UDVALGET FOR BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE FORSLAG TIL INVESTERINGSKATALOG 2019 ALLE KAN BIDRAGE

Transkript

1 UDVALGET FOR BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE FORSLAG TIL INVESTERINGSKATALOG 2019

2 Investeringskatalog - oversigt Ressourceperson - afløser for Karrierestart

3 Ressourceperson til uddannelsesparate afløser for karrierestart Etablering af internt tilbud der skal bringe uddannelsesparate videre i uddannelse og job med fokus på personlig og faglig udvikling Årlig merudgift er ca. 0,5 mio. kr. til en ekstra medarbejderressource Effekter: Skal bringe borgerne i ordinær uddannelse (EUD, KUU, EGU, produktionsskole, gymnasiet/videre gående uddannelse), gennem arbejde med de personlige kompetencer og løft af faglige evner, jf. sagsfremstilling. Økonomiske konsekvenser: Ved succesrate på 10 FP vil besparelsen være: 10* * = Ved succesrate på 12 FP vil besparelsen være: 12* * = Ved succesrate på 15 FP vil besparelsen være: 15* * = Det forventede nettoafkast estimeres til årligt. Lav-middel risiko

4 Ressourceperson uddybning af indsatser Investeringsanmodning: En medarbejder svarende til 0,5 millioner i 2019, mhp. at få flere i uddannelse - udmøntes på følgende måde: 1. Udvikling af tilbud der gør unge klar til uddannelse baseret på erfaringerne fra karrierestart 2. Samarbejde om at vende de unge i døren ved at samle UU (som ikke pt. har borgere på uddannelseshjælp), Ungeguide og tværgående indsatser på et sted, forventer vi at flere kan nøjes med korterevarende hjælp 3. Indsamling og brug af kvalitativ viden hvad virker; hvad betyder diagnoser, sociale begivenheder mv. 4. Øget tværgående samarbejde - med AOF, frivillige, misbrugscenter, gældsrådgivning mv. 5. Øget fokus på beskæftigelse og brug af nytteindsats Samtaler, hjælp til CV/ansøgning, længerevarende praktikophold, Andelslandsbyen

5 Nyorientering af sygedagpengeindsatsen - fremrykket og mere virksomhedsvendt Der opnormeres i sygedagpengeindsatsen med 6 medarbejdere for at sikre følgende: 1. Tidlig indsats gennem fastholdelse på arbejdspladsen for sygedagpengemodtagere gennem 1. samtale på virksomheden 2. Særligt fokus på indsats ift. diffuse psykiske lidelser gennem tidligt samarbejde med arbejdsgiver og virksomhedsbaseret aktivitet, samt parallelle indsatser hos anden aktør 3. Forbedret adgang til lægefaglig sparring, sikre objektive faglige vurderinger, og hurtigere afgørelser om uarbejdsdygtighed 4. Tættere samarbejde med A-dagpenge om ledige sygemeldte gennem deltagelse før, under og efter på relevante A-kasse samtaler, samt overdragelsessamtaler før og efter overgang til A dagpenge 5. Antallet af samtaler for jobafklaringsborgere skal øges med 50% som tilsvarer samtaler på sygedagpengeområdet gennem implementering af selvbook Effekter: Det er vurderingen, at afdelingen med en fokuseret indsats kan nedbringe antallet af 52+ sager fra 155 til 100 i investeringsperioden. Samtidig er det vurderingen, at det vil ske en nedgang i antallet af Jobafklaringssager fra 230 til 180 sager. Endelig vurderes den ekstra indsats i forhold til de lange sager, at resultere i en langsigtet nedgang i antallet af FØP sager. Økonomiske konsekvenser: Der vurderes alt i alt en nedgang på 26 mio. kr. over den samlede periode. Der investeres 3 mio. kr. årligt over tre år. De ovenfor beskrevne effekter svarer til en besparelse på (2,1-4,3-7,9 mio. kr.) på de lange sygedagpengesager, og en besparelse på jobafklaringsforløbene på (1,8 3,6 6,0 mio. kr.) over de tre år. Den kortsigtede effekter er således, at investeringen betales hjem første år, og efterfølgende (fuldt indfaset vil der være årlige besparelser på 14 mio. kr.). En faktor 4,5 mellem investering og afkast. Lav risiko

6 Sygedagpengeindsatsen - uddybning af indsatser Tidlig indsats ved opfølgning på arbejdspladsen Første opfølgende samtale foregår tidligt, og ofte telefonisk udover fremmødesamtalerne. Fremmøde finder sted i jobcenteret. Ønsket er at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet blandt andet ved så vidt muligt at holde møder på borgerens arbejdsplads og fastholde borger på arbejdspladsen vha. ændrede funktioner mm. Særligt fokus på indsats ift. diffuse psykiske lidelser Diffuse psykiske lidelser er typisk svære at arbejde med idet, at særligt snitfladen mellem stress og depression ofte er udflydende. Ønsket er at skabe fastholdelse, mere viden og fælles læringsrum mellem borger, arbejdsplads og jobcenter

7 Sygedagpengeindsatsen - uddybning af indsatser Forbedret adgang til lægefaglig sparring Jobcentret har et behov for øget adgang til lægefaglig sparring for at sikre objektive faglige vurderinger og hurtigere afgørelser ifm. uarbejdsdygtighed. Herunder har vi brug for bedre viden om kroniske tilstande, skånehensyn og tilpasning af borgers arbejdsplads. Tættere samarbejde med A-Dagpenge om ledige sygemeldte Sygedagpengeafdelingen laver også opfølgning på sygemeldte forsikrede ledige, selvom de sygemeldte ledige får betalt de første 14 dage af deres A-Kasser. Vi har behov for at være hurtigere i kontakt med borgerne, herunder fastholde igangværende aktiviteter og samarbejde omkring uarbejdsdygtighed og rådighedsvurderinger. Antallet af samtaler for jobafklaringsborgere skal øges med 50% Ifølge lovgivningens minimumskrav skal borgere på jobafklaring indkaldes til 6 samtaler om året. Det er 50% færre samtaler end på sygedagpengeområdet, hvor der er samtaler hver 4. uge. Vi ønsker at øge antallet af samtaler til samme niveau som sygedagpenge.

8 Vend i døren Der skal placeres en virksomhedskonsulent, en jobkonsulent og en ydelsessagsbehandler i BorgerCentret, og alle borgere skal ved henvendelse om kontanthjælp have anvist ledige job og søge disse. Der skal være placering i virksomhed næste dag. Årlig merudgift på 1,5 mio. kr. Effekter: Der påbegyndes 66 kontanthjælpsager hver måned, og på årsplan bliver de 66 påbegyndte sager til 50 helårspersoner. Det forventes, at hver femte modtager vil komme direkte i job. Økonomiske konsekvenser: Det vil sige 12*10 personer, hvilket svarer til 120 helårspersoner. Udgiften pr. helårsmodtager under 1 år er kr. ( *0,4) Hermed forventes samlet årlig besparelse på 3,4 mio. kr. i år et og 7,4 mio. kr. efterfølgende. En faktor 5 mellem investering og afkast. Lav risiko

9 Søgerobotter frigiver ressourcer til øget kontrolindsats Der bindes i dag en del ressourcer på at besvare sager om aktindsigt, ankesager og i forbindelse med ansøgning om kontanthjælp. 1. Ved modtagelse af ansøgning af løbende bevilling, at robotten kan aflæse, de systemer vi plejer at slå op i, dvs. når borgeren indtaster sit cpr.nr. i BC, at vi modtager overblikket. Samtidig kunne overføre relevante data til regneark 2. Ved ansøgning om julehjælp, at der ud fra de givne kriterier (indkomst+folkeregister) automatisk kan udsøges, om borgerne opfylde de angivne kriterier. Dette er i dag en manuel proces, der helt sikkert kunne automatiseres. 3. Aktindsigt (automatisk indsamle borgerens sag) 4. Ved indsamling af dokumentation, der skal sendes til Ankestyrelsen (komprimering af filer) Investering: Anslået tidsforbrug 120 timer pr. robot (tommelfingerregel )på hele opgaveløsningen i forhold til pilot (Screeningsproces, fag-faglig tid, kodning, facilitering) Såfremt, der kan udvikles robotter(udgift kr. i 2018), der kan aflaste denne sagsbehandling, vil der kunne opnormeres med ca. tre årsværk i kontrolgruppen: Fra 14 dages servicebesøg til ugentlige servicebesøg hos ledige selvstændige erhvervsdrivende 1. Kombineret opgave med floorwalker/virksomhedskonsulent (forankret i Ydelsesservice, Kontrolgruppen, kontroltrin 3) og øget opfølgning på samarbejdet imellem Kontrolgruppen og samarbejdspartnere i Jobcenteret i sager 2. Når Kontrolgruppen har en sag i Jobcenteret vil sagen skulle tages fra den eksisterende sagsbehandlers sagsstamme, sættes i rådighedsafklarende tilbud. En medarbejder (jobcentermedarbejder med de rette fag-faglige forudsætninger, vil have opgaven med at gennemgå borgerens sag, stille de rette og nødvendige krav og sætte borgeren i et beskæftigelsesrettet tilbud og følge op på borgerens medvirken). Indtil sagen er afklaret, sanktioneret mm, vil sagen stå hos medarbejder i Ydelsesservice Effekter: Tre ekstra medarbejdere til at udføre ovenstående ekstra kontroller i forhold til at sikre korrekte og lovmedholdelige udbetalinger, vil medføre færre udgifter til forsørgelse. Økonomiske konsekvenser: Baseret på erfaringer dels fra Holbæk tidligere og andre kommuner vurderes ovenstående at medføre en besparelse på forsørgelsesudgifterne på 5,5 mio. kr. årligt. Investeringen vil være en engangsudgift på kr., idet tre årsværk overflyttes til kontrolenheden fra andre afdelinger. Lav risiko