Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr
|
|
- Charlotte Jessen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Oversigt over faglige resultater i folkeskolen i perioden Baggrund På BUU-mødet den drøftede udvalget kommunens faglige resultater ved folkeskolens prøver og de nationale test samt oplysninger relateret hertil. BUU ønskede på mødet, at forvaltningen udarbejdede supplerende data, som giver mulighed for at følge væsentlige data længere tid tilbage samt data for de fem lokalområder Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Asger Hermansen Grafer og tal baserer sig generelt på oplysninger fra ministeriets database. De tal, der omhandler gennemsnit på de fem områder, kan dog ikke skaffes fra denne database. I disse tilfælde baserer fremstillingen sig på BUF s egne tal. Der kan derfor forekomme mindre afvigelser mellem de to opgørelser. Sprogdata samt data, der omhandler socioøkonomisk fordeling af folkeskoleelever på klassetrin er baseret på BUF s egne tal. Grafer og tal, der omhandler det samlede karaktergennemsnit og karaktergennemsnit for dansk, er fra 2008 til 2016, mens grafer og tal, der omhandler karaktergennemsnit i matematik, kun kan hentes fra 2011 til Data vedrørende de nationale test er fra 2012 til 2016, mens grafer og tal på områdeniveau er fra 2013 til Data, der omhandler andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9.klasse er fra 2008 til Data, der viser spredningen af skoler på karakter, er fra 2009 til 2016, mens data, der viser spredningen af skoler på resultater af de nationale test er fra 2013 til Data, der viser sprogindsats og sprogvurderinger er fra 2012 til Data omhandlende socioøkonomi varierer i årstal, og det skyldes forskellige datakilder. s samlede socioøkonomi er fra 2007 til 2015, mens data omhandlende socioøkonomisk reference på skolerne er fra 2010 til Data om socioøkonomi fordelt på klassetrin er fra 2014 til Folkeskolens prøver Det samlede karaktergennemsnit er steget siden 2008 Det samlede karaktergennemsnit i de bundne prøver er steget fra 5,9 i 2008 til 6,8 i Det er en stigning på 0,9 karakterpoint på 8 år. Gennemsnittet på landsplan er steget med 0,7 karakterpoint fra 6,3 i 2008 til i ligger stadig under landsgennemsnittet, men forskellen er reduceret fra 0,4 til 0,2 karakterpoint. Vi haler hermed ind på landsgennemsnittet.
2 Graf 1: Udviklingen over samlede karaktergennemsnit bundne prøver fra 2007/08 til 2015/16 og 6,3 5,9 6,1 5,6 6,4 6,3 5,9 6,2 6,7 6,7 6,4 6,7 6,8 Spredningen af karaktergennemsnit på skoleniveau 2009 til 2016 Graf 2 viser spredningen af skoler på karaktergennemsnit. Stigningen i det samlede karaktergennemsnit afspejler, at kvartilerne går frem. har de seneste 3 år ikke har haft skoler med et karaktergennemsnit på under 4. Bunden er skolen med det laveste gennemsnit det pågældende år, mens toppen er skolen med det højeste gennemsnit det pågældende år. Kvartilgraferne angiver kvartilfordelingen, og mellemrummet mellem to grafer viser således, hvor 25 % af skolerne er placeret. Det er ikke de samme skoler, der har hhv. det laveste og det højeste gennemsnit. Det varierer fra år til år. Graf 2: Spredningen af karaktergennemsnit på skoleniveau 2009 til ,0 3,5 3, (53) 8,1 6,1 5,4 3, (55) 6,7 6,8 6,4 6,2 6,4 5,8 5,9 6,1 5,6 5,2 5,2 5,3 3, (53) 8,1 7,9 3, (55) 3, (53) 8,6 8,4 8,4 4,2 4,2 4, (54) 2015 (50) 7,3 7,3 6,8 6,4 6,1 5, (52) 5,1 Bund 1. Kvartil 2. Kvartil (medianen) 3. kvartil Top Side 2 af 18
3 Der er sket en stigning i karaktergennemsnittet i dansk samlet Karaktergennemsnittet i dansk samlet er steget med 0,9 karakterpoint fra i 2008 til 6,9 i Gennemsnittet på landsplan er i samme periode steget med 0,6 karakterpoint fra 6,4 i 2008 til i Forskellen til landsgennemsnittet er reduceret fra 0,4 karakterpoint i 2008 til 0,1 karakterpoint i Graf 3: Udviklingen over karaktergennemsnit i dansk samlet fra 2007/08 til 2015/16 og 6,4 5,6 5,2 6,2 6,3 6,4 5,8 6,1 6,2 6,6 6,6 6,4 6,9 6,6 6,9 Karaktergennemsnittet i dansk mundtlig og dansk retskrivning har været markant stigende siden 2008 Karaktergennemsnittet i dansk mundtlig er steget med 1,5 karakterpoint fra 6,6 i 2008 til 8,1 i Landsgennemsnittet er steget med 1,0 karakterpoint fra 6,9 i 2008 til 7,9 i Det betyder, at nu ligger over landsgennemsnittet med 0,2 karakterpoint. Graf 4: Udviklingen over karaktergennemsnittet i dansk mundtlig fra 2007/08 til 2015/16 og 6,9 6,6 6,7 7,1 7,3 7,4 6,9 7,1 7,8 7,8 7,7 7,8 8,1 7,9 Side 3 af 18
4 Karaktergennemsnittet i dansk retskrivning er steget med 1,6 karakterpoint fra 5,1 i 2008 til 6,7 i På landsplan er stigningen på 1,4 karakterpoint fra 5,6 til i samme periode. har derved reduceret forskellen fra 0,5 til 0,3 karakterpoint til landsgennemsnittet Graf 5: Udviklingen over karaktergennemsnittet i dansk retskrivning fra 2007/08 til 2015/16 og 5,6 5,1 5,4 4,9 6,1 6,2 5,6 5,7 6,4 6,4 6,1 5,9 6,1 7,2 6,7 Karaktererne i dansk læsning er steget. Dansk skriftlig fremstilling har været stabil. Karaktergennemsnittet i dansk læsning er steget med 0,6 karakterpoint fra 5,9 i 2008 til i Gennemsnittet på landsplan er steget med 0,1 karakterpoint fra 6,6 til 6,7 i samme periode. har reduceret forskellen til landsgennemsnittet fra 0,7 til 0,2 karakterpoint i dansk læsning. Graf 6: Udviklingen over karaktergennemsnittet i dansk læsning fra 2007/08 til 2015/16 6,6 5,9 4,9 6,4 6,3 6,1 6,4 6,1 6,7 Side 4 af 18
5 Karaktergennemsnittet i dansk skriftlig fremstilling er steget med 0,1 karakterpoint fra 6,3 i 2008 til 6,4 i Gennemsnittet i 2008 på landsplan er det samme som i 2016, og har derved reduceret forskellen til landsgennemsnittet med 0,1 karakterpoint. Graf 7: Udviklingen over karaktergennemsnittet i dansk skriftlig fra 2007/08 til 2015/16 6,3 5,2 6,1 5,7 6,3 6,3 6,3 6,6 6,3 6,2 6,3 6,3 6,4 6,4 Stigning i matematik fra 2011 til 2016 Karaktergennemsnittet i matematik samlet er steget fra i 2011 til 6,2 i 2016, dvs. en stigning på 0,7 karakterpoint. I samme periode er landsgennemsnittet steget med 0,6 karakterpoint fra 6,2 til 6,8. Karaktergennemsnittet er steget for matematik med og uden hjælpemidler. Graf 8: Udviklingen over karaktergennemsnittet i matematik samlet fra 2010/11 til 2015/16 6,2 6,6 6,6 6,4 5,8 6,1 5,7 6,8 6,2 6,2 Matematik med hjælpemidler er steget med et karakterpoint Karaktergennemsnittet i matematik med hjælpemidler er steget med 1 karakterpoint og er gået fra 5,1 i 2011 til 6,1 i På landsplan har der været en stigning på 0,8 karakterpoint fra 5,9 til 6,7 i samme Side 5 af 18
6 periode. Forskellen mellem og landsplan er dermed reduceret fra 0,8 til 0,4 karakterpoint. Graf 9: Udviklingen over karaktergennemsnittet i matematik med hjælpemidler fra 2010/11 til 2015/16 5,9 5,1 6,2 6,1 6,2 5,4 5,8 6,9 6,7 6,1 6,1 Matematik uden hjælpemidler følger den nationale udvikling Karaktergennemsnittet i matematik uden hjælpemidler er steget med 0,6 karakterpoint fra 5,8 i 2011 til 6,4 i I samme periode er landsgennemsnittet ligeledes steget med 0,4 karakterpoint fra 6,6 til. Graf 10: Udviklingen over karaktergennemsnittet i matematik uden hjælpemidler fra 2010/11 til 2015/16 6,9 7,2 6,6 6,7 6,2 6,4 6,4 5,8 Side 6 af 18
7 Flere elever opnår mindst 2 i både dansk og matematik Andelen af københavnske elever, der opnår mindst 2 i både dansk og matematik, er steget med 8 procentpoint fra 79,4 % i 2008 til 87,4 % i Gennemsnittet på landsplan er i samme periode steget med 2,3 procentpoint fra 87,3 % i 2008 til 89,6 % i har over perioden reduceret forskellen til landsgennemsnittet fra 7,9 % i 2008 til 2,2 % i Graf 11: Udvikling af andelen af elever, der får mindst 2 i både dansk og matematik fra 2007/2008 til 2015/ ,0% 90,0% 8% 8% 8% 82,0% 80,0% 7% 7% 87,3% 8% 88,6% 85,8% 79,4% 81,6% 81,3% 81,1% 88,1% 87,8% 87,2% 85,2% 8% 81,8% 90,4% 89,6% 87,4% 87,4% Nationale test fra 2011/12 til 2015/16 Resultaterne fra de nationale test, der fremgår af graferne nedenfor, er uden angivelse af procentsatser, da disse er fortrolige. De københavnske elever er blevet bedre til at regne Hos både 3. og 6. klasserne er der en stigende andel, der klarer sig bedre i de nationale test i matematik. nærmer sig, men har ikke endnu nået det nationale mål om, at 80 % skal være dygtige til at regne. Side 7 af 18
8 Graf 12: Udviklingen i nationale test gode til matematik fra 2011/12 til 2015/16 for 3. og 6. klasser 3. klasse, 6. klasse, Spredningen af skoler ved nationale test, regning, fra 2013 til 2016 Graf 13 og 14 viser spredningen af skoler for hhv. 3 og 6. klasse i resultaterne ved de nationale test i regning. Bunden er skolen med den laveste andel af elever, der er gode til at regne det pågældende år, mens toppen er skolen med den højeste andel af elever, der er gode til at regne det pågældende år. I nogle tilfælde giver top og bund-graferne et billede af store udsving. Disse udsving kan dække en enkelt eller få skoler og således ikke et udsving i kvaliteten for den samlede gruppe. Andel af elever, der er gode til at regne for er udtrukket på kommuneniveau, mens grafen over kvartiler er trukket på skoleniveau. Derfor kan det variere mht. årstal. Kvartilgraferne angiver kvartilfordelingen, og mellemrummet mellem to grafer viser således, hvor 25 % af skolerne er placeret. Stigningen hos 3. klasse af andelen af elever, der er gode til at regne, afspejles også på kvartilniveau. Alle kvartilerne er steget fra 2013 til Graf 13: Spredning af skoler: andel elever, der er gode til at regne i 3. klasse fra 2013 til 2016 Top 3. kvartil 2. Kvartil (medianen) 1. Kvartil Bund Side 8 af 18
9 Spredningen af skolerne på resultaterne af de nationale test i regning i 6. klasse viser en samlet stigning i alle kvartiler. Det er dermed ikke kun de stærkeste skoler, der øger andelen af elever, der er gode til at regne. Graf 14: Spredningen af skoler: andel elever, der er gode til at regne i 6. klasse fra 2013 til 2016 Top 3. kvartil 2. Kvartil (medianen) 1. Kvartil Bund Eleverne er blevet bedre til at læse Over en fireårig periode er de københavnske elever i 2.-, 4.-, 6., - og 8. klasse blevet bedre til at læse. Der er således sket en udvikling, hvor nærmer sig det nationale mål om, at 80 % skal være dygtige til at læse. Graf 15: Udviklingen i nationale test gode til at læse fra 2011/12 til 2015/16 for 2., 4., 6. og 8. klasser 2. klasse, 4. klasse, 6. klasse, 8. klasse, Spredningen af skoler på nationale test, læsning, fra 2013 til 2016 Graf 16 til 19 viser spredningen af skoler for hhv. 2., 4., 6. og 8. klasse på resultaterne af de nationale test i læsning. Bunden er skolen med Side 9 af 18
10 den laveste andel af elever, der er gode til at læse det pågældende år, mens toppen er skolen med den højeste andel af elever, der er gode til at læse det pågældende år. Kvartilgraferne imellem disse to yderpunkter angiver kvartilfordelingen. Mellemrummet mellem to grafer viser således, hvor 25 % af skolerne er placeret. Det er ikke de samme skoler, der har hhv. det laveste og det højeste gennemsnit, da det varierer fra år til år. I nogle tilfælde giver top og bund-graferne et billede af store udsving. Disse udsving kan dække en enkelt eller få skoler, og således ikke et udsving i kvaliteten for den samlede gruppe. Andel af elever, der i er gode til at læse, er udtrukket på kommuneniveau, mens grafen over kvartiler er trukket på skoleniveau. Derfor kan det variere mht., hvor langt tilbage resultaterne kan vises. Spredningen af skoler for resultaterne i læsning i 2. klasse viser, at udviklingen fra 2013 til 2016 i kvartilerne har været nogenlunde stabil bortset fra den nedre kvartil. Graf 16: Spredningen af skoler: andel elever, der er gode til læsning i 2. klasse fra 2013 til 2016 Top 3. kvartil 2. Kvartil (medianen) 1. Kvartil Bund Der har været en stabil udvikling fra 2013 til 2016 i kvartilerne på nær nedre kvartil i resultaterne af de nationale test i læsning i 4. klasse. Side 10 af 18
11 Graf 17: Spredningen af skoler: andel elever, der er gode til læsning i 4. klasse fra 2013 til 2016 Top 3. kvartil 2. Kvartil (medianen) 1. Kvartil Bund Andelen af gode læsere i 6. klasse er hos de svageste skoler i den nedre kvartil steget fra 2013 til Det betyder, at den samlede stigning af andelen af gode læsere i 6. klasse især skyldes et løft i bunden (de svageste 25 %). Graf 18: Spredningen af skoler: andel elever, der er gode til læsning i 6. klasse fra 2013 til 2016 Top 3. kvartil 2. Kvartil (medianen) 1. Kvartil Bund Der har over perioden fra 2013 til 2016 været et fald i andelen af elever, der er gode til at læse i 8. klasse, på alle kvartiler. Side 11 af 18
12 Graf 19: Spredningen af skoler: andel elever, der er gode til læsning i 8. klasse fra 2013 til 2016 Top 3. kvartil 2. Kvartil (medianen) 1. Kvartil Bund De faglige resultater på områdeniveau fra Generelt er det samlede karaktergennemsnit ved de bundne prøver i alle 5 områder steget siden Dette afspejler også den samlede tendens for. De faglige resultater på områdeniveau baserer sig på BUF s egne tal. 2012/ / / /16 Amager 6,1 6,2 6,7 Indre by/østerbro 7,3 7,2 Nørrebro/Bispebjerg 6,2 5,9 6,3 Valby/Vesterbro/Kgs. 6,3 5,9 6,6 6,9 Enghave Vanløse/Brønshøj 6,2 6,3 6,7 7,1 6,4 6,7 6,9 Indre by/østerbro har et højere karaktergennemsnit for de bundne prøver og Nørrebro/Bispebjerg har et lavere karaktergennemsnit end de andre områder. Dette ses også ved gennemsnit i karaktererne i matematik og dansk. Undtagelsen er dansk skriftlig fremstilling. Her ligger Nørrebro/Bispebjerg i 2016 med 6.5 over Amager og Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave, der henholdsvis har et karaktergennemsnit på 5,7 og 6,1. Ungdomsuddannelse 2008 til 2014 Tallene, der viser andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, er fra ministeriet, og de kan derfor afvige fra forvaltningens egne tal. De seneste opdaterede tal fra ministeriet er fra Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, er steget med 7,4 procentpoint fra 71,8 % i Side 12 af 18
13 2008 til 79,2 %. Landsgennemsnittet er i samme periode steget med 6 procentpoint fra 80,3 % til 86,3 %. Graf 20: Udviklingen i andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse fra 2008 til ,0% 8% 80,0% 7% 70,0% 6% 8% 85,7% 86,1% 85,6% 86,3% 83,5% 80,3% 75,4% 76,2% 77,6% 79,2% 77,6% 79,2% 71,8% Andel, Andel landsgennemsnit 60,0% sammenlignet med andre kommuner Kommunernes Landsforening sammenligner med fem andre kommuner, ud fra hvilke strukturelle rammebetingelser der har signifikant betydning på området. Som strukturelle rammebetingelser benytter KL antal 6-16 årige, andel af de 6-16 årige med ikke-vestlig herkomst, andel af de 6-16 årige, hvor forældre er enlige samt urbaniseringsgrad og privatskolefrekvens. flytter sig næstmest i perioden i forhold til de andre kommuner, der sammenlignes med. stiger med 0,4 karakterpoint fra 6,4 til 6,8 fra 2014 til I samme periode stiger Gladsaxe, Odense og Aarhus med 0,3 karakterpoint. Herlev er status quo over perioden, mens at den eneste kommune, der har en større stigning end, er Frederiksberg, som stiger med 0,7 karakterpoint i perioden Frederiksberg 6,8 Gladsaxe 7,1 7,3 Herlev 6,7 Odense 6,6 6,9 6,9 Aarhus 7,1 7,3 7,4 6,4 6,7 6,8 Trivsel BUU fik d en orientering om de københavnske resultater af den nationale trivselsmåling for Den fik udvalget i et aflæggerbordsnotat en sammenligning af de københavnske og de nationale resultater i den nationale trivselsmåling. Side 13 af 18
14 Aflæggerbordsnotatet, hvor resultaterne sammenholdes med de nationale, kan læses her: Resultaterne af trivselsmålingen i 2016 for elever i klasse og klasse kan ses i Undervisningsministeriets datavarehus, hvor samtlige data fra den nationale trivselsmåling er tilgængelige på landsdækkende-, kommunalt- og skoleniveau. Data kan læses på ministeriets hjemmeside: ndskolen/trivsel/gs_trivsel_navigation.xview s Kommune har frem til indførelsen af den nationale trivselsmåling benyttet sig af erbarometeret. erbarometeret var en elektronisk trivsels- og brugerundersøgelse, der fra blev gennemført på samtlige kommunens almenskoler blandt elever fra klassetrin. I 2014 var det frivilligt for skolerne at deltage. Resultaterne fra erbarometeret er ikke direkte sammenlignelige med resultaterne fra de nationale trivselsmålinger. Samtlige resultater fra erbarometeret fra 2008 til 2013 kan ses her: De ske resultater fra den nationale trivselsmåling i såvel 2015 og 2016 ligner landsgennemsnittets. Resultaterne fra erbarometeret og den nationale trivselsmåling tegner et billede af, at de københavnske elever er glade for at gå i skole, og at der er sket en lille stigning i trivslen. Der er en lille andel af eleverne i både erbarometeret og i trivselsmålingen, der ikke er glade for at gå i skole, eller som har det dårligt med at gå i skole. Andelen har været nogenlunde stabil i hele perioden. I 2015 og 2016 var der 2 % af eleverne, der ikke var glade for at gå i skole. Resultaterne i begge undersøgelser peger også på, at der over tid er sket et fald af elever, der bliver mobbet. Om man oplever medbestemmelse i undervisningen er også i en positiv udvikling og er i erbarometeret steget fra 2009 til Fra 2015 til 2016 måler den nationale trivsesmåling, at færre elever i klasse oplever, at de meget tit eller tit er med til at bestemme, hvad der skal arbejdes med i klassen. Der tegner sig desuden et billede af, at der er en stor del af de københavnske elever, der er glade for og har det godt i frikvartererne og pauserne. Denne andel er en smule stigende fra 2015 til Side 14 af 18
15 Faglige resultater med socioøkonomisk reference Hverken Undervisningsministeriet eller KL har offentliggjort beregninger på kommuneniveau, som tager højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Vi kan dermed ikke umiddelbart se, i hvilket omfang den positive udvikling i de faglige resultater i skyldes bedring i elevernes socioøkonomiske baggrund. s Kommune har over en årrække fået en befolkningssammensætning med en stærkere socioøkonomi. Graf 21: Udvikling i socioøkonomisk indeks i (landet = 100) For eleverne i folkeskolen er denne udvikling mest synlig i de yngste klasser og aftager frem mod 9. klasse. Det er svært at afgøre, om udviklingen de seneste to år alene skyldes elevernes baggrund eller om undervisningen mv. er blevet bedre. Graf 22 viser, at eleverne i indskolingen generelt har en stærkere baggrund end udskolingseleverne. Grafen viser også, at det enkelte klassetrin fx 9. klasse over en 3- årig periode kun ændrer sig lidt mht. den socioøkonomiske fordeling. Tallene bag grafen baserer sig på gennemsnittet for de 0-24årige borgere, som samlet set altid er nul. Det betyder, at nulpunktet er relativt og altså kan bevæge sig. Side 15 af 18
16 Graf 22:Socioøkonomisk fordeling af folkeskoleelever klasse (= 0) 9. klasse 8. klasse 7. klasse 6. klasse 5. klasse 4. klasse 3. klasse 2. klasse 1. klasse 0. klasse ,40-0,30-0,20-0,10 0,00 0,10 Vi har en stigning af skoler, der præsterer bedre end forventet set over perioden Der er stadig en del skoler, der præsterer svagere end forventet. Graf 23: Antal skoler, der præsterer som forventet eller bedre Side 16 af 18
17 Graf 24: Antal skoler, der præsterer svagere end forventet Indgangen til skolen I Kommune har institutionerne arbejdet systematisk med gennemførelse af sprogvurderinger siden Siden da har der været en markant stigning i antallet af gennemførte sprogvurderinger. At antallet af børn, der sprogvurderes, er stigende, øger chancen for, at alle børn med sproglige udfordringer identificeres. Mellem % af alle 3- og 5-årige sprogvurderes, og alle børn i børnehaveklassen sprogvurderes. Stigningen af antal sprogvurderinger kan afspejle, at nogle institutioner har en praksis, hvor de sprogvurderer alle børn, mens andre institutioner slet ikke anvender sprogvurderingsmaterialet, eller kun bruger det i begrænset omfang 3-årige 5-årige 0. klasse Antallet af børn, der identificeres som sprogligt udfordrede (særlig og fokuseret indsats), er over perioden stort set uændret med en lille tendens til bedring. Tallene fortæller, at omkring procent børn har en skolestart, hvor de er sproglig udfordret, og dermed har et dårligt afsæt for læring. Side 17 af 18
18 Graf 25: Sprogindsats børnehaveklassebørn 12,0% 10,0% % % % Særlig indsats Fokuseret indsats 2,0% 0,0% Side 18 af 18
Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 BUU orienteres
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU
Læs mereBilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november
Læs mereNotat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 BUU orienteres
Læs mereAt Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereStatusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud
28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i
Læs mereFlere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik
Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereSocioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?
Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer hænger sammen med deres
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereBørne- og Ungdomsudvalget satte Københavnerbarometeret 1 (elevtrivselsmåling)
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Orientering om resultater fra den nationale trivselsmåling I folkeskolereformen er der fokus på at øge trivslen blandt
Læs mere3-årige 5-årige Børnehaveklasse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om sprogvurderinger På BUUs møde den 6.2.2013 under Eventuelt bad Cecilia Lonning- Skovgaard
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereNational trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune
National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune Indhold 1. Resultatet af den nationale trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune... 1 1.1. Kommunalt og nationalt trivselsmål... 2 1.2.
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE
STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereSådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17
Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/13-2016/17 Hvert år aflægger grundskolens 9. klasses elever otte bundne prøver som en del af Folkeskolens Prøve (FP9).
Læs mereBørne og Uddannelsesforvaltningen. Kvalitetsrapport. Køge Kommunes skoler 2017
Børne og Uddannelsesforvaltningen Kvalitetsrapport Køge Kommunes skoler 2017 Indhold Forord... 3 1. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2. Mål og måltal... 15 3. Resultater... 17 3.1 Folkeskolen skal
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne
Læs mereSTATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole
STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mere1: Resultater Nationale test:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 10. november 2017 Sagsid: 17.00.00-A00-5-17 Udviklingen i de faglige resultater i dansk og matematik i Ballerup Kommune Dette notat beskriver følgende: 1. Udvalgte
Læs mereVarde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39
Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så
Læs mereSocioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper
Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper Elevernes karakterer hænger sammen med mange forskellige forhold herunder deres socioøkonomiske
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereKVALITETSRAPPORT
KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/2012-2015/2016 Karaktergennemsnittene har ikke ændret sig drastisk på tværs af de bundne prøvefag. Eleverne får fortsat de højeste karakterer i mundtlig
Læs mereBørne og Uddannelsesforvaltningen. Kvalitetsrapport. Køge Kommunes skoler 2017
Børne og Uddannelsesforvaltningen Kvalitetsrapport Køge Kommunes skoler 2017 Indhold Forord... 3 1. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2. Mål og måltal... 15 3. Resultater... 17 3.1 Folkeskolen skal
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport
Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...
Læs mereKarakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018
Side 1 af 5 Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 17/1 Resume Det samlede karaktergennemsnit blandt 9. klasseelever i folkeskolens afgangseksamen var i skoleåret 17/1 på 7,3. Beregnes det nye nøgletal
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereSådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17
Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele
Læs mereIndhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereBilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016
En gennemgang af Egebjergskolens faglige niveau i 9. klasse jf. kvalitetsrapporten 2.0, dækkende de tre skoleår 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016, for så vidt angår: Procentvis andel af elever i 9. klasse
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereDette notat omhandler kerneindikatorer for specialområdet, herunder udviklingen i andelen af elever, der modtager specialundervisning.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT 1. november 2018 Tendenser på specialområdet Dette notat omhandler kerneindikatorer for specialområdet, herunder udviklingen i andelen
Læs mereStatusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen
Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed
Læs mereBilag 2. Udvikling i aktiviteten på 0-5 års området. Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Bilag 2. Udvikling i aktiviteten på 0-5 års området Som en opfølgning på spørgsmål i forbindelse med 1. regnskabsprognose om udviklingen
Læs mereStatus / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune
Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen
Læs merePlanlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2016/2017
Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalr, 2016/2017 Dette notat giver overblik over folkeskolernes planlagte undervisningstimetal. Notatet beskriver, hvor mange skoler der
Læs mereEn prøveform for piger?
1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. En stigning på 6 procentpoint i perioden
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i
Læs mereKvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering
Læs mereBilag 2: Dataark for igangværende og indstillede skoler på faglig handlingsplan samt skoler i fokus, som ikke indstilles til faglig handlingsplan
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT 28. januar 2019 Bilag 2: Dataark for igangværende og indstillede skoler på faglig handlingsplan samt skoler i fokus, som ikke indstilles
Læs mereKvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering
Læs mereTrivslen hos elever i folkeskolen er stort set uændret
Trivslen hos elever i folkeskolen er stort set uændret Elevernes trivsel er vigtig for deres skolegang, og for at give de bedste muligheder for et godt læringsmiljø. De nye tal om trivslen i folkeskolen
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mereEn prøveform for piger?
1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. I samme periode er karaktergabet mellem
Læs mereKVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17
KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereGodkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm
Læs mereKarakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019
Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019 Resume Det samlede karaktergennemsnit i Folkeskolens afgangseksamen er i skoleåret 2018/2019 på. 15,8 pct. af eleverne opnåede et gennemsnit på
Læs mereEn undervisers brug af UVM s uddannelsesstatistik?
En undervisers brug af UVM s uddannelsesstatistik? FIP-International Økonomi Århus Business College 11. marts 2016 Kirsten Vejlstrup, Roskilde Handelsskole Hvad håber jeg at finde ud af? Lærer vi eleverne
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne
Læs mereHolbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen
Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereInstitution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver. Kommune, gennemsnit 7,8 80
Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole,, Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver 8,0 14 Kommune, gennemsnit 7,8 80 Land, gennemsnit
Læs mereNøgletal for kerneområdet Læring og Trivsel
FAGCENTER FOR LÆRING & TRIVSEL Dato: 23. november Nøgletal for kerneområdet Læring og Trivsel Faglige resultater i Folkeskolen skoleåret -17 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse folkeskoler
Læs mereStudentereksamensresultater
Studentereksamensresultater - 2018 Sammenfatning Karaktererne på eksamensbeviset er over landsgennemsnittet. Dog ligger eksamensresultater fra Skanderborg Gymnasium under, hvad der kan forventes på baggrund
Læs mereKvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler
Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2017/2018 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivet: April 2019 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole www.horsholm.dk Indhold 1.
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Brændgårdskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Brændgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereFigur Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik
Resultat: INDIKATOR 1: Figuren nedenfor viser udviklingen i andelen af elever i Lejre Kommune, som opnår mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved afgangseksamen i 9. klasse. Det fremgår, at
Læs mereKvalitetsrapporten for Lyngby-Taarbæk Kommunes skolevæsen 2017 er udarbejdet af Center for Uddannelse og Pædagogik.
INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 RAMMEBETINGELSER PÅ SKOLEOMRÅDET... 6 RESULTATER... 9 Resultater fra de nationale test i dansk og matematik... 9 Kommunale læse-
Læs mereSocioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.
Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse
Læs mereGodkendelse af Kvalitetsrapport behandling
Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereNotat til opfølgning på temadrøftelserne om bedre fordeling af tosprogede børn og unge i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 14. november 2018 Notat til opfølgning på temadrøftelserne om bedre fordeling af tosprogede børn og unge i Københavns Kommune Børne-
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Læs mereStatus på kvalitetsaftalen med Step 10
Side 1 af 12 Status på kvalitetsaftalen med Step 10 1. Indledning Nogle unge har brug for et år i 10. klasse, før de starter på en ungdomsuddannelse. Med 10. klassecenteret Step 10 varetager Learnmark
Læs mere12. marts Sagsnr Obligatoriske sprogprøver på skoler med 30% (eller flere) børn fra udsatte boligområder
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 12. marts 2019 Obligatoriske sprogprøver på skoler med 30% (eller flere) børn fra udsatte boligområder På baggrund af en bred politisk
Læs mereNotat til BUU om gennemførelsesprocenter i Ungdomsuddannelsessystemet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat til BUU om gennemførelsesprocenter i Ungdomsuddannelsessystemet Jesper Christensen (A) bestilte på BUU-mødet
Læs mereStatusnotat. Skoleåret for Allerød Kommunes skolevæsen
Indledning Statusnotat Skoleåret 2015-2016 for Allerød Kommunes skolevæsen Dette statusnotat omkring skoleområdet danner baggrund for en orientering på BSU den 22 november 2016. Der skal ikke udarbejdes
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2015
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål
Læs mere