I vintersæden er det også tid til at begynde at holde øje med nyfremspiret ukrudt. Nyfremspiret

Transkript

1 AfgrødeNyt NR april INDHOLD Aktuelt Lys bladplet breder sig fortsat i mange vinterrapsmarker Vækstregulering i rajgræs og rødsvingel Svampebekæmpelse i vintersæd Sprøjtning i vintersæd med isåning af vårsæd Vigtige datoer Aktuelt i marken Der er ikke meget forår i luften, og det er da også for koldt til en eventuel sprøjtning i vinterrapsen med Matrigon. I de fleste marker er det samtidigt for sent lovligt at sprøjte med Matrigon. Men det er tid til at afslutte gødskningen af vinterraps og også vinterbyg. Endvidere bør du holde øje med lys bladplet, der breder sig i nogle vinterrapsmarker. Se mere i dette nummer af AfgrødeNyt. Vejret har også drillet i forhold til at få sået vårbyggen. Ved såning på nuværende tidspunkt bør udsædsmængden hæves til planter pr. m2. Det er nu ved at være tiden til, at vi skal holde øje med sygdomme i vintersæden. Bortset fra gulrust i triticale og enkelte steder gulrust i modtagelige hvedesorter, er der endnu ikke set sygdomsangreb af betydning. På ældre blade i hvede kan man nemt finde gammelt septoria. Det har ingen betydning for udbyttet og er ikke lønsomt at bekæmpe. I vintersæden er det også tid til at begynde at holde øje med nyfremspiret ukrudt. Nyfremspiret græs bør bekæmpes nu, mens bekæmpelse af snerle-pileurt og burresnerre kan vente. I spinat bør første bladsprøjtning udføres, når det første ukrudt er under fremspiring, uanset om spinaten er fremspiret. Der anvendes 1,5 l Betanal pr. ha + evt. 0,1 0,2 l olie. Ved forholdsvis meget regn efter anvendelse af en relativ høj dosis jordmiddel, skal der passes på. Anvend da 1,0 1,5 l Betanal pr. ha + 0,1 l olie og gentag sprøjtningen efter 4 7 dage. Pas på med for meget olie, især hvis spinaten er fremspiret, og der er tale om lyse typer af spinat. I tidligt såede marker, der er klar til 2. ukrudtsbekæmpelse anvendes samme dosis, dog lidt lavere dosis 2. gang, hvis der er mærker efter 1. sprøjtning. Ved forekomst af spildraps eller andet korsblomstret kan der anvendes 1,0 til 1,25 l Betanal + 0,25 l Asulox pr. ha under lune forhold i anden bladsprøjtning.

2 Lys bladplet breder sig fortsat i mange vinterrapsmarker Svampesygdommen lys bladplet er mere udbredt i vinterraps i år end i et normalt år. Det er usædvanligt, at svampen optræder i så mange marker og så udbredt. Sidst der optrådte så udbredte angreb af lys bladplet i Danmark var i Den milde og fugtige vinter, og det fugtige og kølige forår har fremmet svampen. På nuværende tidspunkt ses friske angreb på de øvre blade i flere marker, og der er risiko for angreb på knopperne. Se billeder nedenfor fra 18. april i år. Svampen kan ved kraftige angreb angribe knopper og skulper og derved være meget tabsvoldende. I England er lys bladplet den vigtigste svampesygdom i vinterraps, og i mange forsøg med kraftige angreb er der opnået over 10 hkg pr. ha i merudbytte for bekæmpelse. Udbyttetabet estimeres som 33 % x % angrebne planter. Vi ser flere steder % angrebne planter, hvilket vil svare til et udbyttetab på 8-11 hkg frø pr. ha ved et forventet udbytte på 5 tons pr. ha. Erfaringerne fra England er, at hvis svampen er veletableret, er det svært at opnå god effekt, fordi svampemidlerne er bedre til at forebygge end til at helbrede. Der er ikke nogen fast bekæmpelsestærskel, men bekæmpelse anbefales ved over % angrebne planter. Hvis der er kraftige angreb, endnu ikke udført bekæmpelse og ikke udsigt til fuld blomstring (st. 65) indenfor ca. 8 dage, udføres bekæmpelse nu. Mod lys bladplet har følgende midler bedst effekt: Orius, Folicur Xpert og Prosaro. Midlerne får 3 stjerner på en 0-4 skala. Herefter kommer Juventus med 2,5 stjerner og Efilor med 2 stjerner. Mod lys bladplet anbefaler vi procent af dosering afhængig af angrebsgrad, dvs. 0,625-0,95 l Orius, 0,5-0,75 l Folicur Xpert eller 0,5-0,75 l Prosaro pr. ha. Mod de øvrige svampe anbefales 70 procent normaldosering under blomstring. Hvis der f.eks. ønskes anvendt 0,35 l Amistar + 0,45 l Orius pr. ha mod øvrige svampe, anvendes ved betydende angreb af lys bladplet i stedet 0,35 l Amistar + (0,625-0,95) l Orius pr. ha eller der vælges udelukkende 0,95 l Orius pr. ha eller udelukkende 0,75 l Folicur Xpert/ Prosaro pr. ha, hvis triazolreglerne og de øvrige regler tillader det. Husk triazolreglerne Orius, Folicur Xpert og Prosaro tæller med i triazolreglerne. Hvis der er anvendt Orius, Folicur Xpert eller Prosaro efterår må der hele sæsonen maks. anvendes 175 g tebuconazol pr. ha. Hvis det ikke er tilfældet, må der hele sæsonen anvendes i alt 250 g tebuconazol pr. ha. For Orius gælder, at det kun må anvendes enten efterår eller forår. Forår maks. 1,25 l pr. ha. 1,0 l indeholder 200 g tebuconazol. For Folicur Xpert gælder, at der maks. må anvendes 2 x 0,78 l pr. ha dog kun maks. 1,1 l pr. ha, hvis behandlet med Folicur Xpert efterår. 1,0 l indeholder 160 g tebuconazol. For Prosaro gælder, at der maks. må udføres 2 behandlinger pr. sæson med minimum 14 dages mellemrum. Maks. 2,0 l pr. ha pr. sæson, dog kun maks. 1,4 l pr. ha, hvis der er behandlet med Prosaro efterår. Maks. 1,0 l pr. ha pr. behandling. 1,0 l indeholder 125 g tebuconazol. 2

3 Vækstregulering i rajgræs og rødsvingel Vækstregulering har udviklet sig til én af de vigtigste opgaver i frøgræsmarken og er ikke blevet mindre aktuelt, hvis man har skruet lidt op på kvælstofmængden efter kvoteændringerne. Lejesæd koster udbytte, men samtidig er det vigtigt, at spildsomme arter som alm. rajgræs og strandsvingel går i leje inden høst for at reducere dryssespildet til et minimum. Strategien for vækstregulering fastlægges ud fra gødningsniveau, sort, og mængden af biomasse ved begyndende strækningsvækst. I tilfælde med højt gødningsniveau og en stor biomasse vil der være behov for højere dosering af vækstreguleringsmiddel eller evt. en strategi med delt vækstregulering. En afgrøde med stor biomasse skal tilføres en højere dosis vækstregulering for at få den samme effekt, alene på grund af fortyndingseffekten. Vækstregulering hæmmer planternes stræknings-vækst. Ved en tidligt tildeling i st , reducerer vi internodierne, hvilket giver en kortere og tykkere stængel tæt ved jorden, ligesom i korn. Vækstregulering ved begyndende skridning påvirker primært den øverste del af frøstænglen. I tilfælde hvor vækstreguleringen deles, køres der første gang ved begyndende strækning, typisk i anden halvdel af april - start maj. Ca. 2-3 uger efter ved begyndende skridning (st.47-49) køres anden gang, hvor afgrødens vækst og udbyttepotentiale igen vurderes, og der afsluttes med en tilpasset dosering. I rajgræs vil det ofte være i de tetraploilde sorter, og navnlig i fodertyperne, hvor en delt strategi kan være aktuel. Her startes der med 0,2-0,4 l Moddus M/Trimaxx/ Cuadro 25 EC (Trinexaxpac produkter) eller 0,5-0,7 l Medax Top pr. ha. Den maksimale dosering er 0,8 l pr. ha af ét trinexepac-produkt, så derfor anvendes to forskellige trinexaxpac-produkter eller Medax Top, hvis der samlet er behov for mere end 0,8 l pr. ha. Alle produkter bør tilsættes spredeklæbemidler, hvis der ikke blandes med svampemidler eller andre formulerede produkter. En forudsætning for at foretage en vækstregulering er, at afgrøden er i god vækst. Udbring helst trinexepac-produkterne om formiddagen, på en solrig dag - det øger effekten Hvis der anvendes en delt strategi i rødsvingel, kunne første behandling være 0,5 l Moddus Start, 0,75 l Medax Top eller 0,5 l Trimaxx pr. ha. Ved anden kørsel suppleres der efter behov. Ved én behandling omkring skridning kan den gamle standardløsning løsning på1,25 l CCC + 0,4 l Moddus M pr. ha stadig anvendes. Den er dog mest oplagt, hvis man har CCC på lager. Alternativet vil være 0,8 l pr. ha af et rent trinexacpacprodukt. 3

4 Svampebekæmpelse i vintersæd Igennem sæsonen vil du løbende kunne læse om hvilke svampesygdomme, du skal holde øje med under Aktuelt i marken, og finde vores anbefalinger under Aktuelle løsninger. I denne artikel kan du læse om sorternes modtagelighed og de enkelte sygsomme og skadetærskler. Aktuelt i hvede De fleste marker er nu i st (begyndende strækning). Det betyder, at der holdes øje med meldug, hvedebladplet og rust. Udløser meldug en bekæmpelse anvendes 0,25 l Flexity pr. ha. Dyrkes hveden pløjefrit og er der hvede efter hvede, skal der især holdes øje med hvedebladplet. Udløser hvedebladplet en bekæmpelse anvendes 0,15 l Bumper pr. ha. Der skal især holdes øje med gulrust i sorterne Substance og JB Asano. Udløser gulrust en sprøjtning anvendes 0,25 l Orius eller 0,3 l Comet Pro pr. ha. Det er endnu for tidligt at bekæmpe septoria. Nedenfor kan du læse mere om hvedesorternes modtagelighed, skadetærksler for de enkelte sygdomme mm. Hvedesorternes modtagelighed De mest udbredte hvedesorters modtagelighed over for svampesygdomme. Sort Pct. af hvede-areal 2016 Meldug Gulrust Septoria Brunrust Hvedebladplet (0-4) 1) (0-4) 1) (0-4) 1) (0-4) 1) (0-4) 1) 1) 0 = ikke modtagelig, 4 = ekstrem modtagelig. - = kun få data Fusarium (0-4) 1) Torp 22, Mariboss 16, KWS Dacanto 16, Pistoria 9, Hereford 9, Benchmark 5, KWS Cleveland 5, Substance 3, Jensen 3, Nakskov 2, Ohio 1, Creator 1, Fortsættes på side 9 4

5 Aktuelle løsninger uge Indhold: Ukrudtsbekæmpelse Skadedyr Vækstregulering 5

6 6

7 7

8 8

9 Fortsat fra side 4 Meldug Meldug udvikler sig hurtigst i lunt vejr. Der er forskelle på sorternes modtagelighed, men er marken disponeret for meldug (sen såning, let jord, tæt kraftig afgrøde), kan alle sorter få meget meldug. I modtagelige sorter (Torp, Mariboss, KWS Dacanto, Hereford, Benchmark, KWS Cleveland, Nakskov og Ohio) anbefales meldug bekæmpet ved over 10 % angrebne planter i st (til og med udvikling af første knæ) og senere ved over 25 % angrebne planter. I de mindre modtagelige sorter (Pistoria, Substance, Jensen og Creator ) anbefales meldug bekæmpet ved over 25 % angrebne planter i st og senere ved over 50 % angrebne planter. Hvedemeldug anbefales kun bekæmpet indtil skridning. Gulrust Gulrust bekæmpes i modtagelige sorter ved konstateret angreb i marken eller i området, og når der er begyndende vækst. Det fremgår af ovenstående tabel, at Substance er ekstrem modtagelig, og her opformerer gulrust sig uhyre hurtigt. Benchmark er også relativ modtagelig, men mindre modtagelig end Substance. Sorter med karakteren 2 i modtagelighed (Jensen, Nakskov og Creator) er også modtagelige, men gulrusten opformerer sig meget langsommere i disse sorter. Der er i 2015 fundet en ny smitterace, som kan angribe Hereford, så måske kan sorten få lidt mere gulrust i 2016 end i Der er i år observeret tidlige angreb af gulrust i sorten Torp, der indgrupperet som 1 i modtagelighed. Torp har voksenplante resistens, dvs. Torp er helt eller delvis modtagelig som småplante, men sorten har god resistens under og efter strækning. Effekten af en gulrustbekæmpelse med et effektivt middel holder sig ved et højt smittetryk i ca. to uger. Brunrust Brunrust ses kun med års mellemrum og dukker normalt først op efter skridning, fordi svampen trives bedst ved høje temperaturer. Tidlige angreb kan dog forekomme og ses især efter milde vintre. Angreb bekæmpes, hvis der er over 25 % angrebne planter i st (første knæ udviklet) og herefter ved over 10 % angrebne planter. Angrebene har de senere år været svage. Septoria (hvedegråplet) Det er næsten altid rentabelt at bekæmpe Septoria ved en akssprøjtning, men den nødvendige dosering varierer. Behovet for at bekæmpe Septoria følges fra st. 32 (andet knæ dannet). I dette vækststadium er tredje øverste blad ved at komme frem og kan derfor smittes med Septoria. I st. 33 er det, som bliver til det 2. øverste blad, fremme og kan smittes. Det er derfor vigtigt at anvende midler med god effekt mod Septoria fra st. 32, også selv om meldug eller rust udløser en bekæmpelse. Da der på samme tid kan være planter i både st. 31 (1 knæ udviklet) og 32 i marken, skal udviklingen følges fra st De dyrkede sorter er alle mere eller mindre modtagelige, og Hereford, KWS Dacanto og KWS Cleveland er mest modtagelige. 4 dage med nedbør fra st udløser en bekæmpelse af Septoria. Creator er den mindst modtagelige sort, og her udløser 5 dage med nedbør fra st. 37 (fanebladet synligt) en bekæmpelse. Der går ca. 3 uger, fra smitten med Septoria er sket (nedbør), og indtil symptomerne ses. Bekæmpelse af Septoria og rust er senest aktuel i st. 71 (kerneindhold vandagtigt, de første kerner har nået halv størrelse). Hvedebladplet Hvedebladplet også kaldet DTR er først og fremmest et problem ved reduceret jordbearbejdning og samtidig forfrugt hvede, fordi smitstof sidder på planterester af hvede. Ved pløjning er hvedebladplet normalt ikke noget problem, men angreb kan forekomme ved mange planterester af hvede, og i visse år kan der ske fjernsmitte til pløjede marker relativ sent i vækstsæsonen. Strategi for svampebekæmpelse i hvede Ved fastlæggelse af strategi og middelvalg skal der både tages hensyn til effekter, triazolregler, maksimal antal behandlinger pr. sæson og regningslinjer for antiresistensregler. De normale 2 til 3 svampesprøjtninger iværksættes normalt først i starten af maj måned. Sprøjtningerne holder som regel 2-3 uger. Ved tidlige angreb i modtagelige sorter kan en ekstra tidlig sprøjtning være relevant. Følges nedenstående plan sikrer man, at sprøjtningerne som regel når sammen og man undgår, at sygdomsangreb kommer ud af kontrol. 9

10 Ca april, fra st. 29 begyndende strækning De fleste steder kan denne sprøjtning undlades, dog kan der være behov ved tidlige angreb af gulrust, hvedebladplet eller meldug i modtagelige sorter, se ovenfor. Kan kombineres med CCC-midler, Moddus Start og evt. sen opfølgning på græsukrudt. Ca maj, st , 2 til 3 knæ og anden øverste blad på vej eller helt fremme Denne sprøjtning er normalt den første svampesprøjtning i de fleste hvedemarker. Sprøjtningen udføres mange steder, som en forebyggende sprøjtning og er især rettet mod gulrust, meldug, DTR og tidlige angreb af septoria. Ved meget lavt smittetryk og i en sund sort kan denne sprøjtning i nogle tilfælde undlades. Kan kombineres med opfølgende ukrudtssprøjtning og vækstregulering med Medax Top, Moddus M og lignede midler. Ca maj, st. 39, fanebladet beskyttes Første del af delt aksbeskyttelse, primært mod septoria og gulrust. Det er en meget vigtig sprøjtning og bør ikke undlades. Kan kombineres med ukrudtssprøjtninger mod tidsler, burresnerre o.l. Sidste chance for vækstregulering med Medax Top, Moddus M og lignede midler. Ca juni, st , omkring skridning, akset beskyttes Sidste del af aksbeskyttelsen, primært mod septoria, gulrust, brunrust og DTR også en ekstrem vigtig sprøjtning der ikke bør undlades. Kan, hvis akset er fuldt gennemskredet, eventuelt kombineres med en forebyggende lusesprøjtning. Aktuelt i vinterbyg De fleste marker er i st Svampesygdomme i vinterbyg anbefales tidligst bekæmpet fra st. 32 (2. knæ udviklet) dog kan bekæmpelse af skoldplet være aktuel fra st. 31 (1 knæ udviklet). Bekæmpelse udføres i de tidlige vækststadier ved følgende angrebsgrader i modtagelige sorter: Bygrust: Over 10 % angrebne planter. Meldug: Over 25 % angrebne planter. Bygbladplet: Over 50 % angrebne planter. Skoldplet: Over 10 % angrebne planter og mindst 3 dage med nedbør inden for de seneste 14 dage (optalt fra st. 31). I vinterbyg er det ofte bedst at udføre en enkelt svampesprøjtning omkring begyndende skridning med omkring halv dosering. Ved højt smittetryk af sygdomme kan behandlingen med halv dosis omkring skridning evt. fordeles på to behandlinger med kvart dosis med dages mellemrum for at få længere virkningstid. Aktuelt i vinterrug De fleste marker er i st Meldug bekæmpes i modtagelige sorter i st (1. knæ udviklet indtil begyndende skridning) ved over 25 % angrebne planter. Herefter ved over 50 % angrebne planter til og med gennemskridning. Skoldplet bekæmpes i st (2 knæ udviklet til fuld gennemskridning) efter en periode med fugtige forhold, og når angrebet breder sig op ad planterne. Brunrust bekæmpes, hvis der er over 10 % angrebne planter. Efter milde vintre som i år kan der være risiko for tidligere angreb af brunrust end normalt. Brunrust er den mest tabsgivende svampesygdom i rug, og selv ret sene angreb kan være tabsvoldende. Aktuelt i triticale Triticalen er nu i st (1-2 knæ udviklet). Gulrust er nu udbredt mange steder i sorterne Gringo, Ragtac og Jura. Gulrust bekæmpes ved angreb med 0,3 l Orius pr. ha. 10

11 Sprøjtning i vintersæd med isåning af vårsæd Vi ser mange vintersædsmarker, hvor der er behov for isåning af vårsæd på grund af snegleangreb eller ødelagte planter som følge af længerevarende perioder med våde områder. Det kan det være nødvendigt at tage visse hensyn ved sprøjtning mod ukrudt og evt. ved andre planteværnsopgaver. Er der ikke bekæmpet ukrudt i efteråret, vil det oftest være mest hensigtsmæssigt, at ukrudtet i den overlevende vintersæd bekæmpes først. Godkendte midler Start med at undersøge, om de midler du har planlagt at bruge, er godkendt i både vintersæds- og vårsædsafgrøden. Er midlerne godkendt i begge afgrøder, har du sikret dig, at der ikke sker skade på det isåede, og at reglerne for anvendelse, sprøjtefrister med videre kan overholdes. I nogle få tilfælde skal man være opmærksom på, at doseringen ikke overskrides. Eksempelvis er den godkendte dosis af Ally SX 20 gram pr. ha i vårbyg, men 30 gram pr. ha i vinterhvede. Ukrudtsmidler Hvis et middel kun er godkendt i vintersædsafgrøden, vil det være nødvendigt at bekæmpe ukrudtet i afgrøderne hver for sig. Dels fordi man ifølge lovgivningen kun må anvende godkendte midler, og dels fordi der i nogle tilfælde vil ske skade på vårafgrøden. Midler til bekæmpelse af tokimbladet ukrudt vil sjældent skade vårsæd, mens midler til græsukrudt i vintersæd ofte kan skade vårsæd, hvis det rammes. Atlantis OD er ikke skånsom i vårbyg, så undgå at ramme pletter med isået vårbyg. Efter en gulfarvning vil byg komme igen, men det kan gå ud over udbyttet. Havre tåler ikke Atlantis. Sprøjtning før fremspiring medfører en vis risiko for hæmning af byg og især af havre. Broadway vil ikke være tilstrækkelig skånsom over for vårbyg, så det må anbefales helt at undgå at ramme pletter med isåning. Broadway kan heller ikke anvendes i havre eller vårhvede. Udføres Broadway-behandling af hveden, inden isået vårbyg spirer frem, vil vårbyggen ikke blive skadet, da Broadway praktisk taget ingen jordeffekt har. Cossack OD er ikke skånsom i vårbyg, så undgå at ramme pletter med isået vårbyg. Efter en gulfarvning vil byg komme igen, men det kan gå ud over udbyttet. Havre tåler ikke Cossack OD. Sprøjtning før fremspiring medfører en vis risiko for hæmning af byg og især af havre. Hussar OD/Hussar Plus OD kan anvendes i både vintersæd, vårbyg og -hvede. Vær opmærksom på, at havre ikke tåler Hussar OD/Hussar Plus OD. Den godkendte dosis i vårsæd er 0,035 l pr. ha for Hussar OD og 0,07 l pr. ha for Hussar Plus OD, men vårbyg- og hvede tåler samme dosis som vinterhvede. Der sker altså ikke skade på byg eller vårhvede, der er spiret frem i en tynd bestand af hvede, men undgå høj dosis under selve fremspiringen. Det kan foreslås, at man ved sprøjtning hen over områder med vårbyg eller -hvede øger hastigheden eller på sprøjter med trinløs doseringsjustering, justerer dosis ned. Vær opmærksom på at 0,035 l Hussar OD eller 0,07 l Hussar Plus OD pr. ha ikke er tilstrækkeligt til bekæmpelse af overvintrede græsser. Monitor i vinterhvede er skånsom over for vårhvede, men vil bekæmpe vårbyg og havre. Skal der sprøjtes med Monitor i hveden, er det altså nødvendigt at undgå at sprøjte de områder, hvor vårbyg eller havre gerne skal fylde pladsen ud i en tynd bestand af hvede. Monitor har en betydelig jordvirkning, så vårbyg/havre vil også blive skadet, hvis der sprøjtes før fremspiring. Topik har kun bladeffekt og er godkendt i vårhvede, men vårbyg og havre, der rammes, vil blive bekæmpet. Topik har ikke nogen jordeffekt, og derfor vil behandling af vintersæd inden isået vårbyg spirer frem, ikke skade byggen. Svampe og skadedyr De fleste skadedyrs- og svampemidler er tilladt i alt korn. Folpan, Juventus og Osiris Star er dog ikke godkendt i havre, ligesom Armure kun er godkendt i vinterhvede og vinterbyg. Folpan er ikke godkendt i rug. Skadedyrsmidlet Teppeki er kun godkendt i hvede. Vækstregulering Cycocel 750, CCC 750, Trece 750 og andre CCC-produkter er ikke godkendt til brug i vår- og vinterbyg. Cerone er ikke godkendt i havre, og Terpal er ikke godkendt i vårhvede og havre. Sprøjtejournal Der er ingen specifikke krav til notater i sprøjtejournalen for marker med pletvis isåning af en ny afgrøde, men generelt foreslår man i vejledningen til reglerne, at man noterer antal ha eller den procent af arealet, der er sprøjtet, hvis der er tale om pletsprøjtning. Hvis det er større dele af marken, der omsås, kan marken med fordel opdeles i to, så der føres separate sprøjtejournaler for de to undermarker. Ved omsåning af hele marker, skal du opbevare sprøjtejournal for eventuelle sprøjtninger i den afgrøde, der har været årsag til omsåning. I f.eks. Mark Online oprettes den omsåede afgrøde som en ny afgrøde i samme høstår. 11

12 VIGTIGE DATOER 15. april: Frem til 31. maj er det tilladt at reetablere plantedækket på udyrkede arealer også med pløjning. 21. april: Sidste frist for gødningsplanlægning 2015/ april: Sidste frist for indsendelse af Fællesskemaet (Ansøgning om Enkeltbetaling mm) 21. april: Sidste frist for at ansøge om betalingsrettigheder fra National Reserve 30. april: Sidste frist for at etablere blomsterbrak 16. maj: Sidste frist for at indsende ændringer til Fællesskema og markkort 16. maj: Sidste frist for forsinket indsendelse af Fællesskema og markkort Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 27. april Med venlig hilsen Planteavlskontoret 12