SEVILLA FEBRUAR 2010 ERKLÆRING FRA DET RÅDGIVENDE FORUM OM DEN PANEUROPÆISKE UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET

Transkript

1 SEVILLA FEBRUAR 2010 ERKLÆRING FRA DET RÅDGIVENDE FORUM OM DEN PANEUROPÆISKE UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET HVAD STÅR DER PÅ MENUEN I EUROPA? EN PANEUROPÆISK UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET (EU Menu) Forslaget til den første paneuropæiske undersøgelse af fødevareforbruget, der skal gennemføres i EU, kaldes "Hvad står der på menuen i Europa? (EU Menu)". EFSA koordinerer planlægningen af den, og de berørte nationale institutioner vil blive stærkt involveret i udformningen og gennemførelsen af den. Merværdien af denne dataindsamling består i anvendelsen af en metode, som giver oplysninger, der er tilstrækkeligt sammenlignelige og detaljerede til, at de kan anvendes til risikovurdering for alle lande og regioner i EU. Den gennemføres i forlængelse af de tidligere initiativer finansieret af EU, der omsætter denne fælles europæiske indsats til praksis. Indsamlingen af data om fødevareforbrug skal efter planen gennemføres som et rullende program fra 2012 til 2017 med en forberedende fase i Der vil blive lagt særlig vægt på at sikre en høj deltagelsessats i alle lande, så der kan indsamles repræsentative data. Dette forslag blev fremsat på det rådgivende forums møde i Athen den 25. november Det rådgivende forum støttede på det kraftigste forslaget som et prioriteret samarbejdsprojekt mellem medlemsstaterne og EFSA. I EU lægges der som i mange andre dele af verden stor vægt på at tilskynde til en sundere og mere sikker levevis. I denne forbindelse spiller Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en vigtig rolle med hensyn til fremme og koordinering af standardiseret dataindsamling og ensartede risikovurderingsmetoder som grundlag for at garantere en sikker fødevareforsyning og en sund kost i Europa. Der findes i øjeblikket ikke nogen harmoniserede oplysninger om fødevareforbrug på EUplan. Indsamling af data om fødevareforbrug af høj kvalitet på individuelt plan med en standardiseret metode, der omfatter befolkningsgrupper lige fra børn til ældre i hele EU, er en højt prioriteret opgave. En sådan opgave kan kun gennemføres i tæt samarbejde med alle organisationer i medlemsstaterne, der arbejder på området. Adgang til ensartede data om fødevareforbrug i medlemsstaterne er grundlæggende for meget af de europæiske risikovurderingsmyndigheders og andre organers og aktørers arbejde. Ud over fødevaresikkerhedsovervågning af eksisterende farer og evaluering af nye risici vil standardiserede data om fødevareforbrug være meget nyttige ved udarbejdelsen af ny lovgivning og ajourføringen af eksisterende lovgivning om fødevaresikkerhed. De vil bidrage til kostovervågning, der er nødvendig ved planlægning, gennemførelse og evaluering af politikker for ernæring og offentlig sundhed, til udviklingen og evalueringen af forebyggelsesaktiviteter for at begrænse sundhedsepidemier (f.eks. overvægt og fedme, type 2-diabetes) og til forskningen i forbindelserne mellem fødevareindtag og kost- og sundhedsadfærdsmønstre og risiciene for akutte og kroniske sygdomme. Forbedring af nøjagtigheden af risikovurderinger i forbindelse med fødevaresikkerhed og dermed begrænsning af konservative antagelser kan nedbringe efterlevelsesomkostningerne for fødevareindustrien, samtidig med at forbrugeren stadig ydes fuldstændig beskyttelse en win-winsituation. Viden om, hvad vi kan spise, kan danne grundlag for langsigtede sundhedspolitikker for at 1

2 begrænse de kraftigt stigende udgifter til hospitalsindlæggelser i forbindelse med behandling af livsstilssygdomme. På EU-plan findes der i øjeblikket ikke nogen krav med hensyn til den nationale indsamling af data om fødevareforbrug på individuelt plan. Der er dog allerede gennemført nationale kostundersøgelser i mange europæiske lande, som giver værdifulde oplysninger til brug i nationale politikker og er et centralt element i ernæringsovervågningen. Den anvendte metode resulterer dog ikke altid i data, der er tilstrækkeligt præcise til eksponeringsvurdering. Desuden er nationale data om fødevareforbrug ikke direkte sammenlignelige, fordi der anvendes mange forskellige metoder i EU. Behovet for at standardisere data om fødevareforbrug blev rejst i Scoop-opgave nr. 4.1 og oprindeligt taget op i projekter som DAFNE, EPIC, FLAIR Eurofoods-Enfant-projektet, COST action 99 og andre. Det EU-finansierede EFCOSUM-projekt og efterfølgeren hertil, EFCOVAL, byggede på disse tidligere aktiviteter og arbejdede i retning af udvikling af en metode til brug i en europæisk undersøgelse af fødevareforbrug, der resulterer i internationalt sammenlignelige data. I 2005 offentliggjorde EFSA's videnskabelige komité en udtalelse om eksponeringsvurdering, hvori det anbefaledes, at der hurtigt blev indsamlet tilgængelige data om forbrug på som helhed efterfulgt af en udvidet dataindsamling på et detailplan. Som et første svar samarbejdede EU's medlemsstater om oprettelsen af den "koncise europæiske database om fødevareforbrug", der har været operationel siden slutningen af februar Ved udgangen af 2008 indledte EFSA projekter, der havde til formål at oprette en»detaljeret europæisk database om fødevareforbrug«, der bygger på eksisterende omlysninger om voksne og børn på detailplan. Det forventes, at nøjagtigheden af EFSA's beregninger af eksponeringsvurderingen vil blive væsentligt forbedret, når den detaljerede database bliver operationel i løbet af Dataene vil dog stadig blive påvirket af store forskelle i metoderne til indsamling af dem, hvilket gør, at de ikke er sammenlignelige på tværs af landene i EU. Indsamlingen af nøjagtige og harmoniserede data om fødevareforbrug på paneuropæisk plan er derfor et primært, langsigtet mål for EFSA. Medlemmerne af det rådgivende forum, der anerkender værdien af paneuropæiske data om fødevareforbrug, som muliggør en effektiv risikovurdering, og fuldt ud støtter de generelle mål med EU Menu, der skal sikre dette, støtter denne erklæring. Det rådgivende forum anmoder EFSA om at udvikle de detaljerede planer for dette arbejde yderligere i , herunder for, hvordan EU Menu passer ind i de generelle rammer for ernæringsovervågning på nationalt plan. FØLGENDE MEDLEMMER AF DET RÅDGIVENDE FORUM STØTTER OVENSTÅENDE ERKLÆRING Belgien Bulgarien Cypern Danmark 2

3 Det Forenede Kongerige Estland Finland Frankrig Grækenland Irland Italien Letland Litauen Luxembourg Malta Nederlandene Norge 3

4 Polen Portugal Rumænien Schweiz _ Slovakiet Slovenien Spanien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn Østrig 4

5 5