Professor Leder af Transport DTU Afdelingsleder for Transportmodeller Otto Anker Nielsen Overblik Hvorfor en langsigtet strategi? Seneste
Læs mereKommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne
Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mere