Antimobbestrategi. - forebyggende og indgribende indsats. Glade børn mobber ikke. As Friskole - august 2017, v.3

Transkript

1 Antimobbestrategi - forebyggende og indgribende indsats As Friskole - august 2017, v.3 Glade børn mobber ikke

2 Mobning Definition Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig Helle Rabøl Hansen, Grundbog mod mobning: Mobning er systematiske handlinger, der får den konsekvens, at et barn bliver udstødt fra fællesskabet. Det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling. Årsager I børneland hersker mange myter, og en af dem går på, at det er børn, der er anderledes, børn der skiller sig markant ud, der mobbes. Det er ikke tilfældet Årsagerne til mobning kan derimod være: Stor kedsomhed Manglende sammenhold i klassen Jalousi Blive populær de andre griner Manglende forståelse for hinanden Hævn Når en gruppe ikke har nogen værdier at samles om, kan mobning være det kit mellem børnene, der holder dem sammen. Hvad kan man blive mobbet med? Der er ikke ét svar på, hvad man kan blive mobbet med. Det der kendetegner klasser med mobning, er, at der er lav tolerance over for forskelligheder i klassen. ANTIMOBBESTRATEGI - AS FRISKOLE 2

3 Hvordan undgår vi mobning? Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning. Mobning kommes til livs ved, at man arbejder på at sikre et godt sammenhold med respekt for den enkelte. Kilde: Dorthe Rasmussen Sådan gør vi fra projekt Fri for Mobberi. Læs mere på Hvad er ikke mobning? Konflikt: En uenighed, en uoverensstemmelse eller en konkret anspændt episode mellem to eller flere personer eller grupper. I modsætning til mobning er magtforholdet mellem de involverede generelt lige. Drilleri: Har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt. Konflikter og drilleri forekommer på alle skoler hver dag - således også på As Friskole. Men vores rummelige skolekultur og vores gode undervisningsmiljø er den bedste forebyggelse imod, at konflikterne og drillerierne udvikler sig til mobning. Strategien Vores strategi går overordnet på to ben: Den forebyggende indsats og den indgribende indsats. De to ben beskrives i det følgende: Den forebyggende indsats Vores værdigrundlag og hele vores skolekultur er baseret på mangfoldighed i fællesskaberne. Vi dyrker med andre ord fællesskaber, der bygger på tryghed, rummelighed og tolerance. Dette kombineret med nærvær og meget tæt forældresamarbejde gør, at vi meget sjældent oplever at konflikter og drillerier udvikler sig til mobberi. ANTIMOBBESTRATEGI - AS FRISKOLE 3

4 De voksne på skolen tager ansvar for relationerne til eleverne og følger eventuelle sager til dørs. Det betyder, at eleverne oplever de voksne som troværdige og som nogen, man kan regne med og betro sig til. I alle klasser arbejder vi med den gode omgangstone og den gode kammerat og de forpligtende fællesskaber og evnen til at indgå i disse. De forpligtende fællesskaber er indbygget i rammen for alle vores traditionsdage. Mange af disse organiseres omkring fællesskaber på tværs af alder og klasser. En vigtig del af den dannelse, vi bidrager med er, at man lærer at indgå i forpligtende fællesskaber - også med mennesker, som ikke umiddelbart ser ud, er eller opfører sig som én selv. Den indgribende indsats Det er altid skolens opgave at reagere, hvis en elev oplever sig mobbet! Det er underordnet, om mobningen foregår på skolen eller andre steder, herunder internettet. På As Friskole har vi stor tillid til og tro på samtalens styrker og muligheder som konfliktløsende instrument og som bindeled mellem mennesker. Derfor er vores strategi for den indgribende indsats bygget op om en række samtaler med og mellem de implicerede parter i en mobbesag. Vi praktiserer et tæt samarbejde mellem skole og hjem, derfor vil forældrene til elever, som er involveret i mobning, meget tidligt i forløbet blive indraget i løsningen af problemet. Uddrag af vores værdigrundlag: På As Friskole er der plads 1l og accept af stor forskellighed. Vi tror på, at forskellighed er en resource og en styrke for den enkelte og for fællesskabet. Man kan sige, at her er alle lige forskellige, og derfor skal alle behandles forskelligt for at få lige muligheder. Ligeværdighed og anerkendelse er hjørnestene i vores omgang med hinanden. Tillid er det, der får det hele 1l at hænge sammen. DeIe gør sig gældende i alle rela1oner, der findes på skolen. Vi tror på, at børn lærer bedst i trygge omgivelser. Vi skaber trygge rammer ved at være nærværende og anerkendende voksne, som dyrker de forpligtende fællesskaber. ANTIMOBBESTRATEGI - AS FRISKOLE 4

5 Mobning kan opdages på mange forskellige måder. Men uanset hvordan det kommer for en dag, SKAL vi som skole reagere på det hurtigst muligt. Det er den voksne, som får henvendelsen omkring mobning, eller som selv opdager mobning, der tager affære i første omgang. Fem skridt mod en løsning Første skridt er at undersøge sagen gen-nem samtale med det barn, som oplever mobning. Læreren gør et notat i Klasselog på Skoleintra om sagen. Herefter inddrages relevante kolleger og skoleleder, så næste skridt kan planlægges i fællesskab. Andet skridt er dels en samtale med den eller de elever, som mobber, dels en samtale, hvor begge parter deltager. Tredie skridt er at kontakte forældrene til alle involverede elever for at orientere dem om sagen og om, hvad skolen indtil nu har foretaget sig. Denne kontakt foregår pr. telefon eller ved møder. Under samtalen med forældrene undersøges, hvad de kan gøre for at bidrage til en løsning. Fjerde skridt er opfølgende samtaler med de involverede elever. Samtalerne gennemføres nogle dage efter de tre første skridt. Disse samtaler afgør, om der er behov for yderligere indsats, eller om der kan sættes punktum her. ANTIMOBBESTRATEGI - AS FRISKOLE 5

6 Femte skridt sættes kun i gang, hvis de fire foregående skridt ikke har haft det ønskede resultat. Femte skridt kan være at gentage nogle af de foregående skridt. Femte skridt kan også være at sætte aktiviteter i gang i den klasse eller den gruppe, hvor mobbeproblemet optræder. Aktiviteterne skal have fokus på at skabe et rummeligt fællesskab i klassen/gruppen. Det er også vigtigt, at det tavse flertal bliver styrket til at kunne tage medansvar. Disse aktiviteter planlægges sammen med teamets øvrige lærere og støttelærer/akt-lærer. Aktiviteterne kan antage mange former. Det kan være, at samtlige timer inddrages i en periode til trivselsarbejde. Det kan være, at der afsættes et eller flere fags timer i nogle dage til trivselsarbejde. Det kan være, at der afholdes klasse/ gruppemøder hver dag i en periode. Eller det kan være noget helt andet. Hvad man griber til, må situationen og de involverede voksne afgøre. Afrunding En antimobbestrategi er nok praktisk at have, men det er ikke en, vi håber at få ret meget brug for - ikke den indgribende indsats i hvert fald. Men nu har vi den og det er godt. Den er med til at synliggøre nogle af de ting, som lykkes her på skolen: nærværet, ligeværdigheden, de forpligtende fællesskaber, samtalerne mellem mennesker, rummeligheden og mangfoldigheden. Ovenstående antimobbestrategi er skrevet, diskuteret og udarbejdet i august Vi takker Den Nye Friskole for god inspiration fra deres grundige og gennemarbejdede Trivselskanon og antimobbestrategi fra marts ANTIMOBBESTRATEGI - AS FRISKOLE 6