Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret"

Transkript

1 Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne i løbet af et skoleår, herunder forskellene i elevtyperne som folkeskolerne afgiver og modtager fra de frie grundskoler. Analysens hovedkonklusioner 2,3 pct. af eleverne på de frie grundskoler skiftede i løbet af skoleåret 2016/2017 til en folkeskole. Omvendt skiftede 0,6 pct. af eleverne i folkeskolerne til de frie grundskoler. I løbet af de sidste ti år er antallet af skoleskift mellem de to skoletyper steget. Således er antallet af elever, der skifter fra folkeskolen til en fri-/privatskole steget med 7 pct. siden 2007/2008. Antallet af elever, der skifter fra en fri-/privatskole til en folkeskole er steget med 48,3 pct. De elever folkeskolen modtager fra de frie grundskoler er i højere grad ressourcesvage elever. De kommer i højere grad fra familier med lav indkomst, familier med kortere uddannelsesniveau og familier med lav tilknytning til arbejdsmarkedet. De elever de frie grundskoler modtager fra folkeskolerne i løbet af et skoleår er jævnt fordelt på elevernes baggrundsparametre. Eleverne kommer i lige høj grad fra alle indkomstdeciler, alle uddannelsesgrupper samt alle herkomstgrupper.

2 Indhold 1 Baggrund og indledning Metode og data Population Data Resultater Antallet af skoleskift i løbet af skoleåret Skoleskift fordelt på klassetrin Skoleskift fordelt på indkomstdecil Skoleskift fordelt på moderens arbejdsmarkedstilknytning Skoleskift fordelt på forældrenes uddannelsesniveau Skoleskift fordelt på herkomst Side 2 af 13 1 Baggrund og indledning Knap af de danske skoleelever skiftede i mellem folkeskolerne og de frie grundskoler i løbet af skoleåret 2016/2017, det svarer til 0,9 pct. af eleverne i de frie grundskoler og folkeskoler. I dette analysenotat sættes der fokus på de elever folkeskolerne modtager fra de frie grundskoler samt de elever folkeskolerne afgiver til de frie grundskoler. Der analyseres på skoleskift i løbet af skoleåret, dvs. en elev skal have været registreret på en anden skole i samme skoleår, før der er tale om skoleskift. Dermed medregnes skoleskift, som er sket over sommerferien, ikke i nuværende analysenotat. Elevgrupperne sammenlignes ud fra en række baggrundsparametre: Forældrenes indkomst, arbejdsmarkedstilknytning og uddannelsesniveau samt elevens herkomst. Der kan være mange årsager til, at en elev flytter skole i løbet af et skoleår: familien flytter bopæl, dårlig trivsel, ønske om bedre fagligt resultat, familiens økonomiske situation, eleven bliver smidt ud af skolen m.v. Årsagerne til skoleskift kan desværre ikke belyses i nuværende analysenotat.

3 2 Metode og data 2.1 Population I notatet analyseres der på alle elever i folkeskolen og de frie grundskoler fra børnehaveklassen (0. klasse) til 9. klasse. 10. klasse udelades fra analysen, da dette er en valgfri del af grundskolen, og elevgrundlaget adskiller sig fra resten af grundskolen (0.-9. klasse). I notatet er der fokus på de elever, der skifter skole/institution i løbet af et skoleår. Der analyseres kun på skoleskift mellem folkeskoler og de frie grundskoler. En elev skal være påbegyndt et grundskoleforløb (0.-9. klasse) på enten en folkeskole eller på en af de frie grundskoler i perioden 1. august 1. juni i det pågældende skoleår og have påbegyndt et nyt grundskoleforløb på en anden institution i samme skoleår, for at det regnes som et skift af skole i løbet af et skoleår. Skoleskift kan både være genstart af uddannelse på samme klassetrin eller på anden klassetrin, så længe der er tale om genstart på en anden institution. Side 3 af 13 Ved at se på skoleskift inden for et skoleår tages der højde for, at nogle skoler kun udbyder klassetrin, hvormed der sker et naturligt skoleskift. Disse skoleskift medregnes ikke i analysen. I skoleåret 2016/2017 analyseres der på skoleskift, hvoraf (54,7 pct.) er skift fra en folkeskole til en fri-/privatskole og (45,3 pct.) er skift fra en fri-/privatskole til en folkeskole, jf. tabel 2.1. Få elever skifter skole flere gange i løbet af samme skoleår, hvorfor samme elev vil indgå flere gange i antallet af skoleskift. Det drejer sig om 1,9 pct. af eleverne, der har skiftet skoletype mere end én gang i løbet af skoleåret 2016/2017, svarende til 111 elever. Tabel 2.1 Antallet af elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Antal skoleskift Antal unikke elever elever 1 skoleskift elever flere skoleskift Fra folkeskole til fri-/privatskole ,2 1,8 Fra fri-/privatskole til folkeskole ,9 2,1 I alt ,1 1,9

4 2.2 Data Analysen bygger på registerdata fra Danmarks Statistik. Elevregisteret anvendes til at identificere eleverne i folkeskolerne og de frie grundskoler i klasse, samt skift af skole. I tabel 2.2 beskrives baggrundsparametrene, som elevgrupperne opdeles på. Tabel 2.2 Beskrivelse af baggrundsparametre Variabelnavn Beskrivelse Værdier Indkomst Arbejdsmarkedstilknytning Uddannelsesniveau Herkomst Familiens samlede indkomst året før det pågældende skoleår. Beløbene er for alle personer, der tilhører familien pr. 31 december i indkomståret, inkl. hjemmeboende børn under 25 år. Alle elever, der enten går på en folkeskole eller i en fri-/privatskole rangeres efter deres families samlede indkomst. Eleverne inddeles derefter i ti lige store grupper, der betegnes indkomstdecil. Moderens primære arbejdsmarkedstilknytning den sidste uge i november to år før det pågældende skoleår. Forældrenes højest fuldførte uddannelsesniveau oktober i det pågældende skoleår Eleverne inddeles i tre herkomstgrupper. 1. indkomstdecil 2. indkomstdecil 3. indkomstdecil 4. indkomstdecil 5. indkomstdecil 6. indkomstdecil 7. indkomstdecil 8. indkomstdecil 9. indkomstdecil 10. indkomstdecil I beskæftigelse/under uddannelse Arbejdsløs Uden for arbejdsstyrken Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Personer med dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Side 4 af 13 3 Resultater 3.1 Antallet af skoleskift i løbet af skoleåret Flere skoleskift i løbet af skoleåret over de sidste ti år Både folkeskolerne og de frie grundskoler har over de sidste ti år oplevet en stigning i antallet af elever, der skifter skole inden for et skoleår, jf. figur 3.1. Det på trods af, at antallet af børn i skolealderen i perioden er faldet. Stor stigning i skoleskift til de frie grundskoler Antallet af skoleskift fra folkeskolen til de frie grundskoler er steget med 7 pct., svarende til godt elever. Mens antallet af elever, der skifter skole fra de frie grundskoler til folkeskolen er steget med 48,3 pct. over de sidste ti år, svarende til knap 900 elever.

5 Figur 3.1 Udviklingen i antallet af skoleskift Antal Side 5 af 13 Antal elever, der skifter fra folkeskole til de frie grundskoler Antal elever, der skifter fra de frie grundskoler til folkeskole Note: Få elever skifter skole flere gange i løbet af samme skoleår, og vil indgå i flere skoleskift i samme skoleår. Se afsnit 2.1 for nærmere beskrivelse. I skoleåret 2016/2017 skiftede 0,6 pct. af eleverne fra folkeskolen over til en fri-/privatskole i løbet af skoleåret, mens 2,3 pct. af eleverne fra en fri-/privatskole skiftede til en folkeskole i løbet af skoleåret, jf. figur 3.2. Det er en stigning på 0,3 procentpoint for begge institutionstyper siden skoleåret 2007/2008. Figur 3.2 Udviklingen i andelen af skoleskift 3,5 3,0 2,5 1,5 1,0 0,3 2,9 0,7 2,3 0,6 elever, der skifter fra de frie grundskoler til folkeskole elever, der skifter fra folkeskole til de frie grundskoler

6 3.2 Skoleskift fordelt på klassetrin Få elever skifter skole i løbet af 9. klasse Generelt fordeler skoleskiftene sig jævnt ud over klassetrinene fra 0. klasse til 8. klasse, men fordelingen falder markant i 9. klasse, jf. figur 3.3. Fordelingen af skoleskift fra de frie grundskoler skiller sig ud fra skoleskiftene fra folkeskolerne ved, at en større andel skifter skole i udskolingen (7.-9. klasse). Den højere fordeling af skoleskift i 7. og 8. klasse kan ikke forklares af, at nogle skoler kun udbyder klasse, da der kun ses på skoleskift, når skoleåret er gået i gang. Side 6 af 13 Hhv. 2,7 pct. og 2,8 pct. af eleverne i 7. klasse og 8. klasse skiftede skole fra en fri/-privatskole til en folkeskole, jf. figur 3.4, mens det for de resterende klassetrin i de frie grundskoler ligger på omkring 2,3 pct. af eleverne. Figur 3.3 Fordeling af skoleskift over klassetrin, skoleår 2016/ , ,0 6,0 10,9 7,4 2,3 Fra folkeskole til de frie grundskoler 13,7 9,4 5,4 Fra de frie grundskoler til folkeskole 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Figur 3.4 en af elever, der skifter skole fordelt på klassetrin, skoleår 2016/2017 3,0 2,8 2,5 2,3 1,5 1,0 0,4 1,2 0,7 0,2 elever folkeskole elever i de frie grundskoler 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse

7 3.3 Skoleskift fordelt på indkomstdecil De frie grundskoler modtager elever fra alle indkomstgrupper Eleverne, der skifter fra en folkeskole til en fri-/privatskole, er jævnt fordelt ud over indkomstdecilerne, jf. figur 3.5. Dvs. folkeskolen afgiver en lige stor andel elever fra lavindkomstfamilier som elever fra højindkomstfamilier til de frie grundskoler Folkeskolerne modtager i højere grad elever fra lavindkomstfamilier Fordelingen af elever, der skifter fra en fri-/privatskole, er derimod ikke jævnt fordelt over indkomsterne. Fordelingen af antallet af elever, der skifter skole, er større blandt elever fra lavindkomstfamilier end højindkomstfamilier. Side 7 af 13 Der er forskellig elevgrundlag i hhv. folkeskolerne og de frie grundskoler. Fx kan vi se, at de frie grundskoler har langt færre elever, der kommer fra lavindkomstfamilier end folkeskolerne, som har en mere jævn fordeling af elevgrupperne, når de deles ud på indkomstdeciler, jf. figur 3.6. Ses der derfor også på andelen af en given elevgruppe, der skifter skole i løbet af et skoleåret bliver, forskellene i elevtyperne, der skifter skole i mellem de to skoletyper, endnu mere markant, jf. figur ,9 pct. af eleverne i 1. indkomstdecil flyttede fra en fri-/privatskole til en folkeskole i løbet af skoleåret 2016/2017, jf. figur 3.7. Mens det omvendt var 0,9 pct. af eleverne i 1. indkomstdecil (familier med de 10 pct. laveste indkomster), der flyttede fra en folkeskole til en fri-/privatskole. en af eleverne i 10. indkomstdecil (familier med de højeste 10 pct. indkomster), der flyttede i mellem de to skoletyper, er stort set ens for folkeskolerne og de frie grundskoler. Figur 3.5: Fordelingen af elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017, fordelt på indkomstdecil 16, ,0 6,0 10,9 10,7 Fra folkeskoler til de frie grundskoler 14,6 6,5 Fra de frie grundskoler til folkeskoler 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. decil

8 Figur 3.6: Elevgrundlaget på hhv. folkeskoler og de frie grundskoler fordelt på forældrenes indkomstdecil, 2016/ ,0 14, ,0 6,0 1 Folkeskoler 8,9 7,8 De frie grundskoler 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. decil Side 8 af 13 Note: Fordelingen er beregnet ud fra elevgrundlaget pr. 1. oktober 2016 Figur 3.7: elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 fordelt på indkomstdecil 4,5 3,9 3,5 3,0 2,5 1,5 1,0 0,9 Note: en er beregnet ud fra elevgrundlaget pr. 1. oktober i afgiver-institutionstypen 0,7 Fra folkeskoler til de frie grundskoler 0,9 Fra de frie grundskoler til folkeskoler 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. decil 3.4 Skoleskift fordelt på moderens arbejdsmarkedstilknytning Elever, hvis mor er uden for beskæftigelse eller arbejdsløs, udgør en større andel af de samlede skoleskift fra de frie grundskoler sammenlignet med fra folkeskolerne, jf. figur 3.8. Når der tages højde for, at der generelt er færre elever, hvis mor er uden for beskæftigelse eller arbejdsløs, i de frie grundskoler, jf. figur 3.9, så bliver forskellene endnu mere markante, jf. figur 3.10.

9 Billedet viser, at andelen af elever de frie grundskoler modtager fra folkeskolerne i løbet af et år, er jævnt fordelt på de tre arbejdsmarkedstilknytningsgrupper. Mens de elever folkeskolerne modtager fra de frie grundskoler i højere grad er elever, hvis mor er arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken, jf. figur Figur 3.8: Fordeling af elever, der skifter skole i løbet af 2016/2017, fordelt på moderens arbejdsmarkedstilknytning ,3 3,7 78,0 Fra folkeskoler til de frie grundskoler 24,5 6,1 69,4 Fra de frie grundskoler til folkeskoler Side 9 af 13 Beskæftigede Arbejdsløs Uden for arbejdsstyrken Figur 3.9: Elevgrundlaget på hhv. folkeskoler og de frie grundskoler fordelt på moderens arbejdsmarkedstilknytning, 2016/ ,3 14,3 3,8 3,3 78,9 82,4 Folkeskoler Note: Fordelingen er beregnet ud fra elevgrundlaget pr. 1. oktober 2016 De frie grundskoler Beskæftigede Arbejdsløs Uden for arbejdsstyrken

10 Figur 3.10: elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017, fordelt på moderens arbejdsmarkedstilknytning 4,5 4,1 3,8 3,5 3,0 2,5 1,9 1,5 1,0 0,6 0,6 0,6 Fra folkeskoler til de frie grundskoler Fra de frie grundskoler til folkeskoler Side 10 af 13 Beskæftigede Arbejdsløs Uden for arbejdsstyrken Note: en er beregnet ud fra elevgrundlaget pr. 1. oktober i afgiver-institutionstypen 3.5 Skoleskift fordelt på forældrenes uddannelsesniveau Igen er billedet meget forskelligt for hhv. de frie grundskoler og folkeskolerne. Eleverne de frie grundskoler modtager fra folkeskolerne i løbet af et skoleår er jævnt fordelt på uddannelsesgrupperne, jf. figur Mens de elever folkeskolerne modtager fra de frie grundskoler i højere grad er elever, hvis forældre har en grundskole, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. 6,8 pct. af eleverne, der havde forældre uden højere uddannelse end grundskolen, skiftede skole fra en fri-/privatskole til en folkeskole i løbet af skoleåret 206/2017, jf. figur Mens andelen blandt elever, der havde forældre med en lang videregående uddannelse, er 1,4 pct. Figur 3.11: Fordeling af elever, der skifter skole i løbet af 2016/2017, fordelt på forældrenes uddannelsesniveau Fordeling ,4 17, ,8 6 31,5 5 6,1 4 7,9 3 34,3 2 27,7 4,4 1 3,3 6,1 12,3 Fra folkeskoler til de frie grundskoler Fra de frie grundskoler til folkeskoler Grundskole Gymnasium Erhvervsfaglig KVU MVU LVU

11 Figur 3.12: Elevgrundlaget på hhv. folkeskoler og de frie grundskoler fordelt på forældrenes uddannelsesniveau, 2016/ ,5 28,1 7,5 35,2 27,7 31,9 7,5 26,2 2,6 7,1 2,8 Folkeskoler De frie grundskoler Grundskole Gymnasium Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Side 11 af 13 Note: Fordelingen er beregnet ud fra elevgrundlaget pr. 1. oktober 2016 Figur 3.13: elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017, fordelt på forældrenes uddannelsesniveau 8,0 6,8 7,0 6,0 5,0 3,0 1,0 0,7 0,6 0,7 0,7 3,5 2,9 1,8 1,8 1,4 Fra folkeskoler til de frie grundskoler Fra de frie grundskoler til folkeskoler Grundskole Gymnasium Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Note: en er beregnet ud fra elevgrundlaget pr. 1. oktober i afgiver-institutionstypen 3.6 Skoleskift fordelt på herkomst en af elever, der skifter fra en folkeskole til en fri-/privatskole er den samme uanset elevens herkomst. Mens de elever folkeskolerne modtager fra de frie grundskoler i højere grad er elever fra ikke-vestlige lande, jf. figur 3.14 og Således skifter 5,1 pct. af eleverne fra ikke-vestlige lande fra en fri-/privatskole til en folkeskole i løbet af skoleåret 2016/2017, mens andelen af elever med dansk oprindelse og fra vestlige lande, ligger på hhv. pct. og 1,9 pct.

12 Figur 3.14: Fordeling af elever, der skifter skole i løbet af 2016/2017, fordelt på herkomst ,8 17, ,4 4 80, Fra folkeskoler til de frie grundskoler Fra de frie grundskoler til folkeskoler Side 12 af 13 Danmark Ikke-vestlige lande Vestlige lande Figur 3.15: Elevgrundlaget på hhv. folkeskoler og de frie grundskoler fordelt på herkomst, 2016/ ,8 2,4 1 7,4 88,2 90,2 Folkeskoler Note: Fordelingen er beregnet ud fra elevgrundlaget pr. 1. oktober 2016 De frie grundskoler Danmark Ikke-vestlige lande Vestlige lande

13 Figur 3.16: elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017, fordelt på herkomst 6,0 5,1 5,0 3,0 1,9 Side 13 af 13 1,0 0,6 0,6 Fra folkeskoler til de frie grundskoler Fra de frie grundskoler til folkeskoler Danmark Ikke-vestlige lande Vestlige lande Note: en er beregnet ud fra elevgrundlaget pr. 1. oktober i afgiver-institutionstypen

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Muslimske frie grundskoler. Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren

Muslimske frie grundskoler. Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren Muslimske frie grundskoler Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren August 2017 August 2017 Udarbejdet af Analyse & Tal

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Under samme tag som svigermor

Under samme tag som svigermor Under samme tag som svigermor Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 5 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i antallet og andelen af familier, der bor sammen med

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18 Side 1 af 5 Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18 Det samlede antal elever i grundskolen ændrer sig sjældent meget fra år til år, men fordelingen af elever på folkeskoler og frie grundskoler gør, og

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen 14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4

Læs mere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen

Læs mere

Under samme tag som svigermor

Under samme tag som svigermor Under samme tag som svigermor Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 6 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i antallet og andelen af familier, der bor sammen med

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Folkeskolen taber terræn i hele landet

Folkeskolen taber terræn i hele landet Folkeskolen taber terræn i hele landet Flere og flere danske skolebørn går i privatskole. Siden 27 er andelen af elever i privatskoler steget. De seneste tal viser, at hvert sjette barn i 1. klasse går

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,

Læs mere

Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte

Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen

Læs mere

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13 Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Deltidsansættelser i Danmark

Deltidsansættelser i Danmark Side 1 af 6 Deltidsansættelser i Danmark BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLIV Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Deltidsansættelser fordelt på køn... 3 2. Deltidsansættelse blandt akademikere... 5 Hovedkonklusioner

Læs mere

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009 Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen 3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016

Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Juni 2017 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Indhold Beskæftigelsen i den private sektor...2 Beskæftigelsen i den private sektor fordelt på uddannelsesniveau....4 Beskæftigelsen

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole. HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

HVEM ER GF1 ELEVERNE? HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse

Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Rapport 20. februar 2013 LEAD Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Analyse af data fra Danmarks Statistik, andel delrapport Indledende om analysen Det brændende spørgsmål: Hvad betyder socioøkonomiske

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Elevfravær 2017/18. Resume

Elevfravær 2017/18. Resume Elevfravær 2017/18 Elevernes fravær kan have sammenhæng med, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt. Fravær kan også have indflydelse på, hvordan hele klassen fungerer både fagligt

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Notat. Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen

Notat. Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen Notat 22. august 2016 Sagsbeh.:LHJ J.nr.: 00.22.04-A30-7-14 Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen Børne- og Ungestaben På baggrund af drøftelserne i Mønsterbryderudvalget

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Karakteristik af nyuddannede sygeplejersker årgang 1976-2006 Nyuddannede sygeplejersker bliver ældre og ældre, når de færdiggør deres uddannelse. Gennemsnitsalderen

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende

Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere