Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

Transkript

1 ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven

2 Vi skal beskytte vores natur, og det skal vi gøre målrettet og effektivt. Vi er forpligtede overfor EU til at beskytte en række naturtyper og særlige arter. Det er bl.a. det, den nye lovgivning skal sørge for. 75 millioner gange om året går danskerne en tur i skoven. Mulighederne for dem, der bruger naturen, bliver nu bedre. Adgangsvejene til naturområder og skove sikres bedre. Samtidigt bliver udfoldelsesmuligheder for børn og unge bedre. F.eks. bliver det lettere at opføre skovbørnehaver og spejderhytter. Skovene skal bevares som skove. Skovdriften bliver friere. Det gavner hverken naturen eller skovejeren at have detaljerede regler for, hvordan skovene skal dyrkes. Det vil give mere variation og mulighed for mere natur og ejeren vil få lettere ved at drive erhverv. Med forslagene til ny skovlov og en ændret naturbeskyttelseslov inviterer regeringen til et samarbejde med hele Danmark om vores skove og natur. Miljøminister Hans Chr. Schmidt

3 Beskyt naturen Meget af den gamle danske egeskov er blandt de naturtyper, EU-landene har udpeget som særligt bevaringsværdige. EU har det mål at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed i Beskyttelse af de særlige arter og naturtyper i de internationale beskyttelsesområder er et led i bestræbelserne på at nå målet. I Danmark drejer det sig om ca. 40 arter og ca. 60 naturtyper, heraf 10 i skov. Beskyttelsen af naturtyper og arter sker gennem registrering, planlægning og aktiv indsats i marken. F.eks. gennem aftaler med ejerne om hedepleje, om at bevare urørt skov, om at ophøre med at dræne et vådområde eller lignende. Egeskov i Østjylland, foto: Bert Wiklund Myndighederne får nu pligt til at gennemføre beskyttelsen af arter og naturtyper i de internationale naturområder enten ved aftaler eller afgørelser. Ejerens eventuelle tab dækkes. Udenfor de internationale naturbeskyttelsesområder kortlægges og beskyttes særligt værdifuld skovnatur gennem frivillige aftaler med skovejerne. Og samtlige overdrev i Danmark over en vis størrelse bliver beskyttet mod ændringer. Overdrev, foto: Ole Malling Reglerne for fredninger ændres af hensyn til naturen, de berørte borgere og økonomien. Fredninger skal nu altid understøtte EU s naturindsats. Og før man foreslår en fredning, skal der udarbejdes overslag over, hvad fredningen vil koste. På den måde vil omkostningerne ved en fredning blive overvejet på et tidligt tidspunkt. Og de nye regler vil sørge for, at fredningssagerne afsluttes væsentligt hurtigere end i dag.

4 Slip skoven fri Nørreskoven ved Vejle er fredskov ligesom 85% af skoven i Danmark er det. Fredskov skal blive ved med at være skov. Sådan har det været siden Danmarks første skovlov i Siden dengang er det danske skovareal firedoblet. Hvad skal skovene kunne give os? Træ, natur, friluftsliv? Der må løbende opstilles mål og besluttes, hvordan målene skal nås. Regeringens svar går bl.a. ud på at slippe skoven fri, og i højere grad lade naturen råde i skoven. Nørreskoven ved Vejle, foto: H. Staun Det skal være lettere at dyrke skoven naturnært. Ved denne skovdrift overlades meget af arbejdet til naturen, som i denne skov på Fyn. Her er der ikke behov for at plante eller bekæmpe ukrudt. Ny skov vokser op under den gamle helt naturligt. Naturnær skovdrift og frihed hører sammen. Skovejeren skal have mulighed for at tilrettelægge skovdriften efter de forhold, som naturen tilbyder. Uden unødvendige begrænsninger i driften. Det vil styrke både naturen og skovejerens muligheder for at drive erhverv. Skov på Fyn, foto H. Staun F.eks. indebærer skovlovsforslaget, at der først skal være skov på et ryddet skovareal efter 10 år, mod en praksis i dag på 2-4 år. Nu bliver der tid til at vente på, at skoven kommer af sig selv naturligt fremfor at plante skoven.

5 Græsning i skov, foto: Skov- og Naturstyrelsen Skoven skal bevares, men der behøver ikke at være træer på hver eneste plet. Som noget nyt kan op til 10% af arealet, som i dag er skov, blive til naturareal uden skov, og andre 10% kan anvendes til græsning med husdyr. Skoven kan også få lov til bare at passe sig selv tidligere var det et krav, at skoven skulle dyrkes. Som hidtil kan skovejere få tilskud til at gøre en ekstra indsats for at beskytte naturen i skovene, at indføre naturnær skovdrift, at plante ny skov, at udvikle skovenes produkter og den økonomisk vigtige juletræproduktion. Og samfundet understøtter også skovbrugserhvervet ved tilskud til rådgivning og forskning. Det nye er, at vi i højere grad løbende kan målrette og prioritere tilskud til de aktuelt vigtigste formål. I dag er de vigtigste formål først og fremmest at passe på naturen i skoven og at fremme et bæredygtigt skovbrug.

6 Brug naturen Alle er velkomne i naturen. I 2002 indgik landbrugets og skovbrugets organisationer, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og miljøministeren en aftale om bedre adgang til naturen. Aftalen bliver nu til lov. Særligt vigtigt er det, at amterne nu kan forhindre at en adgangsvej til natur, eller til en skov, nedlægges. Aftalen udvider også mulighederne for at færdes i naturen til fods og på cykel, og for at rytterne kan ride på stranden uden for badesæsonen. Adgangsvej, foto: Bert Wiklund Børn og unge skal have bedre muligheder for et aktivt liv i naturen bl.a. i skovbørnehaver og spejderhytter. Det kræver ikke længere dispensation at opføre dem. Men der skal fortsat være hånd i hanke med hvor de skal ligge i skoven og hvordan de må se ud. Boliger, som ikke er nødvendige for skovdriften, må fortsat ikke ligge i skoven. Skovlegeplads, foto: Nana Reimers Spejderhytte, foto: Skov- og Naturstyrelsen

7 Når skovejeren vil arbejde i sin skov, kan han nu opføre et beskedent lille arbejdsskur på max. 10 m 2 til opbevaring af redskaber mv., hvis der ikke er en sådan mulighed i forvejen. Det vil gøre det lettere for skovejerne selv at passe deres skove. Skovejer, foto: Skovdyrkerforeningen Hvis du vil vide mere Skovlovsforslaget og forslaget til revision af naturbeskyttelsesloven, som fremlagt i Folketinget, findes i sin helhed på Hvis du vil vide, hvad andre mener Høringssvarene fra den offentlige høring af de to forslag findes på De versioner af lovforslagene, som blev sendt i høring, findes på

8