Globalisering minus organisering = ulighed

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Globalisering minus organisering = ulighed"

Transkript

1 1 Globalisering minus organisering = ulighed er fortsat et af verdens mest lige lande. Men verdens lande går mod større ulighed, og følger trop. Uligheden i indkomst er steget markant fra 1990 til i dag. Og når man ser på internationale sammenligninger af formueuligheden, så ligger i den dårligste ende. Samtidig er uligheden også stigende i verdensøkonomiens vækstcentre som Kina og Indien med store formuekoncentrationer som konsekvens. I perioden er den faglige organisationsprocent i faldet fra 76 pct. til 67 pct. Samtidig er uligheden steget. Internationalt set er der en klar sammenhæng mellem faglig organisering og mindre ulighed. Lande der har en høj grad af faglig organisering og overenskomstdækning, særligt i Nordeuropa er typisk også lande med mindre ulighed og større velstand. Hvis den globale vækst skal komme flere til gode, skal lønmodtagere i verdens vækstcentre have bedre mulighed for at organisere sig i fagforeninger, forhandle kollektive overenskomster m.m. Europa er i dag den verdensdel, hvor indkomstuligheden er mindst før skat målt ved, hvilken andel af den samlede indkomst de 1 pct. og 10 pct. rigeste tjener. I næsten alle verdensdele er indkomstuligheden steget, herunder særligt i Nordamerika, Rusland og Ukraine, Kina og Indien. F.eks. tjente de rigeste 1 pct. i Indien 10 pct. af den samlede indkomst i 1990 og 21 pct. i 2015 Formueuligheden er markant større end indkomstuligheden i alle lande, særligt for. er det 37. mest ulige land blandt 42 sammenlignelige primært OECD-lande målt ved ginikoefficienten for formue, og placerer sig også langt nede ved de andre mål for formueulighed. For formueandel, som de nederste 40 pct. ejer, scorer en absolut bundplacering. Det gør sig særligt gældende, fordi der ikke korrigeres for s særlige, økonomiske struktur, boligmarkedet med høj, privat gæld og arbejdsmarkedspensioner. Det skærper et internationalt billede af, at har stor formueulighed Formueuligheden er steget i næsten alle lande kun med et par undtagelser både, hvis man måler formueandelen til de rigeste 1 pct. og de fattigste 40 pct. En af de største stigninger har været i Indien, hvor de 1 pct. rigeste ejede 25 pct. af den samlede formue i 2000 og 52 pct. i har den sjette-laveste indkomstulighed målt ved det oftest anvendte mål, ginikoefficienten. De rigeste 20. pct. har en disponibel indkomst, der gennemsnitligt er 3,7 gange større end de fattigste 20. pct. Ved andre opgørelser ligger lidt bedre. s Statistiks mål for indkomstulighed i viser en kontinuerlig stigning fra 1987 og en kraftigere stigning fra følger den internationale tendens til større indkomstulighed, der dog er noget mindre i EU end i resten af verden. KONTAKT FORFATTERE NOTAT CITAT Kristian Weise, direktør Malte Nyfos Mathiasen, Aske Skov Andersen Tema: Ulighed Publiceret d. 14/ Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea.

2 Island Slovenien Slovakiet Tjekkiet Finland Belgien Norge Østrig Sverige Holland Ungarn Polen Tyskland' Frankrig Korea Schweiz Irland Luxembourg Canada Estland Italien Portugal Australien Grækenland Spanien Israel Letland New Zealand Storbrittanien Litauen USA Tyrkiet Chile Mexico Brasilien Costa Rica Sydafrika 2 ØJEBLIKSBILLEDE AF ULIGHEDEN I DANMARK OG I VERDEN har stadig en topplacering som et af de mest lige lande, hvis man alene kigger på ulighed i indkomst. Ulighed i indkomst Sammen med de andre nordiske lande og et par østeuropæiske lande er i toppen med mindst ulighed i de fleste internationale mål for ulighed i indkomst. Gini-koeffecient for indkomstulighed, seneste år Figur 1: OECD data fra senest angivne år (2014, 2015 og 2016) ligger nummer 2 hvis man kigger på gennemsnittet i indkomst mellem de rigeste 20 pct. og de fattigste 20 pct. ligger nummer 1, hvis man kigger på forholdet mellem den 90. percentil og den 10. percentil ligger nummer 1, hvis man kigger på forholdet mellem den 50. percentil og den 10. percentil ligger nummer 6, hvis man kigger på forholdet mellem den 90. percentil og den 50. percentil ligger nummer, 6 hvis man kigger på ginikoefficienten Australien og New Zealand er de mest typiske lande mht. indkomstulighed (se bilag 1). I nogen grad med hensyn til gini-koefficienten, men særligt i forholdet mellem de fattigste og rigeste 20 pct. Her tjener de rigeste 20 pct. gennemsnitligt 5,7 og 5,8 gange så meget som de fattigste 20 pct. I Sydafrika tjener de rigeste 20 pct. gennemsnitligt hele 37,6 gange så meget som de fattigste 20. pct. I tjener de kun 3,7 gange så meget. har ikke længere en førsteplacering i opgørelsen over laveste ginikoefficient, som er det oftest anvendte mål for ulighed i indkomst.

3 Island Slovakiet Litauen Letland Slovenien Estland Japan Australien Belgien Ungarn Korea Luxembourg Grækenland Frankrig Italien Costa Rica Spanien New Zealand Kina Polen Canada Holland Portugal Schweiz Storbritannien Tjekkiet Østrig Israel Finland Chile Norge Mexico Sydafrika Tyskland Irland Brasilien USA Indien Sverige Tyrkiet Rusland 3 Mål for indkomstulighed Værdi s placering S80/S20 3,7 2 P90/P10 2,9 1 P50/P10 1,7 1 P90/P50 1,7 6 Ginikoefficient 26,3 6 Tabel 1. Kilde: OECD. NB: Se bilag for andre lande Ulighed i formue Når man kigger på uligheden i formue, så har en markant dårligere placering end for indkomstulighed, og ligger i den høje ende blandt de 42 observerede lande i denne opgørelse. Formueuligheden er for alle lande markant større end indkomstuligheden. Gini-koefficient for formueulighed, Figur 2: Kilde: Credit Suisse Global Wealth Report and Databook Canada og Holland har de typiske ginikoefficienter for formueulighed på 72 og 73, mens er lidt højere på 84, og Rusland er i top med 88. Island har den laveste ginikoefficient for formueulighed på 47. Formuen udgør ejerskab af boliger, bygninger og land, værdipapirer, private pensioner o.lign. fratrukket gæld. Uligheden i formue kan beskrives ved forskellige mål for fordelingen blandt danskerne:

4 4 Mål for formueulighed Værdi (angivet i pct. bortset fra gini-koefficient for formue) Placering Formue for top 1% 28,3 23 Formue for top 10% 65,6 31 Gini-koefficient for formue 83,6 37 Formue for 40 % fattigste -2,9 42 Tabel 2. Kilde: Credit Suisse Global Wealth Report and Databook. NB: Se bilag for andre lande. I ejer de 1 pct. rigeste 28 pct. af den samlede formue, hvilket giver en placering som det 23. mest lige land (ud af 42) De 10 pct. rigeste ejer 65,6 pct. af den samlede formue, hvilket giver en placering på 31.-pladsen. Formuefordelingen giver en 37.-plads med en ginikoefficient på 83 pct. De 40 pct. fattigste har en negativ formue på -3 pct. af den samlede formue. Det giver en af bundplaceringen som nummer 42. Den store formueulighed og negative formue blandt mange borgere i afspejler, at mange danskere skylder mere, end de ejer. har et særligt boligmarked med realkreditinstitutter, stor privat gæld samt arbejdsmarkedspensioner alt sammen forhold, der er svært sammenlignelige med andre lande. Samtidig har haft kraftigt stigende boligpriser, mens man har haft problemer ved at prisfastsætte de offentlige ejendomsvurderinger. Det kan være med til at øge billedet af formueulighed i, fordi formuen er svært sammenlignelig med udlandet og ikke nødvendigvis udgør den samme oplevede byrde og kræver de samme afdrag på gæld som i ellers sammenlignelige lande.

5 UDVIKLINGEN I ULIGHED I INDKOMST De seneste næsten 30 år har der været en kontinuerligt stigende indkomstulighed i, som har været særlig kraftig fra 2002 og frem. Ginikoefficienten er markant større i s Statistiks opgørelser end hos OECD, og tallene er derfor ikke sammenlignelige men viser den samme tendens. Tallene for s Statistik viser i den følgende figur 3 en stigning både målt ved ginikoefficienten, det gennemsnitlige forhold mellem de 20. pct. fattigste og 20 pct. rigeste og forholdet mellem den 10. og 90. percentil i indkomstfordelingen. Alt sammen gængse mål for ulighed i indkomst: Ulighedsmål for indkomst, 5 4 3, ,07 2, , , , S80/20 P90/10 Gini-koefficient (2.akse) Figur 3: Kilde: s Statistik følger den internationale tendens med stigende indkomstulighed. Yderligere viser forskningsartikler (som Søgaard (2017), at de 1 pct. rigeste har haft årlige indkomststigninger på cirka 5 pct., mens langt størstedelen af befolkningen har haft indkomststigninger på omtrent 2 pct. 1 1 Søgaard, Jakob Egholt (2017). Top Incomes in Scandinavia: Recent developments and the role of capital income

6 6 1 pct. rigestes andel af samlet indkomst, % 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Europa Nordamerika Rusland og Ukraine Kina Indien Latinamerika Mellemøsten og Nordafrika Afrika syd for Sahara Figur 4: Kilde: World Inequality Report Anm: Data er opgjort før skat. Data for Latinamerika er ikke fra 1990, men Hvis man derimod betragter ulighed på tværs af lande fremfor internt i lande har de 1 pct. rigeste i verden fået over dobbelt så stor en absolut stigning i indkomst som de 50 pct. fattigste. For de midterste indkomstgrupper har indkomststigningerne været små 2. De rigeste 10 pct. tjente i pct. af den samlede indkomst i Europa mod 35 pct. i 1990 for de 1 pct. rigeste er stigningen fra 11 til 12 pct. i Europa. Europa, Latinamerika og Afrika syd for Sahara har haft den mindste udvikling i indkomstulighed, mens at Rusland og Ukraine, Kina og Indien har haft den største stigning i indkomstulighed. 10 pct. rigestes andel af samlet indkomst, % 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Europa Nordamerika Rusland og Ukraine Figur 5: Kilde: World Inequality Report Anm: Data er opgjort før skat. Kina Indien Latinamerika Mellemøsten og Nordafrika Afrika syd for Sahara 2 World Inequality Report 2018

7 Island Slovenien Slovakiet Japan Belgien Litauen Letland Frankrig Estland Australien Costa Rica Holland Ungarn Italien Spanien Canada Storbritannien Korea New Zealand Luxembourg Grækenland Østrig Schweiz Tyskland Portugal Norge Chile Kina Polen Irland Israel USA Finland Sydafrika Sverige Mexico Tjekkiet Brasilien Indien Tyrkiet Rusland 7 Ulempen ved at kigge på indkomstdata for regioner er, at personer i landene har meget forskellige forhold i deres respektive lande. Der er store, økonomiske kræfter, der både trækker i retningen af divergens mellem de rigere og fattigere indkomstgrupper og konvergens mellem de rigere og fattigere lande. Det illustreres ofte ved den såkaldte elefantgraf 3, der blandt andet viser, hvordan særligt konvergenskræfter i Kina bidrager til at mindske uligheden globalt. I EU har vi på samme måde Østeuropa, hvor pris- og indkomstniveauet har konvergeret med resten af EU og bidraget til at reducere uligheden mellem lande. UDVIKLING I ULIGHED I FORMUE Hvis man kigger på udviklingen i formueulighed, så kan man spore en tilsvarende udvikling og koncentration af formue, som man ser med indkomst, selvom der er stor variation mellem landene. befinder sig på et relativt højt niveau for formueulighed, men der er ikke sket en så stor koncentration af formue over perioden. De 1 pct. rigeste sidder kun på cirka 10 pct. af formuen i Island og hele 57 pct. i Rusland. I midten ligger Grækenland og Østrig med pct., og ligger lige over med også 28 pct. 60% De 1 pct. rigestes formueandel, % 40% 30% 20% 10% 0% 1%, %, 2018 Figur 6: Kilde: Credit Suisse Global Wealth Report and Databook. Anm.: 2018-tal. Litauen, Island, Letland, Estland, Brasilien, Slovenien, Costa Rica og Luxembourg er fra Shooting an Elephant (2016), The Economist

8 Island Slovakiet Slovenien Litauen Letland Estland Japan Belgien Australien Frankrig Ungarn Luxembourg Costa Rica Holland Spanien Korea Italien Canada Grækenland New Zealand Storbritannien Østrig Schweiz Kina Polen Portugal Chile Norge Tyskland Israel Finland Tjekkiet Sydafrika Mexico Irland Brasilien Sverige USA Indien Tyrkiet Rusland 8 Der har været store stigninger til de 1 pct. rigeste i Indien, Tjekkiet, Mexico, Finland, Ungarn og Letland og Litauen. Canada,, Chile og Sydafrika har bemærkelsesværdigt haft et fald i formueandel til de 1 pct. rigeste. Fx er andelen til de 1 pct. rigeste steget fra 25 til 52 pct. i Indien Hvis man kigger på de 10 pct. rigeste, så sidder de kun på 35 pct. i Island. Typisk så sidder de 10 pct. rigeste på 60 eller 61 pct. af formuen som i Storbritannien og Østrig. I sidder de på 66 pct. og i Rusland på hele 82 pct. af formuen. De 10 pct. rigestes formueandel, % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Top 10%, 2000 Top 10%, 2018 Figur 7: Kilde: Credit Suisse Global Wealth Report and Databook. Anm.: 2018-tal. Litauen, Island, Letland, Estland, Brasilien, Slovenien, Costa Rica og Luxembourg er fra 2017 Uligheden i formuer er også steget de fleste steder, hvis man kigger på hvilken andel de 10 pct rigeste ejer. I er andelen til de 10. pct. rigeste faldet, men særligt i Ungarn, Finland, Tjekkiet og Indien er den steget markant fra 2000 til Hvis man ser på de fattigste 40 pct., scorer imidlertid en absolut bundplacering.

9 Litauen Slovakiet Letland Island Estland Slovenien Korea Japan Ungarn Grækenland Australien Kina Italien Polen Tjekkiet Belgien New Zealand Portugal Luxembourg Frankrig Costa Rica Spanien Schweiz Finland Israel Canada Rusland Mexico Tyrkiet Storbritannien Indien Østrig Sydafrika Chile USA Brasilien Holland Norge Tyskland Irland Sverige 9 De 40 pct. fattigstes formueandel, % 15% 10% 5% 0% -5% De fattigste 40 pct., 2000 De fattigste 40 pct., 2018 Figur 8: Kilde: Credit Suisse Global Wealth Report and Databook. Anm.: 2018-tal. Litauen, Island, Letland, Estland, Brasilien, Slovenien, Costa Rica og Luxembourg er fra 2017 De fattigste 40 pct. sidder på 12 pct. af formuen i Litauen og 3 pct. i, som dermed, på trods af en mindre fremgang fra 2000 til i dag, indtager den ringeste placering i undersøgelsen. Typisk ejer de fattigste 40 pct. 3-4 pct. af den samlede formue, som i Costa Rica og Spanien ovenfor. Samtidig har der været negative udviklinger i formuen for de 40 pct. fattigste i blandt andet Norge og Tyskland og positive udviklinger i Frankrig, New Zealand, Korea, og Sverige. Dog har de i Norge en stor, offentlig formue i kraft af en oliefond, som kan modificere konsekvenserne af, at de 40 pct. fattigste har negative formuer 4. 4 World Inequality Report 2018

10 Gini-koefficient, disponibel indkomst 10 NÅR FAGBEVÆGELSEN SVÆKKES, SÅ VOKSER INDKOMSTULIG- HEDEN: DANSK TENDENS Indkomstuligheden har været stigende i siden I samme periode har medlemstallene hos de overenskomstbærende fagforeninger været støt faldende fra 76 pct. i 1987 til 67 pct. i Det fremgår af figur 9, at der er sammenhæng mellem de to udviklingstendenser i over tid; når medlemstallene falder, har uligheden tendens til at stige Sammenhængen mellem organisationsprocent og gini-koefficient,, y = -0,6923x + 74,83 R² = 0, Organisationsprocent Figur 9. Kilde: ILO og s Statistik. N = 30

11 Gini, disponibel indkomst 11 NÅR FAGBEVÆGELSEN SVÆKKES, VOKSER ULIGHEDEN: GLOBAL TENDENS Hvor figur 9 ovenfor viser den simple sammenhæng mellem fagbevægelsens styrke og uligheden i over en længere årrække år, så viser figur 10 og 11 nedenfor sammenhængen mellem fagbevægelsens styrke og ulighed i 2015 på tværs af et stort antal lande. Sammenhængen er tidligere dokumenteret af Jaumotte og Osorio fra IMF 5. Her opgøres fagbevægelsens styrke som organisationsprocent og overenskomstdækningsgrad, hvilket vil sige andelen af lønmodtagere, der henholdsvis er medlem af en fagforening og andelen, der er ansat på en kollektiv overenskomst. Figur 10 viser, at lande med stærk faglig organisering er mindre ulige. Det kan skyldes, at kollektive forhandlinger er en forudsætning for bred fordeling af gevinster ved produktivitetsstigninger, ikke mindst da det giver bedre mulighed for at forhandle sig til ordentlige lønninger. 65 Sammenhæng mellem organisationsprocent og ulighed, Sydafrika y = -0,1425x + 37,359 R² = 0, Brasilien Costa Rica 45 Chile Tyrkiet Mexico USA 40 Litauen Spanien New Zealand 35 Letland Storbritannien Israel Estland Italien Australien Grækenland Canada 30 Portugal Irland Luxembourg Polen Frankrig Østrig UngarnTjekkiet Holland 25 Slovenien 20 Schweiz Tyskland Norge Belgien Figur 10. Kilde: OECD, ILO. N = 36. NB.: Data er fra 2015 eller seneste tilgængelige år Sverige Finland Island Organisationsprocent 5 Jaumotte, M. F., & Osorio, M. C. (2015). Inequality and labor market institutions. International Monetary Fund.

12 Gini, disponibel indkomst 12 Både når organisationsprocent og overenskomstdækning (se nedenfor i figur 11) er anvendt som indikator, er der en sammenhæng mellem fagbevægelsens styrke og ulighed. Det betyder, at der er tendens til, at uligheden falder, når fagbevægelsens styrke forøges og vice versa. Sammenhængen er omtrent lige stærk for organisationsprocent og overenskomstdækningsgrad. Men hvor organisationsprocent kan forklare godt en ottendedel af variansen i ulighed på tværs af lande, så kan overenskomstdækningsgrad forklare godt en fjerdedel af den samlede varians for ginikoefficienten for indkomstulighed Sammenhæng mellem overenskomstdækning og gini-koefficient, 2015 Sydafrika y = -0,1323x + 40,071 R² = 0, Costa Rica Mexico Chile Brasilien Tyrkiet USA Litauen Letland New Zealand Israel Spanien Grækenland Storbritannien Australien Portugal ItalienBelgien Estland Canada Ungarn Irland Luxembourg Sverige Polen Tyskland Holland Frankrig Schweiz Norge Østrig Tjekkiet Slovenien Finland Island Overenskomstdækning Figur 11: Kilde: OECD og ILO. N = 36. NB.: Data fra 2015 eller seneste, tilgængelige år. Når overenskomstdækning forklarer graden af ulighed bedre end organisationsprocenten, hænger det formentlig sammen med, at det er et mere direkte udtryk for fagbevægelsens succes end organisationsprocenten. Har et land en høj overenskomstdækning, så har fagbevægelsen (eller staten) formået at udbrede kollektive overenskomster til en stor del af arbejdsmarkedet. Det forhold påvirker lønspredningen direkte, hvor organisationsprocenten trods alt er et indirekte udtryk for fagbevægelsens forhandlingsstyrke. En høj organisationsprocent kan således potentielt føre til fordelagtige overenskomster for samfundets brede lag og dermed en mere ligelig fordeling af samfundets goder i andet led. Organisationsprocent Overenskomstdækning Lighed

13 BNP per capita, US dollars 13 En ting er at måle sammenhængen med ulighed. En anden ting er, organisationsprocent og overenskomstdækning kan have en sammenhæng med velstand. På de følgende sider kan man se, at der er en simpel sammenhæng mellem velstand og organisationsprocent og overenskomstdækning. Sammenholdt viser figurerne, at en høj grad af rigdom og lighed ofte forekommer i lande med en høj grad af faglig organisering Sammenhængen mellem overenskomstdækning og Bruttonationalprodukt, 2015 Luxembourg y = 253,87x R² = 0, Polen USAJapan Estland Irland CanadaAustralien Storbritannien Litauen Korea New Zealand Slovakiet Tjekkiet Israel Letland Ungarn Cypern Grækenland ChileRusland Rumænien Malta Argentina Costa Rica Colombia Tyrkiet Sydafrika Indonesien Kina Mexico Bulgarien Schweiz Tyskland Norge Brasilien Holland Spanien Italien Slovenien Portugal Island Finland Sverige Østrig Belgien Frankrig Overenskomstdækning Figur 12. Kilde: OECD og ILO. NB. Data fra 2015 eller seneste år. N = 48 Figur 12 ovenfor viser, at der er en sammenhæng mellem hvor rigt et land er, og hvor stor en andel af personer, der er dækket af en overenskomst. Figur 13 nedenfor viser, at der er en sammenhæng mellem, hvor rigt et land er, og hvor stor en andel af arbejdsstyrken, der er medlem af en fagforening. Dog er der en del undtagelser, fx USA og Luxembourg.

14 BNP per capita, US dollars Sammenhængen mellem organisationsprocent og bruttonationalprodukt, 2015 Luxembourg y = 343,69x R² = 0, Irland Schweiz Norge USA Tyskland Australien Tjekkiet Holland Østrig Island Slovakiet Storbritannien Sverige Frankrig Letland Canada Belgien Finland Korea Japan New Zealand Israel Italien Malta Litauen Spanien Slovenien Cypern Portugal Estland Polen Grækenland Rumænien Mexico Rusland Ungarn Argentina Kina Bulgarien Tyrkiet Brasilien Sydafrika Colombia Indien Indonesien Chile Costa Rica Organisationsprocent Figur 13. Kilde: OECD og ILO. NB. data for 2015 eller seneste år. N = 49

15 15 SÅDAN HAR VI BEREGNET TALLENE Analyserne i nærværende notat er baseret på data fra ILO (organisationsprocent og overenskomstdækning), OECD (mål for global indkomstulighed og BNP), Credit Suisse (mål for formueulighed), World Inequality Database (mål for indkomstulighed i verdensdele) og s Statistik (danske mål for indkomstulighed). Både indkomstdata og formuedata er fra de 36 OECD-lande samt seks andre lande (Kina, Indien, Sydafrika, Rusland, Costa Rica og Brasilien). I Figur 11 og 12 er der anvendt data for alle lande, hvor OECD opgør BNP. Det vil sige OECD-lande samt Kina, Rusland, Brasilien, Indien, Sydafrika, Costa Rica, Rumænien, Bulgarien, Indonesien, Colombia, Argentina, Malta og Cypern. I Figur 11 indgår Indien dog ikke. I notatet er s Statistiks data for indkomstulighed anvendt til analyser kun af, da det er registerdata af meget høj kvalitet. Data fra OECD anvendes til internationale sammenligninger efter internationale kvalitetsstandarder. Statistik anbefaler selv, at man til internationale sammenligninger anvender data fra Eurostat eller OECD. s Statistik og OECD opgør imidlertid indkomstulighed forskelligt. Data fra ILO og World Inequality Database baserer sig på individer. Data fra World Inequality Database er opgjort før skat, mens øvrig indkomstulighedsdata er opgjort på baggrund af disponibel indkomst. For data fra OECD er analyseenheden husstande, mens det hos s Statistik er familier. Det har dog ikke store praktiske implikationer Data fra Credit Suisse om formueuligheder baserer sig på individer over 20 år. Det er omstridt, hvordan man opgør formue. Credit Suisse får nogle lidt højere estimater blandt de 10 pct. og 1 pct. rigeste end OECD. Det skyldes forskelle i definitioner, antagelser og mål fra forskellige kilder. OECD baserer sig på husholdninger, hvorimod Credit Suisse baserer sig på individer over 20 år. Credit Suisse indeholder bedre tidsserier, hvorfor de konsistent er valgt i dette notat 6. 6 Inequalities in household wealth across OECD countries: Evidence from the OECD Wealth Distribution Database

16 16 Bilag 1: Mål for indkomstulighed, 2018 Top Lande S80/S20 Lande P90/P10 Lande P50/P10 Lande P90/P50 Lande Gini 1 Island 3,6 2,9 1,7 Slovenien 1,6 Island 24,6 2 3,7 Island 3 Island 1,8 Island 1,7 Slovenien 25 3 Finland 3,7 Slovakiet 3 Finland 1,8 Slovakiet 1,7 Slovakiet 25,1 4 Slovakiet 3,7 Tjekkiet 3,1 Slovakiet 1,8 Tjekkiet 1,7 Tjekkiet 25,8 5 Tjekkiet 3,7 Finland 3,1 Tjekkiet 1,8 Finland 1,7 Finland 25,9 6 Slovenienien 3,7 Slove- 3,1 Norge 1,9 1,7 26,3 7 Belgien 4 Norge 3,2 Slovenien 1,9 Belgien 1,7 Belgien 26,8 8 Norge 4,1 Østrig 3,3 Østrig 1,9 Norge 1,7 Norge 27,2 9 Østrig 4,2 Sverige 3,3 Sverige 1,9 Østrig 1,7 Østrig 27,6 10 Sverige 4,2 Holland 3,4 Holland 1,9 Sverige 1,7 Sverige 28,2 11 Holland 4,3 Frankrig 3,4 Frankrig 1,9 Ungarn 1,8 Holland 28,5 12 Frankrig 4,4 Schwei 3,5 Schweiz 1,9 Holland 1,8 Ungarn 28,8 z 13 Schweiz 4,5 Belgien 3,6 Belgien 2 Korea 1,8 Polen 29,2 14 Ungarn 4,5 Ungarn 3,6 Ungarn 2 Tyskland 1,8 Tyskland 29,3 15 Irland 4,5 Tyskland 3,6 Irland 2 Schweiz 1,8 Korea 29,5 16 Tyskland 4,5 Irland 3,7 Tyskland 2 Irland 1,8 Frankrig 29,5 17 Polen 4,6 Polen 4 Polen 2,1 Polen 1,9 Schweiz 29,6 18 Luxembourbourg 4,9 Luxem- 4 Luxembourg 2,1 Frankrig 1,9 Irland 29,7 19 Korea 5,1 New 4,2 Storbritannien 2,1 Luxembourg 1,9 Luxembourg 30,6 Zealand 20 Canada 5,5 Storbritannien 4,3 New Zealand 2,1 Canada 1,9 Canada 31,8 21 Australiegal 5,7 Portu- 4,3 Australien 2,2 Italien 1,9 Estland New 5,8 Australien 4,4 Portugal 2,2 Japan 2 Italien 33,3 Zealand 23 Portugal 5,8 Canada 4,4 Canada 2,3 Grækenland 2 Portugal 33,6 24 Estland 5,8 Estland 4,7 Estland 2,3 Australien 2 Australien 33,7 25 Storbritannienien 6,1 Tyrkiet 4,9 Tyrkiet 2,3 Storbritan- 2 Grækenland Japan 6,1 Rusland 4,9 Rusland 2,4 Estland 2,1 Spanien 34,5 27 Italien 6,3 Korea 5 Korea 2,5 Spanien 2,1 Israel 34,6 28 Grækenlanland 6,4 Italien 5,1 Italien 2,5 New Zea- 2,1 Letland 34,7 29 Spanien 6,5 Grækenland 5,3 Grækenland 2,5 Israel 2,1 New Zealand 34,9 30 Letland 6,5 Spanienien 5,4 Spanien 2,5 Portugal 2,2 Storbritan- 35,1 31 Israel 6,5 Letland 5,4 Letland 2,5 Letland 2,2 Litauen 37,2 32 Litauen 7,1 Litauen 5,5 Litauen 2,5 Litauen 2,3 USA 39,1 33 Rusland 7,1 Chile 5,7 Chile 2,5 USA 2,3 Tyrkiet 40,4 34 Tyrkiet 7,8 Israel 5,9 Japan 2,6 Rusland 2,5 Chile 45,4 35 USA 8,3 Mexico 6,3 Israel 2,6 Tyrkiet 2,5 Mexico 45,9 36 Chile 10 Japan 7 Mexico 2,6 Chile 2,8 Brasilien Mexico 10,4 USA 7,2 USA 2,7 Mexico 2,8 Costa Rica Brasilien 12,5 Indien 8,7 Indien 2,9 Brasilien 2,9 Sydafrika Indien 13,4 Brasilien 9,4 Brasilien 3 Kina 2,9 Japan 40 Costa 13,4 Costa 10,3 Costa Rica 3,1 Indien 3,2 Rusland Rica Rica 41 Kina 28,3 Sydafrika 23 Sydafrika 4,8 Costa Rica 3,4 Kina 42 Sydafrika 37,6 Kina 25,6 Kina 7,8 Sydafrika 5,3 Indien

17 17 Bilag 2. Mål for formueulighed, 2018 Top Land Top 10% Land Top 1% Land De fattigste 40 pct. Land Gini 1 Island 34,46 Island 9,58 Litauen 12,2 Island 46,7 2 Slovakiet 38,1 Slovenien 12,23 Slovakiet 11,9 Slovakiet 49,8 3 Slovenien 38,28 Slovakiet 13 Letland 10,98 Litauen 51,6 4 Litauen 43,07 Japan 18,6 Island 10,94 Letland 53,6 5 Letland 43,37 Belgien 20,1 Estland 9,24 Slovenien 55,1 6 Estland 44,79 Litauen 20,19 Slovenien 7,54 Estland 56,4 7 Japan 48,8 Letland 20,51 Korea 5,9 Japan 63,1 8 Belgien 51,1 Frankrig 20,6 Japan 5,8 Australien 65,8 9 Australien 52,7 Estland 20,67 Ungarn 5,7 Belgien 65,9 10 Frankrig 53,1 Australien 22,4 Grækenland 5,4 Ungarn 66,2 11 Ungarn 53,5 Costa Rica 22,93 Australien 5,2 Korea Luxembourg 54,25 Ungarn 23,2 Kina 5,2 Luxembourg 68,1 13 Costa Rica 55,03 Holland 23,2 Italien 4,8 Grækenland 68,2 14 Holland 55,3 Italien 24,3 Polen 4,6 Frankrig 68,7 15 Spanien 55,3 Spanien 24,4 Tjekkiet 4,3 Italien 68,9 16 Korea 55,5 Canada 24,5 Belgien 4 Costa Rica 69,4 17 Italien 56,1 Storbritannien 24,6 New Zealand 3,9 Spanien 69,7 18 Canada 56,9 Korea 25,7 Portugal 3,7 New Zealand 70,8 19 Grækenland 57,1 New Zealand 25,7 Luxembourg 3,57 Kina 71,4 20 New Zealand 57,9 Luxembourg 26,38 Frankrig 3,5 Polen 72,2 21 Storbritannien 59,4 Grækenland 27,2 Costa Rica 3,45 Canada 72,6 22 Østrig 60,9 Østrig 28,1 Spanien 3,3 Holland 73,6 23 Schweiz 61,5 28,3 Schweiz 2,6 Portugal 73,6 24 Kina 61,6 Schweiz 28,7 Israel 2,4 Schweiz 74,1 25 Polen 62,4 Tyskland 29,5 Finland 2,4 Storbritannien 74,7 26 Portugal 62,6 Portugal 29,7 Canada 1,8 Tjekkiet 75,8 27 Chile 63,1 Norge 30,5 Rusland 1,5 Østrig 76,4 28 Norge 63,7 Chile 32,4 Mexico 1,4 Israel 76,6 29 Tyskland 64,8 Kina 32,6 Tyrkiet 1,3 Finland 76,7 30 Israel 65,4 Polen 33,9 Storbritannien 1,2 Chile 77, ,6 Irland 34,7 Indien 0,9 Norge 79,1 32 Finland 65,9 Israel 35,1 Østrig 0,5 Mexico Tjekkiet 67,9 USA 35,3 Sydafrika 0,3 Sydafrika 80,6 34 Sydafrika 68 Finland 35,7 Chile 0,2 Tyskland 81,6 35 Mexico 69,2 Sydafrika 36,4 USA 0,1 Irland Irland 70 Sverige 36,7 Brasilien 0,06 Brasilien 83,2 37 Brasilien 72,29 Mexico 39,8 Holland 0 83,6 38 Sverige 74,9 Tjekkiet 40,1 Norge -0,6 USA 85,2 39 USA 75,9 Brasilien 43,52 Tyskland -1 Indien 85,4 40 Indien 77,4 Indien 51,5 Irland -1,4 Sverige 86,5 41 Tyrkiet 81,2 Tyrkiet 54,4 Sverige -1,5 Tyrkiet 87,1 42 Rusland 81,8 Rusland 57,1-2,9 Rusland 87,5 Anmærkning: Data for Litauen, Island, Letland, Estland, Brasilien, Slovenien, Costa Rica og Luxembourg er fra 2017.

18 18 Bilag 3. Overenskomstdækning, organisationsprocent, gini for indkomst og BNP Top Land Gini, disponibel Land Overens- Land Organi- Land BNP indkomst, seneste år komst- dækning, seneste år sations- procent, seneste år 1 Island 0,246 Frankrig 98,5 Island 91,6 Luxembourg Slovenien 0,25 Østrig 98 68,6 Irland Slovakiet 0,251 Belgien 96 Sverige 67 Indien Tjekkiet 0,258 Island 90 Finland 66,5 Schweiz Finland 0,259 Sverige 90 Belgien 54,2 Norge ,263 Finland 89,3 Norge 52,5 USA Belgien 0, Malta 51,4 Saudi Arabien Norge 0,272 Italien 80 Cypern 47,7 Island Østrig 0,276 Holland 78,6 Kina 44,9 Holland Sverige 0,282 Spanien 73,1 Italien 34,4 Østrig Holland 0,285 Portugal 72,3 Luxembourg Ungarn 0,288 Slovenien 70,9 Rusland 30,5 Tyskland Polen 0,292 Brasilien 70,5 Canada 28,6 Australien Tyskland 0,293 Norge 67 Sydafrika 28,1 Sverige Frankrig 0,295 Tyskland 56 Israel 28 Belgien Korea 0,295 Luxembourg 55 Argentina 27,7 Canada Schweiz 0,296 Argentina 51,8 Østrig 27,4 Finland Irland 0,297 Israel 51 Slovenien 26,9 Storbritannien Luxembourg 0,306 Schweiz 49,2 Kroatien 26,7 Japan Canada 0,318 Cypern 47,7 Irland 26,5 Frankrig Estland 0,33 Australien 47,1 Rumænien 25,2 New Zealand Italien 0,333 Kroatien 46,7 Storbritannien 23,5 Italien Portugal 0,336 Tjekkiet 46,3 Brasilien 19,5 Israel Australien 0,337 Malta 41,8 Grækenland 18,6 Malta Grækenland 0,34 Kina 40,6 Costa Rica 18,6 Korea Spanien 0,345 Rumænien 35 New Zealand 17,9 Spanien Israel 0,346 Irland 33,5 Chile 17,9 Tjekkiet Letland 0,347 Canada 30,3 Tyskland 17,6 Cypern New Zealand 0,349 Sydafrika 29,9 Holland 17,3 Slovenien Storbritannien 0,351 Storbritannien 26,3 Japan 17,3 Portugal Litauen 0,372 Slovakiet 24,4 Portugal 16,3 Estland USA 0,391 Ungarn 22,8 Schweiz 15,7 Slovakiet Tyrkiet 0,404 Rusland 22,8 Australien 15 Litauen Chile 0,454 Estland 18,6 Spanien 13,9 Grækenland Mexico 0,459 Chile 17,9 Bulgarien 13,6 Polen Brasilien 0,47 Grækenland 17,8 Indien 12,8 Ungarn Costa Rica 0,48 Polen 17,2 Letland 12,6 Letland Sydafrika 0,62 Japan 16,7 Mexico 12,5 Tyrkiet New Zealand 15,9 Polen 12,1 Rusland Colombia 15,7 Tjekkiet 12 Kroatien Letland 13,8 Slovakiet 11,2 Rumænien Korea 11,8 USA 10,3 Chile USA 11,5 Korea 10,1 Argentina Bulgarien 10,8 Colombia 9,5 Bulgarien Costa Rica 10,6 Ungarn 9,4 Mexico Indonesien 10 Tyrkiet 8,2 Kina Mexico 9,9 Frankrig 7,9 Colombia Litauen 7,1 Litauen 7,7 Sydafrika Tyrkiet 5,9 Indonesien 7 Indonesien

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper

Læs mere

!" " # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '! """ -&/% / '!""!" "!"".!" " -, 0 %1 2 0!! " # + *! * ) ( &'! " # $! %!

!  # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '!  -&/% / '!! !.!  -, 0 %1 2 0!!  # + *! * ) ( &'!  # $! %! !""#$%&'(#) #!%*'&%&'+,-.%.'!""" -&/%/'!""!""!"".!""-, 0%12 0!!"# &'()*!*+!" # $! %! $%"" & 2008 2009 2010 Antal indvandrere og efterkommere Århus 40.835 42.993 43.933 Region Midtjylland 91.964 97.274

Læs mere

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

7. Internationale tabeller

7. Internationale tabeller 7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Det er blevet sværere at være millionær, men nemmere at blive milliardær

Det er blevet sværere at være millionær, men nemmere at blive milliardær 1 Det er blevet sværere at være millionær, men nemmere at blive milliardær Der er kommet fem gange så mange danskere på Forbes liste over dollarmilliardærer siden år 2000. De 10 danskere på Forbes liste

Læs mere

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Gå-hjem-møde Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2016.

Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2016. NOTAT 3. juli 2017 Statistik om Udlandspensionister 2016 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2016. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Analyse. Uligheden er steget i Danmark. 3. april Af Niels Storm Knigge

Analyse. Uligheden er steget i Danmark. 3. april Af Niels Storm Knigge Analyse 3. april 2019 Uligheden er steget i Danmark Af Niels Storm Knigge De senere års stigende ulighed i Danmark er blevet et varmt politisk emne. Dette notat gennemgår, hvor meget uligheden er steget

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2008 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2008 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2008 for tjenesterejser 2007 Cirkulære af 19. december 2007 Perst. nr. 103-07 J.nr. 07-5411-3 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2005 Perst. nr. 069-05 PKAT nr. J.nr. 05-5411-5 Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2006 Perst. nr. 068-06 PKAT nr. J.nr. 06-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 3 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,

Læs mere

Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2004

Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2004 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2004 2004 Cirkulære af 17. december 2003 Perst. nr. 081-03 PKAT nr. J.nr. 03-5411-3 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2004 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Oversigt over resultaterne i PISA Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA

Oversigt over resultaterne i PISA Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA Formålet med PISA Måle, om unge har kompetencer, der kan bruges

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998 Nr. 1.10 Sept. 1998 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998. x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 Nr. 1.03 April 1997 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser 2002 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2002 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af Finansministeriets,

Læs mere

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL 1999 - TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE (Til samtlige ministerier mv.) 1. Finansministeriet og centralorganisationerne har med virkning fra 1. april

Læs mere

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet Skatteministeriet J.nr. 2017-2209 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet 1 I bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2017.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2017. NOTAT 25. september 2018 Statistik om Udlandspensionister 2017 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2017. I 2017 udbetalte International Pension,

Læs mere

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

PRODUKTION & SALGSSELSKABER Globalt salg og service Danfoss sælger produkter med tilhørende service over hele verden i et globalt netværk med 118 salgsselskaber og 72 forhandlere og distributører. Salgsselskaberne ledes fortrinsvist

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret

Læs mere

Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser CIR nr 9016 af 20/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 23. november 2017 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, j.nr. 12-5411-18 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser FINANSMINISTERIET Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser 2001 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2001 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2012 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Eksemplets titel: Analyse af befolkningsudvikling- og befolkningssammensætning. Kategori: Analyse. Kommune: Faxe. Kontaktperson: Brian Sørensen

Eksemplets titel: Analyse af befolkningsudvikling- og befolkningssammensætning. Kategori: Analyse. Kommune: Faxe. Kontaktperson: Brian Sørensen Eksemplets titel: Analyse af befolkningsudvikling- og befolkningssammensætning Kategori: Analyse Kommune: Faxe Kontaktperson: Brian Sørensen Beskrivelse: Faxe Kommune har lavet en analyse over befolkningsudviklingen

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet BEK nr 1454 af 30/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 16-1626437 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om ændring

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked

Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked Dato: 2. marts 219 Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked Michel Klos Ref.nr.: D19-13416 Udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked er et emne, der fra tid til anden dukker op på

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

International statistik

International statistik International statistik 1 Udviklingen i verdens befolkning Vi bliver flere mennesker på jorden I løbet af det 20. århundrede blev jordens befolkning næsten fire gange større. I 1900 boede 1,65 mia. mennesker

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. august 2000 for tjenesterejser

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. august 2000 for tjenesterejser FINANSMINISTERIET Cirkulære om Satsregulering pr. 1. august 2000 for tjenesterejser 2000 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. AUGUST 2000 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. Personalestyrelsen

Læs mere

Arbejdsvilkår i en krisetid. Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

Arbejdsvilkår i en krisetid. Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Arbejdsvilkår i en krisetid Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Hvordan går det i Danmark? Har vi noget at have vores bekymringer i? Lykke og tilfredshed

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE,

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.11 August 2000 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, 1991-2000 x 6,7 % af befolkningen i Århus Kommune er udenlandske statsborgere. Antallet

Læs mere

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget

ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU 1 DTU det bli r til noget Leiden 2017 1 15 41 109 Norden På virksomhedssamarbejder i verden Europa Verden Antal studerende

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik august 2006 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 1. juli 2006 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

En offentlig sektor i verdensklasse

En offentlig sektor i verdensklasse En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de

Læs mere

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/17 11-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

DEN GLOBALE ULIGHED ER FALDET SIDEN 2003 - ULIGHEDEN VENTES AT FALDE YDERLIGERE FREM MOD 2035

DEN GLOBALE ULIGHED ER FALDET SIDEN 2003 - ULIGHEDEN VENTES AT FALDE YDERLIGERE FREM MOD 2035 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 31. marts 2016 DEN GLOBALE ULIGHED ER FALDET SIDEN 2003 - ULIGHEDEN VENTES AT FALDE YDERLIGERE FREM MOD 2035 De to økonomer Paolo Mauro (IMF)

Læs mere

Notat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget

Notat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle

Læs mere

International statistik

International statistik Udviklingen i verdens befolkning Verdensøkonomien International statistik siden 1898 Udviklingen i verdens befolkning Vi bliver endnu flere mennesker på jorden I løbet af det 20. århundrede blev jordens

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik september 2009 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 2000-2009 Antallet af borgere med udenlandsk herkomst i Århus Kommune (indvandrere og efterkommere)

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik september 2007 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 1998-2007 x Antallet af borgere med udenlandsk herkomst i Århus Kommune (indvandrere og efterkommere)

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Overnatningstal for Fyn Januar til juni 2014

Overnatningstal for Fyn Januar til juni 2014 Overnatningstal for Fyn Januar til juni 214 Generelt har Fyn haft en fin fremgang på 4% i antallet af overnatninger de første 6 måneder. Væksten fordeler sig således: Hoteller 6% Feriecenter Udvikling

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

International statistik

International statistik Udviklingen i verdens befolkning Verdensøkonomien International statistik siden 1898 Udviklingen i verdens befolkning Vi bliver endnu flere mennesker på jorden I løbet af det 20. århundrede blev jordens

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

International statistik

International statistik Udviklingen i verdens befolkning Verdensøkonomien International statistik siden 1898 Udviklingen i verdens befolkning Vi bliver endnu flere mennesker på jorden I løbet af det 20. århundrede blev jordens

Læs mere