kvalitetsrapport skoler Kvalitetsrapport lokalrapport for stensagerskolen

Transkript

1 kvalitetsrapport skoler Kvalitetsrapport lokalrapport for stensagerskolen

2 indhold Kort om kvalitetsrapporten for 3 Skolebeskrivelse Opfølgning på sidste kvalitetsrapport og samtale Forældresamarbejde Forældrenes tilfredshed med samarbejdet Forældrenes tilfredshed generelt Læring og udvikling Faglige fokuspunkter Passende udfordringer Overgang til ungdomsuddannelse og 95 % målsætningen Trivsel og sundhed Elevernes trivsel Elevernes fravær og bekymrende fravær Elevernes fysiske sundhed og vaner Tilfælde af magtanvendelse Hændelser med trusler og vold Rummelighed Fællesskaber og inklusion Mobning Skolebestyrelsens udtalelse 21 2 kvalitetsrapport

3 Kort om kvalitetsrapporten for Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Fakta om Stensagerskolen 206 Elever Stensagerskolen Stensagervej Viby J Tlf.: Skoleleder: Bente Mortensen stensagerskolen@bu.aarhus.dk Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra sko-lens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 kvalitetsrapport

4 Skolebeskrivelse Sådan er vi: Stensagerskolen er en specialskole i Aarhus Kommune for elever generelle indlæringsvanskeligheder, autismespektrumforstyrrelser og /eller multiple funktionsnedsættelser. Mange af eleverne har epilepsi, syns- og høreproblemer og enkelte er døvblinde, hvilket alt i alt giver en skole med stor kompleksitet. Stensagerskolen har som vision at være den bedst tænkelige skole for de børn, som visiteres hertil. Derfor yder skolen et helhedsorienteret skole- og fritidstilbud, som har til opgave at opfylde det enkelte barns behov for: Forbundethed, altså oplevelsen af at høre til i et fællesskab på egne præmisser Anerkendelse, at blive set, hørt og mødt, som den person man er Bevægelse, at have mulighed for at handle i situationen Kontrol over eget liv, altså at kunne opnå indflydelse og få overblik over opgaver og handlemuligheder arbejder ud fra et bredt læringsbegreb for at kunne sikre udvikling af alle skolens elever i forhold til deres mangeartede talenter og kompetencer. Stensagerskolen vil altid bestræbe sig på at give barnet mulighed for at udvikle sig i værdige relationer. s opgave kræver et personale, som er fagligt bredt sammensat, så der altid kan ske en tværfaglig vurdering og/eller udredning af det enkelte barns tilbud. Derfor er der ansat lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, fysioterapeuter, talepædagoger, musikterapeut, it-vejledere og læsevejleder. Personalets kompetencer skal hele tiden være i spil, og vi skal være på forkant med de nyeste undervisningsmetoder. Ikke fordi vi til enhver tid skal tage de nye undervisningsmetoder i brug; men først og fremmest fordi vi skal kunne argumentere for, hvorfor vi anvender nogle metoder frem for andre. Stensagerskolen har åben fra kl til kl hver dag hele året, hvilket indbefatter morgenåbning i sfoén fra 6.30 til 8.00 og sfo-tilbud om eftermiddagen efter undervisningens ophør. Stensagerskolen yder specialundervisning i henhold til Folkeskolelovens 20, stk.2 samt Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 1, stk.1. 4 kvalitetsrapport

5 Opfølgning på sidste kvalitetsrapport og samtale Udviklingspunkter Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: 1. APV/ særligt med henblik på vold og trusler om vold 2. It-teknologi (Ipad, Smartboard) 3. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO 4. Værdiregelsæt og ordensregler i skolebestyrelsen opfølgning Som opfølgning på vores aftaler har vi : 1. vold og trusler om vold Vi har intensiveret vores arbejder på at få indberettet alle tilfælde af vold, trusler og magt-anvendelser, hvilket betyder, at vi får et bedre materiale at arbejde med. Det vil også have den konsekvens, at vi i første omgang får et stigende antal indberetninger. Statistik bruges mere konkret på afdelingsmøder, teammøder af arbejdsmiljøgrupperne. Generelt øget fokus på at få arbejdsmiljøgrupperne til at fungere bedre i afdelingerne, så der handles hurtigere i dagligdagen. Der har været afholdt 6 Studio III kurser indtil nu (96 personaler) samt uddannelse af 2 Studio III instruktører, som kan afholde kurser på skolen. Klasser/grupper skal udarbejde konflikthåndteringsplaner og AM- Grupperne tjekker op på disse ved arbejdsmiljøgennemgang. Den fysiske arbejdsmiljøgennemgang suppleres med 1 årligt psykisk rundering, hvor emner som vold, trusler, magtanvendelser samt pædagogiske tiltag tages op. Volds politik er blevet adskilt fra magtanvendelsespolitik, og begge er blevet reviderede inden for det sidste år. 2. it-teknologi Vi har investeret i omfattende indkøb og afholdt kurser for personalet. 3. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Vi har udfærdiget omfangsrige Mål- og indholdsbeskrivelser for de tre afdelinger i SFOén. 4. værdiregelsæt og ordensregler i skolebestyrelsen Vi har sammen med skolebestyrelsen udfærdiget et Visions og Værdidokument. 5 kvalitetsrapport

6 resultat Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved : Vedr. 1. Stigende antal indberetninger. Der tales generelt mere om problematikken, og der sker hurtigere pædagogiske ændringer i forhold til enkelte elever. Der er generelt udarbejdet flere håndteringsplaner i klasser/grupper med fokus på konfliktdæmpende adfærd. Vedr. 2. Alle elever bliver tilbudt undervisning baseret på it-teknologi. Vedr. 3. Vi har dokumenteret den praksis, der foregår i SFOén. Vedr. 4. Vi har haft en spændende diskussion i såvel personalegruppen som i skolebestyrelsen. 6 kvalitetsrapport

7 Forældresamarbejde Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på Vi samarbejder først og fremmest med forældrene om den enkelte elevs undervisningsplan. Det er vigtigt, at skole og forældre samstemmer forventningerne til det tilbud, den enkelte elev får tilbudt Vi afholder forældremøder og skole-hjem samtaler Vi kommunikerer dagligt gennem forældreintra og kontaktbøger Vi har jævnlig telefonkontakt med forældrene, hvor det skønnes hensigtsmæssigt Vi inviterer til begivenhedsbestemte arrangementer på skolen Vi har Åben legeplads nogle gange om året Vi har tilbud om forældrekurser Vi har tilbud om søskendekurser Vi afholder temamøder for forældrene Vi tager på hjemmebesøg Som resultat ser vi, at Vi har en fin forældretilfredshed, som vi hele tiden stræber efter at gøre endnu bedre. 7 kvalitetsrapport

8 Forældrenes tilfredshed med samarbejdet Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 85,9 % 84,9 % 78,0 % Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet i skolen 84,5 % 85,6 % 75,7 % Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem 50,0 % 58,9 % 55,1 % Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 8 kvalitetsrapport

9 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad deres eget bidrag til samarbejdet med skolen 82,5 % 83,5 % 81,3 % Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse Forældrenes tilfredshed generelt Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 78,5 % 84,9 % 79,7 % SFO samlet set 84,5 % 87,0 % 81,6 % Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 9 kvalitetsrapport

10 Læring og udvikling Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på Kommunikation er omdrejningspunktet for al læring på Stensagerskolen. Vores fokus er især rettet mod den enkelte elevs potentialer og udviklingsmuligheder. Vi skal nødvendigvis kunne noget helt særligt på en specialskole, og det kræver stor pædagogisk og didaktisk indsigt og viden hos det pædagogiske personale, at kunne sikre vores elever det nødvendige og relevante tilbud. Til hjælp for dette bruger vi bl.a. Tegn Til Tale, TEACCH-inspirerede principper, Boardmaker, Sprog og Motorik, Sprog og Musik, social stories, førskole aktiviteter, digitale læringsmidler (Smartboards, ipads, computer og talemaskiner), læringsstile, Hop om bord, Low Arousel, mentalisering (robusthed) og naturligvis almindelige skolefag. Som resultat ser vi, at... Vores elever trives og udvikler sig. 10 kvalitetsrapport

11 Faglige fokuspunkter Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Hvilke faglige fokuspunkter arbejder skolen i særlig grad med i skoleåret /2014? Dynamisk udredning StudioIII Videoanalyse IPad - brug i undervisningen Forældrekurser Passende udfordringer Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn 61,4 % 72,4 % 56,4 % Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 11 kvalitetsrapport

12 Overgang til ungdomsuddannelse og 95 % målsætningen Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med s specialskoler s indsats for at forberede eleverne til deres videre forløb efter skolen 58,0 % 54,1 % 64,2 % Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. Spørgsmålet stilles kun til forældre med børn på afsluttende spor. 12 kvalitetsrapport

13 Trivsel og sundhed Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på s sundhedspolitik s motionstilbud Personalets håndtering af konflikter (Low Arousel, StudioIII) Relationel pædagogisk tilgang til eleverne Som resultat ser vi, at Generel trivsel hos eleverne. 13 kvalitetsrapport

14 elevernes trivsel Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med barnets trivsel i skolen 87,8 % 84,0 % 84,4 % Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse Elevernes fravær og bekymrende fravær I nedenstående tabel findes en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 / / /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse 3,4 4,4 4,8 3,3 Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 1,8 1,1 2,0 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 11,6 9,8 7,9 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 16,8 15,3 14,7 11,3 14 kvalitetsrapport

15 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 / / /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 9,5% 7,7% 7,3% 5,8% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær 82,3% 36,6% 38,8% 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 / / /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 54,6% 25,0% 27,5% 19% 15 kvalitetsrapport

16 Elevernes fysiske sundhed og vaner Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige klassetrin - <5 12,5 % 11,7 % 6. klassetrin ,2 % 9. klassetrin ,1 % Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15årige 2012 uden fyldninger i tænderne 64,7% 54,6% 66,7% 62,5% med mange huller (>6 huller) 11,8% 9,1% 8,3% 6,1 % 16 kvalitetsrapport

17 Kvalitetsrapport for skoler Tilfælde af magtanvendelse Hvor mange tilfælde af magtanvendelse forekom i skoleåret 2012/? 272 Hvor mange børn fordelte sagerne vedr. magtanvendelse sig på i skoleåret /? 69 Hvad gøres for at nedbringe omfanget af magtanvendelse? Se under udviklingspunkter: Udarbejdet ny magtanvendelsespolitik. Vi arbejder på at få alle magtanvendelser indberettet. Der skal udarbejdes håndteringsplaner for elever for at undgå magtanvendelser. Stort fokus på at der ikke må planlægges med magtanvendelser, så der i stedet skal ændres på de pædagogiske aktiviteter samt tilgangen til eleverne. Stort fokus på low arousal tilgang. Supervision hos tilknyttede PPRpsykologer Sparring med Studio III instruktører Sparring med ledelse Videoanalyse; med fokus på aflæsning af elever, for at øge personalets forståelse for de enkelte elevs afværgende og tilnærmende udtryk. Sensory Profile udredninger for at øge personalets forståelse for de enkelte elevers behov for sansemæssige stimuli og afskærmning. Indretning af lokaler og omgivelser 17 kvalitetsrapport

18 Hændelser med trusler og vold Hvor mange episoder med vold eller trusler om vold blev indberettet for skoleåret 2012/? 1074 Hvor mange episoder har i skoleåret 2012/ resulteret i anvendelse af Falcks kriseberedskab? 0 Hvad gøres for at nedbringe antallet af episoder med vold eller trusler om vold? Se under udviklingspunkt samt under magtanvendelse Revideret vold og trusler om vold politik 18 kvalitetsrapport

19 Rummelighed Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på Alle skolens elever skal føle sig Forbundne, dvs de skal føle, at de hører til i et fællesskab på egne præmisser. Vi arbejder med klasser/grupper, hvor sammensætningen af elever dækker over elever med eller uden talesprog, kørestolsbrugere og motorisk velfungerende elever, samt et kognitivt niveau hos eleverne, der spænder over flere udviklingsår. Det medfører, at eleverne lærer at støtte og hjælpe hinanden, og dermed opleve betydningen af fællesskabet muligheder. Som resultat ser vi, at Vi oplever, at de fleste elever er åbne og rummelige i forhold til hinandens handicap og adfærd. 19 kvalitetsrapport

20 Fællesskaber og inklusion Delmål: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med s specialskoler skolens indsats for at skabe kontakt mellem barnet og øvrige børn, ud fra barnets særlige forudsætninger 69,7 % 76,8 % 76,0 % Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse Mobning Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med s specialskoler skolens indsats for at skabe meningsfulde og gode relationer mellem barnet og andre børn, ud fra barnets forudsætninger 68,1 % 76,3 % 73,5 % Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 20 kvalitetsrapport

21 Skolebestyrelsens udtalelse Indsættes senere 21 kvalitetsrapport