Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
|
|
|
- Philip Overgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der får en ungdomsuddannelse. Der er særligt fokus på unge, hvis forældre ikke selv har en ungdomsuddannelse. Analysens hovedkonklusioner Over de sidste tyve år er der sket en stigning i andelen af 25- årige, som gennemfører en ungdomsuddannelse, på 4,6 procentpoint. I 218 var der således 81,4 pct. af de unge, som havde en ungdomsuddannelse. Blandt unge, hvis forældre ingen ungdomsuddannelse har, er der sket et fald i andelen, som gennemfører en ungdomsuddannelse, på 2,9 procentpoint. Faldet skal ses i lyset af en ændring i gruppens sammensætning i retning af en større andel ressourcesvage personer, samt en betydelig mindre gruppe. Det er kun mændene, der har oplevet et fald i andelen af 25-årige med en ungdomsuddannelse, i gruppen af unge, hvis forældre står uden en ungdomsuddannelse. Mens kvinderne i gruppen har haft en uændret andel. Et lavt fagligt resultat ved 9. klasses afgangsprøver i dansk og matematik har en negativ betydning for sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Generelt får mændene lidt lavere karakterer end kvinderne.
2 Indhold 1 Baggrund og indledning Metode og data Data Population Resultater Flere får en ungdomsuddannelse Betydningen af køn Betydningen af faglige resultater Alder ved gennemførelse af ungdomsuddannelse Side 2 af 12
3 1 Baggrund og indledning Siden 199 erne har der været politiske målsætninger på uddannelsesområdet. Fx målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have gennemført mindst en ungdomsuddannelse i 215. I dag indeholder ungemålsætningen, at mindst 9 procent af de 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 23 samt et ønske om at halvere andelen af unge under 25, som hverken er i job eller i uddannelse 1. Målsætningen i dag sigter især mod et løft af de unge, der i dag hverken har tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse, samt at de unge så vidt muligt skal have en uddannelse, mens de er unge. Side 3 af 12 Kommunerne har ansvaret for at ruste eleverne til en ungdomsuddannelse via ungdomsuddannelsesvejledning og de kommunale skoler. Derfor er det vigtigt, at kommunerne har fokus på overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse for, at målsætningen om, at 9 pct. skal have en ungdomsuddannelse kan realiseres. I nuværende analysenotat sættes der fokus på, hvordan det går med at bryde den social arv omkring ungdomsuddannelse. Fokusset er især på gruppen af unge, hvis forældre ikke selv har en ungdomsuddannelse. Det er vigtigt, at alle grupper kommer med i den positive udvikling med at gennemfører en ungdomsuddannelse også de unge, som kommer fra familier uden kompetencegivende uddannelse. I analysenotatet ses der på udviklingen af 25-årige, som gennemfører en ungdomsuddannelse, blandt unge, hvis forældre ingen ungdomsuddannelse har, sammenlignet med unge, hvis forældre har en ungdomsuddannelse. Derudover er der fokus på kønsaspektet samt betydningen af den faglige præstation ved 9. klasses afgangsprøver. 2 Metode og data 2.1 Data Der er anvendt registerdata fra Danmarks Statistik forskeradgang. De 25-åriges og deres forældres uddannelsesniveau stammer fra elevregisteret, som indeholder alle offentlige regulerede uddannelser. Der analyseres kun på ungdomsuddannelser, der er kompetencegivende (kompetencegivende almen uddannelse og erhvervskompetencegivende uddannelse). 1 Kilde: Undervisningsministeriet.dk
4 2.2 Population Der analyseres på personer, der primo det pågældende år er fyldt 25 år og bosat i Danmark. Derudover betinges der på, at de unge skal have taget udskolingen i en grundskole i Danmark. Denne betingelse sikrer, at alle de 25- årige har haft samme betingelser, for efter 9. klasse, at tage en ungdomsuddannelse. Fx sikre afgrænsningen, at der ikke analyseres på indvandrere, som er indvandret til landet efter 9. klasse. Et vigtigt fokuspunkt i nuværende analysenotat er de unges forældres uddannelsesniveau. Derfor indgår kun personer, hvor både de unges og mindst én af forældrenes uddannelsesoplysninger er registreret i Danmarks Statistiks elevregister. Det indebærer, at mange indvandrere og efterkommere ikke er medtaget i analysen, da deres forældres og egne uddannelsesoplysninger er mangelfulde, jf. tabel Side 4 af 12 Elevernes uddannelsesoplysninger er fra primo det år, hvor personen er fyldt 25 år. Forældrenes uddannelsesoplysninger er fra det år, hvor den unge er 15 år, dvs. det år hvor størstedelen af de unge stod over for at skulle fra grundskolen og videre til en ungdomsuddannelse. Der anvendes uddannelsesoplysning fra den forældre med det højeste uddannelsesniveau. Ovenstående afgrænsninger betyder, at næsten 8 pct. af alle de 25-årige i 218 indgår i analysen. I 1998 indgår 9 pct. af alle 25-årige, jf. tabel Den højere andel, der er med i 1998 skyldes, at indvandrere og efterkommere udgjorde en mindre andel af det samlede antal 25-årige. Tabel Antallet af personer i analysen 1998 og 218 Antal 25-årige i Antal 25-årige i befolkningen analysen Pct. med i analysen 1998 Danskere ,8 Indvandrere ,8 Efterkommere ,5 I alt ,3 218 Danskere ,6 Indvandrere ,7 Efterkommere ,8 I alt ,6 Pga. fokus på de unges families uddannelsesbaggrund kan andelen, som gennemfører en ungdomsuddannelse, ikke sammenlignes med andre analyser, hvor der kun ses på om unge har gennemført en ungdomsuddannelse eller ej.
5 Resultater 3.1 Flere får en ungdomsuddannelse Flere får en ungdomsuddannelse Andelen af 25-årige, som har gennemført en ungdomsuddannelse, er steget med 4,6 procentpoint over de sidste tyve år. Fra 76,7 pct. i 1998 til 81,4 pct. i 218. Lavere andel 25-årige gennemfører en ungdomsuddannelse blandt unge med ufaglærte forældre Der er stor forskel på andelen, som gennemfører, hvis der opdeles på om forældrene selv har en ungdomsuddannelse eller ej. 59,3 pct. af de unge, hvis forældre ikke selv har en ungdomsuddannelse, har endnu ikke gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årig. Mens det blandt unge, hvis forældre har en ungdomsuddannelse, er 84,4 pct. Side 5 af 12 Der er sket et fald i andelen, som gennemfører en ungdomsuddannelse, blandt unge, hvis forældre ingen ungdomsuddannelse har, på 2,9 procentpoint over de sidste tyve år. Fra 62,2 pct. i 1998 til 59,3 pct. i 218. Omvendt er andelen steget med 2,6 procentpoint blandt unge, hvis forældre har en ungdomsuddannelse. Fra 81,8 pct. i 1998 til 84,4 pct. i 218. Figur 3.1.1: Udviklingen i andelen af unge 25-årige med en ungdomsuddannelse fordelt på forældrenes uddannelsesniveau ,8 76,7 84,4 81,4 25-årige, forældre med Alle 25-årige 62,2 59,3 25-årige, forældre uden Den faldende andel uden en ungdomsuddannelse skal ses i lyset af et kæmpe fald i antallet af unge, som har forældre uden en ungdomsuddannelse. Det kæmpe fald kan ses i sammenhæng med, at der over de sidste tyve år er sket et kraftigt fald i efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft og en stigning i efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft. I 1998 var det hver fjerde 25-årig, hvis forældre stod uden en ungdomsuddannelse, mens det tyve år senere i 218 er godt hver tiende, jf. figur Det betyder, at gruppen af unge med forældre uden en ungdomsuddannelse, er markant anderledes i dag, end for tyve år siden.
6 Figur Udviklingen i antallet og andelen af 25-årige, med forældre uden en ungdomsuddannelse Antal (venstre akse) Andel (højre akse) Side 6 af 12 Lav tilknytning til arbejdsmarkedet Ændringen i gruppens sammensætning giver sig bl.a. i udtryk ved gruppens arbejdsmarkedstilknytning. I 1998 stod 43 pct. af forældrene uden en ungdomsuddannelse og uden for arbejdsmarkedet. Mens det i 218 var 53 pct. af gruppen, jf. figur Blandt gruppen af 25-årige, hvis forældre har en ungdomsuddannelse, har andelen været nogenlunde konstant i perioden på ca. 2 pct. Figur Udviklingen i andelen af forældre udenfor arbejdsmarkedet, pct årige, forældre uden Alle 25-årige 25-årige, forældre med 1 Note: Der analyseres på forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet to år før de unge bliver 25 år, pga. manglende data i 217 og 218. Der ses på forælderen med tættest tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. hvis den ene part står uden for arbejdsmarkedet, mens den anden omvendt er i arbejde eller midlertidig arbejdsløs, så registreres den unge, som at forældrene ikke er uden for arbejdsmarkedet. Datakilden ændres i 28, hvilket kan påvirke resultatet lidt, derfor er udviklingen i begge grupper medtaget, så udviklingen kan sammenlignes mellem grupperne.. Der er anvendt RAS til at bestemme forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet.
7 Ovenstående figur viser, at gruppen, hvis forældre ingen ungdomsuddannelse har, er blevet mere ressourcesvag end gruppen var for tyve år siden. Dette perspektiv skal tages med, når vi ser et fald i andelen af unge, som ingen ungdomsuddannelse får, blandt gruppen. Sandsynligheden for, at de unge får en ungdomsuddannelse falder yderligere, hvis forældrene både ingen ungdomsuddannelse har samt står udenfor arbejdsmarkedet, jf. tabel I 218 var det godt halvdelen (52,2 pct.) af de unge i denne gruppe, som havde gennemført en ungdomsuddannelse. Hvis forældrene ingen ungdomsuddannelse har, men er i arbejde eller midlertidig arbejdsløs så er det to ud af tre unge (67,2 pct.), som har gennemført en ungdomsuddannelse. Side 7 af 12 Sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse er faldet over de sidste tyve år både blandt unge, hvis forældre ingen ungdomsuddannelse har og forældre som står udenfor arbejdsmarkedet, samt blandt unge, hvis forældre ingen ungdomsuddannelse har, men er i arbejde eller arbejdsløs, jf. tabel Sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse er omvendt steget over de sidste tyve år blandt unge, hvis forældre har en ungdomsuddannelse, både blandt dem, hvis forældre står uden for arbejdsmarkedet og blandt de unge, hvis forældre er inden for arbejdsmarkedet (i arbejde eller midlertidig arbejdsløs). Tabel Andelen af 25-årige med en ungdomsuddannelse fordelt på forældrenes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet, 1998 og 218 Andel af de 25-årige med en Ændring Ingen ungdomsuddannelse Udenfor arbejdsmarkedet Pct. point x x 53,1 52,2 -,9 x 69,1 67,2-1,9 x 73,7 75,4 1,7 84,1 87, 2,9 Figur viser, hvor meget de enkelte grupper fylder i det samlede billede. Her ses det, at gruppen af 25-årige, hvis forældre ingen ungdomsuddannelse har er blevet betydelig mindre. Derudover ses det, at gruppen af 25- årige, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, men hvis forældre har en ungdomsuddannelse, har været stort set konstant over de sidste tyve år, og i 218 udgør de stadig 14 pct. af alle 25-årige.
8 Figur Udviklingen i analysegruppernes størrelse, pct Ingen ungdomsuddannelse - forældre uden Ingen ungdomsuddannelse - forældre med Ungdomsuddannelse - forældre uden Ungdomsuddannelse - forældre med Side 8 af Betydningen af køn Helt generelt er der flere kvinder end mænd, der får en ungdomsuddannelse. I 218 havde 83,6 pct. af kvinderne gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årige, mens det blandt mændene var 79,3 pct. Forskellen i sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse mellem kønnene er blevet større over de sidste tyve år. I 1998 var der 2,5 procentpoint flere kvinder end mænd, der fik en ungdomsuddannelse, i 218 er forskellen 4,3 procentpoint. Figur Udviklingen i andelen af 25-årige, der gennemfører en ungdomsuddannelse, fordelt på køn og om forældrene har en ungdomsuddannelse, pct årige kvinder, forældre med 25-årige mænd, forældre med 25-årige kvinder, forældre uden 25-årige mænd, forældre uden
9 I 218 havde 55,1 pct. af de 25-årige mænd en ungdomsuddannelse blandt unge, hvis forældre ikke har en ungdomsuddannelse, i 1998 var andelen,8 pct., dvs. et fald på 5,7 procentpoint. Blandt kvinderne var det 63 pct. i 218, der havde en ungdomsuddannelse, hvilket er en uændret andel i forhold til Forskellene mellem kønnene har udviklet sig i forskelligt tempo i de to analysegrupper. Den største forskel mellem kønnene er sket blandt gruppen af 25-årige, hvis forældre ingen ungdomsuddannelse har, jf. figur I 1998 var der 2,9 procentpoint flere kvinder end mænd, der fik en ungdomsuddannelse, i 218 er forskellen vokset til 8,6 procentpoint. Side 9 af 12 Blandt gruppen af unge, hvis forældre har en ungdomsuddannelse, følger forskellene i kønnene stort set den generelle trend. I 1998 var forskellen i andelen 2,4 procentpoint, mens den i 218 var steget til 3,7 procentpoint, jf. figur Betydningen af faglige resultater En større andel af de unge, hvis forældre står uden en ungdomsuddannelse, fik under 2 og mellem 2-4 i karaktergennemsnit i dansk og matematik ved 9. klasses afgangsprøve, jf. figur Mens en langt større andel af de unge, hvis forældre har en ungdomsuddannelse, fik et karaktergennemsnit på 7-9 og over 9 ved afgangsprøverne i dansk og matematik. Figur 3.4.1: Karakterfordeling ved 9. klasses afgangsprøve fordelt på forældrenes uddannelsesniveau for 25-årige i årige, forældre med 25-årige, forældre uden 1 Under eller mere Note: Kun beregnet for unge, der var oppe i 9. klasses afgangsprøve i skoleåret 27/28 og som var 25 år primo 218. Karaktergennemsnit i dansk og matematik. Lavt fagligt resultat ved 9. klasses afgangseksamen har en negativ betydning for sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse, jf. figur Denne sammenhæng gælder uanset de unges baggrund. Således er
10 forskellene i sandsynligheden for at læse videre mellem de to grupper betydelig mindre, når der tages højde for de unges karaktergennemsnit i dansk og matematik. Figur 3.4.2: Andelen af de 25-årige, som har gennemført en ungdomsuddannelse, fordelt på karaktergennemsnittet ved 9. klasses afgangsprøve, Under eller mere Note: Kun beregnet for unge, der var oppe i 9. klasses afgangsprøve i skoleåret 27/28. Karaktergennemsnit i dansk og matematik. 25-årige, forældre med 25-årige, forældre uden Side 1 af 12 Generelt får pigerne lidt højere karakter end drengene. Den største kønsforskel ses blandt gruppen af 25-årige, hvis forældre ikke har en ungdomsuddannelse, jf. figur pct. af drengene fik under 2 i dansk og matematik, mens det gjaldt 1 pct. af pigerne. Figur 3.4.3: Karakterfordeling ved 9. klasses afgangsprøve fordelt på forældrenes uddannelsesniveau og køn, årige mænd, forældre med 25-årige kvinder, forældre med 25-årige mænd, forældre uden 25-årige kvinder, forældre uden Under eller mere Note: Karakter i dansk og matematik ved 9. klasses afgangsprøve
11 Der er ikke store kønsforskelle i andelen, som gennemfører en ungdomsuddannelse, på de enkelte karaktergrupper, jf. figur Dog er der lidt flere kvinder end mænd, der får en ungdomsuddannelse, blandt de unge med lave karakterer, og hvis forældre ingen ungdomsuddannelser har. Omvendt er der lidt flere mænd end kvinder, der får en ungdomsuddannelse, blandt de unge med de højeste karakter, og med en baggrund hvor forældrene ikke har en ungdomsuddannelse. Figur 3.4.4: Andelen af de unge årige, som har gennemført en ungdomsuddannelse, fordelt på karaktergennemsnittet ved 9. klasses afgangsprøve, køn og forældrenes uddannelsesniveau Under eller mere Side 11 af årige mænd, forældre med 25-årige kvinder, forældre med 25-årige mænd, forældre uden 25-årige kvinder, forældre uden Note: Karakter i dansk og matematik ved 9. klasses afgangsprøve 3.4 Alder ved gennemførelse af ungdomsuddannelse Gennemsnitsalderen for gennemførelse af ungdomsuddannelse er højere for unge, hvis forældre ingen ungdomsuddannelse har end gruppen af unge, hvis forældre har en ungdomsuddannelse, jf. figur I 218 var gennemsnitsalderen 2,8 år blandt de 25-årige, hvis forældre ikke har en ungdomsuddannelse. Blandt gruppen af 25-årige, hvis forældre har en ungdomsuddannelse, er alderen 2,1 år, jf. figur
12 Under 18 år år 19-2 år 2-21 år år år år år Figur Fordeling af alder ved gennemført ungdomsuddannelse, årige, forældre uden 25-årige, forældre med Side 12 af 12 Fra 1998 til 215 er der sket en stigning i gennemsnitsalderen for, hvornår de 25-årige har gennemført deres ungdomsuddannelse. De sidste tre år har gennemsnitsalderen været faldende, jf. figur Figur Udviklingen i gennemsnitsalderen ved gennemførslen af ungdomsuddannelsen 22, 21,5 21, 2,5 2, 25-årige, forældre uden 25-årige, forældre med 19,5 19,
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Færre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den
Under samme tag som svigermor
Under samme tag som svigermor Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 5 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i antallet og andelen af familier, der bor sammen med
Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder
Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Hvor lang tid bor man alene efter partnerens
Hvor lang tid bor man alene efter partnerens død? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk E-mail: NCA@kl.dk Side 1 af 10 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvor lang tid de ældre bor alene efter
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Analyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?
NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Under samme tag som svigermor
Under samme tag som svigermor Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 6 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i antallet og andelen af familier, der bor sammen med
Folkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
unge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard
Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik
Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk
Elever i grundskolen, 2015/16
Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler
Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Uddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen
14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed
Minianalyse: De ufokuserede studenter
Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter
Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor
Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene
Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Flere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
De forberedende tilbud og de udsatte
April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme
I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole
28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der
Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget
Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik
Folkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013
NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013 OVERBLIK OG GENNEMGANG KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Side INKLUSIONSBAROMETRET - JANUAR 2013 - OVERBLIK For hvert mål vises,
ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
HVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER
Ældres indkomst og pensionsformue
Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue
Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
HVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne
Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Af Lasse Vej Toft, Analyse- og makroenheden, Økonomisk Sekretariat, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at beskrive udviklingen i andelen af fuldtidsbeskæftigede
Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Videre i uddannelsessystemet
Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp
Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp Mange kontanthjælpsmodtagere klarer sig tilsyneladende allerede dårligt i folkeskolen. Der er således en meget klar sammenhæng mellem elevernes karakterer
Opvækst i ghettoområder
Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,
Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer
Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom i opvæksten og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet store dele af opvæksten, sætter tydelige spor i børns chancer
Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag
Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang
Studenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.
2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000
Analyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
De sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Folkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik
Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende
Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,
Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16
Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.
Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor
Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Andel af 9. kl. med ikke-vestlig baggrund 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 G-område Almen HP Almen ej HP Ikke Almen Andelen af 9.klasses elever med 4 i dansk
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Faktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler
Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største
Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011
Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Stærk social arv i uddannelse
fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7
Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.
A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling
Elevtal for grundskolen 2009/2010
Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt
Ensomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den
Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015
Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.
Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger
Sociale investeringer i udsatte boligområder Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Politiske perspektiver (Længere på literen) Offentlige udgifter Offentligt forbrug 513 mia. kr. Indkomstoverførsler
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse
16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller
Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?
6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge
Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark
Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:
FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse
FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til
18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU